Skip to main content

Full text of "Critisk Historie af Danmark, udi den hedenske Tid, fra Odin til Gorm den Gamle"

See other formats


Google 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 


public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 





We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individual 
personal, non-commercial purposes. 





and we request that you use these files for 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google "watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 






About Google Book Search 


Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 
at/http://books. google. com/] 














Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 


Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 


Retningslinjer for anvendelse 


Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 


Vi beder dig også om følgende: 


e Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 


e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 


e Bevar tilegnelse 
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 


e Overhold reglerne 
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 


Om Google Bogsøgning 
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på|http: //books.google.com| 




















CO 9 EO 0 eN DE RR 3 EDR 
Pagh Prra elør + . N J 
* ELM "delete el .— rt byg —» v mer), (CIO i NE SEER DN sk rr. alba: ; 
. . É : ' DN een Yee dt * ret b see lbnr | rele, SEE EET TE SEEREN TI TSFVE FESFTØESEE 7139797 I SENGEN I … .- 
Un | F 5 * «i matr ere de mee nye ER FØRSTE SPPP eN 
' SLS J i … i ' e ” 2 « & sov ” . 2. 
⸗— — F J — c· NM — —— e |, i K mn i . i i i i i . 
J — —2 — 2—————— ———— — SEENDE SEEREN RENEE: ' ul J 
— —6 um - ' ” ' 
2 ” — — SEEREN FREE EEG i, 
— — — —2—.— em. 
- — we evner 
LEN 
. 
. 
Få 
. , 
' 
. 
e 
. 
. 
⸗ 
- 
* * 
J i 
- 





4 PIR 


nr 
a 
⸗ 
4 
2 
—* 
. 
.& 
. ? 
"ne 
, 9 
ed 
—. 


FCritifk 


Siſtorie 
Danmart, 


| udi den hedenſke Tid, 





fra. 


Ovm til GORM den Same 


Bed 


Peter Frid? tich Suhm.— 





Kiebenhavn, 1775. 


Teytt hos Brødrene Jobann Chriſtian og Georg Chriſtopher Beg. — 


Og findes tilkiobs po dennem ſaa og i Mummenẽ Boglabe paa Vorſen No. 5. 


pm | 


sn tø 


el 


— 


1% 





Fortale. 
et vil vel ſynes nogle deels unhttigt, deels i 


Det mindfte for vidtloftigt, at jeg faa længe. 
og faa noye opholder mig ved critiſt at igiennem⸗ 


gaae vor gamle Hiftorie, men jeg fvarer hertil, at 


det, baade er nødvendigt , "faa og har iffe ladet fig 
gipre kortere, om jeg har villet komme til nogen 
Vished i den; Vished og Sandhed, ſom jeg anſeer 


- for den vigtigfte Deel af Hiſtorien, thi ellers blive 


jo alle de Betragtninger man, anftiller over, og alle 


de Lerdomine man trakker af den, uviſſe, vatlende, 
ja ſom ofteſt falſke. Intet ſtulde have veret mig 
c6(62 ſely 


” É - 


felv kierere, end fnart at komme i behageligere og 
mindre befværlige Tider, men da jeg haver befluttet 
at udtomme, om mueligt, alt hvad der Jan ſiges i 
vor gamle. Hiftorie, faa har jeg ikke kunnet blive 
kortere. Derfore har jeg og ſeet mig nod til at 
indbefatte iffun Underſogelſerne over Saxonis 4 for⸗ 
ſte Bøger i denne Deel, tilligemed” Zillæg til og 
Arnmarkninger over mine forrige 6 Dele af dette 
Vark; giemmende til næfte Bind Underſogelſerne 
over de 5 folgende Saxonis Boger; hvorpaa ffal 
folge et Bind med Tabeller, og Forklaringer over 
dem, og endeligen efter nogle Aar en critiſt Under⸗ 
ſogelſe over alle vore gamle Skribenter, tilligemed 
alle Hielpemidler til vor gamle Hiſtorie. Men ſaa⸗ 
ſnart Tabellerne ere udkomne, kan Publicum vente, - 


at jeg legger Haand pad den egentlige og rette De 


ſtorie, og udfører den ſaaledes, ſom jeg i Fortalen 
for neſt ſoregaaende Bind haver givet det tiſtiende. 
er RE 





— — 
—— 


3 
2 
? 
ie 





Tanker over Saxos, Konger. 


orend jeg gaaer hver af Saxos Konger igiennem, made 

jeg i Almindelighed give et Begreb om hans Chrono⸗ 
logie, og da beflageligék tilſtaae, at han haver ſlet 

ingen Aarstal, og at han i Almindelighed derfore forvirrer Tis ; 

derne. Ved Synchronismer Fan man ei heller ſtort hielpe ſig 
frem hos ham, ſaaſom Tiden af de Irlandſte, Gothiſte, Orca⸗ 
diſte, Eſtniſte, Helſingiſte, Huniſte, Biarmife, Slaviſte, 
Britannife, Skotſte, Alemaniſte, Saxiſte, Finſte, Norſke, 
Soenſte, Curlandſke og Rusſiſte Regentere, er ligeſaa ube⸗ 
kiendt, og ſom af vore maae fornemmelig. ved Hielp af ham uds 
redes. Saa meget. er vift, at han for Chriſti Fodſel fætter 24 
Konger, og efter den 40, indtil Gorm, ſom Døde omtrent 939, 
Syombe Deel. HER ” hvoraf 


re TR OR 
yvoraf folger, naar man vil tillegge hoer Konge en lige tang 
„Regiering, at hans Dan maage være blevet Konge 564 Aar for 
Chriſti Fodſel, thi naar man dividerer 939 Aar med 40, komme 
222 Aar ud for hver Konge, paa noget fidet nær. Og i Tids⸗ 
rummet for Chrifti Fodſel hav han fra Dan til Frode 18 Ledder , 
'og efter Chrifti Fodſel fra Frode til Gorm har han omtrent 32 
Leed, thi her kan det ei faa noye beregnes, da han nogle gange 
ikke Falder Eftermanden Formandens Søn. Vil man nu dioi— 
dere 32 i 939, faa komme 293 Aar ud paa noget lidet nær, 
og naar man da multiplicerer Dem med 18, faa er hang Dan fod 
528 Aar for Chriſti Fodſel, og for ſaavidt Comme begge Reg⸗ 
” ninger efter Regieringer og Ledder vel nok overeens. Men bes 
tragter man derimod, at han fra Gotric, ſom levede i Caroli 
Magni Tid, har til Gorm, i en Tid af: 140 Aar'12 Regierin⸗ 
ger, altſaa i Det honefte kun 12 Aar paa hver, og 11 Ledder, 
hvorved hvert Led bliver i det hoyeſte af 13 Aar, faa giver det 
en grundet Mistanke imod hans Chronologiſke Rigtighed, thi det 
er klart, at diſſe ſidſte Regieringer og Ledder ere aft for korte, 
og ligeſaa klart, at derved kun kome 28 Regieringer paa 800 
Aar, altſaa noget over 283 Aar paa hver, og ligeledes 21 Led⸗ 
der i ſamme Tidsrum, altſaa noget over 38 Aar paa hvert ;. 
hvilke begge, heldſt Det ſidſte, ere openſynligen for lange. Naar 
man nu nope vil folge hang Konge⸗Liſte, faa mode der mange . 
chronologiſte Ting, ſom viſe dens Urigtighed. Saaledes nævs 
É. ner han længe for Chriſti Fodſel under Skiold P. 6. Alemanner, 
17 3 tt gandffe nyt Folk, hois Navn i der tiligſte forſt opkom i det 2 
Seculo efter Chriſtum; Dog kan han maaffee her efter det, ſom 
de Franſte brugte i hans TiD, og endnu bruge, Have forſtaget 
. alle Tydſke herned, og fsadan Uneyhagtighed finder man alles. 
d Wveegne 


bud] 


I Fa 


WS HORN 00 3 
vegne hos ham, og maae jhg ogſaa tilſtaae, at vel neppe nogen 


… Skribent er altid gandſke frie herfor. Det lader og at han har 


troet, at under Gram P. 6 vare Sverrige og Gothland alerede 
forenede ſammen, fom dog ev (feet i langt fenere Tider, med 


Mindre de have i de ældre været foreenede, og ere blevne atter 


adſkilte. Ligeledes giores vel det Danſte Navn P. s for gam⸗ 
melt, naar det tillegges den forſte Kong Dan, hvorvel jeg maae 
tilftaae, at naar man faftfætter Dans Levetid efter den Forhen af 
mig antagne Regel, taget af Saxo alene, faa ftiger Det ei hoyere 
op end til Darii Hyſtaſpis Tid, da jeg antaget, at Den mellemfte 


. Odin er flygtet hid nord, efter hvis Tid det ei kan have varet, 


meget længe, inden det Danffe Navn er opkommet, hvorfore 
man ikke heller ſaa gandſke kan forekaſte Saxo, at have manglet | 
al Sandſynlighed, naar han P. s-nævner alerede Tydſke under 
Den forfte Kong Dan, og P. 6 Svenſte, og P. 8 Sieland, Finse 
ner og Norſte under Gram, thi efter Den Regning man fan bringe 
ud af ham, maae Gram fun have regieret 400 Aar for Chrifto, | 
og 300 Aar efter finder man Todſte, eller Teutones, ſom han 
falder dem, ſtaae med en utallig Hær ved Italiens Srændfer, 
og Det uden Foil de ſamme Teutones, ſom grændfede op til Dan⸗ 
mark. SMen mere vanffeligt at troe er det, naar han ligeledes 
under Gram P, 8 nævner alerede Sager, og under Hading P. 12 
Curetes >: Kurlændere, Pi 15 Helſingeland, hvilket dog forſt 
bliv beboet, og fif Det Navn nogle hundrede Mar efter Chriſti 
Fodſel, og P. 17 Biarmer, hvis Navn jeg ogſaa hopyligen toilet 


. pad at være faa gammelt, Derimod fan Øen Gulland F. 12, 


dg Britannien, ſamt Jylland, begge P. 18, deres Navne gier⸗ 
ne ræffe op til den Tid, ſom efter forrige anførte Téregning 
fin bliver omtrent 370 Aar for Chriſto, da Britaniens Navn 

| ” A 2 | vidſt 


En 


4 Tr RE DN 


vidſt var aferede til, og Gullands og Iyllands. rimeligen ogſaa, 
ſaafremt det forſte er bleven opkaldet efter De Gother, Der fulgs 
te med Den mellemſte Odin, og det fidfte efter Joter, naar de 


have værer ſamme Navn ſom Cimbrer. Under Frode, nævnes 
P. 25 Friesland, Rhinen, Byen London i Britannien, hois 
Navne gierne kunne have været faa gamle; Hvorimod Germas 
niens P. 25 vifter yngre, Skotlands P. 24 vel ogſaa, heldſt Da 


" Saxo Derved forſtaaer det i Britannien, og ei Det i Irland, og 
Ruslands P. 21 gandffe vift yngre. Under Helgo P, ag Scla⸗ 


vin, hvis Navn færdeleg i de Egne er gandſke vig meget yngre, 
hyvorimod jeg ftager i Foil om Byen Stade. Under Horher P. 


ao det Norſke Helgeland, hvis Navn ex tilforladeligen meget 
gammelt, Under Vermund P, 59 Slesvig, hvis Ravn vel er 
meget gammelt, men hvormed jeg dog ikke tør opſtige tit for. 


Chriſti Fodſel, da det ſynes mig troligt, at dette Stæd forter 
kommet til Anfeelfe ved den Saxiſte Odin. Under Fridlei£ P, 
66 Halland, hvis Navn viſt maae rakke til den Alder, ſaafremt 
det er giort af Herulernes; P. 67 Irland og Byen Dublin, af 
hoilke man tilforladeligen veed, at det forſte er endnu eldre, da 
det alerede ſtaaer hos Ariftorelem, og det andet forekommer oms 
trent 200 Aar efter Fridleif hos Prolemæum , faa det derfore 
ikke er urimeligt, at dets Ravn haver alerede kumnet være bes 
kiendt under Fridleif. Da Frode Fredegode regierede, nævnes 
P, 73 Leſſoe, hvis Navn maae efter Edda være endda noget æbs 
Dre; P. 89 Elv⸗Floden i Tydſtland, ſom da alerede forekommer 
hos Romerſte Skribenter; Orkenoerne, hvorom maae ſiges det 


ſamme; Sundmor og Nordmor, hvis Navne ere. viſt meget 


gamle; Jemteland, ſom derimod er meget yngre, og ſildigere be⸗ 


boet; Eſtland, hois Ravn forekommer alerede hos Pythes | 
. ——— længe 


Fr ÆR 


LL ENN. ss 
længe tifforn ; Bland og Holmgaard, ſom jeg flader i Foil 


om ; Konogard, ſom, Hvis det haver Navn af Huner ellet 
Chuner, gierne Fan rakke til Chriſti Fodſel; Jarnberland, og 


begge Laplande, hvis Navne nok ere yngre, da vore beſte gamle 
Skrifter kalde Lapperne Finner; P. 90 Skaane, ſom viſt ce ends 


Da ældre; Wermeland, ſom uden Toil ev langt yngre, og Sol⸗ 


ener vel ogſaa; P. 93 Samſoe, hvis Navn har været bekiendt 
i De allerældfte Cider. Efter Chriſti Fodſel forekommer under 
Frode Ingels Fader P. 105 Sember, hvis Navn forekommer 
hos Ptolemæum, og Semgaler, ſom jeg tviler paa, og P. 106 
"Byen: Hannover, fom uden Toil er meget yngre, og ei findes 


hos Piolemæum, Under Ingeld P. 110 Upfal, ſom er meget b 


Dre, og fra den fidfte Nordiſte Odins id. Under Frode P. 1212 
Fyen, hvis Navn ſynes og at være ældre, Under Sigar P. 127 


Blaaemend, hvorved forſtaaes Morer, og til hvilke vore Nor⸗ 


diſte vel fort have giort Krigstoge længe efter: Sigars Tid, med 
mindre man her vil forſtaae Indvaanerne af Blekind ved dem, 


Da deres Navne nok fan rakke til den Tid. Under Harald P. 
138 Vigen, 139 Tronder, og 145 Pannonia, hvis Navne 


ere langt ældre. Under Saio P. 159 fætter han Langobardernes 
Udvandring, ſom er meget for ſeent, hvad enten man betragter 


de fane Konger han haver mellem Snio. og Godefrid, éller og vil 
beregne Kongernes ,dg Leddernes Tal fra Frode Fredegode til 


Svis; Og her ev og begynder ſornemmelig den ſtore Mangel i 
Saxonis Chronologie, ſom ſtedſe vedoarer, indtil Gorm, thi frø 
Godefrid og til ham haves alt for mange Ledder og Konger, og 
. Dette er endda kun, naar man betragter Saxonis Chronologie hos 
ham felv, uden at jævnføre den med andre Skribenter. Hvad 
Folk og Soader Saxo efter Snio nævner, paſſer fig gandffe vel 
” 0 3. med 


' 
- må ae mn RR — — 


6 REN 
med Tiden. En Mangel er det og I Saxonis Chronologie, at.da 
han antager kun cen Odin » nhævher han ham dog ſom levende uns 


der faa mange Konger, der dog maae efter ham ſelv have levet 


længe efter hinanden. midlertid hoorvel Saxonis Chronologie 
kan ei engang beftane med ham ſeld indbyrdes, faa kan dog af 
Det nu anførte ſees, at de flefte Sstæder og Folk, ſom' han næve 
ner, gierne kan beſtaae og forenes med hans Tidsregning. Den 
fornemſte og forfte Grund i Saxonis Chronologie er ellers denne, 


at han lader Chriſtus fodes under Frode Fredegode. Suſfridus 
Petri (1) gior fig megen Umag for at giore Saxonis Konge» Lifte - 


… mistænkt, giendriver ogſaa vel Pantaleon, ſom haver villet 
— aillegge hver Konge en Regiering af so Aar, mén feiler dog 
ſelo i adſtillige Stykker, ſom naar han figer , at nogle af 
.Saxovis Konger for Chrifti Fodſel regierede neppe cen "Dag, 
at Dans Zid falder ind efter Alexendri Magni Dod, hvilfet han 
gtunder paa den Fabel, at Friſer og Garer vare Levninger af 
hang Maccdoniſte Krigshær, og at-Jutho, ſom han gior til en Fri⸗ 
fer, og ſom vel aldrig har været til i Verden, har levet paa 
ten Tid med vor forſte Kong Dan, fan og at Saxo, atter en 
digtet Perſon, det Saxiſte Folks Stifter, kom til Hadeler Land 
200 Aar for Chriſti Fodſel, og at Dan var blevet vor Sange 7 
Aar forend denne Saxonis Ankomſt; Derpaa opregner han faa 
noye efter Aarstal de Danſke Kongers Bedrifter indtil Hadding, 
at det ei kan andet end falde en mistænkeligt, heldſt naar man 


betragter hvem han beraaber fig paa, nemlig Saxo, ſom dog han 


intet der fan hielpe ham, J. Magnus, hviffen han her uden Cri⸗ 
tique følger, og endeligen fornemmelig fine Friſiſte Skribenter, 
ſom 


(1) Ant. Frif, l. 2. e. 4 p. 295 295 | e.5. pr 303— | 


319. c. 6, P. 3233 — 331. 


y 


ø 


! 





OL RBR 7 


fr man haver ſtor Aarſag tif at svile paa, om de negenfinde 
have ægte været til. Den lærde Islandſte Biſp Brynjolf Svend- 
fon haver i et Brev til Oluf Worm (2) af 1651 alerede indſeet, 
at man haver giort Kongerne hos Saxo meget ældre, end de vir⸗ 
keligen have været, ved ilde at forftane ham, (hvorvel man waae 
tilſtaae, at han felv haver givet Anledning til ilde at forſtaae fig, 
ved ofte ilde at bruge de gode Efterretninger han havde). Rette 
maae ellers i Almindelighed anmærfes ved Falgen af Saxonis 
Konger, hvorefter hang egen Tids Regning faft alene kan inds 
rettes, 1) at han haver anſeet Lethræ Konger for: af have regie⸗ 
ret over Det heele Danmark, venteligen fordi de undertiden giors 
De Det, fordi den Danſte Konge REt blev efter Deres forſte Kon⸗ 
ge Skiold faldet den Skioldungiſte, fordi Lethra var det fornem⸗ 


- fie Offerfted i hele Danmark, og endeligen fordi de flefte af 


dem, der virkeligen vare Over⸗Konger, gemeenligen opholdte fig" 
Der, baade for dets mm anforte Fortrins ſtyld, faa og fordi Des 
fane i Midten af Deres ganffe Rige. 2) At han af Konger der 
have haft cer Navn, har undertiden giort af een, to, tre og flere, og 
undertiden af to og tre kun een. 3) At han enten har undertiden 
urigtig forftaaér fin. Islender Arnold, eller og denne felv været 
ilde underrettet. 4) At han dog haver havt mange gamle Viſer 
og Beretninger, ſom nu ere borte, og at man derfore ei ſtrax 


” bør forfafte hvad han figer, naar han er i Modſigelſe med-de 


nt værende Islandſte Efterretninger, thi da han haver fever faa - 


. fænge fiden, at man neppe haver nu omſtunder nogen Islandſt 


Codex fra den Tid, faa kan enten han. eller Arnold have tildeels 

havt bedre Codices, end de nu værende, thi det vilde være en fler 

- Regel , åt Saxo fulde altid ſtaae tilbage for de Jolandfſke Skrif⸗ 
ter, 


(2) Ep, Wormũ p, 1065, 


æ 


"8 i ON mk PN 
ter, uden at betragte Omſtendigheder. 5) At han, ved at have 
hort, at Dan udbredte det Danffe Naoun over det hele Rige, er 


faldet paa den vrange Mening ; at han dg maatte være Den fore 


fte Konge, og ſem Han. vidfte at Landet var fænge beboer for 
"Odin, og at Odin levede for Chrifti Fodſel, faa maatte og Dan 


eg flere Konger have flænge herſtet her for Chriſti Fodſel. 6) Kan 


Det og vel være at han ikke haver anſeet Herkomſten fra en hed⸗ 
nit Gud, fom Odin, for hæderlig nok, ſom Torfæus (3) vil, 


og Derfore med Glæde feder Konge:Slagten fra Dan, hvortil han 


og havde megen Anledning, i Henſeende til Dan Mykillati, 


7) Havde. han adffillige Efterretninger om den Safiſte Odin, 


hvilken han dog vrangeligen blandede med vor, og ſom denne 
Saxiſke levede temmelig ſeent, faa havde han Foye tif at færte 


ham fænge efter fin Dan, 8) Og fom han giorde Hother til 


Hrolf Krakes Eftermand, og man af Edda feer, at der haver 


været en gammel Tradition, at Hother krigede med Odin, og 


Saxo fun antog cen ret Odin, om hvilfen han rigtigen, naar det 
” anvendes paa bor Odin, havde. hørt, at ban fevede for Chrifti 
Fodſel, faa maatte og Hrolf Krake nodvendigen have efter Dette 
Syſtema levet for Chrifti Fodſel. 9) At fom han meente at als 


tid een Konge havde regieret over det heele Danmark, ſaa ind⸗ 


fatte han i fin Konge⸗Liſte ſtrax hver den, om hovilken han horte, 
at han havde været Danfé Konge, hvorvel han fun havde regie⸗ 
- vet i et eller andet Landſtab. 10) Synes det heel rimeligt, at 
" Saxo ey har Fiendt den Islandſte Konge⸗Liſte, og derfore været 
nod til felv at fætte fine Konger i Orden, faa got ſom han kun⸗ 
De, hvortil han maaſtee dog hgr havet Hielp af en og anden 
Konge⸗diſte, der rimeligoiis ei alle have i afting fremmer over⸗ 

eens 

(3) Ser, c, 7. p. 66. 





— EK 


WA DW . .» 


eens med hans; og alt dette ſlutter jeg af De mange andre Konge⸗ 
Liſter vi have, hvoraf nogle maae være opfatte, ſaaledes ſom vi 


nu have Dem, ſtrax efter Saxonis Tid, og hvilfe vel'i Hoved: 
Tingene komme overeens med. Saxo, men dog i mange Pofter 
vige fra ham; Og heraf ſlutter jeg ogſaa, at Saxo ei haver havt 
Den egentlige Skioldunga Ssga, ſom rimeligviis haver fulge den. 
Islandfke Konge⸗Liſte, hvorvel jeg tilftaaer, at han maae have . 
havt Stykker, tagne afden. 11) De Konger, ſom Saxo har, bor 
heldſt ſoges i Danmark felv, eller og hos Gotherne, der havde 
faa megen Gammenhæng med den, thi Torfæus (4) ſynes mig 
at gane for vidt, naar han mener, at Saxo og Svend Aage- 


ſen have overlagt med hinanden, at udelade Odin, ſom de Dans 


ſke Kongers Stamfader; Allerheldſt den ſidſte fætter dog Skiold, 
Odins Son, i Spidſen; Saa og at fremmede Kongers Begra⸗ 


velſe i Danmark, ved Leilighed, at de ere blevne Der i Strid, 


og hvilfe ofte have været anfeeligere end vore egne Kongers, ſom 
man feer af Angantyrs og hang 11 Brodres paa Samſoe, at 
det haver vel og undertiden forledet Saxo til at fætte fremmede - 
Konger ind iblant vore (5); Dog herimod ſtrider, at Saxo has 
ver ei ladet fig forlede hertil ved Angantyrs Hoy, ei heller ved 
Boes, endſtiont han felv taler om begge diſſe Have, og gier de 


derudi begravne rigtig nok til Fremmede og ef til. Danſte. 


12) Bed det Saxo haver fornemmelig havt Poeter at gane efter, 
eller og Sagn, grundet paa Poeter, og vore Poeter brugte me⸗ 
get figurlige Talemaader, faa har hans Hiſtorie derved faaet fag 


fabelagtig en Anſeende, og er bleven fuld af Kiæmper, Drager, 


Guder ꝛc., Da Dog ved de forſte kun forſtaaes ypperlige Strids⸗ 
Syvende Deel. B mænd, 


(4) Serie p. 497. 
(5) 35, P. 220. 


| ro | PM DD AR ' 
| mænd, ved de andre undertiden Skibe, og undertiden Bolds⸗ 
… Mænd, og ved De tredie anſeelige Mænd, ſom for Deres Snild⸗ 
hed 20; ere bledne holdte for Guder. Imidiertid er der Dog bedre, 
at Saxo Sar anfort Sagnen ſaaiedes, ſom han har haft den for 
fig, end at han fulde have forandret Den, og ſogt at giore Den 
rimelig, thi nu kan man lide paa at have vore Fadres Overles 
veringer, og felv udføge det Sande i Dem. Jeg vilde onſte, at 
han havde været lige faa troe i Kongernes Orden, ag ei forans 
Dvet Den efter fine Gætninger , i Det mindſte ikke uden at fige det, 
ſaa og Aarfagen hvorfor: J Blomftervalla Sega iblant Arnæ 
Mål, n. $22 i 4to P. 101, 104 og 106 i min Afſkrift kaldes 
en Konge en Drage, ſom laae og ruede over koſtelige Skatter, 
hvorved vel betegnes en rlig og giærig Konge. 13) Det feiler 
ikke at han jo haver havt mange flere Poemats, end dem han har 
overſat, i Det mindſte ſynes Indholden at viſe Det paa mange” 
Steder. 14) Endffiont ingen af Saxo's Udgivere have ladet fig 
mærke med, at der feyler noget i ham, eller at der ere beder⸗ 
vede Leſemaader, faa forholder det fig dog ſaaledes, og feat jeg 
i min Hiſtorie ved forefalden Leilighed give det tilkiende. Den 
ſorſte Udgiver, ſom alene har havt Manuſcript, og hvilfet bes 
kkageligen nu ei mere findes, har ei antegnet Lacuner, hvoraf 
jeg ſlutter, at ſaadanne ei have viiſt fig tydeligen i Manuſcrip⸗ 
"tet, men derfore dog virkeligen været der, og at en uvidende Co⸗ 
piiſt hav revet det. Hvor meget ellers bedærvede Leſemaader 
kunne forvirre, enten ved Udſtriverens efler Udgiverens Fyld, 
derpaa har jeg fundet diſſe mærkelige Erempler i Waddingi Anna- 
les" Minorum T. 9 P. 220 og 221, hvor Der opregnes alle Mi⸗ 
woriter· ioſterne i Provincia. Datiæ, ſom var inddeelt ig Cuftos 
dier, 


WB GX] Tom 
dier, og det efter 3 adfkilige Mannkripter, hvoraf jeg til en 
Prove vil fun tage Den forfte og ſidſte Cuſtodie. 


Cuſtodia Novergiæ Norvegiæ) habet. 
Codex Må, Codex impreſſus. Codex MØ. Ara- Bor læfes: 


Vaticanus. coelitanus. 
Maſtrant, Meſtraeis. Meſtracis, Marftrand, 
Orugellæ. Orugelle. Koningelle, 
Tufterim. > Thufterim. Tuterden eller 
ſnarere Tronhiem. 
Aslojæ. Alloye. Asloyæ, 


De Bergis. De Bergis. De Bergis. 


Cuftodis Rifchildenfis (Rofchildenfis) habet. 


Rochildis. De Rifchildis, | De Rifchildis, —— Rofchildis, 
— Calfiburch, Caladborch.  "  Caladburch, | Calundburg. 
ULesveſth. Neſtueih. Neſtuerceh. Meſtueih. 
Huums, i Hafniæ. 


, Enhver feer heraf, hvor forſticllige og'tiligemed bedærvede diſſe 
3 Codices ere, og at Paven har i fit Veticen ei have det befte. 
Og diffe ere ei endda de her. meeft fordærvede Klofter-Navne, ney 
Odenſe kaldes Othomaz, Octonis og Octonie, og Vſted i Dem 
alle 3 Uſtach, Visbye kaldes Visbi, Vueriſſu, Verbislu, 
Slesvig kaldes Selesnith, Sclerish, og Scherich; Tondern 
kaldes Tundir, Tandue og Canduc; Upſal kaldes Obſaliaz, 
Pſallam og Pſalm, og fan fremdeles. Alle diſſe bedærvede 
Mavne kunne vi nu vel rette, fordi de indeholde nye og bekiendte 
Navne, fordi man desuden kiender de Nordiſte Minoriter⸗Klo⸗ 
flere, fordi De ere tagne af vore Sprog, og endelig fordi .man 

B23 EE fan 


12. WE DW. 


kan ſee, i hvad Egn hver har ligget, men hvor vanfkeligt, ja ofte 


umueligt bliver Det Derimod ey at rette Landes, Folks, Stæs 
ders 26. Navne hos Plinium, Ptolemæum, heldſt i Aſien. 15) For⸗ 


di Saxo udelader mange Ting, ſom nu findes i. vore egne gamle 


Ktoniker, eller hos Jslenderne, faa maae man derfore ikke 
flutte, at de Skribenter ere alle yngre end. Saxo, eller at den 
Sagn de have fulgt, er forf opkommet efter ham, og altſaa 
intet værd, ney, baade fan Saxo have havt dem, og hort Sags 
nen, og Dog ei villet anføre Den, fordi den ſtreed imod hans 


Syſtema, og ogſaa kan den og De vel have været til i hans TiD, 
og ei været ham bekiendte, ligefom j jeg er vig Paa, at meget ogs i 


. faa undgaaer mig, 


å 
—— 


* 


S 


Cy 
En 


* 
* 
2— se 





: 1. DAN, 





” DD): hav Saxo blandet med og giort af Wodan, eller Odin og 


Dan Mykillati (1). Saxo (2) begynder med at Dan og Angul 


vare Brodre; Dette meener jeg at høre tif Dan Mykillati, ſom 


ægtede den Danſke Prindſeſſe Olufa hvis Broder var Hugleik, 
ellers og faldet den Saxiſte Wodan, og ſom var Stifter af en 
nye Kongt: Stamme i Slesvig, eller den Angliſte Hovedſtad; 
og altſaa blive Dan og Angul, eller Stifteren af det Angliſke Rige, 
Brødre pan en vig Maade, hvad enten man gior Oluf£a til Ver- 
munds æller Olufs Dotter; Lidt længere gaaer Slagtſtabet ud i 


Fald man antager, at Dan haver været en Son af Olufs, og 


Hugleik af hendes Broder Oluf, hyvilket jeg Dog ei troer at være 
rigtigt, thi faa veed man ei hvad man ſtal giore af Humble, 
fom Saxo udgiver for Dans Fader; Desuden ftrider Dette imod 


Codex Flateyenfis, hvorefter Olufa var Moder til Frode, fom af. 


alle andre giores tif Dans Søn. Dog maar jeg tilſtaae, at efs 
ter vore gamle Skrifter maae Olufa og Oluf have været God: 


ffende, og' har da Hugleik været en Son af Olu£, faa. bliver 


han en Broder⸗Son af Olufa; Men efter den anden Sætning 
fan man antage, at denne Hamble har været Dans Mor: Fader, 
Mærkeligt ev Det, at alle de, ſom jeg haver anført pan Tavle 
I. A, giore, ligeſom Saxo, Dan til den forſte Konge, og Hum- 
bles Søn; En for Deel af Dem udgive Denne Humble for. Kons 

B3 , ge 

" 1) Torfzus p. 247. 279, V 
(I p. 5. J 


Dans 


Hiſtorie. 


fork, 


7 ENE IN [> IR | 
8ge Soerrige, men eilm⸗ Kroniken ſiger, at han var Dommer 


iSielland; Lyſehander legger Skaane til; n. 16 og 18 giore 
Humble til Konge i Upſal; menn. 19 kalder ham Ppper⸗Konge 


i .Upſal (hoilket vel dog bliver et Nomen Appellativom, og ſaa 


meget ſom den ypperſte overſte Konge, Piod Konge, at ſige i 


det. Land), og gior Nor og &ften til hans Sonner, hvilfen Syns . 


chronismus med Nor beſtyrker mig i den Tanke, at Denne Humb- 


"le har. været Dan Mykillati Mor⸗Fader „ thi Fader kan han ei 


have været, ſaaſom Danp var det efter Snorro,. og Sviger⸗Fader 
et heller, faafom .Det var etiten Vermund eller Oluf. Bil man 


giore Dan til en Son af Olufa, faa bliver enten Oluf eller. Ver 


mund hang Mor⸗Fader, og fan er Der intet Sted for Humble, 


Desuden grunder dette, at Dan haver været en Søn af Olufa, 


ſig ikke paa noget Vidnesbyrd, men alene paa en Giætningy 
for at jævne Chrondlogien desbedre; Da derimod et Slagtregi⸗ 


fter i Codice Flateyenfi udtrykkeligen udgiver Olufa for Moder til 
Frode, hvilfen efter Snorro og Langfedgatal var en Son af Dan 


Mykillati. Men da Dan Mykillati regierede, herffede ingen Overs | 


Konge udi Sverrige af det Navn Humble, ja det ſom mere er, 
der haver aldrig regieret nogen af det Navn. Det bliver derfore 
rimeligt for mig; atdenne Humble haver kun regieret i der Svens 


| ſte Gotland, enten Veſt⸗ eller Oſt⸗, thi hvert havde fine egne 


Konger , og man finder ingen freds Liften af dem. Denne Fors 


modning beſtyrkes og noget derved, at J. Magnus kalder Humble 
en Gothiſt Konge; Og fom Danp, Dans Fader, var fun Konge 


i Skaane, faa er det rimeligere at han har faaet en Dotter af 


i ſin Naboe⸗Konge, end af det fængre bortliggende og mægtigere 


Soerrige. Og ſom Gotland og dets Konger ſtode ofte under de 
Soenfe Konger, og reent havde miftet fine egne Konger, og 


KÆRE lyde 


— —— — — 
i 


| + 


HE ENE IN | 1$ 
fydde under Sverrige, Da vere Konge⸗kiſter bleve fattede i Pen⸗ 


nen, faa var intet lettere end ar kalde en Gothiſk Konge en Hiſterb. 


Soenſt; Auerheldſt hertii kommer, ar udi Denne den forſte 
Danſte Konges Herkomſt fra Sverrige ſtikker uden Ivii en 
mork Tradition om Danmarks ſorſte Bebygning fra de Kanter, 
og om vor Odins Ophold udi Sverrige, hoilken Odia var Fa⸗ 


der til Den forſte Konge i. Lethra, nemlig Skiold. At nogle ville 


giore Humble, til Dommer i Sieland er vel fornemmelig ſteet af 
Kierlighed til Fadrenelandet, men Deri fan og ſtikke en mork 
Tradition om Landets Beboening forend Skiold, Odins.6en, 
regierede der, og folgeligen ogſaa dets Beboening længe for Dan 


"Mykillati, Vel anføre de til Beſtyrkning af deres Sætning " 


Humble Øre, Humble Bak udi Sieland, men de kunne vel ens 
ten have ſaaet Navn af en anden Humble, ellev og maaſkee af 
Humle 2: Lupulus. Markeligt ev Det, ſom jeg har viiſt i min 
Indledning (3), at Dans Levetid falder efter Saxo, naar man 
vil. tilegge Kongerne hos ham for Chrifti Fodſel, lige faa fang 


… Avlings⸗Tid, fom efter Chrifti Fodſel, ind omtrent Da Darius 


Hyftafpis Son regierede udi Perfien, for hvilfen jeg haver med 
Schåning formodet efter andre Grunde, at vor mellemſte Odin er 
ſtygtet hid nord, ſaa at det derfore ei bliver urimeligt, at mn 
mork Tradition om denne Wodan, tilligemed den, at Danmark 


, haver Navn øf Dan Mykillati, haver formaaet Sexo fil el alene 
at fætte Dan forft i Spidſen, men endeg at lade ham leve ſaa 


længe for Chrifti Fodſel. Og Dette kunde og bringe en paa de 
Tanker, at Dans Fader Humble vedkom denne mellemſte Odin, 
men ſom dette gager faa langt tilbage i Tiden, da Det. ei er ven⸗ 


tigt at nøgen udforlig Eſterreinins kunde haves fra den, ſaa 


driſter 
3): P, 92. 


Fr : 


Dans 


i Dans 
Hiſtorie. 


mL N — 


driſter jeg mig ikke til at antage denne Formodning. Mærkeligt 
ev det, at nogle forbigaae reent at hævne Angul, og end mere 
at n. 9 udgiver Löthar, uden Tvil den ſamme, ſom den ſtrax ef⸗ 


"ter kalder Lödö, for Dans Broder, thi dette vifer, at de have 


ſammenblandet adffilige Ting, og tiener meget til at bekræfte 
min Sætning, at udi Dan ſtikker baade Odin og Dan Mpkillati, 
thi Det ev klart, allerheldſt n. 9 udelader Saxos tredie Konge Lo- 
ther, at den ved fin Löthar forftaaer ham. Og da nu Torfæus . 


- (4) vidner, at Safiſke Skribenter udgive en Lorherus for 


Wodans Broder, 'øg jeg felv haver fundet Dette hos Albinum 


ſaa maae Dan hog n. 9 rigtig nof blive Odin eller Wodan, 


Men her forefalder et andet Spørgsmaal om de Sariffe 
Skribenter have vet i at tillegge Wodan en Broder ved Navn 


Lother. Skulde der være noget ſandt herudi, faa maatte man 
, antage, at han havde været en Broder af den Gariffe Odin, 


hoilket bliver rimeligt Derved, at juſt Saxiſke Skribenter giore 


ham til en Broder af deres Wodan, og da var det ikke heller 


utroeligt, at udi ham ſtikker Saxos Hother, ſom baade efter Saxo 
og Edda havde faa meget at beſtille med Odin og hang Son Ball- 
dur. Dette kunde og beſtyrkes noget derved; at Edda ſiger al⸗ 
deles iffe, hvem Hödor, ſom den kalder ham, var, men alene 
nævner, at han var en Aſer. Og at n. 9 haver tænkt paa nos 


get ſaadant, ſees tydeligen deraf, at den gior Bågi til Dans Son, 


hvis Navn har ſaadan Overeenſtemmelſe med Boe hos Saxo, Der 
dræbte Hother. (Naar Lyfchander i Den ſtrevne Fortale for 
hans ffore Kronike vil, at Böge haver Drevet Vitto tilbage, ſom 
tragtede efter Iylland, og derpaa ladet forſt kaſte den ſtore Groft 


og Bold fra Slien tvers over Landet hen til Eyderen, og faldet 


| NE den 
(4) Se.p. aS c. 


— LEA RENEE 


den Vealsverk an nar maatte den uden Evil være anlagt i den 


— Garifte Odins SiD, og opfaftet af hans Son til Forfoar imod 


Saxerne, fom da ſtode i Forbund med Hother). Udi Edde kal⸗ 


< 


deg denne Bee, Vale, hvilfet kommer deraf, at den hele Tildra⸗ 
gelfe med Odin, Balldur, Hother 2. haver en dobbelt -Oprindeb 
fe: En mythologiſt, ſom aleene er opkommet af phyſiſte Grunde, 


og hvis Oprindelſe bor ſoges i De allerældfte Tider, fra den mels 


lemfte Odins og maaſtee forhen: og en hiſtoriſk, ſom allerrime⸗ 


ligſt henhorer til den Sariffe Odins Tid; Øg Da forekommer 
mig Navnet Vale at være mpthologiſt, og Boe hiſtoriſt. Naar 


jeg og betragter, at Saxo fætter den Svenffe Konge Atislus udi 
Vermundi Tid,'og fiden giver ham ud for en Broder af Hother, 


at han maae have havt en Tradition, hvorefter Hother ei fan 
have fevet længe efter Vermund, og følgeligen gierne med .Ver- 
munds Sonne⸗Son, den Sariffe Odin, allerheldſt man kunde 
flutte af Edda, at Hother vår gammel, da han Dræbte Belldur, 
faafom han udgives for blind, med mindre derudi ſtikker en 
Mythologie, og at Haudur i Edda betyder Natten. Fremdeles 


ſynes de mefte Krige imellem Balldur og Hother, at have været 
» forte i Iylland, thi at Saxo mænger Sverrige ind, kommer vel 


meeft Deraf, at han blander Horher med den Svenſte Kong Or- 
tar ; Nogle gange ſynes og Krigen at have været fort i Sieland, 
og ingen Under, da Det fader, at Balldur haver paaſtaaet at rer 


giere der, hvorom mere fiden. Men om Hother eller Lorher ha⸗ 


wer været. en Son af Vermund, Uffo eller en anden, derom ſtal 


jeg handle udi hans Hiſtorie. Det meſte jeg haver imod, at 
diſſe Krige mellem Balldur og Hother: eve ſteede, Da Den Mykil- 


lati regierede, er dette, at Dan ſynes ogſaa at Have vegieret over . 


ſom han dog fader feve fænge for Vermund, faa feer jeg heraf” | 


"Syvende Deel. SER C Jol⸗ 


ag J BR CR NI 

Jolland; Denne Wanfrelighod kunde vel hœves ned at flytte 

Krigen ned til Frode den. Fredſommeliges Tid, ſom var en Sen 
af Den; Thi man kunde tænfe, at hans Fredelighed havde værer 
fan flor, at han derover havde glemt at fee paa Rigets Rettig⸗ 
heder. Dog herom mere ſiden. Men endfkiont nu dette fan 


I være ſaaledes, fan troer jeg dog, at udi Löthar eller Lödö hos 


ſten var en Son af Kong Adils, ſaa tænfer j jeg åt n, 9 er bleven 


n, 9 ſtikker derhos ogſaa vor ſidſte Odin ſelv; Shi 1) kaldes Odin 
udi det Galiſkte Sprog hos Offan Låda, og hvo veed, om ef 
flere Fole kunne have kaldet ham faa, og 2) ſiger n. 9 udtrykke⸗ 


tig, at Skyld 3: Skiold var en Son af Lödö. Og heraf fees 
doſaa, at naar Dans Gader Humble giores af adſkillige til Konge 


iUpſal, faa fan det og være kommet deraf, at Odin, ſom virke⸗ 


Å lig var Fader til den forſte Konge i Lethra, boede i Upfal; Men 


åt han giores til Dans Fader, maae ingen undre fig over, ſaa⸗ 


ſom Dan fulde med al Magt. væte vor forfte Konge. At Nor 


og öſten udgives i n, 19 for Dåns Brodre, er uden Foil kommet 
Deraf, at efter den var Nor Konge i Norge, og öſten | Sver⸗ 
rige, og en temmelig udbredt Tradition forte Norges Ravn fra 
Nor, ſom og havde bevaret Den Sandhed, at Danſte, Svenſte 
og Norſke vare af eet Blod og een Herkomſt, altſag maatte deres 
Regentere og have været Brødre, allerheldſt Nor og Dan fulde 
være, de farfte i Norge og Danmark, og deres Fader maatte 
uodvendig være Konge I Sverrig, ſaaſom Traditionen havde bes: 


varet, at Norge og Danmark vare blevne beboede fra Sverrige 


af, hoilket Navnet Oſten ſynes mig ogſaa at viſe. Da nu 
åften er det ſamme Nayn ſom Eiften., og Snorro vidner, at Ei- 


forle⸗ 


rr, 0 ED PÆ 03 
ſorleder Til at giore ham til en Broder af Dan og Nor, bed Det | Dari 
han havde hort noget om, at Dm, nenflig Mykillari, levede el OEiſtori. 


lenge efter Nor, at Hother, ſom havde med Odin at beſtille, levede 


efter Hrolf Krake, og fulde være efter Saxo en Broder af Atislo 
eller Adils, Der var Fader til Eiften, og endelig at Odin havde le⸗ 
vet i De allereldſte Tider, og er maaſtee Saxo felv ved Denne Ei- 
ſten eller dften hans Levetid, endſtiont han ikke nævner ham, 
bleven forledet tif at fade Eiftens Fader Arislus leve med Ver- 
mund, ſom levede med Dan, Og ſom man feer af alle Ting, at 
Forfatteren af 5.9 haver været en meget uefterretſig Skribent, 
ſaa er Det ingen Under, de han | ogfan her haver blander Perſoner 
eg Tider ſammen. For vet at forſtaae, hvad jeg forhen haver 
revet om Dans Gorfædre, vil jeg tilfoye diſſe Genealogier. 








I. 2 
Vermund. "Håinble Konge 1 ” . Vermund, 
Olaf. Upland. "Oluf. af, Olufa, - Dan 
Hugleik Olufi 0 Denp 1, Anonyme, . Hugleik. » ”Mykillati, 
ellet ben Tan Konge i 5. " Balldur. Frode 
— Myxuileti. Skanne. Vermund, Fridſami. 
dn, røde Frid- Oiuf, . 4. 
Balldu ur. (smi . ERE ! Vermund, 
MER Hother, Huglerk, Olufs, Dan — — 
3. —ñIAI Mykillat; 2. r. 
Vermund. Balldur. yuileti. 2. | ' . 
— on —— —— Dan w Olufe. Oluf. 
Oluf. Olufa. Hother, — Mykiltati NEL ERNE: 
hlugleik; Dan Mykiållati, — Frode Frode Fridfemi, — Hother, Hoxleik. 
BE 'Balldur, 


Afhoilke jeg: holder den g eller og 4 for de rigtigſte. Saxo river 
bidere; Den &,.Angul, ⸗ qvibus Danorum , tæpit origo... non 
folam conditores gentis noftræ, verum etiam reRores fuere, og 


8 2 > Frems 


and 


40 — BADEN | 
Dans fremdeles, at endſtiont de regierede, ſaa haode de dog ikke Konge . 
Hetoric. Ncbn, efterdi Det endda ikke var i Brug hos os; Og at Angul, 
ſom var Stifter af det Angliſte Folk, gav Navn til det Lands 

fkab, fom han foreftod, og at hang Efterkommere bemeſtrede ſig 
fiden Britannien, og kaldte Der efter deres Fæderneland””. Her 
maade vel legges Mærke til at Saxo ſiger, at Dan og Angul vare 
Stam⸗Feadre for de Danſte, thi det vifer den noye Forbindelfe 
mellem Danffe og Angler, hvilken og meget: befæftes ved det bes 
fynderlige Sted hos Other (5): And tha toegen degas ær he tho 
Hæthum Come; him væs on thæt ſteorbord Gotland and Sillende 
" and iglands fla, On thæm landum eardodon Engle, ær hi higer 
, on lond eomon; hvilke ſidſte Ord Buſſæus fætter ſaaledes over: 
Hane regionem incoluerunt Angli priusquam hug venerunt, men 
mig ſynes at det er klart af Hickehi Angel Sarifte Srammatica 
(6), at Det her ei kan overſattes anderledes end: "Has røgienes, 
og ſom det er vift, at, ved Gotland forſtaaes her Norre⸗ og Son⸗ 
der⸗JIylland, ved Sillende Sitland; og. ved de ei faa Øer: Leſſoe, 
Anholt og flere i Cattegattet og Sundet ſom og Langeland, 
Vven ꝛc., faa ſynes heraf at flyde, at ei alene Ochar, men end⸗ 
og den Engelffe Kong Alfred (elv, til hvilken han fortaalte denne 
ſin Reiſe, have holde for, at Angli ikke alene ere komne fra 
Sonder⸗Iylland, men endog Norre⸗Iylland og De flefte Danſte 
Dev. Nu ev det vel ikke vigtigt, at de egentlige Angli ere kom⸗ 
ne andenſteds fra, end fra Sonder⸗Iylland, men imidlertid ev 
Det dog unægteligt at Norre⸗Iyderne have fulgt med Dem, eg 
tre blevne for Slastſtabs, Bolges og Omgangs ſtyld anſeete for 
Deres 





(5) Hos Langebec t. * På 112% | | n 
- €6) P, 11, | NE 


Ld . 
” AJ 





RER ar 
deres Brødre: Og hvad hindrer Da at antage, at mange fra de 
WDanfte Øer have og fulgt med dem. Saavel dette Sted, ſom 


den nær Beliggenhed af de Danffe Mer ved Iylland giore Det 
troligt. End mere ved dette Vidnesbyrd, fan og sved Spro⸗ 


"Dans; 
Hiſterie. 


⸗ 


gets nær Lighed bliver Det rimeligt, at Indvaanerne af de Danſte 


Øer og Angler hade været hær beflægtede, og Saxo ſiger Det ogſaa. 


Men naabere de blevne faa nær beffægtede? Sanfremé Angli ere 
Ptolomzi Angili Suevi, og have forft boet inde i Tydſtland, idet Hil⸗ 
desheimiſke ec., ſom Def ſynes, faa bliver det jo vanſteligt, og om man 


end vilde antage dem og Angli Saxones for tvende adſtilte FolÉ, faa 


er det Dog unægteligt, at Angli have beboet Sonder⸗Iylland ale⸗ 
rede i Taciti Tid, og at de, da de ginge over til Britannien, 
bleve regnede til Saxerne og ei-til de Danſte; Og fad end være, 


at Der formedelft Naboelaug haver været temmelig Overeenſtem⸗ 
mielſe imellem Danſte og Saxer, endog i Sprogene, faa vife 


Dog de felv ſamme Sprog, at der og haver værer anfeelig Fors ” 


" Æiæl mellem dem. Naar er der da bleven faa anfedlig én Over: 


eenſtemmelſe mellem Angler og Danſte, ſom man maae flutte af 
Saxo og Othar. Den forfte veileder os felv Dertil ved at giore 


Deres Stiftere Dan og Angul til Brodre, hvilke jeg mener igien 


- at have fundet i Dan Mykillati og Hugleik, Da har den odi 


nianſte Gudstieneſte vet tilgavns udbredet fig iblant Anglerne, 


og ſiden ſtrax efter til Saxerne; Da har det Angliffe og Dans 


fe Sprog faaet mere Lighed ſammen, og Naboelaug og Om⸗ 


ggang haver vedligeholde dette. Men ikke desmindre, ſom Angli 
… havde fra Forſtningen af enten været virkelige Saxer, eller og 
vare 8 fang Tid ſiden blevne fra Suever til Saxer, og des⸗ 


6 J uden 


Cd 
re 


U 
. - 
a 
” 
' g$ mm 
AJ 
" 22 | 
+ 
J J RTR. 
n -= 


Dans 


Hiſtorie. 


Feil hos ham, hoilket jeg ſnarere troer. midlertid ſeer man 
ig. HE dog 


uden boede midt imellem virfelige Saxer og Iyder, ſom da nar⸗ 
mede fig mere Saxerne end de Danſte, faa beholdte de dog lige 
til deres Overgang til Britannien, og en Tid efter, mere Overs 


eenſtemmelſe med Sagerne end med de Danſte, og derſore bleve 
de ogſaa kaldte Saxer og ikke Dane, og Denne Forbindelſe eg 
vel blevet beſtyrket ved Hugleik felv, i det han har kalder Sagere 


ne til Hielp imod Dans Afkom. Men naar jeg betragter, at 


Anglerne have dog havt fan megen Lighed med De Danfe, og . 
derhos ere blevne regnede til Saxerne, fan fones mig herudi af - 


Dave fundet en nye Grund imod den Mening, at Saxerne ere 
komne fra Norge, thi vel have Norſte og Danſte fra det forſte 
af fælles Udſpring, faa og er der, og har altid været, ſtor Lig⸗ 
hed mellem. deres Sprog, Sæder og Troe, men der har dog al⸗ 
tid været fan flor Ulighed, at man. derfore ber anſee dem for 


tvende adſkilte Folk, allerheldſt De have i gamle Dage ſtedſe havt 


Deres ſarſtilte Konger og Regieringer. Stammede derfore Sa⸗ 


xerne, og folgeligen Anglerne med, fra de Nore, faa' burde 


der have været mere Overeenſtemmelſe mellem Norſke og Angler, 
end imellem Danſte og Angler. Men derfore nægter jeg ikke, 
at jo endeel Norfke Colonier have paa adffifte Tider nedfat ſig 


paa de Cimbriſte Kyſter, thi det vidner Hiſtorien. 


Naar Saxo ſtriver, at den Aqvitanffe Skribent Dudo feder 


De Danſte fra Dansais (5; Grakerne), ſaa maae han enten fee 


have begaaet en Hukommelſe Feil, thi Dado har. revet der Nor⸗ 
manniffe Hiſtorie, eler og maae der være én Læfes eller Copiiſt 


væ — 


bu ] 


ER HB EN ag 


vdog heraf, at han haver fæft udenlandſte Skribenter, og at 


han haver været omhyggelig for at ſamle Efterretninger, og fins 


des Dette Sted endnu hss Dudo. At han figer, at Den og An- k 


gul fomme til Regimentet, og bleve valgte for Deres. Tapper⸗ 


heds ſtyld, paſſer fig maaffee vel paa dor Odin, men vift ogſaa 
paa Dan Mykillati, og i Henſeende til Angol heel vel paa den 


Safiſfe Odin. Derſom Det ef var temmelig afgiort, at Hugleik 


var en Sen af Okif, fag kunde man troe, at Humble havde 
været hans Fader, og at det havde givet Anledning til at giore 
Humble ogſaa til Dans Fader; Og da maatte man troe, at Hug- 


leiks Moder havde været en Dotter eller Soſter af Olaf, thi 


paa den Maade kunde han endda blive faa nær beflægtet med 
Dan Mykillati, at de gierne kunde kaldes Brødre, og Da kunde 
man let begribe, hvi Dan Mykilbati kom til Regieringen paa 
Heene, og et Hugleik. Udi Fortalen (7) ſtriver Saxo, at Dan: 
mark haver forhen været beboet af Gigantes, og beraaber fig 


paa De ſtore Steene, Der findes paa Grav Hoyene. Uden Toil 
har han hørt noget om Joterne, vore Lands ældfte Beboere, og 


at deres Navn var Det faneme ſom Klamper. Jeg haver forhen 
viiſt (8), at endeel Skribenter giore Dan felv til en Gigas, og 


at derndi ſtikker Traditionen om Joterne; hviler befræftes end . 


mere ved: Det Saxo (9) paa et ander Stæd fortæller om Forfiæls 


(im mellem Gigantes og Magi, hvilfe ſidſte vege i Legems For⸗ 


lighed meget for De ſorſte, men overginge Dem langt i Forſtand, 
ſaa at de derfore efter jævnlige Krige undertvunge Dem, og tifs 


6) P. 4. 
(8) T. 6. p. 92." 
- (9) P. 9% 


egnede 


vViene 
Hiſtorie. 


SA RD ON ' 


egnede fig ti alene Herredommet, men endog Guddommelighed; 
Og ved Giftermaale mellem begge diſſe ſiags opkom Det tredie 


ſlags, ſom hverken i Forlighed eller Klogt lignede de forrige, 
menſdog ogſaa blev anfeer for guddommelig. Det er klart, at 


Saxo forſtaaer ved Magos, Odin og hans Folge, Aſer og Go⸗ 
ther. Og ſom han figer at tvende Slags tilegnede fig Guddom⸗ 
melighed, ſaa peger han herved paa tvende Odini. Markeligt 
ev Det ellers, at han fader Det fidfte (lags fødes her i Norden, 
hvilket fynes. ei at paſſe fig paa vor fidfte Odin, men ſnarere paa 
Den Sariffe, hvorimod igien ſtrider, at den Saxiſte Odins. Tie⸗ 
neſte ſynes ei at have været antaget af de egentlige Danſte, og 
udi Norden ei at have ſtrakt fig uden for den Cimbriffe Halvoe. 
Dog om den fidfte Odin ſelv ei er fod her i Norden, faa kan dog 
mange af dem, der ſloge ſig til hans Partie, været fodde her, 
endog gudommelige Perſoner, ſom det ſpnes om Uller, Bellder, 


Sif, Hler, Gefion, Skade, Ran 2c,, og heraf Mutter jeg, at den I 


ſidſte Odin haver ſtammet fra den mellemſte. 


— 


De ſom mene, at denne Saxonis Dan haver været til, og. 
den forfte Konge over det hele, beraabe fig paa Danerliung 
ved Biborg, hvor de Danſte Konger bleve hyldede i gamle 


Dage, og mene at Denne Dan er bleven hyldet paa en der væren« 


- De Sten; Men ;Wedfriær (10) tænker, at dette ſnarere puſſer 


fig paa Kong Dan Mikilleti, hvilket jeg juſt ei gandffe'vil nægte, 


men dog ſnareſt troer, at Danerliung haver Navn af Danfe, 
og Danffe Konger i Almindelighed, Nogle mene og (121), at 


"Denne 
… (10) Stueplads p. 106. 
CXIi) Nårnifion p. 38, . 





EN RI DN 25 


denne Dan haver bygger Leyre, og at han ligger Der begraver i 
en Hoy, hvoraf der fidfte paffer fig paa Dan Mykillati, men det 


forfte paa Skiold, ſom var den forfte Konge paa Øerne af Odins 


Glægt, om hvilfen haves Efterretning. Annales Efromenfes 
.— (12) tillegge Dan fun en Regiering af 3 Aar, ſom paffer fig 

hyerken paa Skiold eller Dan Mykilleti. Med mindre man vil 
troe, at han et haver regieret længere, efterat han havde bragt 
gandffe Danmark ſammen. Paa Langeland viſes endnu en Grav 
ved den Bondebye Humble, fom efter Sagn al have Navn efs 
"ter Kong Humble, og han i Hoyen der ligge begraver. Nos 
get for Pontoppidan ſfrev fing Marmors Danica, det er omtrent 
for 40 Aar ſiden, ſkal og Herreds⸗Fogden Niels Hanfen ved Efe⸗ 
serfogelfe udi Hoven hane fundet et Beenrad af ugemeen Stor⸗ 
relſe. Pontoppidan (13) mener, at det nok ev rimeligt, at Kong 


Humble haver opholdt fig paa Langeland, fiden Det kaldes & 


Knytlings Saga (14) Kongsland, men jeg troer ſnarere, at Det 


er en Copiiſt⸗Feil. Overalt naar han, for at fremfore mere om 
Humble, anfører Meurfium, fag taler denne ej om Kong Humb- 
le Dans Son, men om Humble Dans Fader, hvis Boelig ved 
Skoven Humbli, mellem Roeſkild og Ringſted, al efter Meur- 
fius (15) have været prægtig, og Levninger deraf endnu fees, 
dog Gram (16) forkaſter dette, uden Tvil med Billighed, og fæns 
ker ligeſom jeg, paa Planten Humle, Men endffiont denne 
Humble vel aldrig har været til ſom Regent i Danmark, faa 


Syvende Deel. — D. veed 


- N ? 


(13) Ap. Lang. t. I. p. 223. " 

(13) Marm, Dan, t, I. p. 261. 

(14) C. 32. p. 62. 
. (15) Col, 3. ” 

(16) In Meurf, eol. 4. not. a. 


BYE RE RE I 


veed dog Irenicus (17) meget god Beſteed om ham, thi han: fors 
tæller, at han hedde Hunulphus, og vat gift med Gefilde, og 


” avlede med hende Angul og Den, om hoilken fidfte Methodius 


Martyr ogſaa ffal tale. Da denne Skribent haver alerede uds . 
givet fin Bog 1518, og gandſte vidſt haver for fin Tid mang - 
gode og uventelige Efterretninger, ſaa ev Tet forunderligt, hvor 


han har faaet dette fra. Henninges (18), ſom ſtrev ved 1598, 


veed endnu bedre Beſkteed, thi han figer, at Humblus, Hume- 


"Jus eller Humillus var en Nepos af Hunulpho, og regierede over 


Marcomannerne paa den Cimbriffe Halvoe, og hang Kone Ge- 
Ailda var fra Sverrige ; og Dette haver han fornemmelig taget af 


J. Magno (19) og Lazio (20), fom ikke ere faa artige at fige os, 


hvorfra de have alt ſaadant. Lyfchander (21) haver ſamlet ſam⸗ 
men alt hvad han har kunnet komme over om Humle og Dun, 
og holder Det altfammen for rigtigt. Hvad ovenmældte Metho- 
dius, fom var Bifp i Tyro, og dede 311, angaaer, da har 
man-under hans Navn Apocalypfis eller Revelationes, ſom dog 

kun endnu eve trykte paa Latin, og ev et ham aabenbare paadigs 
tet Skrift. Men endſkiont jeg haver fæft det hele. lumpne Vark 
igiennem, faa haver jeg dog ikke fundet Det mindfte om os Dans . 
ſte, alene at der taleg om; at Antichriſtus Kal komme af Stam⸗ 
men Dan (22), hvoraf nok er taget Anledning, at tanke paa de 
Danſte. Naar J. Magnus (23) ſtriver, at Dan ſogte at forraa⸗ 
| KEE de 

(17) Exeg, p. 110. 111. 

(18) 4 Mon, part, poſtr. p. 195. 

(19) L. 2. c« 1—3, p. 77 — 79. 

(20) De emigr, gent, p. 646. 

(21) D. K. Slactebog p 1927 — 129, 
(22) Orth. Heroldi p, 398. N 
(23) L. 2. e. 4. 





- — — — — — — — 


RR I DR 27 
de ſin Broder Angul, da han beglarte at være med deefagtig i 
Riget, faa troer jeg nok at der mellem Dan Mykillati øg Hug- 


- kik fan have tildraget fig noget ſaadant, thi har Hugleik været 


en Son af Oluf, faa havde han og mere Net til Riger end Dan, 
og har han været eh Dotter⸗Son da ligeledes, Ociman (24) 
mener, at den- faa beromte Danaholm , hvor Grændferne af 
Danmark, Norge og Sverrig lebe ſammen, ſtulde have Navn 
af Denne Kong Din; Men Det ev meget rimeligere, at den har 
Ravn af de Danſte. 


Endelig figer Saxo, at Dan avlede med Gryrha, et fornemt 


Sy Fruentimmer, tvende Sønner, Humble og Lother.- jens 


deg Navn mener Lyfchander (25), åt være Det (amme ſom Mar- 
grere, (et Grakiſt Navn, der Dog forſt er indkommet md Chri⸗ 


ſtendommen), og legger til, at han fiden ægtede en Svenſt Hov⸗ 
dings Dotter, en Dotter⸗Dotter af Siger, men avlede ingen 


Born med hende. Og dette andet Giftermaal har han taget af J. 


Magno, ſom dog tillegger Dan fun cen Kone, og kalder hende 


Gyritha, en Neptis af dén Svenſte Kong Seggo (26), hvorudi 


maafkee ſtikker Gefion, ſaaſom det fader, at Odin boede i Sver⸗ 


rige, Da Skiold ægtede hende og Sige, er et Ravn af Odin," Frem⸗ 


deles tillegger Lyfchander Dan tyende Dottre: Drotte gifte me 
den Svenffe Hooding Dommer, (da det Dog er af den fandrue 


Snorro klart, at hun var en Soſter af Dan Mykilleti, men juſt 


dette viſer, at i Saxos 1 Dan ſtikker Dan Mykillati). Og Dagred, 
om hvilken intet vides; og i Henſeende til hende og flere Ting 
D 2 beraa—⸗ 

(24) Bahus Beſt. p. 5. 


(25) F. 129. 
(26) L. 2. 66% 


Dans 


Aforie. 


—X 


Dans 
Hiſtoxie. 


28 WB IN F 
beraaber han. ſig paa den bekiendte Meſter Chuftiern Pederfen, 
fom forſt gav Saxo ud 1514, og ſom efter gamle Documenter 


ſtal have ſtrevet en Bog om denne Kong Dans Slegt og Affode; 


Hovilken Bog er mig gandſte ubekiendt, og uden Tvil nu oms 


& 


ſtunder bortkommet, Hvad Grythe angaaer, da kommer det 
mig rimeligt for, at ved hende forſtaaes Gefion, ſom var gift 
med den forfte Lethriſte Regent Skiold; Thi Snorro vidner, at 
hun blev fundet af Odin paa Fyen, og at hun havde 4 Sønner, 
ſom vare Joter, og Dette gior mig troeligt, at hun haver ſelv 
været af Jotiſt Herkomſt, og det maaſtee af de Tydſte Joter 

fra Jylland. Grythe var af en anſeelig Herkomſt; Gefion maae 
og have-været det, fiden hun kunde formaae den Svenſte Konge 


… til at afſtaae Sieland, og fiden Odin vilde give "fin Son til 


hende. Det er.og rimeligt, at han har ſogt at befoogre fig med | 


ZJoterne, af hvilke de Nordiſte endda ved hans Ankomſt befadde 
de Danſte Oer. | Ene 


Naar udi den fag kaldte Erici Pomersni Kronike figes (27), 
at Dan ved Iydernes Hielp: Syoniam, Scaniam ac omnes aliag 


inſulas Daciæ ſibi ſubjugavit, fag vil Torfæus (28) have ved Syo- 


Dia forſtaaet Sveonia 2: Sverrige, Da dog heele Sammenhan⸗ 
gen og Leſemaaden felv vifer, at her ber leſes Fyonia >: Fyen, 


" hvorover. ogſaa Langebec (29) haver uden Betænkning fat Fyo- 


mia ind i Texten. Markeligt er det, gt Cornerus (30), ſom oyen⸗ 


ſynligen har havt Eriei Kronike for fig, figer alene: Qvo trium-- 
bo peracto, Dan factus æſt Dominus Juthorum & corum, qvi 


in 
(27) P, 264. 

(28) Ser. p. 454; 
C29) T. 1. p. 150, 
(30) Ap, Ece. t. 2. p. 475, 





| FI mo wW 29 
in Scania habitabant, ac in coeteris infulis Daciæ, hvoraf jeg ſnart 


fkulde ſlutte, at der i de aldſte Codices af Erico ei haver ſtaaet 
andet; thi at Fyen og end mere Skaane falde ved Ipdernes 


Hielp være bleven undertvungen enten af Dan Mykillari eller Go- 


Dans 


Hiſtorie. 


defrid, hvilfe jeg forhen haver viiſt at være ſtiulte under Denne | 


Tildragelſe, paffer fig iffe paa nogen af dem. Dog maae jeg 


ilſtaae, at udi Den Danffe Kronike, ſom endes med 1314, og 
ſonm er noefſten en pur Overfættelfe af Erici Kronike, ſtager liges 
ſom i Den, fan at dette om Iyderne mage Dog være gammelt i 


Erici Kronike. J denne Danſte ſtaaer ellers Fyen, hviler bes 


kræfter Leſemaaden: Fyonis, Mærkeligt er det, at Da hos Eri- 


cum og Cornerum figeg Fun, at en mægtig Konge angreb Iyder⸗ 
ne, faa legges her til, at han var fra Thydeslando: Tydſtland. 
Og fom tilligemed figes i Dem alle, at Iyderne befæftede Kovir⸗ 


Bea: Dannevirke, for at beſtytte fig imod hans Anfald, faa er 


Det klart, at han maae have regieret i Tydſtland, og da'de 


Frankiſte SÉribenter vidne, at Godefrid var den forſte, ſom 
opførte Danevirke, for at fætte fig i Sikkerhed imod Carolum 


Magnum, faa er det klart heraf, at Godefrid ſtikker i denne His. 
ſtorie, med mindre man vil troe, at Kovirke er ældre, og fra 


Dan Mykillati Tid. Imidlertid haver jeg forhen viiſt (31), at 
noget af Dan Mykillati ev og blandet herind; og da tanker jeg 
ved den mægtige Konge at bor forſtaaes den Angliffe Hugleik,. 
og at Dan da fun haver faaet det egentlige Jylland, med mins 


Dre man vil troe, at det var en Saxiſt Fyrſte, fom angreb Iy⸗ 


derne, og at Dan ved den Leilighed indſatte Hugſeik i Synder⸗ 


Iylland. Saxo pag Plattydſt, ſom dog haver en Hoben betient 


hø af Erici Kronike , ſiger og, at en Tydſt Fyrſte angreb Iy⸗ 
VD 3 derñe, 


(31) ar 6. p. 280. 


ae DR ED DR 


derne, og ar de fiden hiulpe Dan. til at undertvinge Skaane — 


Fyen ꝛc. Men heel markeligt ev det, naar den ſiger, at Angul 


var en Broder af Dans Grue Grita, og at hun var Tydfk, thi 
derſom man troer, at her fun er taget Feyl i Navnet Grite, og - 


"Det far i Stadet for Olufa, ved Det Dan Mykillati ev blevet blans 


Det med Skipld, faa. haver man her tydeligen min Mening, at 


. Olufa og Angul, ellev Hugleik, have været Sodſtende. Annales 


Efromenfes (32) fige, at det var den forſte Keiſer Auguftus, ſom 
angreb Iyderne, men et gammelt Fragment i Margine ſiger, at 
det var Vefores, Konge i Ægypten; Beretter og, at Dan blev 
af Jyderne taget til Konge paa den Steen Dangrugh, eller 
Danærig, fom Hvitfeld (33) falder Danerliung, og at Dan 


regierede i 3 Aar, og uvlede i det 3 Aar med fin Quftrue Dania 
en Son ved Navn Ro, fom blev Konge efter ham. Den Dans 


fe revne Kronike n. 16, ſom flutter med 1316, figer, at Hum- 
læ havde 4 Sønner, Snoræ, öſten, Dan, Angull (hvor jeg troer 
at Snoræ er fun en haard Udtale af Nore, Nor), at Keiſeren 


drog til. Danevirke, at Dan blev taget til Konge paa Daner⸗ 


lyung, og fif ſiden Skaane, Fyen ꝛc., og at hans Dronning 
hedte efter nogle Danguiæ, og efter andre Gretæ (Hvitfeld (34) 
falder hende Dangina, vif at Grethe har været fod i Saren, og 
mener at Dan haver havt tvende Huftruer), og endelig at Dan 
bygde Lethra. N. 18 kommer overeens meden. 16. Af alt Dette 


. flutser jeg, af ved Denne Keiſer ſigtes til Carolus Magnus ; ſom 


vat den forſte Keiſer i det nye veſtlige Rige, og at Dronning 
Dania vil fun ſige ſaa meget tom en Dan Dronning. Bil 

| man 
(32) Ap, Lang. t. 1. p. 224. 


(33) T. I. p. 5. 
(34) Ib, på 5. 


man antage, at ved Dan, Gader til Ro, forftageg Dan Mykilla- 
ti, og at Frode, ſom virfeligen var hans Søn, ber fættes her 
i Stadet for Ro, faa fan det meget hielpe paa Chronologien, 
om man troer, at Dan haver avlet ham i fin Alderdom, thi at 
han. juft ſtulde have avlet ham i hans ſidſte Leve⸗Aar, bliver ei 


roligt, naar Dans hoye Alder betenkes; Og fom Frode blev 


meget gammel, faa Fan man maafkee tillegge ham en Regiering 


af 70 Zar, og da kunne de Uroligheder mellem den Safiſtke 
Odin, Balldur og Horher gierne være ſteede hang Ungdom. At 
n. 19 eller Annales Efromenfes udgive Ro…for en Son af Dan, 
dertil maa vel være Aarſag, at De ſynes, at ikke have anſeet for 
Danffe Konger uden dem, der regierede over det Hele, hvor⸗ 
over de og fun have i alt 16 Konger indtil Godfried; Og vidſt 
foneg det at være, at efter Dan Mykillsti haver ingen regieret 


øer det hede Danmar indtil Helghi, fom her udgives for Dans 


Sonne⸗Son. Men hvad Ko angaaer, da ſtal jeg handle om 
ham pag et .andet Sted. Markeligt er det, at Sveno Aggonis 
(35) udgiver ogſaa Helghi for en Sonne-Son af Skiold, (om 
han gior tif den forſte Konge, men kalder Derimod Helghi Fa⸗ 


der Haldan; Gag at det ſynes, at begge diſſe Skribenter have 


fiendt faa andre Konger end Dem, der regierede over det Heele, 


og altſaa maaſtee ſluttet fig til, at de have fulgt ſtrax paa hinan⸗ 


den, og Den ene været Sen af den anden. Petrus Olsi (36) 


" fortæller det meeſte af alt dette, og har intet nyt,. uden at han 


ffriver Conwerchi, vil at Dan ogfag har undertvunget Friſia, 
gior ham til en Son af den Sielandfe Dommer Humble, og 


lader ham regiere indtil Alderdom , og doe paa ſote Seng, hoilke 


tvende 


435) P. 8. TT, 
G9 Ap. Langs f. 1. p. 747%, | 


[| 








V . 


Dan 


Hiſtorie. 


2 REN — 


tvende ſidſte Ting paſſe. fig- paa Dan Mykilleti. Han figer og, 


at Dan, var den eldſte Broder, hoilket vel nok paffer fig paa Dan ' 


Mykillati og Hugleik, og at Dan ved heele Folkets Valg blev " 
nogle. Aar efter Faderens Dod Konge over Giclande Moen , 
Falſter og Lolland, og fiden over de andre Lande, ſom jeg og 
troer at paffe fig paa Mykillati, thi ved Fader forſtaaes her hans 


Soiger⸗Fader Vermund, og hang Sviger- Broder Oluf regierede 


uden Toil for ham paa Øerne; Og at Angul ved Dens Hielp eros 
brede Landet Anglia, fom jeg og troer at bære rigtigt, omends 
ffiont jeg næften holder for, at de fiden eve blevne Uvenner, hvor⸗ 


vet det og fan være, at Den Konge, fom angreb Jyderne, og .- 
"Derved nodde dem til at overgive fig til Danſten, haver været en 


Saxiſt Konge, og at Dan hav juft ved den Leilighed ſelv faaet 


Iylland, og hans Broder Angeln, faa at Angul haver maaſtee 


forſt ſiden udi Mindre-Aarigheden af Frode, Dans Son, villet 
giore fine Rettigheder gieldende. Men da Anguls Fader havde 


eyet Angeln, faa maae man troe, at det i hans Alderdom har fals 
" Det fra igien, og at Dan har paa nye undertvunget det, Da han 
ſik Jylland, og givet Angul det. De 3 Aar, ſom en Skribent 


tillegger Den at have regieret, forſtaaes maaſtee efter Angelns 


Undertvingelſe, thi Da var han forſt Konge over heele Danmark. 
Od ſiden Dan avlede faa ſeent en Sen med Olufa, faa er det vel 
mueligt, at han forſt fan have haft Grytha, og med hende avlet 


Humle, faldet efter fin Mors Fader, og Lorher, hvilke begge 
have udi Frodes Mindre⸗-Aarighed foreftaaet Regimentet , og 


Den fidfte værer Den ſamme fom Hother; Og at de ei bleve virke 


lige Regentere, Dertil kan have været Aarſagen, at deres Mos 


der ingen Konge⸗Dotter var, og fornemmelig at Frodes Moder 


var én Dotter af Den Silandgte Konge. Og dette Syſtem 


5 Tu ed p å ' holder 


NR BN 33 
Holder jeg endnu for det rigtigſte. Efter denne Hypotheſe er Det 
gierne mueligt, at Humle fan have været Fader til hans Kone 
Grytha, og hun altſaa en Gothiſt Prindſeſſe, og ingen Tydſk, 
Hvilket fidfte Derimod vedkommer Gefion, og heraf ſlutter jeg, 
at Humle og Lother, Dans Sonner, kunne maaſte have regies 


vet i Det mindfte i Skaane, men derimod ikkun været Formyns 


dere for Sieland. Thomas Geysmer, ſom flutter med 1431, 
og egentlig har giort et Slags tidtog af Saxo, men haver ders 
hos betient fig af Erici Pomerani Kronike, har derfore om denne 
Kong Dan Det ſamme ſom Erieus, undtagen at han figer, at 


Princeps Teotonie angreb Iyderne. Meſſenius (37) vil, at den 


dften, Konge i Sverrige, ſom nogle giore til Dens Broder, 


fulgte paa Urbar, og han igien paa Thor, alle Konger i Svers 


rige, og at Thor var en Sen af Snore, ſom havde det Tilnaon 
Humble, eller Gumble, og var desuden Fader til Dan og Angul, 


men Thor var Fader til Nor og Got, (fettere Gor), Fader til 


Geter, og Geter til Often, med Filnavn Gylfe, Konge i Soer⸗ 
vige, hvilken, for at hævne ſin Faders Dod paa de Norſte, fatte 
dem fin Hund Suerting til Konge. Øg denne Snore ſtal have 


levet 123 Aar for Chrifti Fodſel, og Lorher, en Son af Dan, 
60. Af dette ſees, at Meſſenius forftaaer ved Snore, Snær, 
Konge i Fins og Qvænland, og ved Thorre, hans Son, Af⸗ 


guden Thor; At han følgelig forer vor Dan fra Jotiſt Slægt, 


hoilket jeg vel ikke troer at være rigtigt, hvad den Faderne Side 
angaaer, men vel mueligt, at han dog paa Moderne eller anden 


Maade haver været; beflægtet med Joterne, allerheldſt adffillige 


af vore Kroniker giore ham til en Gigas; Og endelig at han. fæts 


ter ham i meget gamle Tider ved det han lader ham leve ſaa ner, 


- 


Syvende Deh E og 


(87) Tan På 5; 


Dans 


- 


i * . N 
34 2 HE RR 


og titdeels med Odin, Gylfe, Snær, Thorre, Nor; hvoraf Det med 
De forſte vel gaaer for langt tilbage i Tiden, men med de ſenere 
ærmer fig noget mere Den rette Tidspunkt; Og at han haver 
giort ham faa gammel, kommer Deraf, at han ei haver ſtideinet 


imellem vor fidfte Odin og den Sariffe Odin, ei heller mellem 
. Saxo's Dan og Dan Mykillati.  Underligt ev det, at han og flere 


giore den Often, ſom fatte fin Hund til Konge i Norge, til en. 


Soenſt Konge, da han Dog «fter Snorro var en Uplandſt fra 


Norge. Da noget faadant, eller og noget, ſom haver givet 


Anledning til Denne Sabel, ſynes at være Feet med Iyderne, 


endog for Chrifti Fodſel, ſaa have de vel blandet diſſe tvende Ting 


ſammen, og for den hoye Alders ſtyld henføre Det til Soerrige, 
hyvor de vidfte at Oihin levede; Navnet Upland har vel og bragt 


Lem i Forvirring, og at henfore til Sverrige hvad ſom vedkom 
Norge. Den Svenſte Kronike, ſom Meſſenius haver udgivet, 
og ſom ſynes at være ſtrevet ftrag efter Kong Cari Knudfåns Død 
1470, og hvilken haver ſamlet mange ſtridige Beretninger”, ſiger 
(38), at Den forſte Gothiſte Konge var Erich, ſom lod optage 
Skaane, og fiden de Danſte Her (udi hoilken Tradition ſtikker 


deels Danmarks forte Bebygning fra Scandinavien af, deels 
"den Skaanſte Kong Rig, ſom forſt lod fig kalde Konge her i 
Norden), og for dette anforer han Biſp Ardan, det er Jornan- 
” des, fordi han ſiger, at Berich var den forſte Gothiſte Konge, 
fom forte dem ud fra Scandinavien til Gothiſcanzia, (hvilket 


bor ſoges fonden for Oſterſoen), Derpaa regierede Göderich, 
Erichs Son (fom ev Jornandis Gandaricus den, Store), faa Phil- 


mer Den Store, hans Son (fom ev Jornandis Filimer, men alle 
diffe have været Gothiſte Konger, og regieret uden for Scandi 


. ” 8 navien), 
(38) P, 4. 5: 6. 9: 36. 37. 47: 48. 4% F i 


LÆR 





REED 5% 
navien), ſom og kaldes Vilchinas (hviler er taget af Wilkins Se 


gs); Derefter Inge, Philmers Gøn, ſom døde i Upſala, og 


is Broder blev udjaget af Hernit, Ruſſernes Konge, mén 


ſiden tilſteedet under ham, og imod Skats Erleggelſe, at regiere 
Sieland (hvilken Broder Ericus Olsi P. 24 og den Svenffe 
Rim⸗Kronike P. 3 falder Nordian, og den forſte fader regiere 
over De ZJanffe Øer, men den fidfte over Withalahed, ſom dag 
bliver Det ſamme; Og tænÉer jeg, ar udi denne Fortælling fiks 


fir Skiold, Odins Son, fom ſik Sieland af den Svenſte Kong: 


Gylfe; og det rimelige ſom et Lehn; Rim⸗Kroniken udelader 
Inge, men Ericus har ham P. 25); Efter Inge regierede hané 
Sonner Nearch og Fro, eller Frode, hvilke efter deres Dad 
bleve holdte for Guder (det er klart at Nearch er Niord, og Fro, 

Freyr, font levede paa cen TiD med den Danſte Frode, og udgi⸗ 
veg Inge, Tyrkernes Konge, af Are Frode for Fader til Niord, 
fom af nogle holdes for Odin felv, og af andre for en Somme Sen 


— ef Odin ved denne Inge; Rim⸗Kroniken udgiver Frode for en Sons 


ne⸗Son af den Rusſiſte Konge Hernit, men Ericus Olai gior beg⸗ 


ge til Sonner af Inge, og fortælle de begge, at dér var ſaadan 


god Fred i Frodes Tid, hvilket paſſer fig heel vel paa Freyr og 
hans Synchronus Frode; Man funde og falde paa de Tanker, 


at loge var Odin) ; Urbar var en Son af Fro (og herudi komme 


de alle 3 obereens; Rim⸗Kroniken alene fortæller, at han havde 


fit Gifte fra Norge), han efterlod 3 Sonner, öſten blev Konge 


i Sverrige, Nor i Norge og Dan over de Danffe Øer (og udi. 
alt dette komme de og alle 3 overens, og ſikler herudi deels 


og fan maaſkee een af hans Forfadre, efter Tiden mueligſt Rig, 


have paa Roneré Side ſtammet fra Freyr, og denue, foruden 


E 2 . Fiolner, 


Skiold, og deels Dan Mykillati, fom jeg forhen haver forklarer, NE 


IN 


Dans 


Hiſtorie. 
bliver Det klart efter Poeten Piodolfur hos Snorro, at VUrbar og: 
De flere ere fatte pag Den urette Tid, og have aldrig regieret i det - 


38 EN RE ON HEN 
. Fiolner, havt Urbar til Son). Siolm var öſtens Sen, og druk⸗ 


nede i et Miod⸗Kar; Og berettes Dette af Dem alle s (og heraf 


egentlige Sverrige, thi Det er aabenbåre, at Siolm er Piodolfurs 
Fiolner, ſom og druknede i Miod, og ſom var en Son af Freyr, 
diſſes Frode). - Fremdeles beretter Denne Kronike, at Dan regje⸗ 


rede over s Øer, Sieland, Mon, Falfter, Lolland og Fyen, 


hvilke da kaldtes Wetalaheedh; At Iyderne havde ſtaaet under. 
Upſala Konger, men vare da faldne fra dem; At den forſte Kei⸗ 
ſer Auguſtus bekrigede dem, hoorover de opkaſtede Danevirke, 
og kaldte Dan til Hielp, ſom ſtrax fordrev Fienden, hvorover 
Iyderne giorde ham paa den Steen Danriik til deres Konge, 


— gg fulgte ham ind i Wetalaheed og Skaane, og fode alle Byer 


". foværge ham. Derpaa kaldte Dan fine fornemfte Mænd til fig, 


og ſpurgde dem hvad hans Rige fulde hede. En Hovding ſoa⸗ 
rede: Du heder Dan, lad det hede Danmark. Derpaa regiere⸗ 


dehani 3 Aar, og hang Son Ro med Grythe begrov ham i en 
Hoy udi Kiobftæden Lethra i Sieland, ſom han ſelo havde la⸗ 


Det bygge, og giort riig. (Derſom Annales Eſromenſes, der 
flutte med 1307, vare endnu ikke tå, hvorudi alt det ſamme 
ſtaaer paa Latin, undtagen at de falde Dans Fader Ypper, 
hoilket manffee er giort af Urbar, og Dans Dronning Dania, 
ſom maagſkee er en Skriver⸗Feyl, faa vilde man letteligen falde 
til, dt beſtylde denne Skribent for felv at have Digtet, hvilket 


viſer, hvor varſom man herudi bør være, da faa meget af gam⸗ 
le Skrifter er bortkommet, og da faa meget ligger maaſtee ende 


nu ſkiult i Krogene; Hvad ellers Tingene felv angaae, ſom her 
fortælles, da haver jeg forhen anderſogt dem , Undtagen at Ro. 
udgives 


NE RLA: . 87 


"udgives for en Son af Dan, hvorom jeg ſtal handle noget heref⸗ 
ter). Magnus Matthiæ (39) vidner, at nogle give Dan Dangina 


til Huſtrue, hvoraf han ſlutter, at han enten haver havt tvende, 


eller og cen af tvende Navne. Denne Dangina er uden Toil den, 
ſom Annales Efromenfes falde Dania, thi ellers er hun ikke fores 
kommet mig, og ſtal maaſtee Leſemaaden der være Dangins. 
Beringius (40) fortæller om Dan efter Saxo, og efter Friſiſke 
Skribenter, af hvilfe han har taget Witto, ſom Dan uddrev 
af Den Cimbriffe Cherſoneſo; Maaſkee man og herover kunde 


Dans , 


Hiſtorie. 


ſfalde paa ved ovenmaldte mægtige Tydſke Konge at forſtaae Fris 
ſer. Hans Huftrue Gretra ſtal have været i Slægt med de Sas 


riſte Konger, og hans Broder Angul ffal han have fat til at bes 
flytte Grendſerne mod Saxerne. Dog alt Dette er Fun Slut⸗ 


ninger, grundede paa Saxonis Hypotheſe. Bønderne paa Moen 


have en Tradition om en Klinte⸗Konge der, ſom ventelig har Navn 
efter Klinten eller Neſſet paa Moen, og hvilken de falde Foden af 
Upſal, ſom efter, min Mening vil fige Jetten af Upſal, og hvorved 
maafkee ſigtes til Odin; hvorover jeg og anfører det herunder Dan; 
Han ſkal efter en anden Tradition have forliget fig med fin Ligemand, 
en Konge paa Stevens Klint, og de begge angrebet Den tredie af 


ſamme Slags, Faldet Grop, og ihielflaget ham paa Ryger. Den. 


Moenſte Klintes Konge Mal have have en Huno til Eftermand, 


efter hvilken Huno Soe kaldes, og ſtal hans Slot have varet bygt 


ved Maglebye⸗Oſter. Houno ffal være med en Skare af ungt 
Mandſkab draget ud til Tydſtland og Italien, og Derfra ikke 
være. kommet tilbage (41). Dette ſidſte tilligemed diſſe none Ef⸗ 

E3. tcerret⸗ 


(30) In Serie R, Daniæ in Arnæ MA, n, 354: 410. 
(40) Flor. Dan, p. — 4. 
(41) D, Atlas T, 3, p. 14499 45. J 


Dans 


Hiſtorie. 


ET BR ER 


tervetninger ſorvolde, at jeg iete troer, at dette gaaer ſaa langt 
tilbage i Tiden ſom Odin, men at Det ſnarere horer til Det 9 Sa⸗ 
culum, ſaafremt noget ſandt er herudi; Og da have diſſe vel el; 
været Konger, men fnarere fun Anforere af Soerovere. Ved 
Denne Leilighed vil jeg og anfore tvende Meeninger, ſom ſtaaer i 
ſamme Danſte Arlas (42) om Oprindelfen til Moens Navn, afs 
terdi jeg ikke forhen haver fagt noget om Moens Etymologie, 
nemlig enten af Maanen, fordi Den ev bleven dyrket der, eller og 
af en Moe ved Navn Fane, font fiden blev gift med den Soe⸗ 
Helt Grån Jette, af hvilken Gron⸗GSund fkal have Navn, og 


. være bleven faldet Fane Fiord; Til Bevis anfores et fan kalder 
gammelt Vers, ſom dog er i gandſte nye Stiil. Ved den Lands⸗ 


bye Frenderup ſees en Familie Grav, omfat med en Steen⸗Muur, 
(vehteligen af Kampe⸗Steene, ſom ei egentligen ere murede fame 
men, men ſom ſtaae et Stykke fra hinanden), 170 Aine lang, 


æg 15 Alne bred, hvor bemaldte Grån. Jette, Fane og deres 


Slagt ſiges at være begravede. Men jeg troer ſnarere, at Moens 
Navn haver ſamme Oprindelfe ſom Øen Man, eller Maun væ 


Engelland, hvilfer uden Tvil har Navn af der Celtiſte Ord Man 


a: Lille, et Ord, fom jeg troer og at have værer i Brug i vore” 


aeldſte Sprog, fiden vi have mindre, mindſt. Petrus Olai (43) . 


mil, at Dan og har hedet Danaus, Thanaus, Than, og at Flo⸗ 
Den Thanais hår Navn af ham. Man kunde herved falde paa 


den Meening, at da Than, Dan, Don, Dun, Den betyder i 


mange Sprog en Flod, og mange af de Vande, ſom omgive 
vore Dev, ligne Floder for Deres Sneverheds ſtyld, at Da Dans 
mark, og: De Danſte havde Ravn af Dan>: en Flod, men da 

|» HER man 


(42) P, 143 og 144. 
(43) I Langh, Ser, t. 1. På 73. 74 


— er — — — 


DDR -39 
man herover maatte udſtrekke Danmarks Nabn til det Hele fra 
meget gamle Tider, Hvilfet rider imod Hiftorien, faa bortfalder 


Denne Mening igien; Han vil og at Dan er fod i Sieland, og 
derſore bleve alle de folgende Konger tagne af Danmar, og res 


gierede mange Aar over hele Norden, indtil de Svenſte, Norſte 
ag flere fortrode herpaa, og toge fig Konger af deres egne Folk, 
og gave Landene Navne, enten efter diſſe Konger, eller og af 
enden Aarfag. Men til denne Sætning finder jeg ikke mindſte 
Grund i noget gammelt Monument. Iblant Roftgaards MM. n. 
34, ſom og i hang Caralogus kaldes n. 164, og ſom forvares paa 
Runde Taarn, ftaaer p. 409 en Udffrift af gamie Kroniker, 
hvor Fafciculus temporum p. 417 ev Det ſidſte Skrift, ſom anfo⸗ 
res, hvoraf man maae ſlutte, at det fan ei være tiligere ſamlet 
end ſidſt i det 15 Sæculo, og ſynes Sproget at vife, at det hov 
rev endog til Det 16; Der ſtrives p. 411 ſaaledes: Det ſtal man 


vide, ſom Ifidorus river, at under Danſte Mænds Navn og 


Gierninger forſtaaes og befattes Scyther Giodinger, Hune 
Har, Wandaler og flere, ſom ere her nævnte, og herefter nœv⸗ 
med Kal, hovilke alle dette Skytiſfe og Giodenſte Danmark has 


der udi fordum Tid, ſom af fit eger Liv og Lemmer naturlige fod 


og givet af fig, faa De fordi vertelig og begvæmelig regues ſtal 
for Danſte Mænd og Folk. (Noget. faadant findes nu ei i Ih. 
Aorus, men vel omtrent Det ſamme om Dacien, hvilfet Denne 
Skribent da ogſaa, ſom ſaa mange andre haver blandet med 


Danmark; Hos P, Diaconum fotekommer omtrent noget ſaadant 


dm Standinavien). Pi 415 ſtaaer der: Thi af Den ſamme Ma- 
gogh fodes Giodinger, og ere hang naturlige Affodinge; Diſſe 


famme indtoge forſt Sverriges Land, og Giodinge Land udi Sa- 


rugs Abrahams Oldefaders Tid; De komme orn ind i diſſe 
” ' sd. al m vådt * .) Danſke 


I 


⸗ % 


Dans 
Hiſtorie. 


relianus fodes der; Ja p- 448 anføres et Danſt Vers, hvorudi 
det ſamme ftaaer, men hvis Sprog ſtrax rober fin Nyhed. En 


UN 


40 SNE EN ' 


' Danfke Riger, ſom da vare ode for Folk og udorkede, thi in⸗ 


gen maaſkee haver beſiddet diſſe Lande fra Synfloden indtil denne 
Tid- Derefter fortæller han, at diſſe Giodinger fode fig forſt 


vegiere af Hovdinger, og Da Gedeon var Dommer i Iſrael, 
toge de Dan Humblis Son, ſom var en mægtig Kiæmpe, til de⸗ 


reg Konge. (Det er klart, at han fornemmelig folger Erici Po: 


merani Kronike, fan og at han ved Giedinger forftaaer Go⸗ 


ther, Sporsmaal Derfore, om dette eller omtrent ligedanne Ord 
hos Islanderne ei ofte ogſaa betyder Gother, hvorvel jeg ders 


fore ei nægter, at derved jo ofte ogſaa forftaaes Hovdinger, 


Optimates) p. 416 ſtrives: Gothi eller Giodinger, ſom ſiden 


kaldes Danſke; Der og p. 446 begaaes den latterlige Feyl, at 
giore Dacia Ripenſis til Ribe i Danmark, og at lade Keyſer Au- 


Tydſt Hiſtorle over Danmark i Folio, ſom jeg beſidder i Mas 
nuſcript, ſom ender med Canuti & Dod, og hvorudi Huitéeld 


W 


anføres, antager Dommere førend Dan, gier Dan til en Son 


af Humble, Dommer i Sieland, mener at Dani i Skaane og 


Sieland, tilligemed deres beflægtede .Cogeni, og Cimbri i Iyl- 


(and eve blevne enige om, at giore Dan til Konge, og tænker at 
hans gode Regimente haver formaaet.Indvaanerne paa Smaae⸗ 


Herne til, frivilligen at underfafte fig ham. Hans Teutoniffe 


Dronning ſiger han at have været fra Meklenborg, (fom dog 


Fun ev en pure Slutning, fordi de,sgentlige Teutoner boede der). 


Wilhelmus Abbas, fom vel var en Fremmed, men levede med . 
Saxo, afør og. (44) Dan til vor forſte Konge, og figer at de 


»Danfe 


dd . 


— 


(44) Hes Lang, T. 2. p. 154- 


489 forſtaaer maaſtee Frifia minor herved. Magogs og Gogs Af⸗ 
Mon vit han og forſt at have faaet det Navn Godinger udi Skaa-⸗ 
Be, fordi de farft begave fig DID, og Derfra udſpredde fig indtil 

hid, (hvorved han nok forſtaaer Sieland, hvor han er fod (46))- 


eee er — — — 


Ligefom nogle af vore Skribenter tillegge Dan en Dronning ved 
Mavn Dania eller Dangipa , og have venteligen meent, at Dane 


i ØR  Æ 4 
Danfſfte ere blevne kaldte efter ham.” Petrus Olsi (45) legger 
Eriſia til de Lande, ſom Dan ved Ipdernes Hielp undertvang ſig, 


mark har Navn af hende, faa vil den Engelſte Skribent Brom- 


ton (47)> at Anpglis Cal have Navn af Angela, en vis Sari. 
Hertugs Datter. Da nu Saxo (river, at Angul var Styrer 
pg Sufter af Det Anglifke Folk, faa futter jeg heraf, af Angul 
har giftet.fig med en Saxiſt Prindſeſſe, for derved at beſtyrke fig 
imod Dans Afkom, sg at hun er kun bleven faldet Angels, fordi 
hun var giftet med Angu], og ved Bildfarelfe bleven tillagt hen⸗ 
De, hvad ſom tilkom Manden. Imidlertid tillegge andre Angul 
en Dotter , ved Navn Engels, ſom maaſkee dog er en anden Pers 


fon, og ogſaa alene Faldet fan, fordi hun var en Angliſt Konges 
Doiter.  Arngrim i et fortrefligt Skrift, ſom er endnu utrykt, 
og findes iblant Bartholins Samlinger paa, Runde Taarn, og 
kaldes Supplementum Hiſtoriæ Norvigieæ, og er egentlig et Til⸗ 


fæg til den Norſte Hiſtorie, ſom Jens Mortenfån udgav til Kis⸗ 


benhavn i 800 1594, hvorfore og Arngrims Supplement aferede 


er revet 1597 + og er langt vidtloftigere end Kroniken ſelv; 3 


den, ſiger jeg, findes folgende mærkelige Ting, deels til Dan, 


og deels til vor ælde Hiſtorie: p. 5: eſuer min Udfkrift. Heldva- 
Syvende Deel. FL deru⸗ 


(455 Ib, t. 1. Pe 75. 
(46) Ib, p. 66. 
(47) In Ser. 10 "Angi, e eol. —3 


- tan ån, —E - 


—8R 


—A | 
Dam dervs hår | mm Calender for det Aar 1597, då Arngrim fire, | 
Britt faſtſat Dans Levetid .til Aar 2860 efter Verdens Skabelſe, og 4 

Aar for Davids Fodſel, men Arngrim vilde gierne, at han ſtal⸗ 

. de opgive fine Grunde; P.6—9 opregnes alle Odins Forfædre, 
,geſom i Langfedgaral , (altſaa er Dette Slagtregiſter di af de ude⸗ 

Te bleven interpolerer efter De Engelſte Slagtregiſtere), og i Eddæ 

Bortale, (hvilket ogſaa viſer, at Eddæ Fortale er ældre end 159%, 

"og uden Tvil ſtrevet af Den ſamme, ſom haver ſamlet Edda ſelv, 

Da ſamme Meeninger' findes i Fortalen, ſom i Edde, nemlig af 

Oluf Hviteſxalld, en Broderſon af Snorre Studleffån , fom foram 

drede og udvidede det Arbeyd, ſom Snarro hermed havde begyndt, 

Hvorefter ogſaa den Trojanſte Herkomſt ev indkommet i Edda, 

tyertimod Snorronis Mening udi Heims -Kringls), hvorved de 

er at merke, at Sceat, ſom Angel: Sagerne fætte ind imellem . 

"» Serenæod øg Skiold, fattes alerede her, hvoraf jeg. flutter, at ens 

"ten haver Sceaf været et Zilnaon for en af Dem, eller og er han 
indſat paa fit urette Sted, Da maaffee Den Saxifke Odin for 
ſtaaes ved ham, og Dette kunde blibe faa meget des tretigere, om 
man viſde anſee ham: for at have været paa Faders Side: Bro 

drer til Gryrhe, Dans Dronning, og holde hende for en Svenff 

Prindſeſſe, og troe hans Moder at have været en Detter af den 

Sielandſte Oluf, thi Da kunde man antage, af han: er bleven ops 
ſod hes Oluf, i Haab om at dlive hans Eftermand, men har 
i Barndommen maat flygte for, Dans ſtorre Magt. til Skaney >: 
GothiaiSverrige, i en vid Mening, ſom Fablen om Seeaf tilhol⸗ 
Der, of er derfra ſiden kommet til Slesvig, at regiere. P. 10 
Flags over, at Saxo har giort det Danſte Ravn. for gammeit, 
og forvendt Kongernes Orden, (altſaa har Arngrim indfeet 
— Dette længe for Torfæus ), P. 13. giores J ſom regierede 
i Sver⸗ 


I 
i 
. =j 
f > 
. sm. 
LJ 
ne F 


| 
| 
| 
.] 
"| 
NR 


] Ud 


é 
ÅJ 
. 
øØ — 
” LJ 
2* ma » 


ESeerthe, da Qdin kom der, tif en Promepos af Gor Nors Beue⸗ 
Broder, (men dette er en Femi, ved ei at ffille imellem tvende Liſterig 


forfiællige Gylfer); Det ſamme igientages p. 46 og 49. undta⸗ 
gen at "Gys ettere giores Der. kun til en Nepos af Gor; P: 139 
udgives inge, Konge i i Svertige, for en. Sen af Odin, -(Da 
Bu Soorro gier ham til en Son af Niord, faa mane man næften 
iroe, at Arngrim haver med nogle af vore Gamle anſeet Niord 


ag Odin for cen Perſon, hvorvel urigtigen, ſaaſom Det baade 
" firider imod Snorro, og. vor Gudelare desuden viſer, af Odin 


og Niord have været tvende forFlællige Guber. Markeligt er 
det elers, at Are Frode p. 76 Falder Niords Gader Ingvi, Tyr⸗ 
kernes Konge; Da nu Niord kaldte fin Son ogſaa Inge eler 


logvi, faa giver det en ſterk Formodning, at hans Fader haver 


hedet faa; Are nævner ei Odin; om han har forRaact. ham ved: 


xzvi, ſtal jeg fade være ufagt, faa meget er vidſt, at Snorro 


fætter Odin ſom Regent næft for Niord, og fader ham regiere 
over Tyrker, tilligemed Aſer, men derimod gior ban ham el tib 
Niorda Fader); P. 14. Da Odin mærkede at de gamle Troja⸗ 
ners Navn var havnfundig i Europa, faa foregav han, at 


Primus havde hedet Odin, vg Hecuba Frygge, ſom hans egen: | 


Huſtrue hedte; Han roſte fig dgſaa af at anlegge fin nye Stab: 
Sigtun efter De gamle Trojaners Maade. (Jeg tvifer meget 


daa, at Odin og hans Salſtab haver vidſt af Trejanerne at 


figt, eller Deres Navn været Da bekiendt her I Norden), og DA: 
Nan Blev Konge i Sverrige, lod han fig kalde Niord; P, 16 as 
"føres en Genealogie, (ligeſom den ene i Flateyer Bog), hvoref⸗ 


. tir Inge og Skiold blive Brodre og Odins Sonner, og Olave 


Vermunds. Dotter, gift med Dan, ſom her kaldes Den anden, 


IJ Rider til xrode 3; Ros, blalfdans Son, og Frode 4 Sonne⸗ 


2 Son 


Dans Een udoiois efter et andet ane Gti for —* a in den sur 
fore, Deo: Gaomilde (dette ſtaaer anderledes É'Eangfed; stil: tt. der. 
… udgives Halfdan ei for en Sen af Frode 4, men ——— — 
Sporsmaal, om Der ei er ſar Son i Stadet for % * 
vel jeg tilſtaaer, at efter Hrolf Krakes Saga har Rs: — 

havt af det Naon), og Valdar igien Far⸗Fader tit dead te FS: 

— Gamle, ſom var gift med Heidreks Dotter (hvilket St. faget af 
Hervarar Saga); P. 18 faſtſættes at Odin ef har. forandret vort 
gamle Sprog, men de Beviſer af Navne, ſom anføres; ere 

juſt ei de faftefte, ſaaſom de forudſette, at Nor pg Fædre have 
været ældre end Odin;-P, 24 ſluttes af Sprogs og. Saders Lige 
hed gandfke rigtigen, at enten flamme de Nordiſke fra de Bys 
fie, eller og begge fra eet og Det (amme Folk (thi at Tydlt futde ;: 

ſtamme fra Nordiſke er gandſte uantageligt, baade for Ladder 
Beliggenhed, fan og fordi de Tydſte vare alerede i Taciti Tid * 
Meget gammelt Dolk); P. 26 ſiger han heel merkeligen at ege. LOGS 
ældgamle Membraner, ſom han haver benyttet fig. af til dette 
Vark, faruden dem han haver have til Laané. (Ilde, at din⸗ 

ſtore Mand ei allevegne haver anfort ſine Kiider, allerheldſt an: i 
har adffillige, ſom mu ei findes i noget Islandſt Skrift; Sejt i 
gende Skrifter er jeg dog kommet efter, at ban hav betient ſig * 

af: Heims Kringh , Knytlinga S., Hervarer S,, Reguears SD 

Uvxolf Kråkes S., Fundinn Noregs, Orvar Odds 8., Langfedgs- " : 
tal, Edda, Orkneyinge S., Fleteyar Bog. Altſaa bot Denne ſtece 

WMand egentlig anfees for Reſtaurator af den Jslandſte Litera- 
Ek oe ” tur efter Reformationen, og ei O, Worm, eller Vrynjolf Svend- ' 
Ga, ſom den larde Schlåzer mener | Géldndifde Litteratur x 

Theil P. 9. hoorvel de begge have ftore Fortieneſter af: den; i 
| beler kan man med ham tilſtrive den ſorte Dod uindubenden af 

den 






— * 


— — — 
- 
e 


den Islandfke Lietrratur, og Reformationen iglen dens Opkomſt; 


Nei, Det Island miſtede fin Frihed og kom under de Norſte 
Konger, Det betog Dem Mod, Geiſt og Videnſtaber, og de faa 
ſtore Mænd, ſom levede efter Den TiD, bare mdnu fodde under. 


Friheden; Zmidlertid bleve Dog Islenderne ved at hopt agte 
deres Litteratur , og at udffrive deres Skriſter, fan at faſt alle 
De Membroner, ſom endnu ere tilovers, ere ſtrevne i den Tid fra 


Frihedens Tab indtil Reformationen , ja de flefte Annaler ere 


. 
(od 
Da 


endeg i · den Tidspunkt fort forfattede. Men Reformationen . 


. Derimod havde næften giort Ende paa Den Ystandfe Litteratur , 


havde si Arngrim so Aar efter dens Indforſel gaa Island ops 


flaget, thi man fatte da ikke Priis pan noget.ander end theologi⸗ 
fe Sing, man foragtede Den gamtfe Litteratur, ſom ogertroife og 


af de Cathoiſke Tider, ja man odelagde Codices med glid. DE" 


ar og langt fra, fom Den fortreflige lærde Schlåzer vil P. 10,. 0 


det Jslandſke Sprog har faa meget forandrer fig, thi enhver Før 


fandt Student Lan forftaae lette hiſtoriſte Skrifter paa de fleſte 
Staper, og om nogle af De tryfre. Jslandſte Sågur ere dog 
flet overfatte, faa kommer Det deels af flette og .ulæfelige Co- 


— dices, deels Deraf, at Stympere have overfart Dem. En ans 


den Gag er Det. med Poeterne, heldſt de Mythotegife, thi 


de ere vanſtelige i alle Soprog, og Der udfordres en færdeles 


. Gtudering til at fot ſtaae dem). 7P. 27 Klager han. over, at 
NMembranerne vare alerede meget forte og uleſelige; P. 45 formo⸗ 
des, at Zen Gylland har fort hedet Gorland, af Kong Gor, 
fiden Gautland af Kong. Gaut, og endelig bleven ſorandret til 


Gotland, Gomia, (men har Gautland Navn af Gaut, da beho⸗ 


ves ikke Gor, ſom fun er grundet paa en Fremgangiaf Foran⸗ 
dan udtale). P. 526 tgienlena atter, at Olufe blev gift med 


83 Danm'2z; 


nn 


Dans 
VDinßaerie. hang Sen, Dan 2. overvandt Kongen i Sieland, huitfet dog 
R kun ſtaaer i Overſkriſten af Capitlet, men i Capitlet ſeld faner, 


KongeiSieland, og 1. igandfe Danmark. JC. ſels ſiges: Hoil⸗ 


⁊ SEEGER 
' BR RE FAN | 
£ n > 


-Dan 2; p. 527 berettes, at Din I, bar Senge i Iolland, at 


at Rig, en vig fosnem Mand, ægtede Dane, en Dotter af Deup- 


tir, Herre til Danpſted; Siden lod han fig i fir Landſtab falde 


Konge, og avlede Dan med Dana, efter hvilken Din alle hang . 


Underſaatter bleve kaldte Dani; Og dette Danpfted har maat 


ligge i Danmark, og ſaavidt man af Hiſtoriens Omſtændigheder 
kan ſtutte udi Iylland, ſom de Norſte falde Reid Gotland. P. 
328, Overſtriften af det 7 c. lyder ſaaledes: Dan 2. Den feptende 


ke og hvor mange der have regieret i Jylland imellem Dan 1, og Danm 
2. fan iffevides, ei heller hvilke der imedens have regieret i Sieland; 
Dog er det klart heraf, at Der maae have. været nogle Konger imel⸗ 


Ud 
or flm… små... ne — RB AA 


fem Dan zoga, fordi vore Okrifter fige paa Dette Sted, at Dan 2. 


var af Dan 1. Afkom og Blod, ligeſom der havde været nogle Lebder 
imellem; P. 529; Da Dan 2. regierede i Jylland, reglerede en 
vis Aleif i Sieland, af ſamme Navn, fom den Aleif Herleife 


Sonne Sen, jeg forhen haver omtalt i Slegtregiſteret, (udi 
bet haver han p. 526 udgiver en Herleif for Kønge i Danmark, 
ſom maae være den ſamme ſom Ssxos, og alle nu overblevne Is⸗ 
andſte Skrifters Fridiei£ 2, efterdi han gior ham til Fader af- 
Favar Handrame, men han gior ham og til Fader af Leif, med 
Filnavn den Frakne, og denne tillegger han 6 Gonner, hvis 
Navne alle endes med Leif; og deriblaut en Alei£; Skulde nu 
Denne anden Aleif have- ſtammet fra ham, fiden han. har ſamme 
Navn, og regierede i Sieland, faa er Det: rimeligt, at hans 


Forfædre have regieret i Sieland, ſiden Denne Aleif var Konge . 


der, og blev overvundet af Den 2; Men da Arngrim imidlettid 


forts, ; 


—- 


——— 


SAR io: HENNE 47 


J ſertſetter Linien fra Haver. ved Frode, Vermund og. hans Dotier 


Olufs, ſom blev gift med Dan 2, faa er det Sporsmaal, hoor 
diſſe have regieret; Arngrim figer Det ikke; I Sieland og Iyl⸗ 


and fan det iffe have været efter hans eger Syſteme; Da Frode 


Fredegode, Herleifs: eller Fridleifs Fader, regierede tiligemed 
fine Forfædre i Leyre, ſaa var der troeligt, at hans Afkom indtil 


VOlufsa ogſaa haode regieret der, faa fænge man ikke vidfte af no⸗ 
en nie, men nu Arngrim giver os en anden, og gier den til 


Herſtcer i Sieland, fan mage man fætte Havars Linie er andet 


Sted; Efter Saxo, jevufort med Engelſte Skribenter, maae 
Fermund og hans Son Oluf, hoilken Arngrim rent forbiganer, 


have tegieret i Angein og endeel af Iylland, og derſore kunne ' 


deg Dan 2. og Forfødre have regieret i Den oorige og nordre Deel 


af Iylland; Men hvorfra haver Arngrim dette om de Sieland⸗ 


Øe Konger fra Herleif, og om Aleifs Overvindelſe ved Dan 2; 


San forfiÉrer af Islanofte Skrifter; Han er en flor sg ſand⸗ 
drue Mand, mage derſore have davt noget at gaae efter. Nu oms 


ſtunder findes intet ſaadant i de Islandſte Okrifter, ſom ere komne 
Mos; Han tier og reent med, hvor Vermond egentlig hav regieret, 


Dog ſiger han P. 529, at den Aleif, ſem Dan 2. overvandt, ei kan 
doerre Den ſamme Aleif, ſom var en Son af Leif, efterſom Frode, 


Nvers Son, blev Denne ſidſtes og hans Sonners Efterfolger; 
Heraf ſtutter jeg at han har troet, at Frode og hans Søn Ver- 


mugd have segieret i Sieland; Maaſtae man kunde antage, at 
NHavar aldeles el havde regieret, og hang Son Frode i Forſtnin⸗ 
gen ei heller, faafom han var for ung da Far⸗Faderen dode, 
allerheldſt Saxo P. 102 tillegger ham fun 12 Aar da han kom til Re⸗ 


gieringen ;" Det par da mueligt at Leifog hans Sonner haode fore⸗ 


laaei Seghringen i.hang Eine Bland: Herved falder mig 
, ind, 


bod 


a44 RR RON W 
Dane ind om aiei( 2. ei er Oluf, Vermunds Son, og ·om mast 
Hiorie. ”Dan 2. haver med Magt trængt ham og hans Son Hugleik fra 
Riget, allerheldſt Arngtim ellers ikke nævner denne Oluf. Men 
nu ſtaae endda Leif og hans 6 Sonner tilbage, om hvilke, ci fins 
des det mindfte i noget af vore gamle Skrifter; Alene'i Al£e S, 
ſiges, at en Norſt Konge Hiorleif ihielſlog Reidar, Konge i Sie 
land, (udtog det, fatte fin Svoger Solve derover, og efterlod fig 
tvende Sonner, Hioralfog Half, om hvilken Fyrſte og hans Af 
kom intet videre mældes i vore gamle Hiſtorier. Navnene paſſe 
fig nogenlunde; Landet ogſaa; Men denne Hiorleif levede i det 
6 Saculo efter Hrolf Krake, altſaa ſtrider Tiden herimod; De 
vare og Norffe Prindſer; Arngrim gier Derimod fine til Dan⸗ 
fle; Det bliver derfoͤre vel beſt at antage, at De have ſtammet 
fra Herleif eller Fridleif 2., og forvaltet Danmark i Frodes Mins 
dre⸗Aarighed; Thi at de ikke findes i Langfedgstal eller Codice 
Plateyenſi er intet Beviis, ſaaſom det er tydeligt at man der kun 
haver villet meddele Hoved:Linien indtil Gorm), men ſom det deg 
ei ev rimeligt at have været den ſamme, efter at Frode, hin Alai 
darbroder⸗Son, fulgte ham i Regimentet; Men Den 2. ægtede 
Olefa, en Sonne⸗Dotter af bemeldte Frode. Hvorom alting 


GENE er, faa overvandt Dan. 2, denne Sielandſte Kong Aleif med mes 


gen Berommelſe, og vorede ſaaledes, af heele Riget blev Falder 
Dania "efter ham. P. 5513 Denne Dan 2, blev falder Mikillare, 
ſom paa en indfrænfer Maade overſat betyder den Stolte, men i. 
en vid Mening den Prægtige; Han var en flor Krigsmand, og 
" X førte fig prægtig op ; Han havde en, ſom bar Konge⸗Navn, tig 
Opyparter; Saa og tvende Baroner (Det er Herſer), ſom alles 
. vegne fulgte med ham, ſadlede hans Heſt, og holdte Stige⸗ 
Beslan Derefter fortæller Arngrim ligeſem Snorro om Brenna⸗ 
RR" | 


, " - 
u anke nm. 


é 
& 





PR BBU. wø 


| OP, og om Haugs⸗Old, ſom Dan 2. begyndte, men legger P. 


532 til, at deraf kom det, at driftige og ſtærke Folk ſiden brode 


| Hoyene op, og toge ud de ſtionneſte Vaaben, Guld og Solv, 


men ikke uden Fare for den Strid de maatte holde med Dod⸗ 
ningerne. Videre bliver hafi ved; at Dens Huſtrue Olava fodde 


ham Frode 3, ved hvilken Konge⸗Slaeogten blev fortſat. P. 829 
Dan 2. regierede paa ſamme TiD ſom Agne i Sverrige; Af ham 


finge Riget og Indbyggerne Navn, da Kongerne forhen hedte 
Skioldunger. (Men det markvardigſte af alt dette er, at her 


antages tvende Dan, ſom ſkulle have regieret i Iylland, og ders 


fra have indtaget Det ovrige Danmark. Er Dette rigtigt, da 


falder mit Syftem om Skaane over Ende, thi Da maae det 
egentlige Danffe Rige og Folk have Begyndt fra Iylland. 
Følgende Grunde ere for Denne Mening. 1) At Arngrim, en 
ſanddrue og oplyſt Mand, figer, at have alt 'dette af Islandffe 


Skrifter, fan man jkke fan troe, at han enten haver villet be⸗ 
Drage, eller er bleven bedraget. 2) Fortæller han desuden ads 
fillige artige Omfændigheder om Dan Mykillgti, Der ei komme 
denne; Sag ved, og dog viſe, at han mane have havt gode Ef⸗ 


terverninger. 3) Vidner han udtrykkelig, at Danpſtad laae i 


Iylland, ſom efter Navnet at Damme ſynes at have Navn af 
. Danp» eller Danprir, ſom han falder ham. 4) Nævnes Danp⸗ 


flad i Hervarar S. tilligemed Arheim, hvilket Navn ſynes åt 


vare bevaret i Aros 3; Aarhuus; 5) ev Det mærkeligt, at Saxe 


haver 3 af det Navn Dan, hvoraf den ene kan giores til Halfdan 
men de tvende andre maae man begge giore til Dan Mykillsti, 


hoilket vel er vigtigt nof paa en vig Naade; Dog er Der noget 


om Dan 1, heldſt hans Giftermaal med Gyrithe, fom man nos 


ON tilat henføre til Skiold, og ſom man da kunde tillegge Den. 


| . 
; 


Syvende Deel. G NE 1, heldſt 


. 


. ten adlkillige, eller og uviſſe Beretninger; 2) Gior han Danp til 


Soen; 3) Er det vanſteligt efter ham at ſige, hvor Dan 1. da fra 
Det forſte haver regieret, ſiden Rig og Danp regierede i Jylland, 


ss. IR [RHEA 


i 


"1, heldf om man vilde fade ham regiere i Iylland, efterdi han 


ægtede et Tydſt Fruentimmer; Dog kunde man vel og lade ham 
tegiere i Skaane, og lade Dan 2. ſtamme fra ham, allerheldſt i 
Peringfxiolds Snorro T. 1, p. 20 Drotis Fader kaldes D:n en 
Son af Rig, og hun giores til en Soſter af Dan Mikilleti; Men 
herimod ſtrider 1) at. Arngrim vafler i Dan 2, Fader, thi ſnart 


"fader han ham ſtamme fra Dan 1, ſnart gior han ham til hang 


Son, og fnart gior han ham til en Son af Rig, fom vifer ens 


Rigs Svigerfader, da dog Snorro gior ham udtrykkelig til Rigs- 


med mindre man og vilde anvife ham Plade der, fiden Jylland 
er ſtor; 4) Taler han ei det mindfte om Skaane, og. bliver det 


.wanffeligt at vife, naar dette Landffab er bleven foreenet med der 
øvrige: DanmarÉ, derſom Det ei ev ſkeet under Dan Mykillati; | 
5) Giore ingen af vore egne gamle Skrifter Jylland til Dans | 


forfte Rige; 6) Strider herimod alt hvad jeg haver par mang⸗ 
foldige Stader anført, for at vife, at Skaane haver været deg 


"egentlige og forfe Danmark; 7) Beroer Arngrims Sætning vel 
” meget derpaa, at han. gior Jylland til Reid Gotland, fom det 


vel i viffe Tilfælde kan være, men neppe paa der Stæd i Hervarar 


S,, hvor juſt Danpftad og Arheim omtales, paa hvis Navne 


det og meeſt beroer, at fætte Danps og Rigs Land udi Ihlland, 


hvorvel jeg tilſtaaer, at ſtal Red: Gottand i Hervarar S, ſoges 
i Danmark, faa bor der ſoges i Iylland. Derſom Arngrims | 
Kilder engang fulde blive opdagede, og Man da finde, at de 


vare paalidelige, og klare, faa tilſtaaer jeg, at man da ſnarere 
burde troe, at Dans forte Rige havde været gZolland end i 


6 


Skaane, 





FR DR 0 mm 


Skaane , faafom man dog haver ingen gammel Skribent, der 


udtrykkeligen ſiger der ſidſte). Lapgebec (48) formoder, at Ko⸗ 
wirke har været det forſte og eidſte Navn af den Grav, ſom er 


bleven gravet ved Slesdig af Kong Godfrid, efler og for ham, 
og hvis Navn maaffee endnu findes i Kograber, og at Pyra xc. 


have ſiden befæftet den med Volde, Mure x. Jeg tænker at 


denne Grav er fra Dan Mykillari Tider, og at den i Godfride er 
bleven befeſtet med Tre⸗Mure. Aventinus (49) har, en underlig 


Beretning, at Dacus eller Danus, de Danffes Stifter, var en 


iblant Tuifco, den førfte Konge i Tydſtland, hans Generaler. 
At ellevg det Navn Dan har endog i meget ſene Tider været brus 


geligt hér i Norden, kan fees deraf, at Aar 1310 bare i Svers 
vige tvende Adelsmænd, Den ene Faldet Dan Tungbaldfen, og den 


anden Dan Katewinefen (50), 





70020 8, HUMBLE 
SEE la TT sangen TE send (ET esse ' 


Hent » maaffee den. Gothiſte Konge Amalus, maaffee og 


en Regent i Skaane, længe for Chrifi Fodſel, og Stifs 


ter af De Danfe der. Maaffee ogſaa Humble i Hervarar Sage, 
9 Konge-⸗Liſte fættes Bågi i Stedet for Humble, Udelades i 


Humbles 


Hiſtoerie. 


11 Konge⸗Liſte, ligeledes 113, å 77. Saxo p. 144 taler under | 


Harald Hyldetand i Forſtningen af det 8 Sæcufo om Humli, 
Regum fortisfi mo; Toiler paa at han er den i Hervarar S, Ste- 
G 2 07 pha 
(48) Ser, t. I. P. 150, not, f. 

(49) Annal. Boic. 1,1. p. 8. - i 

(50) Hvitfelt Tyr pan 3— 


Fad U 


FO OWN 


" MX 


| ss. 00, EN IN —— 
Numbles 
Diſtorie. 


MERE 
£ 


ÉN 


phanius (1) mener, at Humble haver regieret over Skaane. og 
Sieland, og paa denne He efterladt fit Navn i adftillige Ste⸗ 
der, fom Humble "Øre, Humble Bak, (og dette haver han fore 


” nemmeligen taget af Riim⸗Kroniken ꝛc.). W. Lazius (2) kalder 
ham Humelus, og mener, at han haver regieret over Marcos 
mannerne paa den Cimbriſke Cherſoneſus, at den Amaliſke Slægt 


iblant Gotherne haver Navn af ham. J Magnus (3) ligeledes 
Humelus, Dani Son, ſom han ſiger at være bleven afſat ved fin 


| Farbroder Gothilas, Konge i Sverrige, og hans Broder Lo- 


ther fat i hans Sted; Nu fortæller vel Saxo ogſaa, at Humle 
blev afſat, men at det alene fede ved hang Broder Lother; Om 


" Dans Gader Humle har jeg ellers i min Indledning p. 47 hands 


let. Paa Langeland er og en Landsbye Humble, ſom meenes at 


habve Naon af en Kong Humble (4). Wed Viborg findes og8 


"en Humledal (5), ſom maae være opkaldet efter en gandſtke an⸗ 


Den Humle, end den, der vare Dans Fader og San; at ville . 


falde paa den Tanke, at den fan være opkaldt efter Den Plante 


Humle, gager neppe an, fordi Amlets Hede, Normansdal 2 
nævnes ogſaa ved Viborg, og de uden Toiſt maae have Navn 


af gamle Konger og der (fede Ting. Maaſke man kunde falde 
paa den Hunifte Kong Humle, om man vilde giore Reidgotland 


i Hervarer S. til Iylland. J Riber Stift er og et Humle Sogn, 
og Humle Havn ved Liimfiorden, hvorom Svend Aagefen alere⸗ 


de taler under Nuon af Humlæ 16), Maaſtee ar de Jydſte 


| e 
cc fn Sen pag . Siade r 


(2) L. 9. p. 646. 
(3) L. 3. c, 4. P. 79 øg 80. 

4) Danſte Atlas t. 3, p God." FS 
(5) Danſte Atlas t. 4. p. 597. J 
(6) D. Atlas t, % Pe bp. 


e . hi . X , é 


Citæder,; ſom bære Humles, Navn, kan være blevne opkaldte efs Humble« 
fer den Huniſte Kong Humle, ſaafremt ved Reidgotaland i Her- Hiſtorie. 
verar 8. ſtal forftanes Jylland. Torfæus (7) vil vel gierne giore 
denne Saxos Humle-til Humle i Hervarar S., allerheldſt han havs 
de en Dotter⸗Son ved Navn Löder (Hlaudur), men han falder 
dåg ftrar derpaa. noget Derfra igien, ved Det: han hos Safxiſte 
Skribenter haver fundet en Lother, Broder af deres Wodan, 
ſom han mener at kunne have været Formynder for Skiold ; Maas 
" fee figer han og, qt en Humle fan have havt Deel i Regierin. 
gen med Skiold, Men mig ſynes at alting bliver meget fimpelt, 
derſom man antager, at Dan Mykillati haver med fin forſte 
Dronning Grythe, eller Geſilda, en Gothiſt Princeſſe, avlet 
Humle og Lother, fom ved Fodfelen vare Konger i Skaane, og 
Den ene efter Den anden Formynder for deres unge Broder Frode, 
ſom herffede paa Øerne. Dette bekræftes og derved, at Den 
ftal have have to Koner, og den. fidfte, efter nogle, hedet Dani⸗, 
hoilket Naon er vel bleven hende tillagt derfore, at hun bragt 
det, ſom ſiden formedelſt Reſidencen i Leyre, blev anſeet for Ho⸗ 
ved⸗ Delen i Danmark, nemlig Øerne, til hendes Mand Dan NE 
Mykillati,.og da han var Den forfte af fin Linie, ſom reſiderede 
Leyte, faa haver man derfore tilſtrevet Leyres Anlæg den Dan, 
ſom man fatte i Spidſen for alle vore Konger, Hvad det Vers 
angaaet af Volufpa, ſom Torfæus anfører, at Odin gav Sic⸗ 
len, Henir Talen, og Lodur Legem og Farve, da Ean herved 
maaſkee figtes til den Saxiſte Odins Broder Lother, allerheldſt 
den Sariffe Odin ſelv blev anſeet for en Gud, og ſaafremt denne 
. Lorher, hoilken maaffee Saxo da uretteligen falder Fother, has 
ver regieret i Iylland. Men det kan og være at den Horher, ſom 
( . G 2. . Obdin 
| (7) Ser.p. a47 58 248 | 





søm 


Namble⸗ 


Hiſtorie. 


Krig med ſin Broder Lother. Antager man at Dan Mykiilsri haver 
"erhvervet begge Iyllande, ved at forfoare dem imod Saxerne, 


$4 WS IR 
Odin øg Balldur ſtridede med efter Saxo, haver været den ſamme Lo- 
ther, ſom var Dans Son, faa at der bortfalder, at Odin haver føre 


og derpaa afſtaaet Synder⸗Iylland til Angul, og ſelv forbeholde 
fig Norre⸗Iylland, faa ev Det vel mueligt ar Lother, om han ev 
Den ſamme ſom Horher, fan og have. regieret i Iylland. Udi 
Magni Gothil-As'fyneé mig at kiende Gothernes As, ved hvilket 
Mavn den Saxiſte Wodan gierne kan forſtaaes , efter ſom han 
ſynes at have blandet ſig i Stridighederne mellem Humle og Lo- 


tker, og dette £an have været forſte Anledning til Stridigheden 


mellem Saxos Hother eller Lorher og Odin, ſom var og, om ei 
Humbles Farbroder, faa dog hans Morbroder. N. 2.3.4 5. 
6. 7. eve alle enige Deri, at Humle regierede efter fin Fader Dan, 
og blev fanget og afſat af fin Broder Lother, fordi han var 


uſtikket til Regieringen, hvilket ſidſte dog Saxo ikke ſiger, ſaa at 


" Erici Pomerani Kronike bør anſees for Kilden hertil r. hvoraf alle 


de andre have oſet. Efter diſſe Omftændigheder er det gandſke 
mueligt, at de Steder paa Sieland, og maaffee i Iylland, 
have Navn efter denne Humle, og at han kan ligge begravet pag. 
Langeland, hvorhen han maaſtee haver begivet fig efter fin. 46 


fættelfe. Men då bliver Humle i Hervarar S. en gandſte anden, ; 


fan og den Gothiſke Amalus, endffiont jeg derfor ikke nægter, at 


. fo Navnet kan i fig felv være cer, og kun forſtiellig ved Dialec⸗ 


terne. Og den Meening, at Humle ſtulde have været Stifter 
af De Danſte i Skaane, falder da og reent bort, allerheidſt alle 
vore Skribenter optegne fornemmelig Spor efter ham i Iylland 


8 paa Øerne, og Den. desuden grunder ſig meeſt derpaa, at en 


Humle 


. EN HOR - 5 


Humle udgides for Fader til vor „F Dan.. Lyſehander ſiger 
(8), at Humle havde fin Sooger Jutho, en Fyrſte af Synder⸗ 
Iylland og Saxen, til Hielp Imod Lother, men blev tilſidſt fas 
get ihiel i denne Krig efter en Regiering af 8 Aar, og avlede med 
bemældte Jurhonis eller Virhonis Dotter Adela, ſom var en Dotter⸗ 


Dotter af den Eimbriſte Hjovding Böghi, to Sonner, Dan, 


fom for Faderen blev ombragt af Lother, og Böghe, ſom efter 
Lother fom ved. fin Morfaders Virronis Hielp til den Danſte 
"Krone, og regierede 5 Aar imedens Skiold var ung, men blev 
finden Dræbt af ham. Diſſe Aarstal haver Lyfchander uden Toil 
felv fat efter Gietning. Naar overveyes, at n. 9 fætter Bogi 
tfter Der, og udgiver ham for Dans Son, faa bliver der klart, 
åt herved ſigtes til Saxos Boe, ſom overvandt Hother (eller Lo- 
ther); og ſom var en Son af Wo-Dan. Perus Olai (9) ſtriver 
ligeſom n. 2 20.,,at Humle var uduelig, og blev affat af fin Bros 
der, men derpaa, efter nogle Kroniker, ihielſlaget af ham. Ire- 
nicus (10) vil, at Dans Dronning Grytha har været den Sue⸗ 


vife Konges Dotter, ſom nok fan lade fig høre, naar derved. 


tænkes paa Dan Mykillsti pg Olufa, Vermunds Datter, thi Ver- 
mund regierede over Anglerne, ſom til en Tid vare et Slags 
Suever. Han udelader Humle reent, og taler alene om Lorher, 


J.Magous (11) beretter, at den Krig, fom den Saxiſte Anforer 


. Jotho, af hvilfen Jylland har Navn, forte imod de Danſte, 
blev fort Da de havde faldet fra Humle, Dans Fader, og at de 


derover maatte kalde Humle pag nye til Hielp, ſom Da gav dem 
— . ' ER Dan 


Humbtes 
Hiſtorie. 


(8) P, 130. — re 


€9) Lang. t. I. p. 7” 
(10) P. III. 
(1) L. 2. 6. 2. 


ne 


bh. | T 
V 


6 RR EON É 5 
" Humbles Dan til Regent: Den Friſiſte Skribent Suffridus Petri (12 2) 
igen, haver meget at beftille med Jutho, ſom han ſiger forſt at: have 
— hedet Wytt, og at have været en Son af Friſernes Stifter Fri- 
fo; Levet 308 Aar for Chrifti Fodſel; gter Cumera, den. 
Cimbriffe Konges Bocchi Dotter, og med hende faner Det Sles⸗ 
vigffe til Medgift. Derpaa angreb han ved Hielp af fin Fars 
broder Saxo: be Danſke, ſom derover holdte fig til Den Svenſte 
Kong Humle, ſom gav dem fine Sonner Dan og Angul-til Re⸗ 
gentere. Dan regierede 20 Aar, hans ældfte Son Humle 2 Aar, 
og giftede fig med Adela, Jurhonis Dotter, og avlede Dan med 
hende, fom blev dræbt af fin Farbroder Lother, der og fatte ſin 
Broder Humle af. Men efter s Aar angreb Jutho ham med 
, Cimbrer, Saxer og Frifer, imedens Lother førte Krig med de 
Svoenſte, ſom han ſtrax giorde Forbund med. Udi et ſtort Slag 
omkom Humble, men Lother blev fanget og omkommet efter 6 
Aars Regiering , og Fred derpaa giort imellem Danfe og 
Jutho, paa Vilkaar, at Lothers Son Skiold (fulde regiere, 
og opfodes i Jylland under Juthonis Opſigt. Af dette ſees, 
at Lyfchander haver: dog have noget at gaae efter med fin 
Jutho, og at han ikke fan meget hav digtet, ſom ide ſam⸗ 
menfat Tingene. Altid fan man vel iffe komme efter hans 
Kilder, men meget er og bortkommet , eller ligger i Skiul 
eſiden hang Tid. Det ſamme giælder og om J. Magno. 
Overalt ſynes mig af alt Dette at udfinde, at Jutha er den Sa⸗ 

" filfe Wodan eller Angul, og at han haver mænget fig udi de | 
Danſkes Stridigheder i Frodes unge Aar, thi hev bor allevegne 
ſettes Frode i Stadet for Skiold. At han kaldes Jutho, kom⸗ 

meier deraf, at han foreenede NorreJolland med ſit Rige, og ſom 
, — han 
(12) L. 2. c. $. P. 304— 319. 


RE "TY - — 9 


BR. E EA 57 
han havde giort fig de Danſte til Fienbet , faa maatte han hofde Humbles 
fig til fine Naboer paa den anden Side, nemlig Saxerne, og fra Hiſtorie. 


den Tid af troer jeg forſt at Anglerne og Iyderne ere blevne egentli⸗ 
gen regnede til Saxerne, og de forſte forvandlede fra Suever til 


Sarxrer. Det at Dan fal have ægtet en Teutonift eller Sueviſk 
Konges Dotter, vedkommer maaffee denne Wodan, ſom derved 


har faaet desſtorre Ret til Angeln, og hende forftuae maatte . 


nogle Engelſte Skribenter ved den Angela, ſom ffal have givet 


Angeln Navn, og fra hvilken de Angel⸗Saxiſte Konge: Slægs 
ter ſtammede, og da hun haver været gift med Wodan, ſom, om 
han juſt ikke ftiftede der Angliſſte Navn, faa dog gav det en gand⸗ 
fe nye Skikkelſe, ſaa bunde derfore begge Dele letteligen ſiges 
om hende. Men da Jutho figes og at have: ægtet den Cimbrife 
Konges Dotter, faa er Det vel mueligt, at Wodan haver havt 
Dans Dotter til anden Huſtrue. Og fra denne Sid af forte 
Danſke:og Saxer jævnlige Krige fammen-om Iylland. Suffri- 
dus beraaber fig paa adſtillige Friſiſte Skribenter, ſom endnuu 
ere utrykte og ubekliendte, men derfore er det dog haardt, at: 


Age, at han haver digtet dem, hvorvel man maae tilſtaae, at 


han haver enten ſelv ilde betient fig af dem, eller og at de have 
ffrever flet. Da Lother ſik Hielp fra Sverrige, hvorved maa⸗ 


- fee fun det Svenſte Gotland forſtaaes, og Hother havde efter 
"Saxo ſaa meget at beftille i Sverrige, fan gior dette min Siæts 


ning rimelig, at Dans forſte Dronning har været fra det Svenſte 


" Gotland. Men ere Lother og "Hother cen Perſon, fan troer 
"årg, at de Saxiſte Skribenters Foregivende falder bort, om Lo- 


ter at have været deres Wodans Broder, thi dertil Can det nær 

Svoger fab mellem Wodan, og Lother eller Hother have givet 

Anddrins, men vel mueligt, at vor ſidſte Odin haver havt en 
Syvende Deel. H Bother 


& 


—* 


md 


KEE J Fr We - 


Humbks Lother til Broder, og Dette givet Anledning til Wihdſarelſe. 


Oigdori. Henninges p. 155 udgiver Angela for, en Datter af Angul, eg 


2 


gifter hende med Den Saxer Geroldo. Den lærde Lager Bring 
(13) haver en findriig Mening, at Saxo haver giort Humble. af 


Hilmir, et Navn, hvormed Poeterne undertiden kalde Konger 
(14), faa, at Humble fulde ei have været Navnet af Dans Fas 
der. Men da Saxo tillegger ogſaa Dan en Son af det Navn 


Humble, og endeel andre af vore ganile Skrifter vife, at Det 


… haver været et virkeligt Nomen Proprium, fag holder jeg mere 
med den Oplosning, ſom jeg forhen haver givet, allerheldſt Hil-· 


mir viger noget. langt fra. Den Danſte Hiſtorie paa tydſt MØ, - 


+ 4 Folio beretter temmelig omftændelig, at Humle føgte tilligemed 


de ham troe tænder, at forlige fig pag en venlig Maade med 
fin Broder Lorher, men altſammen forgiæves ; Osg. hvorfra 
han har dette, kan jeg ikke finde. . Autor til den Danſte Chro⸗ 
nographie paa datin iblant Arne MÅ. n. 852 i 4to, og ſom er 
revet ved Aar 1591, vil p. 8 i min Udffrift, at Dommeren 
Humble, Fader til Dan, har bygget et Siot often. for Soroe, 


hvor der endnu paa en Hoy, fom ev omgivet med en Grav, 
ſaaes da Levninger af det udi en. SÉov, Faldet Humble Ore; 
Det ſamme igientager han P. 267. 09 268. Altſaa har Sagn 
om en Dommer Humble været her længe for Lyfchanders Gid. 


Imidlertid er det Dog langt fra, at jeg herved vil beviſe denne 
Dommers Virkelighed, toertimod jeg troer ſnarere, gt om der 
er noget i Sagnen om Dette. Slot, Det Da vedkommer Humble, 
en Søn af Dan Mykillati, ſom levede i det 3 Seculo. FJKiæms- 


— 


2 (Ny 
' N 
et . ' n ” 


— 


(13) De orig, Dan p. . — 
NV c4) Kenningar, voce Konning: 


⸗ 


em 


— — — — — — 


BENE; AE 59 
pe⸗Viſerne (15) forekommer en Humble, Dronning Elenes æld- 
fte Sen, ſom figtede med den bekiendte Sivard Snaren svend, 


søg det i Kong Nilaus: hans Paaſyn; Da nu denne Konge har 
efter al Den Sagn, ſom forekommer i Danſke Atlas, hvorom 


paa et andet Sted, regieret i Thye, og efter Vifen boet paa 
Bratingsborg, af hvilfer Ravn et efter gammel Sagn haver 
ligger i Ihlland, faa flutter jeg heraf, at Humle haver opholde 


Hu mble⸗t 
Hiſtorie. 


fig i Jylland; Da nu Sivard Snaren Svend er den bekiendte 


Sigurd Fofnisbane; ſom opholdt fig hos Halfrek, Konge i Jyb 
land, faa bliver Det ikke utroligt, æt Nilsus ev Halfrek under et 


andet Navn. Men da denne, Bife dynger ſammen alle gamle 


beklendte Danſte Kiemper , ålene for at bringe dem alle frem 


paa eengang, ja deriblant endog den Svenſte Hr. Iver Blaa P, ” 


45, ſom levede mide i det 13 Saculo, hvoraf dens Nyhed ſees, 
fan kan man derfore ei meget lide paa Den i Det Hiſtoriſte, eller 


troe, at en Humle haver levet med, Halfrek og Sigurd. Saa 


næ 


meget fees heraf, at Der have været adſkillige af det Navn Hum 


ble, og ſom have levet paa ſerſtilte Tider. P. 48 udgives Hum- 


ble for en Son af Kong Abelon | Birtingsland (hvilket ei vil ſige 


andet end et Strids: Land, et Land, hvor der boer tapre Folk). 





3 LOTHER. ” 


. 
. «4 
. 2 
U - 
" ø 


J. | other, Enten. den Lother, ſom de Sariffe Skribenter 


giore til Odins Broder; Eller en Konge i SÉaane, og " 


. Dans ns fader, eller og Hoiher, font levede i Odins Tid, enten 


2 J vor 
J J J … TT, 





6. . —E KA EN 
" Lothers or fler Den Safifkes eller og Lother i Hervarar Sage. Saxo 


Hiſtorle.. ſiger, at Humle blev efter fin Faders Dod valgt til: Konge ved. 


. i 


var ſat paa ret faſte Fodder i i diſſe barbarifte Lider, heldſt i vort 


Stemmer, men ved Magt afſat af fin Broder Lother, Da 
man feer at vore Fædre gemeenligen bleve ved Konge⸗Stammen, 
ja endog den ferrige Konges Sen, faa have derſore endeel nyere. 
(1) villet paaſtaae, at Danmark haver fra de ældfte Tider været 


. et Arve⸗Rige, og mener Sperling, at Valg haver fort begynde 
at fane Stæd Aar 1165, da de Fornemme erklærede Knud, for 


at ſtulle væve Valdemari I, Eftermand, (hvilket Dog mange da 


anſaae for et Indgreb i Val⸗Rettigheden) , Og at Det blev beſtyr⸗ 
ket, Da Abel, ſom bar mistænte far fin Broders Mord, beho⸗ 


vede Geiftlighedens og Adelens Hielp til at beftige Thronen. Og - 
endſtiont De vel føre endeel Grunde an for denne deres Mening, 
ſom ikke gandſte ere at foragte; Hyortil fan legges, at Tacitus 


(2) vidner, at de Svenffe Konger havde i hang Tid Eenevolds 
Magten, og af mange nyere (3) anſee det Svenſke Rige for at 


have været arvelig” fra de ældfte Tider, ſaa og at Johannes Ipe- 


rius i Chronico S. Bertini (4), vidner, at da Arhelften regierede 


iEngelland, kaldtes alle Konge Børn Reges, og alle Hertugs 


Born Hertuger; Hvilket, hoad de forſte angaaer, ogſaa haver 


været brugeligt her i Norden; Og heraf fulde man ſnart flutte, ” 


at de tilegnede fig en AraRa til Thronen; Heraf kan og for⸗ 


klares, hoi faa mange Konger forekomme hos os, heldſt i det 9 
Særculo: Saa er dette dog vidſt, at endſtiont jus Poblicum ef, 


Nors 
(1) Schlegel corijedt, p. 3. Sperling de Rege p. 171 — 209." 


NEN 288. 259. 299. 31$. Torf, Set, p. 248. 


(2) Germ, 6.44. . REE — 
) Scheffer Upſ. c. 330. 33t. 
(4) In Martene thef, nov, Aneed. t. 3. col. 47. 


ø 


ON ' * 1 
J 5 


y 


b 
| 


— 


ning efter Soxo hedet Nanne, Med mindre man vil: antøge, at 


XV 61 
Morden, faa tilegnede dog Folket fig altid Magt, at vælge fine 


Konger , hvorvel det fielden gif fra Konge⸗Stammen, ja endog 
gemeenligen valgte Den afdode Konges Son, ja fon ofteft Den 


alldſte, fordi han var af en modnere Alder, og havde meer Er⸗ 

farenhed, end hans yngre Brødre; Og dette giorde, at Konge 
Slegten felv anfaae fig for at have en Net til Thronen. Hvo 
dil nægte at De Tydſke Kepfere vælges, endſtiont Keyſerdommet 
- tt udi 300 Aar blevet i den ſamme Slægt, ja endog ofte Son 


efter Fader valgt, mange gange ad Rad; Og Dette er ſteet i 
oplyſte og flebne Tider. Saxo beretter, at Lorher regierede ilde, 


og blev derfore drædt af de Danfée. n. 2, 3.4.5. 6. 7. 16 0g 18 


berette det ſamme, og ere ogfaa alle enige Deri, at Lother fanges 
De fin Broder Humle, ſom losde fit Liv ved at fige fig fra Regis 
menter; alene n, 5 vil, at Lother dræbte ham med egen Haand. 


N. 17 gaaer Humle reent forbi, og fortæller hverken at Lother 


regierede ilde, eller at han blev dræbt. N. 9 har ham ikke pag 


- Dette Sitæd, men taler derimod om en Lothar Dans Broder, 
og gior Skyld, en Son af Löds, til den tredie Konge, og has 


per jeg forhen formodet, at her. ſtikker udi Lödö en af Odins egne 


Mavne, allerheldſt Skiold virkeligen var Odias Son. N. 2 og 


17 fige, at Lorhers Dronning hed" Ulvild , hvilket ikke fan 
være, faafremt Hother ſtikker i Lother, thi da har: hang Dron⸗ 


Dan Mykillati haver have en Broder af det Navn Lother, og 


hans Dronning hedet Ulvild. Vel fandt at efter Edde var Nanna 
Kone af Balldur,. og ei af Hothér eller Haudur, ſaa at man der⸗ 
fore hunde troe, at Saxo havde feylet i denne Omfændighed, ab 


lerheldſt man tydeligen feer af mange andre Ting, at han tales 
om famme Balldur og Hother, fon Edda, Men paa Den anden 


NÆ ø 
O 3 Side ” 
- * vr 4 
- X 
Led ” a 
P- . . 
v 


ATT TEN 


Lothers 


i Hiſtorle. 
heder, naar man ſammenligner Saxonis og Eddæ Fortællinger, 


KEE NH DANE 
Side foarer' jeg hertil, at endſtiont der bel ſaaledes forholder fi g/ 


4 


fad feer man dog og tydeligen af Forffiædlen i mangt Omſtæendig⸗ 


at denn ſidſte taler alene om de aldſte og mythologiſke Balldur, 


| Hådur 2., men at den førfte Derimod hader blandet tvende, Der 


have levet paa adffilte Tider, ſammen, og noget hos ham fan 


vel vedkomme de ældfte, men at det mefte Dog vedkommer yngre, 


ſom kaldte fig efter Guderne, og da give alle Omftændigheder 
ved Haanden, at det maae have tildraget fig i den Svxiſte Odins” 
Tid, og efter Dan Mykillsti, Og juft den Omftændighed med" 
Nanna, ſom Saxo faa udførlig beffriver at have været Hothers 


Dronning, bringer mig meget til at troe, at han taler om en 


fenere Balldur og Hother, end Edda. - Men hvad De ældfte ans 
gaaer, da et jeg meget uvis pan, om de virkeligen hal! levet, 


og en Balldur-og Hådur have været Uvenner; hvis faa, da maae 
— bet have tildraget fig i vor mellemſte Odins Tid, thi den ſidſte ſy⸗ 
nes eji at have fort Krig, eller og om Det er altſammen pur my⸗ 
thologiſk og phyſiſt, hoilket jeg ſnareſt troer. Petrus Olai (5) 


figer, at Humble bed, fordi han var uduelig til Krigen, forf 
af fin Broder og Adelen affat, og fiden, efter en anden Kronike, 
ihielſlaget af ham, og Lorher derpaa for ſit Tyrannie ihjelflagee 
af Folket. Men en anden Kronike ſtal ſige, at Lorhat vær en 
Broder af Dan, og at Bågi Dans Søn regierede efter ham, og 
derpaa Skiold, Bogi Søn, hvilet, undtagen i det ſidſte, kom⸗ 
mer overeens med n». 9, Da n. 13 uderlader Skiold reent, og 
n, 17 gior ham el til Konge, og de, tilligemed n. 2, ere juſt De, 


ſom tillegge Lother Ulvild tif Dronning,” ſaa tænker jeg at hun er 


den Alvilde, ſom Saxo og flere ſige at hade veere ”Skiolds Dron⸗ 


ning. 








EXBE-R WE 63 
ning. Lyſchander (6) ved paa en Prik, hvor længe Lother har Lothers 
vegieret, nemlig 17 Aar, hviler dog ei kan være andet end en Piftorie. 
Gjiætning. Han føder ham fanges af Vito, Fyrſte i Sonder⸗ me 
Jylland og Saren, og derpaa' overgives til fine Underſaatter, 
fom dræbte ham, Hvilket altſammen han haver tager af Suffrida 
Petri, Og endffiont, jeg vel tilſtaaer, at Vito, ſaafremt han er 
Angul eller den Saxiſte Odin, haver havt Deel i Dette, ſaa Kal 
jeg Dog, naar jeg kommer til Horher, viſe, at det er gaaet nos 
get anderledes til. Meſſeoius (7) figer, at den førfte Odin kom, 
va han flyede for Romerne, til Rusland, indtog det, og fatte —— 
ſin Son Boe der til Konge, drog derpaa til Saren, ſom han 
og erobrede, og Derefter angreb Den Danfe Kong Lother, 
ſom maatte flye til Iylland, hvorpaa de oorige Danſte, og 

J Sielandsfarerne i i ſer, antoge Balldur Odins Sen for Konge 0 
fom paa det Stæd Bredenblich neden for Luhra, tær ved Ros 
ſtind, indforte en nye Naade at ofre fil Guderne. Derpaa ſam⸗ 
(ede Lother Folk af Sverrig, Norge og Jylland, angreb, overs s 
vandt og ihlelflag Balldur, Men Odin paaforte ham derpaa Krig, 
ved Hielp af fine Sønner, Vedta den Saxiſke, og Boe den Russ 
fife Konge, og dræbte Lother, ikke Horher ; og indtog derpaa 
Danmark, Sverrig og Norge, 24 Aar for Chrifti Fodfel. Og . 
derdaa fatte han ſin Son Heming, (Seming) til Konge i Norge, 
Skiold fod ham beholde Danmark, maaſtee fordi han. havde ægs . 
. tet den Troldqvinde Gefvion, ved hvis Hielp Odin havde erhol⸗ 
det ſaa ſtor Seyer. Og udi dette troer jeg, at Meſſenius 
har Ret, naar kun Den Safiſte Odin ſæettes i Strædet for .. 
vor Odin, man ei fader Denne Odin med Magt erobre Russ 

” land, 


8 P, 131. i | 
(7) T. 1. P. 5 og 6. 





Léthers 


. Hiſtorie. 
007 vige. At balldur fulde have indrettet et viſt Offer i Sieland, 


66". — AR R. 
land, og man udelader alt hvad ſom virkeligen vedkommer 
vor Odin, nemlig Gefion, Skibid, Seming, Stedfærtelfen-i i Sver⸗ 


tviler jeg pan, naar Derved forſtaaes den Saxiſte Balldur, men 
gierne kan det være, at han paa et nyt Sted haver indrettet Of⸗ 
fer efter den gamle Magde, med mindre han havde lære noget 
ſaadant af Saxerne. At Den Konge Balldur ftridde med, . hedde - 
Lother, og ei Hother, kommer mig og rimeligt. for, thi Saxe 
haver venttligen fun giver ham der fidfte Navn, fordi han has 
ver blandet ham med den Eddiſte Hödur. Naar ellers Navnet 
Hlaudur betragtes i Hervarar S., faa er det Sporsmaal, om 
ei Horher og Lother ere eet Navn efter de adſtillige Dia⸗ 
fecters Forſticellihhed. Mærkeligt er det, at Edda udgi⸗ 


ver Kinda lige ſaavel for Moder til Odins Son Vale, der 


bræbte Hådur, ſom Saxo til Odins Son Boe, ber dræbte Ho- 
ther, thi heraf fees efter mine Tanker, at Samleren af Edde 
haver og ſammenblandet adſtilte Tider og Tildragelfer, og my⸗ 


thologiſte og hiſtoriſte Ting, thi at Rinds bliver Moder til Boe, 


fan vef ei let tviles paa, men at Rinda, en Rusſiſt Prindſeſſe, 


fulde og være Moder til den mythologifke Vale, vil ei let i mit 


Hoved. Naar Meſſenius fader Boe fødes for Balldurs Drab, da 
haver han vel og Ret, thi ellers bleve baade Odin og Lother for 


gamle, og haver Saxo fun giort det, fordi han. for. meget haver 


fulgt de Eddiffe mythologiſte Fortællinger om Vale. Sandt nok, 
naar man betragter Critiquens Tilſtand i hans TiD, og. at ban 


fandt paa begge Tider en Odin, Bstldur og Hother, fag kunde 


han let bringes til at henføre det altſammen til een Tid, og at. 
tilſtrive ogſaa Boe aft hvad ſom fortaaltes om Vale. 


Hvad 


” — — — — — gr — · 
* 





Lvad ven Mening angaaer, at Denne Lother Furde væve 


Hlsudur i Hervarar S., da falder den fag meget mere bort, fags. 


fremst Reidgotaland der ikke bor foges i Danmark. At Lorher 


we mæ J 65 


fulde have været Far ⸗ Fader til Dan Mykillari, bliver faa meget 


mere urigtigt, naar Humle ej har været Dans Fader, og des⸗ 


uden fige' alle vore, at Lorher var enten en Son eller en Broder 
af Dan. Naar jeg eftertenker alt dette om Loiber, ſaa fan den 
Lådur, der, ſom Gud, alene forefommer i Voluspa, maaffee 
tære Dans Gon, fom med Tidens Længde er bleven anſeet for 
guddommelig, eller og Den Locher, ſom var Broder til Dan, af 
hvilken man fiden haver giort Wodsn og Odin, Overalt er dette 
vidſt, at der have været mange Konger og Kongelige Perſoner 
af ſamme Navne, og at man for Naonets Ligheds ſtyld ei ſtrax 
bor henføre alting til cen Mand. Den Danſte ſtrevne Hiſtorie 
paa Tydfk i Falio lader Lother ogſaa dræbe Humbles enefte Son 


"Dan; og beretter, at Skaaningerne fulde fra, og ſatte en vis 
Auilus over fig. Denne Leilighed betienede Vitho eller Jurho, 


Gothernes Herre paa Cherſonoſo, hvis Dotter var gift med 


Humble, fig af, for at fætte ham i Frihed, hoilket sg lykkedes 


ham; Da forligede Lother fig med Atislo paa Vilkaar, at han 


fulde beholde Skaane, og derimod hielpe ham. I paafolgende 


Trefning fatte Hamble Livet til, og Lother blev fanget, ſom ders 
paa blev dræbe, og hans Son Skidld giort til Konge. Dette 
er nek tildeels taget af J Megno L, 2 C. 4 P. 79 og 80, hvor 
der ſiges, at Den Svenſte Konge Gorhilss hialp til at -affærte 
Humle, og indſette Lother; Af Suffrido L. 2 C. s P. 310 og 


311; ſom figer, at Jorho angreb Lother, da han havde Krig i 
mid de Svenſte, hvilken derpaa ei alene giorde Fred med dem, 


men endog ſik dem til Hielp, og dog bien overvundet + fanget og 


Syvende Del. — 3 Dræbt 


— , 


⸗ 


* 


Lothers 


Hiſtorie. 


, å 


4 SKIOLD 


ea 
£ 


, 2 


— 


sse SEER —- FRE SØ -…: FREE 
draæbt. Men hvorfra ovenmældte Todſte Skribent egentlig har 


faaet, at Lothers Modſtander hedte Atislus og regiered⸗ i Skaa⸗ 
ne, har jeg endnu ikke kundet finde, Om han har maafkee gioct 
ham af. den Atielus, ſom Saxo omtafer i Vermunds Tid, men 
Saxo fader den dog regiere i Soerrige. Saa meget er vidſt, al 
denne Tydſte Skribent har en forunderlig Gave til at giore Zip 
dragelſerne fammeshængende og fandfyntige; hvor end Hiſtorien 
ifke figer Det, Saa meget er vidſt, at om man gior Lothar tul 
Hocher, og flytter ham ned til Dan Mykillati og den Sapiſke 
Odins Tider, faa lader Saxo ſeld ham have meget at befille i 

Soerrige. .... | 5 


ꝑ*ꝑ 
— 









⸗ 








SS): ev bekiendt, at de Islandſke Konge: Lifter i Langfedgatal 
£ og De tvende i Fleteyar Bogen Col, 10, faa og Edda i 
Fortalen og Fab, 66, og Rimbeigla Mål, P. 57 giore Skiold, til 
Odins Son og vor førfte Konge, og at i den ſidſte nemlig til 
gemed ſiges, at'Skiold raadde over det Land, ſom nu kaldes 
Danmark, men derimod blev kaldet, da Aſie Mænd komme ind, 
Godland, og Folket Godiod, faa og at Der bleve fatte Grnd⸗ 
fer mellem Skiolds Rige og hans Broders Ingfreyrs, Kvilfet nu 
kaldes Sverrige; At Odin og hans Sonner vare kloge Folk, er⸗ 
farne i Trold⸗ Konſter, ſmukke af Udſeende og ſterke af Krafter; 
Og. at Skiold var en berommelig Mand ; og havde et ſtort og 


folkrigt Rige, og at Der var god Fred i hans Tid. 9 Eddæ 


„Fortale ſiges, at Odin foer længer nord paa fra Soren, og kom 
... KEE if Rede 


2 så 
se 


Aa 


— 


RA EL AN 67 
Reidgotatand, hvilket nu kaldes ghlland, og ſatee det ſin Son 


. Skiold til Regent: og Fab. 1 at Odin ſik ved Gehons Liſt Sie⸗ 
land fra Soverrige, ſom derfore kaldes af Poeten Brage Dan⸗ 


Skicidé 
Hiſtorie. 


marks Forogelſe. Snorro (1) vidner eg, at Gefion ſik Sieland 


fra Den Svenſte Keng Gylfe, og ægtede ſiden Skiold, Odins 


Son, og boede begge udi Hleidre. Svend Aggonie e) felzer 


Folæenderne, ſom han ſelv ſiger, og gior Skiold til den ſorſte 


Konge over de Danſte, vil og at han er bleven ſaa kaldet, fordi 
han herligen forfoarede alle: Rigets Gteendſer (venteligen af 


Skiold »: Ciypeo, ſom Langebec anmarker), og af ham ere 
Kongerne "blevne kaldte Skioldunger, men maaſtee han fnarere . 


haver Navn af en ældre Skiold, ſom forefommer i Langfedgerel 
og de Angel⸗Saxiſte Genealogier, med- hvilket ſidſte Sa20 P, 6 
kommer overens; og derfore finder man og udi Orvar Odds 8. P. 


48, åt en Konge er undertiden: i Almindelighed bleven Faldet 


Sitioldunge.  Eddæ Fortale figer og, at de Danfke Konger 
bleve Calbte Skioldunger efter ham. Forſkiallen er, at Fslæne 


derne ville, at de Danffe Konger ere blevne kaldte Skiotdunger 


ifter Skiold, fordi han var Deres Stamfader, Da Saxo derimod, . 


ſom ei antager ham for den forſte Konge, vil, at de ere blevne 
kaldte faa efter ham, fordi han var en berommelid Herre. Men 
den ſorſte Mening er den retteſte, og kommer odereens med den 
almindelige Brug udi Norden. Torfæus (3) anmarker heel vel, 
at om: end Laxoikke gior ham til Den forſte Konge , fan fætter. 
han ham dog iblant De fotſte Danſke Konger; Han figer og, 
åt Skiold maae være bleven af vore Vorfædre dyrket ſom en Gud; 


3 2 J efterdi 


1) T.1. pe 5. . 
(2) C, 1, sp. Lang. t. 1. p. udi 
hg Ser, uld 246, 247. er, J 


Sktolds 
Hiſtorie. 


—W PR UW 


efterdi hans Billede blev iblant andre Afgude · Bieber ſonder⸗ 
brude af St. Oluf (hvorved dog maaſkee Fan ſigtes til en ældre 
Skiold, ſom var en af Odins Forfædre). Edda og Snorro fige, | 
at Gefion giftede fig i Jotunheim, hvorom jeg forhen haver givet 


min Mening tilkiende, at Det betyder at Joter boede da paa de 


Danſke Øer, fan og i Jylland, og at de hiulpe Odin øg Skiold. 
Har Gefion været for gift, og havt 4 voxne Senner, ſaa ſynes 
Det neppe troligt at Skiold haver havt Born med hende, og da 
kunde man maaffee antage, at han forft havde havt Alvilda, 
Det lader ellers, at de fleſte Islendere have troet, at Skiold 
haver regieret over det heele Danmark, lige ſom Saxo troer om 
fin Dan, Men efter Snorro P, s gaaer der nok an, at fade ham 
alene regiere pan Øerne. Skaane 2. har han vidſt ikke havt, 
thi Der boede de rette Danſte, og Skiold herffede over Gotherne. 
Derimod er Det mere vanſkeligt at fraffrive ham Iylland, thi. 
Der ſones efter Eddæ Fortale hans Rige endog at have taget fin 


Begyndelſe, og han fiden at have faaet Sieland til, og endeel 


af hans Eftermend, hvoriblant Vermund ſynes at have beſiddet 
Iylland forend Dan Mykillati; Skiolds Sonne-Son Frode ſynes 
og at have værer en meget mægtig Konge. Men hertil ſparer 
kg, at Det er temmelig uviſt om vor fidfte Odin, ſom var Fader 
til Skiold, haver værer i Sagen og Jylland, og at det fnarere 
tilkommer den langt ſenere Saxiſte Odin, og vel heller ikke i 
Odinfse, thi der horer og enten til den É rige Odin, eller eg til 
Mit-Orhin, "eller maaſkee til Dem begge.” vad Vermund angaaer, 
da haver han eyet Synder⸗Jylland, fom Det ſynes, og maaftee. 


noget Sp i Norre, thi Jelling hav efter Saxo hort ham til. Frode - | 


Fan vel paa fin viis have været mægtig, endſtiont han eyede kun 


Oerne og ed std | Sylland , ſom de ſyneß, og meget af 


hang 


| SAN RE ON ' "69 

hans Hiſtorie hos Saxo tiſfommer Frode Fridſami. Danmarks 
Strakning og Beſtaffenhed ſynes og at viſe, at Det ĩde ældre 
Lider haver, lige ſaavel ſom Norge, Sverrige og Tydffland 
maat være deelt udi ſmaae Stater og Niger. Bilde man troe, 
at Skiold havde eyet Iylland, og Det for Øerne, faa kunde man 


let finde hoi han kom i Krig med de Tydffe, ſom da vare hans 
Naboer, og hvorledes han kunde komme i Kaſt med en Biorn, 


ſom Ssxo vil P, 5, og faa kunde man der lade ham have Alvil- 
de, og fiden, da han blev ældre, ægte Gefion. Men udi 
denne Toil troer jeg Dog, at Det er beft at lade Skiold regiere 
over Sieland og Smaaeoderne, undtagen Fyen, thi jeg ſtal ſiden 
vife en og anden Konge at have undertiden regieret over Jylland for 


ſig. Imidlertid ere Der dog mange deels tydelige, deels morke Vid⸗ 


Skiolde 


Hiſtorie. 


nesbyrd for den Satning, at Skiold hav eyet Jylland, i i det | 


mindſte mere end Sieland, hoilket jeg udlegger ſaaledes, at han 


"Har beſiddet endeel deraf. Saaledes ſiges in, 116 ĩ 8vo iblant 


Arnæ. Mſſ., ſom forer Titul: Om Odin og Strid hans, og ſom 
egentlig er et Stykke a af Snorro, hvorvel med nogen Forandring, 
udi min Udffrift p. 10 og 11; Odin fatte fin Son Skiold Over 
Danmark; J Refenii Edda 66 Fabel af Wormii Codex: gt 


Skiold boede og regerede i det Land, ſom nu kaldes Danmark, . 


men da kaidtes Gotland. J Codice Wormiano faner det p. 66. 
| 3 Rimbeigla efter min Udfſkrift p. 57 og 58 figes; at Skiold ves 
gierede over det Band, ſom nu kaldes Danmark, og da kaldtes 


Godland „og Folket Godiod, at Grandſer bleve fatte mellem 


| Skiold og hans Broder Ingfreyr, font regierede over Det Land, N 


ſom na kaldes Suid: Riges Og at Skiold havde et ſtort Rige um · 


der fø, og ſom havde mange Indvaanere. Markeligt er Der, 


aa 
19 
4 


S3 SEE at 


J Skiolds 
Hiſtorie. 


0 PE ON; 
at aft dette, og meget mere, indtli p. 71 fattes i 2, 168 i Sve 
iblant Arnæ Miſ. Nu er Det vel vidt, at den Codex ef in⸗ 


deholder Den rette Rimbeighe, men meget andet den uvedkommen⸗ 
de, imidlertid futter jeg efeer Navnet Rimbeigla, at Domme, at 


alt. det Hiftoriffe ef vedkommer den rette gamle Rimbeiglia, ſom 
alene havde med Aſtronomiſke Ting at giore; Og viſer ogſaa 
mange Stæder i Den egentlig faa kaldte Rimbeigla, at den er 
overmande meget bleven interpoleret i nyere Tider, og at enhver 
UdØriver har fat noget ti J Fortalen for Grotta Såunge, udi 


Den revne eller Sæmundi Edda, ſiges ligeledes, at Skiold boede 


i og regierede Det Land, fom nu kaldes Daumark, men da 
kaldtes Gotland. Jens Mortenfån Norſte Kronike, trykt i Kio⸗ 
benhavn 1594 i ß8vo, ſom er et Slags Udtog paa Danſt af 


Heimskringle, og ſom ny neppe findes paa Islandſt, og er ved 
. Ben beromte Hvirfeldts Omforg bleven udgiver, figes Det famme, 
„ſom i Snarro, hvorved jeg altid forſtaager Peringfxiolds trykte 


Edition. Arngrim ſiger i fit ſtrevne Supplement til Den p. 519 
alene, at Skiold ff Danmark, ſom dog forte Da ei Det Navn, 
D. 521, af Han. boede i Leyre, og regierede tilligemed over Fyls 
Tand, fom fan forſt havde tilegnet fig, og at de Islandſte Anne- 


.— ler malde næften ei noget om. Skiold og mange af hang Efter⸗ 


mænd. deres Bedrifter, ja ikke engang Aavene, men næften de 


blotte Navne og Konge⸗VFolgen, (hvoraf det er klart, at Arn- 


& 


fortveflige Membron af Heimskringla n. 45 i Jolio iblant Arnæ 


grim ei har havt Skioldunga Sags, pg at Den maaffee haver ales 


rede været borte i hans Tid), og endelig at heraf ſees, at Hrolf 


⸗ 


Krake ei forſt har bygget Leyre, men £yn udpyntet den. J den - 


Må. 


g e 


BO 3 BR .72 
Mid. P. ri udi min Udfkrift lœſes ligeſam i Den trykte Snorro P.5, Skioids 1 
hvilket beſtyrker den Mening, at Skiold ef har eyet meget uden Sikre" 
for Sieland, og ſmaae Øerne, maaffee noget lidet i Jylland, 
og Det juft paa Grændferne melem Nords og Syd⸗Iylland, thi 
det ſidſte haver for ſaavidt killigemed Saxen tilhørt hans Bro⸗ 
dre Vegdeg ꝛc., og det forſte haver maaſtee Odin ei kunnet til⸗ 
egne fig. J Undals Overfættelfe af Snorro, udgivet ved Worm, - 
fan og ft min ſtrevne Papiirs Snorro paa Danſt ſtaaer derimod, 
at Odin fatte Skiold”over Danmark, og at han boede i Leyre; 
Ovorimod alt det om Handelen med Gefion og Gylfe ev udeladt. 
Iblant Arnæ Mſſ. følge følgende den trykte Snorro; N. 93 i Fo⸗ 
lio, ſom et en Dank Overfættelfe af Snorro ved Lauritz Hanfen I 
"Bonde, og dediceret til Friderik 2, men ei gaaer videre end til 
Hagen Jarl den Onde paa Lade hang DOD, og ſtaaer det F. ra 
P. 2; N. 94, hvorudi ſtaaer Ørevet 1587, faa den i Det minds 
I ſte maae være fra det Aar, og er et Danſt Udtog af Snorra, 
ſom gaaer til Hagen Hagenfeos Dead; N. 884 i ato er og et. 
Danſt Udtog af Snorro til Hagen Hagenfens Død, men juſt de⸗ 
, fect paa dette. Stad, og mangler alting. lige indtil Hako. N. 
883 1 ato, ſom er et Danſt Udtøg af Snorro, Der ligeledes ender 
med Hagen Hagenſens Dod, og foran i hvilfen ſtaaer 1573 paa 
en Maade, fam viſer, at død maae værd Fravet i bemeldte Aar, 
kommer og heri overeens med den trykte Snorro; Saa at man af 
alt Dette ei kan (lutte ander, end at Snorro virkelig haver ſekrevet — 
ſaaledes, og bliver da dette en, ſtor Styrke for den Meening, at 
Shiold & haver regieret over meget andet end Sieland og Smaae 
Oirne, chi ingen af de andre her anforte Jslandſte Skribenter 
Fan lignes med Snorro, Den Danfe t revne Diftorie paa tydſk 
—52 J Volie 








72 ar I — 
suioid⸗ | Jolio fortæller heel omftændelig og med megen Sammenhæng; 
Hitterle · hyorledes Skiold fendte til Atislus, ſom tegierede i Skaane, om 
at give ſig under ham, men paa Nei til Svar, bekrigede og ned⸗ 
lagde ham i én Tvekamp. Denne Atislus er uden Toil giort af 
Sexo's Attalas P. 6, men hvorfra denne Skribent har, at Atielus 
har regieret I Skaane, fan jeg ikke finde. Alvilde gier han til 
en Teutoniſt Prindſeſſe, hviler dog ei faner hos Saxo, men at 
en Teutoniſt Prinds friede til hende. Han anmerker rigtig nok, 
åt Saxo bruger Alemaner her i flæng for Tydſte i Almindelighed. 
Udi Danfſke Atlas (4) forekommer i Aarhuus Stift, Skander⸗ 
borg Amt, Sabroe Herred, Lading Sogn ved Skioldelev Bye 
en Grav⸗Hey, kaldet Skiolds Hoy, hvor Kong Skiold figes at 
ligge begravet, (endſtiont jeg nu vel tiltager, at om Skiold har 
eyet Viborg, Thye, Venſyſſel, fad er Det og rimeligt, at han 
har ogſaa eyet af den ovrige oſtre Deel af Norre⸗Iylland, til 
lige over for Fyen, allerheldſt hans Sonneſon Frode Fredegode 
maae efter Saxo have beſiddet Jelling; Men faa troer jeg dog, 
at det er ef ham, fom ligger her begravet , ſiden han egentligen 
boede i Leyre, hvorvel jeg tilſtaaer, at han fan være ded pan 
fine Omreyſer i Landſtaberne, men ſnarere en liden Konge i Iyl⸗ 
land, thi Det er venteligt at mange have i Danmark ladet fig 
kalde efter ham). J Aalborg Stift, Aalborgs Huus Amt, 
Aars Herred, Bræftrup Sogn, findes paa Grunden af Sves 
rup Præftegaard endeel Hoye, af hoilke nogle kaldts Ting Hoye 
ne, og andre Skiolds Hoyene, og i Nordoſt fra dem en mærkes 
lig bred, jevn og ottekantet Hoy, hois lige ikke ler findes ans 
denſteds, hvori Benderne fige at Køng Skiold tigger begravet, 
(der have vi ftfan, nok en Grav⸗Hoy af en Køng Skiold, hvil 
. ” . tet 
. €4) EVEN 209, not, m T. 5. p.25, not, g. Pe 454. not, hb, ” 


* 


E FR EU CNN . 1. 


ket, om bet ev vigtigt, viſer, at den ene af dem Fan i det mind, 
ſte ei være vor Skiolds Grav, men Sporsmaal om denne ſidſte 
er en Grav: Hop; Ting Hoyene i Det mindfte ere det ikke, og 
her ere adſtillige, ſom kaldes Skiolds Hoher; Mu er Det ikle ris 
meligt, at lutter Skiolder ligge i dem; Sporsmaal om den ftore 
el bar været en Hoy, hvorpaa Kongerne i Den Egn bleve valgte: 
Det var Umagen værd at lade grave i den, og Skiolds Hoyene have 
maaffee Navn deraf, at vore Fædre have lagt Deres Skiolde Der 


fra fig, thi de Comme bevæbnede til Thinge). Saaledes findes i 


ſamme Stift udi Thye Land, i Hundborg Herred, Skioldborg 
Sogn, og Synder: og Nor⸗Skioldborg Byer, ſom Kal have 
Navn enten af Kong Skiold, fom der har havt en Borg, eller 
at Indbyggerne have der i gamle Dage ved noget fiendtligt Ans 
fad forſtandſet fig, og indſluttet fig i deres Skiold⸗Borg 5»: 
Forſoar eller Feſtning, og Dette fidfte anſeer jeg for det rigtigſte; 
Sbporsmaal derfore, om ei Den forrige anſeelige Hoy ogſaa has 

ver været en Befeſtning. Den Sætning at den fidfte Odin has 
ver udgivet fig for at være den famme, fom Den ældre, der var 
bleven fod paa nye, bliver og troelig Derved, at | Oluf Digrbein⸗ 
S. P, 31 i min Udffrift iblant Arne MÅ, n, 65 i Folio ſiges, at 
Olavi Sancti Frender troede, at Oln£ Digrbeins Aand oplivede 
Olavi SanQi Legeme, ja at de fagde det til ham ſelb. J Gange 
Hrolfs S. P. 217 i min Udffrift iblant Arne MÅ. n. 152 i Folio, 
C. 36, hoilken vel egentlig ev en Roman, og fom det ſynes, 
revet i det 14 Seculo, hoorfore den dog fan indeholde noget 
fandt, og haver Den ogſaa føgt i mange Ting at rette fig efter 


gore Fedres Skikke, og. indblandet hift og her en og anden hi⸗ 


ſtoriſt Efterretning, hvorvel paa en forvendt Maade, i den figed: 
At Skioldungerne havde paa den Tid, (i Det 9 Saculo), Dette - 
Syvende Deel. K R Rige 


2," ER, 
Skiolde Rige, hollke ſidſte * ere — at fotklare, thi de folgen 
2Hiſorie. de viſe, at derved ei forſtaaes gandſke Danmark, og de fore⸗ 
a aaaende ere en Geographie over hele Landet, ſom for det meſte ſynes 
at være taget af Adamo Bremenſi; Imidlertid ladet det, at Autor 
Haver regnet Sieland, Øerne og Skaane fil Skioldungernes Rige, 
chi de Lande erede ſidſte, ſom han taler om), men dog hadde andre 
Konger og Jarler iffe mindre Riger at regiere over; end de i 
Danmark, (og af diſſe Ord fulde jeg flutte, ar Skioldungerne 
ikke engang -vregierede over fan meget, fom jeg forhen anførte; . 
Ikke heller (fulde feg.tvoe, at han mente, at de du alene regie- 
rede over Smaae⸗Oerne mellem Jylland og Skaane, Samſoe, 
Als, Lolland, Langeland, Bornholm, ſom han: opregner dem, 
efterdi han ſtrax efter Denne fidfte ſtriver: Höfdu Skiolldungar i 
Ppenna tima petta riki, hvorvel hele Hiſtorien af det 9 Saculo vis 
for, at De rette Konger Harde Knud, og Gorm ogſaa udi Forſt⸗ 
ningen, havde ei vet meget at raade over; Men imod denne For⸗ 
klaring ſtrider, at Bornholm havde da efter Other fin egen Konge, 
og dets Fraliggenhed ſynes og at fordre det; Overalt er dette 
vidſt, at de egentlige Konger vare mægtige til, ligeſom de vare 
ſteidbare, og paa Færde, og reiſte om), endfiont Skioldun⸗ 
gerne bare hoyre Hæders Navn, for Deres Navns og Slægts 
(fyn, (nemlig fordi De ſtammede fra De gamle Longer og Gu⸗ 
Der. Odg ſaaledes ſom Skribenten her beſtriver Danmarks Sit 
ſtand, var Den lige til Gorm Den Gamles Tid, og kunde efter 
fin Beliggenhed og fine Indvaanernes Sader ei være anderledes). 
Hos .Langebee (5). forefommer et Jslandfſt Skrift, ſom efter 
hans Mening er efter Skriften at Domme, Øcevet i Det 14 Sacu⸗ 
— fo, (men fan derfore vare forfattet forhen), og ſom er en higæ 
. ” i . i ' væ 


" (5) T. 2. p. 34.25. HEGER RE . £. 


⸗ 


N.B —2a 274 


riſff Rifmak ; Derudi fortælles,” ligefom i Rimbeighe ,” om 
Odin, Skiold %,, og troer, jeg derſore, at Det er Dette Stykke, 
fom fiden er bleven indflikket i Rimbeigla. J Rimbeigla Fader i 
min Udſkrift P. 58: Mannaryxe var og mixed og fridur gødur, 
men hev P. 34: I hans rigi var ser mixid, og fridr godr, hoilket 
ſidſte nok ogſaa er rigtigere, og hvoraf ſees, at der haver været 


" Frad: og frugtbare Aar under Sxiold, og heraf futter jeg, at 
han ei har brugt megen Magt til at forkaffe fig Underſaatter, 


men at hans, Faders og Folges Klogſtab, faa og Tanken om 
deres. Guddom, haver forhvervet ham de flefte Underſaatter. 


Saxo ſtriver, at Skiold var meget ung da han kom til Res 
gieringen efter fin Gader Lorher (hvilken dog burde hede Odin, 
og Dette gior den heele Sag meget tvilraadig, at Skiold Fulde 


Skiolds 


være faa ung, Da han kom til Regieringen, thi Odin gav han 


efter Snorro Rige imedens han endnu felv levede, og da han. 


var Den forſte af fin Slægt, ſom herſkede derover, faa er det ikke 
rimeligt at Odin haver fat et Barn til et Regimente, ſom forſt 
fulde hefeſtes; Da nu Lorher hører til en ſenere Tid, nemlig 


" Dan Mykillati og Frode Fridfami, og Frode virkelig var ung dø 


hans Fader Dan døde, faa ev Det meget rimeligt at Saxo haver 


her tiiſtrevet Skiold hvad ſom vedkommer Frode), og gt han ens 
gang traf paa Jagten, ſom han af fine Formyndere, der med 
ſtoͤr Flid opdroge ham, havde faaet Lov at folge, en ſtor Biorn, 
ſom han, i Mangel af noget Gevæhr, qvalte med fit Bælte, 
Saafremt denne Tildragelſe er hendet med en Danſt Konge, 
Ma vil jeg hellere tilfvive Frode end Sxiold den. Dog mueligt, 
ſerdeles om man antager, at Sxiold har eyet noget i Jylland, at 


det kan være der (feet med ham i hans Ungdom, for han kom til 


Regietingen, og Ja maaite · man antage; ut han et kommet hid 
& 2 nord, 


8 


⸗ 


CE RR RR 


nord, forend han var 15 Aar. . Schånning (6). ſtaaer i nogen 


Toil, om Dette bor henfores tii Danmark, eller Norge, da nu 


ingen Biorne findes i Det forfte Rige, og man heller ingen vis 


tilforladelig Efterretning haver om, at der forhen hader vævet 


- — 


Biorne, men i Norge ere Biorne nok, hovortil kommer, at der 


i Norge haver været en Kong Sziold, Son af Sxelver,- Konge 
paa Vors, og Sanne Son af den bekiendte Halfdan den Gam⸗ 


" Je, hvis Slægt kaldtes efter ham den Skioldungiſte, og figes at 


have udſpredet fig i Auſturveg, Det er de ven Oſterſoen betigs 
gende Lande (7), og mener Schöning, at de Norſke have Derved 
ogſaa forſtaaet Danmark, Gotland og Soerrige, og er det 


vidſt, at det ſidſte kaldes Auſturveg af Poeten Piodolfur (8), 


(faa at Denne Sxiold vel mueligt haver havt et lidet Rige i Dans 


matÉ, rimeligſt i Jylland, og at Saxo Derved ev bleven bragt i 


Forvirring, og har blander ham med den bekiendte Dane 


Kong Sxiold). Dog figer Schåning endelig, at man ei mane 


Domme et Lands forrige Tilſtand af ders nærværende, faa at han 
tilſtager, at Det vel er mueligt, at dette med Biornen kan have 
tildraget fig i Danmark; Sporsmaal om denne Norſte Kong 
Sxiold ej er den Sxiold, ſom tilligemed hans Huſtrue Hiele ligger 
eſter Sagn begravet i to ſtore Hoye udi Iylland, i Aarhuus 
Stift, Kalloe Amt, Synder⸗Hald Herred, Kold Sogn, imel⸗ 
fem De tvende Bondebyer Kold og Nimtoft. Dog ſtager dette 
mig for Hovedet, at Sagnen ei figer, at Sxiold var Konge. 
Naar Saxo (9) ſiger, at Sxiold overvandt de Strids s Kiæmper, 
Attalus og Scatus, faa viſer Schiöning, at derved forſtaaes de 
Brodre Eskil, og Sgexil, for é i tredie Leed ſtammede fra Meiter 


9 T. Gorr⸗ 
1. p p. 
J —* —— under det Dvd — J 
t. 1. P. 4 


—“ hs 3 


ROD 77 


Gorrs Son, og hvis Alder indfalder med den Norſke Sxiolds, 


men fom levede meget længe efter den Danſte Skiold. Fremde⸗ 


les fortæller Saxo; at da Skiold dar 15 Aar var han alerede 
overmaade flor og ſterk, og at han fatte Dovne og vellyſtige 
Folk udi Bevægelfe, og bragte Dem til Tapperhed (hoilket ei vil 
fige andet end at han svede Dem i Krige). Dette vedkommer 


uden Toil Skiold, Odins Son, og flutter jeg heraf, at han kun 


har været 15 Aar da han blev Regent, en Alder, hvorudi Mens 
nefferne i de Tider alerede vare ſtikkede til at regiere, Da faſt ab 
ting kom an paa Styrke og Tapperhed, og De ved deres haard⸗ 
fore. Levemaade bleve tillige ſterke. Saxo figer og, at alle eſter⸗ 
folgende Danffe Konger bleve kaldte Skioldunger efter ham for 
hans rare Egenſtabers (fyld. Hvorimod Arngrim Jonfen i ge 
Brev til Worm (10) mener, at de ere blevne kaldte faa af Sxiold, 
Clyꝑeo, hvilke begge Meninger Dog kunne forenes ſammen, ved 
at antage, at Sxiold ſelo, eller vettere den ældre Sxiold haver 


Navn af et Skiold. Forfatteren af S. Curhberti Levnet (11) i 


figer, at Scaldingi odelagde Engelland i det 9 Satulo, og 
regner den Danffe Kong Halden til dem. Det er efter mine 
Tanker klart, at ved diſſe forſtages OSkioldungi, hvorvel nogle 
(12) have tenkt paa Floden Scaldis, Schelde, hvor en 
Deel af den Normanniſte Krigshær og Flode havde i fang Sid 


fir Ophold. At vore Konger ere almindeligen blevne kaldte 
Skioldunger, Fan foruden Saxo fees af adſtillige gamle Skrifter 


(13), og at de Norſte ogſaa have haot baade Skioldunger og 
K3 Vng⸗ 
(10) Step, i in Sax, p. 31. 
- (11) In Script, 10, col, 69. 70. 
(12) Dufrefnes gloſſ. t, 4. col, 720, v. Scaldingi. 


(13) Edda i Kenningar i Ordet Konge., Ragnars Viſe i hane S. 


-p: 48. carm. 18: 


P 


dn 3 


. 78 ER RE OR . 
. Skiolds Ynglinger, der ſtammede fra Halfdan den. Gamle, og hoilke 
Hitorte. tildeels havde ſmaae Riger i Danmark, ſaa at derſore intet var 
lettere for Saxo, end at blande de Norſte og Danſke Skioldunger 
ſammen, det beviſer Schöning (14). Saxo beretter og, at Sxiold 
figtede i Tvekamp med Den Alemanniſte Anfører Scato, udi begge 
Krigshares, De Danſtes og Tydſtes Paaſpn, og at han ihiel⸗ 
qſlog ham, og derpaa lagde Alemanner i Skat, og under ſit 
Herfkab. Striden var om et meget fmutt Fruentimmer Alvil- 
da, fom Sxiold derpaa ægtede, og avlede Gram med hende, Paa 
et andet Stæd (15) haver jeg forhen været af de Tanker, at 
Saxo giorde hev Forffiæl imellem Alemanner og Tydſte „men det 
er klart af hele Sammenhangen, at han haver brugt diſſe tvende 
Navne, ſom Synonyma, om et og det ſamme Folk. Naar jeg 
betænker, at Schåning (16) har viift af det gamle Poema Hund- 
luliod, at Halfdan den Gamle regnedes felv blant Skioldunger, 
og at det altſaa let har kunnet ſtee, at en Poet i det mindſte har 
kunnet kalde ham Sriold; Ar han gandſte vidſt var Fader til 
Gram; Øg endelig at Halfdans Qronning hedte Alveig (17), 
hrilker Navn Saxo let har kunnet latiniſere til Alvilde, hoor⸗ 
, wel jeg tilftaaer, at Alvild, Vivild vare og brugelige Navne 
hos os; Saa og. at Saxo ei figer, hvis Dotter Alvik 
…… da var, ſaa hun devfore gierne fan efter Islanderne 
have havt Eymund, Konge i Holmgard, til Fader, og at 
han her kalder den, ſom Skiolå ſtred med, Sceatus, ligeſom 


den 
(14) T. I. p. 163. 164, 179. 180. ' 
s (15) Tronh. Gaml. t. 1. p. 272, 
, (16) T, I. p. 173. ' ' 
(17) Schéning ib, p. 163. codex Eddæ Wormii P 341, hvor 
— Hun Taldes Abig hin Spake, en Dotter af Emund, Konge i Hoim⸗ 
gard. 


Ø a 
' OS 


BE SR > RE FEE 73 
Sen han fort forhen har faget om, at han blev dræbt af Skiolg 
udi Toekamp; Saa flutter jeg af. alt Dette, at Dette vedkommer 
den Norſte Kong Halfdan, Sandt nok, at Saxo udevpktelig 
Falder Scatum en Alemanner, og at Skekill, fom jeg forhen has 
ver antaget for Scatus, levede ei med Halfdan, men med hans 
Sonne ⸗Son Skiold ; Dog hertil foarer jeg, at da Denne Scetus 
ti figeg af Saxo åt være den ſamme, ſom den fort forhen af ham 
anførte Scatus, faa kunne de vel og have været tvende adftilte 
Perſoner, Den forſte Skekill, ſom levede med den Norſte Skiold, 
og den anden en virkelig Alemanner, ſom ſloges med Halfdan, 


Odg ſom Halfdans Afkom nedfatte fig deels i Jylland, og Hale 
dan felv giorde mange ſtore Bedrifter i Oſterſoen (18), faa kan 


han gierne være kommet i Kaft med Saxerne, hvilfe uden Toil 


fortages her ved Tydſte og Alemanner. Og vil man troe, at 


han haver faaet fin Dronning udi Rusland ſelv, ſom det fader, 
faa Fan gierne en Saxiſt Soerover være efter De Tiders Viis 


kommet Did for at begiære Prindſeſſen, paa ſamme Tid fom 
"Halfdan, Men hører nu Alvilda Halfdan til, faa har Sriold 


venteligen alene havt Gefion, og, hun, uagtet hun var temmelig 
til Aars, fodet Fridlelt. Hvad Saxo videre fortæller om Sxioid 
anſeer jeg virkeligen at tilhøre vor Sxiold, ſaaſom det altſammen 
angager Ting, der meget vel paſſe fig paa en nye Stats⸗Ind⸗ 
retning Naar Schåning (19) fortæller, at omtrent 40 Aar for 
Chriſti Fodfel nedſatte fig nogh fra Helgeland paa Oen Born⸗ 
hoim, faa made Det omtrent være feet i Sxialds Tid, og derſore 


ber anføres iidi hans Hiſtorie, efter ſom Bornholm er ſiden bes 
. . | ven 


w . 2 ø id s ea 


| (18) Schéning f; 1. p. 163. 
(19) T. 1. P. 98 0899: > 


Skiolds 


Hiſtorie. 


süeeeee SER > SSR STN 
ven regnet til Danmark, hvorvel Den ci tihorte Sxiold. Endeet 
(20) mene, gt Skioldenesholm udi Sieland haver Navn efter 


Kong Sxiold, fordi han ſtal have reſideret der; Dog dette bes . 
roer vel alene paa Navnets Lighed. Men dog viſes der endnu 


Levninger af en gammel Bygning, ſom kaldes Slottet, og fores 


gives at have været Sxiolds Bolig. Udi Valdemar 3. Gid nævs 


nes alerede Dette Sted, ſom et faſt Slot, og tenker jeg at Denne 
gamle Bygning er fra ham. Sheringhem (21) anmarker rettes 
lig, at af Edds, ſom kun gior Sxiold til Konge over Jylland, 


. (hvortil dog ogſaa Sieland maae legges), Fan med Rette fluttes, 


åt Sxiold et haver regieret over hefe Danmark. Udi Fortalm for 
den gamle Wife Grottaſaungr, ſom endnu ev utrykt, figes fra 


Sxiold, Odins Søn, Skioldunger at have ſtammet, og at har 


herſkede i De Lande, ſom nu kaldes Danmark, "men da kaldtes 
Gotland. Torfæus (22) antager, at Sxiold er fod i Aſien, ſom 
maaſkee er rigtigt, og var 20 Aar, da han kom til Regimentet, 
ſom jeg efter Det foregaaende dog nedfætter til 15: og regierede 


10 Aar, fom efter dette Fan gierne udſtrekkes til 155 avlede 


-— Fridleif, ſamme Aar da han kom til Regieringen, Det er da han 


var 20 Aar, men jeg troer at han har avlet ham Aaret efter, 
da han var efter min Regning 16 Aar, thi ſom Gefion, Der efs 


ter Snorro blev udſendt fra Fyen tit Sverrige, mane alerede has 


ve været noget til Alders da Sxiold ægtede hende, fiden bun da 
havde 4 vorne Sonner, ſaa tor jeg ei nedfærte Fridleif⸗ Fodſel 
fenere. Bd ſiges Gefion udi Edda Fab, 1 at have været af Afa 

. Ett, ; 


€20) Wadfriars Skueplade 121. 122. Dante Atlas te 3. 
P. 47. 80. i 
(ar) P. 363. | 
(22) Ser, p. 226. 229, H, Norr, +, 1. p. 142. 


' ON - — SEERE 81 
tt, men jeg troer at hun Faldes kun faa, fordi hun ægtede en Skiotds 
Aſer, og. hendes Giftermaal med en Jotiſt Mand gior mig der iſtorie. 
roligere , at hun og felv haver værer af Jotiſt tt. Torfæus 
vidner og at han har fundet, at Skiold er bleven dyrket i Skaa⸗ 
ne ſom en Gud, men han veed ei om -herved forſtaaes denne 
Skiold, eller og den ældre Skiold, en Son af Sceaf, fom levede 
2 til 10 Slagter forhen. 


N. 2 er et aabenbart Udtog af Saxo udi denne Konges Hi⸗ 
ſtorie. Lindenbrog haver udi fin Edition Skiols, men Srepha- 
nius, ſom haver havt ef Manuſcript at gaae efter, retteligen 
Sxiold. Dog maae den forfte Læfemaade være gammel, ſiden 
N. 3 har Sxayola. N. 4 er Fun en Overſattelſe af Saxo. N.5— 

har og fit af Saxo, men legger til at Sxiold Døde paa fote Seng. 
N.s er og et Slags Overfættelfe af Saxo. N. 7 har og fit af 
Saxo, men overfætter Teutonia ved Thydesland, hvorved man J 
let kunde tænke paa Thye i Iylland, ſom efter mine Tanker vel 
er en Levning af det Teutoniſte Navn, men derfore troer jeg Dog 
ikke at Sxiold haver havt noget at giore enten med Thyboerne el⸗ 
lev med Saxerne, heldſt om de fidfte, efter et vidſt Syſtema, 
regieredes Da af hans Brodre, hvilet jeg dog tviler paa at være 
vigtigt. N. 8. vil, at Skiold haver fadet frie for fin Son Gram 
tif Gro, en Dotter af den Svenſte Kong Sigtrug, og ſynes Det 
og at Saxo P. 6—8 lader den heele Handel mellem Gram og Sic- 
trug tiſdrage fig imedens Sxiold endda levede. N. 9 falder ham 
Srxyld, og figer, at han var en Søn af Lödö, hvilfet er rigtigt 
nok, naar ved Lödö forſtaaes Odin, men hvormed han vel has 
ber figtet til Lother, N. 11 figer om Dan og Angull, Löther 
ogSxiold; Hi omnes printipatum tenebant tantum , hyiſket kommer 

Syvende DE SE 5 Deres 


," 


| 


ORE RE ENE 
| "Skiolde spvereens med hvad Saxo: ſiger om Dan, og hoilket bør slæde om | 


Hiſtorie. alle de Sielandſke Regentere indtil Dan Myxillati. N. 13 udela⸗ 
| der Sxiold reent, og vidſt nok er det gt har ei har Sted paa det . 


e « Æ i 0 


Rum efter: Lother, men at udelade reent cen af vore mærfværs 
digſte Regenter og Stifter af det Lethraeſte Rige, er underligt. 
N. 37 udelader ham ogſaa, men har dog havt Underretning om 
ham, fider den figer om Gram, ſom den fader regiere efter Lo- 


ther, at han var Scoldæ Son, hvilfer ev maaftee en mork Lev⸗ 
ning af den Sandhed, at Gram var en Son af Sxiold eller Half-- 


dan, thi Gram hav virkelig regieret i Danmark, nemlig i et 
Stykke af Jylland, og hans Fader ikke. N. 16 og 18 have 


deres af Saxo, Petrus Olai (23) vidner, at Sxiold regierede i. 


mange Aar, og Døde ældgammel ; Men dette kan neppe forenes 


' med Chronologien, naar man vil vedblive. det Har Odin er fod, 


ſom kommer ud efter Bereguingen af 33 Aar, og tilligemed an⸗ 
tage, at Chriſtus er fod under Frode, den 4 fra Odin, ham ibes 
regnet. J Det mindſte kunne hverken Sriold eller Fridleif have 
regieret lenge, og efter Saxo og flere var Sxiold ung, DA han 
kom til Regimentet; hvorfore jog troer at Sgiold er hev bleven 


, blandet med den Norffe Kong Halfdan den Gamle, ſom jeg for⸗ 
. hen haver viift ogfag at være bleven kaldet Sxiold. Dog vil jeg 


gierne tilſtaae at Sxiold haver regieret længre end hang Son Frid- 


leif, Og Denne Feiltagelfe mage Saxo felv have giort, thi ban 
"(24) vidner, at Da Sxiold var bleven ældgammel, tog han fin 


Søn Gram fil Med⸗Regent, men at Ring, en fornem Mand i 
Sieland, fatte fig herimod, foragtende Den enes Alder og den ans 
Dens Ungdom, men blev overvundet og dræbe udi Krigen, Saa⸗ 
. , - fremt 


', 23) Ar. —* p. 78. 
— 





FRU W:IO Om 


fteme Dette vedkdämmer Danmark, hvitket Sitland gior troligt, Skiolde 


ſom virkeligen var den forſte Konge over det heele Danmark, og 
derfore (ef fan blandes: med Sxiold, den forſte Konge i Lerhra. 
Navnet Gram gior intet til Sagen, Da Det efter Den Norſte Gram 
blev til et Nomen Apellativum for alle tapre Konger; Saa at 
derved gierne fan forſtaaes en Sen af Den, og da Humble fys 
nes at væte Den ældfte, bor Det maaffee henfores til ham.” Ly- 


ſchander (25) tillegger Sxiold en Regiering af 80 Aar, og ſiger 


at han blev opdraget hos Vitto, hvilket ſidſte han har taget aß 


Suffrido Petri (26), og ſom bor henfores til Angul og Frodo, 


ſaafremt herudi ſtal være noget rigtigt. Iregieus (27) falder dens 
ne Konge Styclus, hvilken Feil jeg tilffriver Skiodeslosheden af 
hans Udgivere. Pontanas (28) henfører en Tildragelſe, ſom kal 
vælte (feet i Frisland, til Skiold, paa Grund af, at den Dane 
fe, ſom var Mefter Derfor, var fun 14 Aar, og at hans Styr⸗ 
fe beſtrives af den Friſiſte Skribent Kempio med ſamme Ord, 
fom Saxo beffriver Skiolds Styrke; Dog jeg al ſiden vife af en 
anden Frifiſt Skribent, at Dette vedkommer en Frode. Den 


lærde Gebhardi (29), en Mand af ſtore Fortieneſter i vor Hiſto⸗ 


rie, da han er Den forſte, fom haver i De nyere Tider givet od en 
god Hiſtorie af vort Land, ja af Norge med, paa et fremmed 
Sprog, holder for, at Odin er førft kommet herind ved Slut⸗ 
ningen af det 3 Gæculo, men man.kan af mine Tabeller fee, at - 
dette ikke fader ſis forene med vore paalideligſte Slegtregi ſtere. 


L 2 j Dele 
(25). p. 132 og 131. FEE 
(26) P. 311." - 
ns (27) P. 111. J | 
, (28) P. 13. 
&9) Allg. * t. 33. p. 318 mot. T. r. 4 


MEK 


da maae det henhore til Dan Myxilleti, fon blev ældgammel, og Siftetie. 


2 


FR BE/N EEN EH 
-Skiolds Heele Bildfarelfen kommer meeſt deraf, at den ſkarpſindige Snorro 
Aſterie. ſely haver henfort alting. til cen Odin, og ei ffillet mellem vor ſid⸗ 

ſte Odin og den Saxiſſe, hvis Levetid, gierne kun henføres til det 

tredie Seculum. Hvad. Gebherdi beretter (30), at Skiolds 
Vens Tyrs Gravhoy ffulde endnu bære ved Leyre, fan jeg ikke 
finde hos Stephanium i hang Noter over Saxo, hverken paa det 

… anførte Sted P. 41, ikke heller hvor han har en Aftegning af 
Leyre. J Henſeende til Odins Levetid haver jeg vel ſelv forhen 
havt en anden Mening (31), nemlig, at han var kommet ind efs 

ter Taciti Tid; Men dette var grundet derpaa, at Odin havde 

fort de Danſte forf med fig hid ind, og ſom de ei nævnes hos 
Tacitum, men hos Ptolemæum, faa antog jeg, at de tilligemed 

Odin vare komne ind i. det Mellemrum. Men endſtiont det er 

temmelig vidſt, at de Danſke udſpire fra Gotherne, og at de ere 

ved en Odin, uden Tvil den mellemſte, bragte ind, faa er det 

dog ikke ſagt, at en Odin ſelv har ſtrax fort Dette Navn hid nord. 

Og for at læmpe dette affortede jeg af de 33 Avlings-Aar, hvils 

fe dog komme ſaa vel overens med Naturen, og fra hvilke ei 

boor viges uden paalidelige Vidnesbyrd haves. Desuden maae 
Mapnet vel være endeel ældre end Prolemæus, thi det er dog vel 

ei ſtrax kommet til en Mand i Ægypten. J. Höyers Catalogo 
finder jeg iblant Manuſcripterne P. 50 in 4to n. 213 Diploma fa- 
miliæ Skioldunger, datum Alholm 1360 in Vigilis Epiphaniæ Do- 
mini, hviffet er mærkeligt. nok, thi efter Navnet at ſlütte ſtulde 

man domme, at Denne Slægt havde ſtammet fra vore gamle 

Danſke Konger, hvilfet de mangfoldige Prindſer og Prindſeſſer, 

ſom de ofte havde, gior troligt nof. Men maaſtee og at Hoyer, 
. . eller 


(30) P. 354. 1 
(31) K. S. Skr. t. 8. P. 33 EN Y. El 


y 
Aa 


& 


bragt en Slagt, Der aldrig har værer til, thi i Catalogo ſtaaer, 
at Diploma er forflidt og vanffeligt at leſe, og Reſten Derfore 
erftattet af Pontano, og hog ham (32) findes et Diploma af ſam⸗ 
me Aar, Sted og Dag, men ei af nogen Skioldungiſt Slægt, 
men af Chriftopher , Hertug i Lolland, Valdemari 3. Son. 
Skulde nu dette være ſamme Diploma, fag kunde ingen Skiol⸗ 
dunger have Sted, med mindre de ftode i Underſtriften, og Den 


har Pontanus udeladt. Samme Diploma ſtaager hog .Hvirfeld 


(33)> men ogſaa uden UnderØrife, At Skiold haver været 
Odins Son, i det mindfte Søn af en Gud, befræftes ved den 


. Sale, fom Snorro (34) lader Arnvidur Blinde holde ved Pas 


Aar 1020 til den Soenſte Kong Oluf, thi deraf ſees at det 
da haver været en almindelig Troe, at de Svenſte Konger 


ſtammede fra Guderne, . og den Da regierende Svenſte Konge⸗ 


Slægt ſtammede fra Den Danſte; Vel fande at denne Danſte 
Konge: Slægt ſtammede ikkun paa Moderne Side fra Skiold, og 
Derimod pag Faderne ved Rig, fra Heimdallur maaſtee, ſom 
ogſaa blev holdt for en Gud, faa at man derover kunde falde 
paa de Tanker, at herved ſnarere beviſes Heimdallurs end Skiolds 


VW Guddems Ætt, men jeg ſoarer hertil, at den Slægt, hvoraf 


den Svenſte Kong Oluf var, ſtammede ogſaa fra Heimdsllur ifs. 
fun paa Moderne Side, og paa Fæderne Derimod fra de Russ 
ſiſte Konger, hvis tt ei er bleven holdt for guddommelig, med 


TROR RK LL. 8 


eller de, der have giort hans Catalogus, have feilet, og frem⸗ 


Sliold⸗ 
Hiſtotie. 


mindre man vilde og kunde beviſe, at den ſtammede fra Boe eller 


Vale, ſom var Odins Son, og Konge i Rusland, hvorpaa jeg 
| . . 23 dog 
(32) L, 7. p. 488 og 489. | 


- (33) T, 1. P. $20. 
' (34) H R. t. 1. P. $23. 


* 


36 


. RR DR 


Skiolds Dog tviler. Altſaa bliver det. beſt at troe, at ved denne Herkomſt 


Hiſtorie. 


-”A 


fra Guderne figtes til Skiold, Odins Son, allerheldt ogfag 


Odin holdtes for en faa meget ypperligere Gud, end Heimdallur. 
Den Tydſte Skribent Albericus Monachue (35) og mange En⸗ 


gelſte Skribenter, ſamt Fortalen for vor trykte Edda, tale om 
en Skiold , "Skialdua, Styld, Sceldius ꝛc., ſom Den ſidſte gior til 


en Son af Modar, og De flefte andre til en Son af Seeaf eller 


” Seaf, og Bønne: Sen af Heremod, aabenbare den ſamme ſom 


Eddæ Medar, hvoraf det bliver troeligt, at i vor Edda er eet Led 
udeladt; De berette alle om Sceaf, at han ſom Barn kom til 


Skaane, og Derfra til Slesvig, og regierede Der. Efter Led⸗ 


derne at domme, maae han være den mellemfte Odin, men da 


de Engelffe og abericus fade ham komme til Slesvig og regiere 


Øer, faa troer jeg vift at de have blandet. ham fammen med den 
Saxiſke Odin, hvortil en liden Lyſt, at giore deres Folk ſaa 
gammelt ſom mueligt, vel og har giort ſit. Og troer jeg at vor 


ſidſte Odin har opkaldet fine Sønner Hermodr og Skiold efter 


Diffe fine gamle Forfædre; ſaafremt den fidfte og har havt en af 


det Navn Hermodr, og dette Begreb tiener til ar ftadfæfte, at 


Der iblant den fidfte Odins Forfædre have været Perſoner af De 
Navne. Og til denne ældgamfe Skiold ſigtes der nok, naar der 
figes at vore Fædre dyrke Skiold form en Gud. Antager man; 


" ” at den fidfte Odin virkeligen flammer fra. den mellemfte, (og ei 


Haver maaſtee kun ſelv udgivet fig derfor, eller og af fine Dyrs 
fere og af Poeterne blevet fiden anſeet derfor, eller og, fom nok 
bliver det rigtigte, udgiver fig for den ſelvſamme, fod paa nye, 
da det bliver rimeligſt, at han ei haver” ſtammet fra. ham), faa 
maae man næften troe, at Den mellemſte Odin haver ude ved Tas 
. . | dais 
(35) P. 1.87. 


HØR RR 08 

nais ablet Sxiold, og ladet ham der blive efter fig, eller og at no⸗ 
gen af hans Afkom haver fiden forladt Scandinavien, og begis 
vet fig der ud igien, og Da finder jeg ingen begvæmere til at sie 
fe paa, end Geats eller Geta, thi med ham mane være ſteet no⸗ 
get morkeligt, ſiden han blev dyrket ſom en Gud (36), og er det 


vel derfore mueligt, at han ved Tanais haver paa nye bragt Ri 


"get til fin Slægt, med mindre man vil troe, at Ledderne ere hør 
fatte om hinanden, efterdi Beaf, Beau' eller Bier tidgives for hans 


Gader, hoilket Navn ſynes aabenbare at være Det ſamme, ſom 


Bor, Dev efter Edda var Fader til (den ældfte) Odin, og Dette 


troer jeg fnareft af være rigtigt, thi Navnet Geata, Gera, eller 
Jat, fom i vor Edds ſynes kun at ville fige faa meget ſom en Jet⸗ 


te, en Joter, en Jotun, paffer fig vel paa den ſidſte Odin, ſom 


virkeligen var: af det FolÉ, og blev anfeet for Dets Gud. Men 


hoorom alting ev, faa ev Dette vidſt, at denne fidfte Odin er kom⸗ 


met fra Zanaié, og at hang Forfadre fra Sxiold af maae der⸗ 
fore enten en have forladt den Egn, eller og have flytter did ud 


igien. Naar jeg betragter, at fra Lorher, Sxiolds Fader hos 
Saxo og til Frode Fredegode, der ſiges at have levet ved Chrifti 


Tider, ere 17 Ledder, og fra Sceaf., Sxiolds Gader hos De En⸗ 
gelſte, ſom have de fleſte Ledder, nemlig den Sariffe Kronike, 


Sliola- 


Hiſtorie. 


Wilhelm af Malmesbury og Matthæus af' Weſtmünſter 10 Ledder, 


og hos Den fidfte 11 indtil Woden, og i vort Leogfedgatal og Edda | 
8, naar, Sceaf fættes ind, ſom feiler der, og Da til diſſe 11 vil 


legge de 3, ſom Yélændernt have fra Wodan eſſer Odin til Frode 
Eredegode, hvorved da 14 Ledder kommer ud fra Den mellemſte 


Odin til Chriſti Fodſel, faa undrer jeg mig ikke over, at Saxo 


hover giort ſin Sxiold in gammel, i Det var let at blande en 


yngre 


(36) See Tavlen øver Wodans Borfebrn. | 


— Skioldg 
Ailiſtorie. 


88 ER BOR | 
yngre Sxiold med en ældre, allerheldſt for den, der med Begicer⸗ 
lighed ſogte efter, at giore fit Folk og Rige faa gammelt, fon 
mueligt. Forfiællen imellem 14 og 17 Grader er ei heller ret 
ſtor, allerheldſt Der i de 17 er et Qvinde Led. End lettere kun⸗ 
De Saxo forfores derved, at den ældfte Sxiold giores til en Son 
af Odin, ligeſaavel fom den yngre, og Da funde han tænke, at 


Iglanderne vare derved bragte i Vildfarelſe, og havde giort den 


forde Danſte Kong Sriold faa ung, hvilken Saxo derover maae 


ei have anfeet for Konge. Da jeg forhen haver antaget, at der, 
før Den ſidſte Sxiold fif Sieland, boede Joter paa de Danſte 
er, og legger hertil, at Hler boede paa Hleſſoe, og var en 


Son af Fordiotur, Konge i Finland eller Jotland, da den ſidſte 
Odin kom hid ind, og at Odin og Aſerne vare meget gode Vens 
ner med Denne Hler, faa og at Gefion reiſte fra Fyen, ſom em. 
Udſending af Odin, og var af Afa XRt (37), og avlede 4 Son⸗ 
ner med en Jotun i Jotunheim, faa bringer aft dette mig paa de - 
Tanker, at ved Dette fidfte Jotunheim forſtaaes Finland, thi. 

Hler kunde let, ſom en Ven af Odin, formaae fin Fader og 
Brodre, der regierede i Finland, til at ſlaae fig til Odins Par⸗ 
tie; Og heraf ſlutter jeg ogfan, at Odin haver havt Lands Fols 


ket paa de Danſke Øer paa fin Side, fan og Hielp fra Joterne 


i Finland, og at dette haver giort meget til, at Gylf£e faa god⸗ 
villigen overlod Sieland til Sciold. Fremdeles ſlutter jeg heraf, 


att dette haver tildraget fig i Odins ſidſte Levetid, thi Gefion er 


fom en Aſiſt Qvinde, om hun og hav været en Aſer, uden Toil 


forſt kommet ind med ham, derpaa haver hun giftet ſig, og før - 


det 4 Sønner, hvilke endeligen maae have været noget ſtore, 


forend De kunde hielpe til, at bringe Sieland under Sriold, Og 


- KEE Heraf | 


— (37) Demel,t, 


da Sxiold ægtede hende, rimelige. Derfore, at De ingen Born. 


— J 


ERE. RE. HEE as 


heraf (lutter jeg fremdeles, at Odin haver avlet Sxiold i Norden, 


Skiolds 


at de 15 Aar fom Saxo (38) omtaler, at Sxiold havde, da han Piforie 


var Mandsvoren, bør forſtaaes om hans Alder, da han kom til 
Regieringen i Sieland, med mindre at man vilde fige, at der⸗ 
ned ſigtedes til Ankomſten af hans Regiering i Iylland, og at 
endelig den Strid, ſom han havde med en Biorn i fn Ungdom, 
gandſtke gierne kan være hændet ham i Sverrige, hvor hans Fa⸗ 
der Odin havde fir fornemſte Sæde, og hvor han venteligen alt⸗ 
fan er Eleven opfød. Gefion maar uden Toil have været til Aars, 


have avlet ſammen. Da det Folk Odin førte med. fig, vare 
egentligen Gother, faa'er det rimeligt, at de forſt under Sxiold 
have nedſat fig paa Sieland, thi det er neſten vidſt, at der for⸗ 
hen boede Joter, men er det forſte rigtigt, da kan vor ſidſte Odin 
neppe være kommet til Saren, thi da maatte han have bragt 


Gother med fig did, og det Navn finder man dog aldrig at have 
været brugeligt i Saren, men heraf finder, at Vegdeg ꝛc. kunne 


ti have værer Sxiolds Brødre; Men har nu vov fidfte Odin ei 


veerret i Saren, faa har han ventelig ei heller væreti Fyen, men 


gaaet fra Rusland lige over til Sverrige, og da fan Sxiold være 
fod i Rusland eller ved Tanais, og faaet Sieland ei længe efter 


Odins Ankomſt, og derved kommer han til at regiere deslengert. 


Da Saxo fader Langobarderne gage ud under Snio, og denne 


Snio hav efter nogle af vore Danſte Efterretninger levet men 
Hler, og'er dod i Viborg, og jeg desnden haver viiſt (39), 

Langobarderne have varet Tydfke, ere udgangne fra BENE, 
have ſom Tydſke alerede dyrket Wodan, Fryggt, og mange Sing 


Syvende Deel. J M 7 have 


(38) P. 6 og 5. 
(39) T. 3 p. — T.4. p. —— 


— 


gxiold 


Hiſtorie. 


havt ſamme Begreb om dem, ſom vore Nordiſte, og endelig at 


æ ! 


oo EN DD IN 


Å 


De ved Chrifti Tider have alerede boet ved Elven, faa bringer alt 
Dette mig paa de Tanker, at Langobarderne ere ei alene for Hun⸗ 


gers Ned udgangne, men at Skiold haver og tildeels noder Dem 


dertil, faa at den: Krig ſom Saxo (40) vidnev, at Skiold forte 
imod Teutonerne eller Alemannerne om det Fruentimmer 'Al- 
vilda, fan dog tildeels vedkomme wor Skiold, undtagen Maas . 


fkee Scatus, ſom vel ſnarere vedkommer den Norſte Konge Hale 


dan den Gamle, med mindre man vil anſee Denne Scetus for 
en anden, end den han Fort forhen haver giort til. en Broder af. 
Attalo, ſaa at maaſtee Scatus her er Snio. Saa meget ſynes at 
værge / didſt, at man ci vel kan nægte, at Skiolds Sonne⸗Son Frode 
Fredegode jo haver regieret over Jylland, i det mindſte over ene 
deel Deraf, om ei over det hele, hvorved dog maage iagttages, at 
han og hans Folk ei endda vare Danffe, men Gother; Og Begge 
Dele ftadfæftes endnu mere derved, at i Edde Fortale, ſaa og i 
Rimbeigla ſiges, at Odin fatte Skiold over Reidgotaland eller 
Gotland, hvorved det er aabenbart efter den Vey, ſom de lade 
Odin tage, at de her forſtage Iylland; Saa i og at i Wormii Co- 


dice af Snorronis Edda, P. 174 efter mit Manuſcript, og i Fors 
” talen for Grottefaungur i den ældre Edda ſiges heel markeligen, 


at Skiold nedſatte fig i det Land, ſom nu kaldes Danmar, men 
Da Gotland. Og at der kom Krig op imellem Skiold, Gother· 
nes Konge og de tyde Joter, dertil har vel foruden ovenmeldte 
Fruentimmer, ogſaa voret Aarſag, at de tydſte Joter have 


ergret fig over, at et Folk, der var faa nær. beſlægtet med dem, 


ſom de Nordiſke Joter, antog den fidfte Odin og hang Lerdem, 


hoilken de Tydſke Jeter detimod onfaat for en Bedrager; og 


"holdte i 
(40) P. 6. 


RU RR. så 
. holdte ſtift over den mellemſte „og maaffee ældfte Odins Lærdom, 
'øg åt noget ſaadant ſtikker herudi, befræftes og ved De af vore 


Skribenter, ſom menge den Kiæmpe Les ind i Saios Hiſtorie, 
thi derved forſtaaes aabenbare Hler, ſom levede med Odin, Dog 


troer jeg, at Langobarderne have forft vandret ud for Hunger, 


og at denne Spakkelſe haver juft opmuntret Skiold til fiden at 


angribe dem. Ja maaffee i den Fabel at Snio blev udi Viborg 


& 


Skiolde 
Hiſtorie. 


dpædt af Lus, ſtikker at Skiold overvandt ham ved Viborg. 


Hvad det angaaer at Snio døde i Viborg, og jeg dog lader Lan⸗ 
gobarderne udgaage fra Venſyſſel, da Fan det vel gierne være, 
at Snios Herſtab haver og ſtrakt fig noget uden for Venſpoſſel 


og fonden for Liimfiorden. Naar Erici Pomereni Kronike (41) 


ſiger, at Langobardi ginge ud fra Dannemark under Snio Aar 


637; ſaa haver den vel denne grund⸗falſte Chronologie fordi Den 


folger Saxonis Orden af Konger; men Sporsmaal om Saxo 
ſelv ei haver den, fordi der virkeligen haver paa de Tider regie⸗ 
vet en Konge i Danmark af det Navn Snio, Og befæftes jeg 
end mere udi den Tanke, ved det Ericus figer , at det var et 
Skaanſt Fruentimmer af Navn Magge, ſom gav det Raad, at 
hver niende Mand fulde gane ud af Riget, thi dette at hun var 
et Skaanſt Fruentimmer, kunde fer bringe en paa den Mening, 
at han haver tænks at de ginge ud fra Skaane, hvilket og befæs 
ſtes ved den Ben, ſom Saxo fader. dem holde; Og dog haver 
jeg viift udi Langobardernes Hiſtorie, at de ſnarere ere gangne 


ud fra Venſyſſel og igiennem Jylland. Dette og meget andet 


formaaer mig til at troe, at der haver omtrent paa de Tider, 


ſom Ericus fætter, regieret en. Konge. i Skaane af det Navn 


snio, og da maaſkee nogle gaaet ud for Hunger efter Magges 


M 2 ' IN Raad. 


41) Ap: Lind, P. 265. 


i 


. * 


"Skiolds 
Hiſtorie. 


9% ER DB IN ' 


Raad. Da Saxo (42) ſiger, at Skiold giorde de Tydſke ſtat⸗ 
ſeyldige, fan ev det rimeligt af Derved ſigtes til Tydſte, ſom boe⸗ 


de ham nærmeft, og hvilfe vare da nærmere end de i Jylland, 


hvor jeg forhen haver viiſt at Tydſte boede paa de Tider, aller⸗ 


heldſt om man vil antage, at Skiold eyede Fyen, hvilket bliver 


troligt Derved, at Odin efter Snorronis Fortælling udſendte Ge- 
fion, ſom fiden blev Skiolds Kone, fra Fyen; Og fan hun gier⸗ 


ne have været fra bemældte Land, og bragt det,i Medgift til Skiold, 


endſtiont vor Odin ei har været Der, eller er kommet den. Vey 
indi Norden. Denne Skat haver maaſtee giort de unge og ſtrid⸗ 
bareſte fortrydeſig, og derover giort fit med til Langobardernes 
Udvandring, allerhefdft Paulus Diaconus ſelv ſiger, at der og ops 


' gives andre Aarfager end Hungeren til Langobardernes Udvan⸗ 


dring. Dog dette kan ei vare rigtigt, ſaafremt de ere udvan⸗ 
drede førend Skiold angreb Dem, med mindre man vilde troe, at 
der ere ſteete adſtillige Udvandringer fort efter hinanden , form ei 


er urimeligt, En gamme Dauff Kronike, ſom flucter med . 


3410 (43), ſiger, at de fleſte uddandrede Langobarder vare Iy⸗ 
Der, og ginge ud 686. Da nu hverken Saxo eller Paulus ſige det 


forſte, og det dog uden Toil er vigtigt, faa maae denne Autor, 


lige ſaavel ſom Ericus, have havt nogle andre og forfiællige, ens 
ten ſtriftlige eller mundtlige Vidnesbyrd, ſom vi nu ikke kiende, 
lyvilfet og fladfæfteg ved Det Ericus Falder Konen Magge, ſom 
gåv det Raad, thi hvorvel det ev urigtigt, Da man heri ſnarere 
bor troe Paulo og Saxoni, ſom følger ham, faa viſer Det Dog en 
anden Tradition, med mindre Navnet ſtulde vare bedærvet ved 
Eopiift-Sep, eller det og være Det Zydfke Ord: Magd. Mer⸗ 

keligt 


(42) P. 6. 
(43) Ladevis. rel, Mſſ. Lg: n. 175. 176. 


. 2 


PU DN 93 


feligt'er Det, at i Volfunga Saga (44) ſiges, at i den Danſte 
Kong Hialpreks Sal ſadde Langbarder, Saxer og Franker, 


(thi Dette ſynes at viſe af De ere komne her fra Norden, allerheldſt 


|. om han haver levet i det 6 eller 7 Sæculo, og efrer al Anſeende 


—— — — — 


fee — — 


regieret i Jylland, thi da tiener Landet, og Den ſene Tid, at ſaa⸗ 
dan Omgang endda holdtes ved lige, til at fadfæfte mine forhen 
yttrede Sætninger om diffe Folks Herkomſt. Bog fan det vel 
ogſaa være, at Handelſerne i Volfunga Saga- bor for endeel hen⸗ 
føres til ældre Tider; Dog tviler Jeg noget paa at Hialprek har 
levet for det 7 Sæculum). Det eneſte, ſom ftrider imod Lango⸗ 
bardernes Tydſte Herkomſt, ev Navnene af Deres forſte Anfore⸗ 
te, nemlig Ebbo hos Saxo, og Aggo hos ham, eller og Ayo og 
Agio hos Paulum, ſom ſynes at være Aage ellev og Hakon, og 


alle diffe Navne ere. ældgamle Nordiſte. Men jeg fodrer hertil, - 


ak Det ofte er ſteet at enkelte Perfoner have brugt andre Folks 


derneeſt at man ei kan vide om ikke de Tydſte have i faa ældgamle 
Tider havt fælleg endeel Perſoners Maone med os, hvilket ſtad⸗ 
fæfteg end mere derved, at de Tydſke have og i gamle Tider brugt det 
Navn Ebbe. Du Snio haver efter al Anſeende regieret over mere end 


Venſyſſel, hvilket ſees deraf at han dode i Viborg, faner det rimeligt 
at hau og haver regieret over Thye, ſom de Gamle kaldte Thiod, og 


Da kunde man falde paa de Tanker, at Saxo haver af Indvaa⸗ 
nerne i Thiod giort Theutones, allerheldſt de efter min Mening 


vare virkelige Tydſte. Dog maae han i Det mindſte felv have 


Skiolds 
Hiſtorie. 


Naone, og ei dem, ſom vare giængfe hos deres eger Folk, : - 


taget Det Tyodſte Navn i en almindelig Meening hev, fiden han … 


ligt, at han herudi haver fer ſaavidt feylſet. Skiold haver alt⸗ 
„M3 ſaa 


(44) ,, 87. J 


fmax efter falder Dem Alemanner; Men derfore ev Det vel mue⸗ 


Skiol ds 
Hiſtorje. 


Naon af Det Skiolds Øen Tyr laae Der begravet; en Sag, 


— mel 


94 EN E We 
ſaa ved CBaaben udbredet fir Herftab i Jolland, dog jeg troer 


ei ved Vaaben alene, men og ved Giftermaal, og deraf flyden⸗ 


de Svogerſkab og Overtalelſe, thi jeg henforer til ham, hvad 


Saxo beretter om hang Satfader Dan, at han var gift med Gry- 


tha, en anſeelig Teutoniſt Dame; Og dette gior jeg af folgende 
Aarſager: 1) Skiold ſynes Fun at have været 15 Aar, da han 


ægtede Gefion; 2) Hun maae Da have været til Aars, fiden hun 
alerede havde 4 vorne Sønner, faa at Skiold rimeligen derover 
haver ingen Born avtet med hende. 3) Fridleif var dog hans 
Sen, og venteligen Derfore avlet med'en anden efter hendes Dod, 


thi 4) han var hende faa megen Taf ſtyldig, at han flutteligen - ” 


ei haver taget een Kone til, imedens hun endda levede, og 5) 
Yélænderne fætte Skiold i Spidſen af vore Konger + ligefom Saxo 


Dan, og hvad lettere, at han derfore haver tilegnet Giftermaa⸗ 


let med Grytha til den Konge, ſom han anſaae for den forſte, 
og bør derfore Grytha maaſkee ſattes hos Saxo P. 6, ind i Sta⸗ 
Det for Alvilda, ſom er den Norſte Halfdens Almveig, og for at 


faae Grythe, haver han maaſtee ſtridet med Seato. Gebhordi 


i fin Danſte Hiſtorie (45) vil, at Skiold er udi Norſte Templer 
dyrket ſoom en Gud, og anfører han for denne Meening Torfæi Nor⸗ 


| fie Hiſtorie T. 2: p.411, hvor det dog ikke findes, men derimod T. 
1. P. 412, J Serie (46) fortæller Torfæus, at St. Oluf brød | 
Skiolds Billede tilligemed andre Afguder; Men jeg tviler hoyli⸗ 


gen paa, at derved forftages denne Skiold, mer uden Toil en 
ældre af hans Forfædre. Ligeſaa urigtig anfores ogſaa Srephe- 
nii Noter over Saxo P, 141, at ved Lelre fulde Tyre Hoh have 


vov 


(45) Allg. W. Geſ. 32 Th. 3 354. 
(46) P. 246, | ——— 


— — — — 


1 


hvorom jeg intet finder hos vore Skribenter. Udi ſin Norfe Hi⸗ 
ſtorie (47) vil Torfæus ogſaa, at denne Skiolds Kone Gefion er 
blever dyrket ſom Gudinde. Nu tales vel om den Gudinde Ge- 
fion i Edda, men hun udgives der for Jomfrue, hviler ei paſſer 
ſig paa Skiolds Gefion, foam. var gift tvende gange, og havde 4 
Bern med fin forfte Mand, og maaſtee ogſaa Born med Skiok. 
Sperling (48) figer ;,at da Odin og Aſerne komme ind, var en 
Hæner Konge i Danmark, og kaldtes Or⸗Konge og Gudlung 
Dana; hvilke tvende ſidſte Bemarkelſer han forklarer ſaaledes, 


at.Hæner var Herre over Øre, det er Sieland, og var af den 
, Gudlungiſte Stamme. Hvad dette Ore angaaer, da ſtager det 


nogenlunde i Kenningar udi Edda, men der kaldes det Aur- Kon- 


. gar, og overfættes uden Toil retteligen, ved Pile Konge. Om 


Gudlung Dana hav jeg Derimod ei fundet noget endnu, og et hel⸗ 


lev, at Hæner var de Danfes Konge, da Odin kom herind, 


tvertimod udi, Edda udgives ham for en As, en Gud, og en 


" Medfølger af Odin; Udi Volufpa ſiges han tilligemed Odin og 
Lödur at have abe. Menneſket, og udi Kenninger giveg ham - 


Navne ' hvoraf Det ene betyder, at han var Odins Medfølger, 
og Det andet, at han var hang Modſtander; Hvilket ſidſte kan 


J noget tiene til at bekrefte Sperlingii Meening. Dog er det mue⸗ 


ligt at han forſt har været Odins Medfølger, og fiden er blever 


hang Fiende. Med mindre man vilde antage en: Hæner i den 
mellemſte Odins Tid, ſom havde været hans Medfolger, og blev 


giort til Gud, og en Hæner i den fidfte Odins Gid, ſom var 


Konge et Stæd i Danmark, maaſtee pda Sieland under Gylfe, 


og Odin⸗ Modſtander. Den larde de Zolander Finfen formodede, , 
| . : DØ. ; 


(47) T. I. P. p. 412, … . . 
(48) De Konning p. 89. og 


FARE BEN HEER 


"Skiolds - 
Hiſtorie. 


Skiolde 
Hiſtorie. 


96 B ELAN 


da jeg ſpurgde ham til Raads herom, at het burde leſes Bud: 

lung Dana) i Gtædet for Gudlung Dana; Er dette rigtigt, da 

vil Det fige fan meget ſom de Danſkes Konge, og naar dette legs 
ges ſammen med Hæners Filnavn i Refenii Edda pg i Codice 
Wormiano P. 125 Odins Modſtander, Da bliver Det meget rime⸗ 
ligt, at han haver regieret et Sted i Danmark, da Odin kom 
ind, og at han har ſat ſig imod ham. Men er dette rigtigt, da 


bliver Beviſet ſterkere end Sperling hav tenkt, thi at han har 


læft Gudlung, kan man og fre af Regifteret hos ham. Peder Syv 


i Kiempe⸗Viſerne P. 424 ffriver ſaaledes om Denne Hener: Der 


findes Danſte Konger, ſom af een eller faa ere optegnede, for 
Exempel: Her regierede Kong Hener; der da Aſier komme hid. 


A. Må, 116 i 8vo P. 10, i det Skrift, ſom kaldes: Om Odin 


og Strid hang, og ſom egentfigen ev af Snorro, hvorvel med 
nogen Forandring , ſiges, at Odin fatte fin Sen Skiold f$ 


ER Danmark, og at han boede i Ledrum >: Leyre, hvorimod 


Snorro P. 5 afene ſiger, at han boede i Hleipre >: Leyre. 
Markeligt er Det, at Petrus Olai (49) ſiger, at paa et 
andet Gtæd udgives Lothar for en Broder af Dan, (hvor⸗ 
med ſigtes til Lödur, fom efter Volufpa var Odins. eller 
Wodans Broder), og Bågi Dans Son at have regieret efter 
Lothar, og derpaa Skiold Bögi Søn; Af hvilket dog fees faa | 


meget, at mange af vore egne dag ei have anſeet Skiold for Lo- 


mars Son. Bil man med vore gamle Skribenter troe, "at Odin 


ev gaaet fra Rusland (hvorunder man da og maae befatte Lifs 


land,) til Saren, faa har han ventelig giort det, fordi han ends 


Da ei driſtede ſig til at komme til Sverrige, ved det faa mange 


af 


4 


(49) J Lang, Ser, t, I. P. 78. 


7 (4 


— J——— FR I 


af ven mellemſte Odins Afkom herſtede der og i Gotland, og. 
hans hele Syſtem beroede juſt derpaa, at han var den ſelvſam⸗ 


me Odin, der var bleven fod paa nye; Derfore begav han fig. 


"forft til ſaadanne Lande, hvor man ei havde Aarſag at beftridg 
hans Foregivende, ſom paa Gcandinavien. Men da maae man 
og antage, at Vegdeg og flere af hans Sønner, ſom Gan fatte 
i Saxen, have virkeligen været denne vor fidfte Odins Sonner, 
faa og at Skiold haver eyet Iylland, hvorved dog maae markes, 
at del ingen af Dem haver eyet diſſe Lande i den Strakning, ſom 
de nu have, men at de fun have, ligeſom Odin giorde i Sver⸗ 
rige; ſneget fig ind paa viſſe Steder, og tilegnet fig ſmaae Egne, 
meeſt under Paaſtud af Religionen. Dette Syſtem fan og uds 
pyntes Derved, at Gylfe reifte til Asgard, ventelig det ved Du⸗ 
na, for at fane den rette Sammenhæng at vide, og fandt Der 
Odin, og De flere, under Det Navn Har, thi Det viſer i Det minde 


ſte, at de da el vare I Sverrige, men ogſaa åt de el vare i Sas 
gen. Det vimeligfte bliver, at Rygtet om at Odin igien var ops 


levet, og agtede fig til Sverrige, har udfpredet fig did, og Gyl- 
fe derpaa foretaget fig denne Reiſe. Af det ovenanforte af Rim. 
beigla om Grændefiæl mellem Skiolds og Freyrs Rige fees, at 


den haver regnet Skaane til Skiolds Rige, og ſtrakt det Soenſte 


Rige lige tif Danmark, hvilke: begge Dele Dog Uden al SALL eve 
urigtige, 


—8 


Skioldg 
Hiſtorie. 


— 
bund - 


"Skiolds 


—…É0…… Må SX 
havt ſamme Begreb om dem, ſom vore Nordiſte, og endelig a at 


Hiſtorie. de ved Chrifti Tider have alerede boet ved Elven, faa bringer aft 


Dette mig paa de Tanker, at Langobarderne ere ei alene for Hun⸗ 


gers Nod udgangne, men at Skiold haver og tildeels nodet dem 


Dertil, faa at den: Krig form Ssxo (40) vidner, at Skiold forte 


imod Teutonerne eller Alemannerne om det Fruentimmer Al- 


vilda, kan dog tildeels vedkomme vor Skiold, undtagen Maas 


fkee Scatus, ſom vel ſnarere vedkommer den Norſte Konge Half- 


dan den Gamle, med mindre man vil anſee denne Seatus for 
en anden, end den han Fort forhen haver giort til.en Broder af 
Attalo, faa at maaſtee Scatus her er Snio. Saa meget ſynes at 
være / didſt, at man ei vel fan nægte, at Skiolds Sonne⸗Son Frode 
Fredegode jo haver regieret over Jylland, i det mindſte over ene 
deel Deraf, om ei over det hele, hvorved dog maae iagttages, at 
han og hans Folk ef endda vare Danffe, men Gother; Og Begge 
Dele ſtadfeſtes endnu mere derved, at i Eddæ Fortale, ſaa og i 
Rimbeigla ſiges, at Odin ſatte Skiold over Reidgotaland eller 
Gotland, hvorved det er aabenbart efter Den Bey, ſom De lade 
Odin tage, at de her forftaae Jylland; Saa og at i Wormii Co- 


diee af Snorronis Edda, P. 174 efter mit Manuſcript, og i For⸗ 
talen for Grottafaungur i den ældre Edda ſiges heel markeligen 


at Skiold nedſatte fig i det Land, ſom nu kaldes Danmark, men 
Da Gotland. Og at der kom Krig op imellem Skiold, Gother⸗ 
neg Konge og de tyde Joter, Dertil har vel foruden ovenmaldte 
Fruentimmer, agfan været Aarſag, at de tydſte Joter have 


Aergret fig over, at et Folk, der var faa nær beflægtet med dem, 


ſom de Nordiſke Joter, antog den fidfte Odin og hané Lærdem, 


hvilken de Tydſte Soter detimod on fane for en Bedrager, og 


- holdte 
(40) p. 6. 


ER RR — — 


NE Rå IN i . 91. 


hoſdte ſtift over den mellemſte, og maaſtee æfdfte Odins Lerdom, 


Skribenter, form menge den Kiæmpe Les ind i Saios Hiſtorie, 
thi Derved forſtaaes aabenbare Hler, ſom levede med Odin. Dog 


troer jeg, at Langobarderne have forſt vandret ud for Hunger, 
og at Denne Spvakkelſe haver juft opmuntrer Skiold til fiden at 
angribe Dem. Fa maaffee i den Fabel at Snio blev udi Viborg 
bpædt af Lus, ſtikker at Skiold overvandt ham ved Viborg. 


Skiolds 


og at noget ſaadant ſtikker herudi, bekræftes og ved de af vore Oiſtorie. 


Hvad Det angaaer at Snio døde i Viborg, og jeg dog lader Lans 


gobarderne udgaae fra Venſyſſel, da ban det vel gierne være, 
at Snios Herſtab haver og ftraft fig noget uden for Venſyſſel 


og fonden for Liimfiofden. Naar Erici Pomersni Kronike (41) 
figer, at Langobardi ginge ud fra Dannemark under Snio Aar 


637, faa haver den vel Denne grund⸗falſte Chronologie fordi Den 


folger Saxonis Orden af Konger; men Sporsmaal om Saxo 


felv ei haver Den, fordi der virkeligen haver paa de Tider regie⸗ 
ret en Konge i Danmark af det Navn Snio, Og befæftes jeg 
end mere udi den Tanke, ved Det Ericus ſiger, at det var et 
Skaanſt Fruentimmer af Navn Magge, fon gav det Raad, at 
hver niende Mand (fulde gaae ud af Riget, thi dette at hun var 


et Skaanſt Fruentimmer, kunde let bringe en paa den Mening, 


at han haver tænks at de ginge ud fra Skaane, hvilket og befæs 


ſtes ved Den Vey, fom Saxo fader. dem holde; Og dog haver 


jeg viiſt udi Langobardernes Hiſtorie, at de ſnarere ere gangne 


ud fra Venſyſſel og igiennem Iylland. Dette og meget andet 


formaaer mig til at troe, at der haver omtrent paa De Tider, 


fom Ericus fætter, regieret en Konge.i Skaane af det Navn . 


snio, og da maaffee nogle gaaet ud for Hunger efter Magges 
M 2 . Raad. 
(41) AP: Lind, p. 265, . 


L 


"Skiolds 
Hiſtorie. 


⸗ 


9% 7NEE  BEON TEE 


Raad. Da Saxo (42) figer, at Skiold gjorde de Tydfke ſtat⸗ 
fyldige, fan ev det rimeligt at Derved ſigtes til Tydſte, ſom boe⸗ 


"ye ham: nærmeft, og hvilfe vare da nærmere end de i Jylland, 


hvor jeg forhen haver viift at Tydſte boede paa De Tider, aller⸗ 
heldſt om man vil antage, at Skiold eyede Fyen, hyilktt bliver 
troligt Derved, at Odin efter Snorronis Fortælling udſendte Ge- 
fion, ſom ſiden blev Skiolds Kone, fra Fyen; Og kan hun gier⸗ 
ne have været fra bemeldte Land, og bragt det.i Medgift til Skiold; 
endſtiont vor Odin ei hav været Der, eller er kommet den Vey 
indi Norden. Denne Skat haver maaſtee giort de unge og ſtrid⸗ 
bareſte fortrydelig, og derover giort fir med til Langobardernes 
Udvandring, allerhefdft Paulus Diaconus ſelv ſiger, at der og op⸗ 
gives andre Aarfager end Hungeren til Langobardernes Udvan⸗ 
dring. Dog dette fan ei være rigtige, ſaafremt De ere udvan⸗ 
drede førend Skiold angreb dem, med mindre man vilde troe, at 
der ere ſteete adſtillige Udvandringer fort efter hinanden, ſom ei 


3410 (43), ſiger, at de fleſte uddandrede Langobarder vare Iy⸗ 
Der, og ginge ud 686. Da nu hverken Sexo eller Paulus ſige det 
forfte, og det dog uden Tvil er rigtigt, faa maae Denne Autor, 
lige ſaavel ſom Ericus, have havt nogle andre og forfiællige, ens 
ten ſtriftlige eller mundtlige Vidnesbyrd, ſom vi nu ikke kiende, 
hvilet og ſtadfeſtes ved det Ericus falder Konen Magge, ſom 


gav Det Raad, thi hoorvel der er urigtigt, Da man heri ſnarere 


bor troe Paulo og Saxoni, ſom følger ham, faa vifer Det Dog en 
anden Tradition, med mindre Navnet fulde: være bedervet ved 


Copiiſt⸗Fepl, eller det og være Det Tydſte Ord: Maod. Mer⸗ 


keligt 


(42) P. 6. 
… (43) Ludewig, rel, Må. t. 9. p. 175. 176. 


U 
ude" 


er uvimeligt, En gammel Dan Kronike, ſom ſlutter med 


— — — — — ü — — — — — 


8 
4 


X | 93 > 
keligt er det, at i Volſunga Saga (44) ſiges, at i den Danſte 


Skiolds 


Kong Hialpreks Gal ſadde Langbarder, Saxer og Franker, Hiſtorie. 


— (thi dette ſynes at viſe af de ere komne her fra Norden, allerheldſt 
. om han haver levet i der 6 eller 7 Saculo, og efter al Anſeende, 


regieret i Jylland, thi,da tiener Landet, og den ſene Tid, at ſaa⸗ 
dan Omgang endda holdtes ved lige, til at fadfæfte mine forhen 
yttrede Sætninger om diffe Folks Herkomſt. Dog fan det vel 
ogſaa væte, at Hændelferne i Volſunga Saga bor for endeel hens 
føres til ældre Tider; Dog tviler jeg noget paa at Hialprek har 
fevet for det 7 Seculum). Det eneſte, ſom ſtrider imod Lango⸗ 
bardernes Tydſte Herkomſt, er Navnene af deres forſte Anfore⸗ 
te, nemlig Ebbo hos Saxo, og Aggo hos ham, eller og Ayo og 
Agio hos Paulum, ſom ſynes at være Aage ellev og Hakon, og 
alle diſſe Navne ere. ældgamle Nordiſke. Men jeg ſoarer hertil, 
gi Det ofte er ſteet at enkelte Perfoner have brugt andre Folks 
Navne, og ci dem, fom vare giængfe hos deres eger Folk, og 
dernæft at man ei fan vide om ikke de Tydſte have i faa ældgamte 
Tider havt fælleg endeel Perſoners Navne med os, hoilket ſtad⸗ 
fæfteg end mere derved, at de Tydſke have og i gamle Tider brugt det 
Navn Ebbe. Da Snio haver efter al Anſeende regieret over mere end 


WVenſyſſel, hoilket feed deraf at han dode i Viborg, faner det rimelige . 


athan og haver regieret over Thye, ſom de Gamle kaldte Fhiod, og 


Da kunde man falde paa de Tanker, at Saxo haver af Indvaa⸗ 
nerne i Thiod giort Theutones, allerheldſt de efter min Meening 
vare virkelige Tydſte. Dog maae han i det mindſte felv have 


tager Det Tydffe Navn i en almindelig Meening her, fiden han . 


firag efter falder Dem Alemanner; Men derfore er det vel mue⸗ 
ligt, at han Peru haver for ſaavidt feylet. Shiold haver alt⸗ 
„M3— ſaa 


hm 7 


Skiolds 
Hiſtorfe. 


— 


954 BER SEE > HR /N FEER 
ſaa ved CBaaben udbredet fit Herſtab i Iyiland, dog jeg troer 


ei ved Vaaben alene, men og ved Giftermaal, og deraf flyden⸗ 


de Svogerffab og Overtalelfe, thi jeg henforer til ham, hvad 


Saxo beretter om hans Fatfader Dan, at han var gift med Gry- 
tha» en anſeelig Teutoniſt Dame; Og dette gior jeg af folgende 


Aarſager: 1) Skiold ſynes kun at have været 15 Aar, da han 


ægtede Gefion; 2) Hun maae da have været til Aars, fiden hun 
alerede havde 4 voxne Sonner, faa at Skiold vimeligen derover 
haver ingen Born avlet med hende. 3) Fridleif var dog hang 
Son, og venteligen Derfore avlet med'en anden efter hendes Dod, 
thi 4) han var hende faa megen Tak fyldig, at han flutteligen - ” 

ti haver taget een Kone til, imedens hun endda levede, ogs) 
Islenderne fætte Skiold i Spidſen af vore Konger + ligefom Saxo 


Dan, og hvad lettere, at han derfore haver tilegnet Giftermaa⸗ 
let med Grytha til den Konge, ſom han anfaae for den forſte, 


og bør derfore Grytha maaſkee fættes hos Saxo P. 6, ind i Sta⸗ 
Det for Alvilda, ſom er den Norſte Halfdans Almveig, og for at 


faae Grythe, haver han maaſtee ſtridet med Seato. Gebhardi 


i fin Danſke Hiſtorie (45) vil, at Skiold er udi Norſte Templer 
dyrket fåm en Gud, og anfører han for Denne Mening Torfæi Nor⸗ 
ſte Hiſtorie T. 2: p.411, hvor det dog ikke findes, men derimod T. 
1. P. 412, SJ Serie (46) fortæller Torfæus, at St. Oluf brod 
Skiolds Billede tilligemed andre Afguder; Men jeg tviler hoyli⸗ 


gen paa, at derved forſtaaes Denne Skiold, men uden Ivil en 


ældre af hans Forfædre. Ligeſaa urigtig anføres ogſaa Stepha- 
nii Noter over Saxo P, 141, at ved Leire fulde Tyre Hoy have 


| Navn af Det Skiolds. Cen Tyr laae der begravet; en Sag, 


hoor⸗ 


(45) Allg. W. Geſ. 32 Th. *. 354. 
(46) P, 246, | | — 


I 
h 
| 








v 
| 
| 


I 


BB OR 95 


hvorom jeg intet finder hos vore Skribenter. Udi ſi n Norſke Hi 
ſtorie (47) vil Torfæus ogſaa, at denne Skiolds Kone "Gefion er 
blever dyrket ſom Gudinde. Nu tales vel om den Gudinde Ge- 
fon i Edda, men hun udgives der for Jomfrue, hvilket ei paffer 
fig paa Skiolds Gefion, fam. var gift tvende gange, og havde 4 


Bern med fin forfte Mand, og maaffee ogſaa Born med Skiold. 


Sperling (48) ſiger, at Da Odin og Aſerne komme ind, var en 
Hæner Konge i Danmark, og kaldtes Or⸗Konge og Gudlung 
Dena; hviffe tvende fidfte Bemarkelſer han forklarer ſaaledes, 


at Hæner var Herre over Øre, Det er Sieland, og var af den 


Gudlungifte Stamme. Hyad dette Ore angaaer, Da ſtaaer det 
nogenlunde i Kenningar udi Edda, men der kaldes det Aur-Kon- 
gar, og overfættes uden Toil vetteligen, ved Pile Konge. Om 
Gudlung Dana har jeg Derimod ei fundet noget endnu, og ef hel⸗ 


ler, at Hener var de Danſkes Konge, da Odin kom herind, 


tværtimod udi, Edda udgives ham for en As, en Gud, og en 
Medfolger af Odin; Udi Volufpa figeg han tilligemed Odin og 


Lödor at have Babe Menneffet, og udi Kenningar giveg ham J 


Navne, hvoraf Det ene betyder, at han var Odins Medfølger, 
og det andet, at han var hang Modſtander; Hoilket ſidſte fan 
noget tiene til at bekrefte Sperlingii Meening. Dog er Det mue⸗ 


ligt at han forſt har været Odins Medfølger, og fiden er blevet 


hans Fiende. Med mindre man vilde antage en Hæner i den 
mellemſte Odins Gid, ſom havde været hang Medfolger, og blev 
giort til Gud, og en Hæner i den fidfte Odins Gid, ſom var 
Konge et Stæd i Danmark, maaffee pda Sieland under Gylle, 
og Odins -Monftander. Den lærde Jslænder Finfen formodede, 


da— 


(47) T.T. P. 4T2. 
(48) De Konning Pe 89. 


Skiolds - 
Hiſtorie. 


Skiolde 
Hiſtorie. 


KNEE BARCA 


Dø jeg ſpurgde ham til Raads herom, at her burde leſes Buds 
Jung Dana) i Stedet for Gudlung Dana; Er Dette vigtigt, da 
vil det fige fan meget ſom de Danſkes Konge, og naar dette legs 
ges ſammen med Hæners Tilnavn i Reſenii Edda pg i Codice 
Wormiano P. 125 Odins Modſtander, da bliver det meget rime⸗ 
ligt, at han haver regieret et Stæd i Danmark, da Odin kom 


" ind, og at han har fat fig imod ham. Men ev dette vigtigt, DA 
bliver Beviſet ſterkere end Sperling har tenkt, thi at had har 


læft Gudlung, kan man og fee af Regiſteret hos ham, Peder Syv 
i Kiempe⸗Viſerne P. 424 ſtriver ſaaledes om denne Hener: Der 
findes Danſte Konger, ſom af cen eller fan ere optegnede, for 
Exempel: Her regierede Kong Hener; der da Aſier komme bid. 


A. Må, 116 i 8v0 P. 10, i Det Skrift, ſom kaldes: Om Odin 


og Strid hang, og ſom egentligen ev af Snorro, hvorvel med 


nogen Forandring , figeg, at Odin fatte fin Son Skiold 4 
Danmark, og at han boede i Ledrum >: Leyre, hvorimod 


Snorro P. 5 alene figer, at han boede i Hleipre >: Leyre. 
Mærkeligt er det, at Petrus Olai (49) ſiger, at paa et 
andet Stæd udgives Lothar for en Broder af Dan, (hvor⸗ 
med figtes til Lödur, ſom efter Volufpa var Odins. elev 
Wødans Broder), og Bågi Dans Son at have regieret efter 
Lothar, og derpaa Skiold Bågi Son; Af hvilket dog fees ſaa 


” meget, at mange af vore egne dog ei have anſeet Skiold for Lo- 


mars Son. Vil man med vore gamle Skribenter troe, "at Odin 
ev gaaet fra Rusland (hvorunder man da og maae befatte Lifs 


land,) til Saren, faa har han ventelig giort det, fordi han ends 


Da ei driſtede fig til at komme til Sverrige vedð det fan mange 


af 


a 


| 


i 


un DB Fw RER 


af den mellemſte Odias Afkom herkede der og iGotland, og. 
hans hele Syſtem beroede juſt derpaa, at han var den ſelvſam⸗ 


me Odin, der var bleven fod paa nye; Derfore begav han fig. 


forſt til faadanne Lande, hvor man ti havde Aarſag at beftridg 
hans Foregivende, ſom paa Scandinavien. Mern då maae man 
og antage, at Vegdeg og flere af hang Sønner, ſom han fatte 
i Sagen, have virkeligen været denne vor fidfte Odins Sonner, 
faa og at Skiold haver eyet Iylland, hvorved dog maae markes, 
at vel ingen af Dem haver eyet diſſe Lande i den Strakning, ſom 
de nu have, men at de fun have, ligeſom Odin giorde i Sver⸗ 
rige, ſneget fig ind paa viſſe Stæder, og tilegnet fig ſmaae Egne, 
meeſt under Paaſtud af Religionen. Dette Syſtem kan og ud⸗ 
vpyntes Derved, at Gylfe reiſte til Asgard, ventelig Det ved Dw 
na, for at fane den rette Sammenhæng at vide, og fandt Der 
Odin; og de flere, under Det Navn Har, thji Det viſer i Det minde 
fe, at de Da ei vare I Sverrige, men ogſaa at de ei vare I Sas 


pen. Det rimeligſte bliver, at Rygtet om at Odin igien var ops 


levet, og agtede fig tilSverrige, har udſpredet fig did, og Gyl- 
fe derpaa foretaget fig denne Reiſet. Af det ovenanforte af Rim- 
beigla om Srændeffiæl mellem Skiolds og Freyrs Rige fees, at 


Den haver regnet Skaane til Skiolds Rige, og ſtrakt det Svenſte 


Rige lige til Danmark, hoilke begge Dele bog, Uden al Colle eve 
rigtige. , 


Syomde Del 0 NM, 2. 5 GRAM, . 


Skjold 
lor 


sg ORE SE HE 
Elan * J * GR AM. FE LD, 


kd Hiſtorie. so JEG > J 





Å npjro G) beretter, at tda Dag regiereden veri, kaldtes 
en. Hooding , der forte Krig, Gram, og Krigsfolket Gra- 
mer, og: kommer det Ord Gram for Konge adftitlige gange for 
hos De samle Poeter (2), pg ireffer dette ind med den Sid, da 
pen Norge. Prinds Gram, en Son af Halfdan Den Gamle, le⸗ 
pede-(3). . Da, nu Grams og hans Brodre deres Navne ulig 
15, være blevne faa. beromte at deres Navne ere udi alle Viſer 
blevne anſeede for Haders og, Konge⸗Navne (4), og Saxo (5) 
J Kger ligeledes om ſin Gram, at han var faa beromt, at Konger 
— kaldſes udi. de ælde Danfe Vers efter ham faå følger heraf, 
allerheldſt de Yglandffe Monumenter. ei vegne. Gram iblant de 
| Dante Konger at Saxonis Gram ev den famme fom denne Nor⸗ 
fe Gram, dog medoiver Schåning (6), at han tan have nedſat ſig 
yaa de Danfe Kyfter, og der beſiddet et Rige; Og fat jeg ſiden 
af adſtillige Grunde Bie, at Dette har, været formodentlig I Ipyl⸗ 
sfann. - Da nu Saxo». og de flere, falde ham ydtrykkeligen Skiolds 
FSK ” ENE Son 
0 T. I. p. 21. j 

(2) Fhiodolf 4 Heims - "Kringla ti. p. 23. Hornklofur 8. 
34. Pordue Siarrecſſon p. 159. Eyvind p. 167 og Stephanius i in 
Saxon. p. 32 og 33 af de 3 Poeter Arnor, Ottar den Sorte, og Hal- 
frod og af Edda, hvilket dog afene findes i Codice Wormiano p. 342, 
Hvori dog ei alene Grams, men og alle fans Brødres Navne udgives for 

Haders Navne, ligeſom Kongers og Jarlers. 


(3) Schåning t. 1. p. 163. 
— (4) Fund, Nor, p. 10, 


! 
K: æ mn bit 49 ) P, 6. . ' «0 FS v 
* ) L. cc. Pe SL Sig ' 20. * 7 
3 


—X ES 09 


GSoen, ſaa ſees, at De i'Dette Fald hæve ved Skiold forftaast Hulf- 


den Den Gamle. ». Og om dure fidfte ſiges, at hen, da han, 


. Myndrede udi Oſterſoen, udi en Enekamp nedlagde Kong .Sig- 
"tryg, hvoraf Schöning (7) flutter, at Gram, haver. fulgt med fin 
" Fader paa dette Tog, ſiden Sexo P. 8 tillegger Gram dette. Det, 
berettes at alle 9 Brodre fulde i en Strid, og efterlode ingen 


Born (8), hvoraf jeg ſlutter, at de jeyntig have fulgt ſommen, 


og heraf ſynes og at folge, at Qram ei hat kunnet være Faber, 
til Hadding. Men det er urimeligt, at de alle ere. fodde paa een⸗ 
Bang, og have ogſaa alle far Livet til pag eengang "Men nu vil 
jeg give mig til at underſoge, hvad Saxo fortæller: om Gram ; 
Dos vil jeg ikke igiennemgaae. hver en Poſt, ſaaſom her inter 
findes, uden Det jo vedkommer Denne Norſte Gram, og derfore 


henhorer fif den rette Hiſtorie, men alene: yjſſe Ting, forrude 


ſordre Oplysning Naar Saxo gier, P. 6 Sictrog til en Svenſt 
Konge, da viſer han ſelv ſtrax efter, hvad han her forſtaaer ved 
Svexrige, nemlig Gotland, naar han ſiger, at,Gram », da han 
kom ind i Gotland, modte Prindfeffen Gro. Sicrags Datter, 
hvorved Schöning (9) gior den rare Anmerkning, at vqar gFoxq 
neyner Gotland uden videre Tillæg, faa forftager han altid ders 


ved Oſter⸗Gotland. Bel fandt at Saxo fader fort efrer PBe 


… fas-figei Verſet: Vi frygte ikke De, Svenſte Vaaben; Meg 
Sbporsmaal om der haner fad ſtaaet i Det gamle Berg, thi af dg 
ſaae Levninger man haver af Biarkemal paa det .gamfe Sprogz 


606, hvor flor Beied Saxo. haver ſom Poet, pages fig til. gt fore 


Ra: | SDR 


LAY TE på rs reg. — 
(8) Fund, Norv. p. 10. 
(9) T. 1. p. 168. note, 


Grams 


—* 


ro "RR DN | 
andre de "gamle Bets, og fun beholdt Meningen omtrent 3 
det mindſte haver Siltrug ikke været Svenſt Over⸗Konge, thi han 


forekomer ikke Yoglioga Tal hos Snorro. Underligt er det, at 


Gra trüer Dem med fin Broders Krighær, hvorved Stephsnius 


i ſtaaer i Toil, om featris ikke bov forandres til patris, hviler ſy⸗ 
nes mig meget rimeligt, thi Saxo taler ellers ikke om nogen Bros 


Der af Gro. Noget efter fader han. atter Beſſam i et andet Vers 
P. 8 falde Sidrug, de Svenffes Konge, hvilket jeg dog forkla⸗ 


rer ligeſom det forrige. Derefter Kal Gram i Tvekamp haͤve 


vvervundet Svarinum Gothiæ præfedum, uden Toil Jarl, fordi 
han var mistenkt for at ſtaae ham efter Riget; Og Dette bekref⸗ 
ter atter , åt Gram blev ved SiArugs Dod Konge i Gotland, og 
ikke i det egentlige Sverrige. Naar jeg betænfer, at Gram fan 


vomtrent hade levet ved Aar 230 og ſenere efter 3 Tabelle i Sché- 


rünge Skrift om de Norſtes Oprindelſe, eller ved 210 efter Ta 
belle i hans Norſte Hiftorie 1 Tome, hyoiſket ſidſte paſſer fig 
med det, han der P. 162 lader Halfdan. fele leve ved Aar 200, 


og at Swaran, Konge iLochüun, hvorved i det Galiſte Sprog 


forſtaaes de'3 Nordiſte Riger, mane og have levet forſt i Det 
3 Saculo, efterdi Dev tales noget efter om en Caros (10), hvor⸗ 


ved Machpherfon vetteligen forſtaaer Den bekiendte Britanniſte 


Feyſer Garaufius, ſom levede ved 284; Saa flutter jeg heraf, 


at denne Swaran, ſom ellers er ubekiendt iblant vore Nordiſke 
Konger, er Denne Gothiffe Jarl Svarin; Øg kan då dette igen 


tiene til at beſtyrke Rigtigheden af Oſſians Troværdighed, og af 


. HangJelde, Og at en Nordiſt Swaran haver giort et Tog tf- 
| Irland, beſtyrkes ei alene ved Oſſians Poema Fingal, men endog 


ved 
- €10) The works of Olien — 148. YE | 


BE Be. nn REE 


RER SD ae; 
ved det Irſte Poems, Duan a Gharibh Mac- Starn (117), hvorefter Grams 
Swaren, en Son af Starno, ſtal have overvundet alle Felandge Hiſorie. 
Helte, undtagen Cuchullin. Og at Gram haver dræbt Svarin, 


| . Det befræftes i det Vers, Saxo kort efter P. 9 anfører af Gram 


ſelb. Derſom Kong Hodbrod, hvorom tales i Saxo, | Volfunga 
S;, og i Helga Qvide 2 hav regieret i Gotland, fan fan det og . 


tiene til dt ſtadſaſte, at Of» Gotland har været Svarins Rige, 


thi i Helga Qvide nævnes Svarings Haug, hvor Gudmund, 
Kong Hodbrods Broder boede, men i den trykte Volſunge 8. 
kaldes den Svarms Haug P. 23, men det kan lettelig være en 


feilagtig Læfemaade, faafom i N. 2. 3. 6. 7. 8 iblant Arve Mſſ, 


alle i Folio, leſes eenſtemmigen Svarins Haug; Dog maat jeg 
tiſſtaae, at i N. 4 i Folio, ſom er en Verſion af Volfunga S., 
ſtager Sparĩnus tumulus, og i N. 281 i 4to Svarings Haug lige⸗ 
ſom i Qvædet. Men Den ſtorſte Vanſkelighed herved bliver, at 
i Ovedet nævnes. Fort foran: Varins Fiord, og det, fom Den 
hele Sammenhæng vifer, i famme Land, hvor Svarins Hop laae. 
J trykte Volſunga S. ftager Warms Fiord, hvor man gandøe 


& ⸗⸗ 


vidſt har læft mi Stadet for im, thi iblant Arne MÅ, i Folip læs 


ſe N. 2: 3. 6. 7. 8 eenſtemmigen Warins Fiord, N. 4 Sinus Va 


— sinus, og N. 281 i ato Vernons Fiord. Det ſidſte kan let bringe 


en til at troe, at Haddbrodd hav regieret over Varnerne i det 


Meklenborgſte; Og er jeg fan meget mere af den Meening, ſom 


Derved falder Den Forundring bort, at ingen af vore gamle Skri⸗ 
benter Fulde have næonet ét fan mægtigt Naboes Folk, fon 
Varnerne. Dette kunde og let. formaae mig tif at fæfe Varins 

R3 op 


(11) Offian t. a. . 34: Dif, 


KL. | re Bmw ” 
Grams Hei i Stadet for Syarins, eller Svarings Hey, derſom jeg turde . 
Hiſtorie. gaae imod faa mange MM. Efter Saxo's Sortæling har Gram 
| ogſaa Dræbt Svarin, imedens hans egen Fader Skiold endda tøs 

7" hede; hvoraf jeg flutter, at dette er (feer imedens Halfdan, Gramis. 
1 Fader var endda i Live, allerheldſt Halfdan ſtal have opnaaet. 
en hoy Alder, hvilket paffer fig paa det, Saxo fortæller om Kong p 
Skiolds hoye Alper, hvilket ingenlunde fan henfores til en Danſt 
Skiold, Ja efter Edda og Fundin Noregs maae Gram endag 
være dod for. hang Fader, Halfdan, thi de berette, at da Gram og 
. hang 8 Brødre vare omkomne, avlede Halfdan 9 andre Sønner med 
Alyvig, og herved bliver Det begribeligt, at Gram Fan endnu have 
havten Soſter faa ung, at Svibdager voldtog hende , Fort for Grams 
Dod, ſom Saxo fortæller P. 8 ; og herved kan man desbedre forfiytte 
Grams Levetid tilbage til Aar 1 91, Saxo gior P, 6 Alvilda tilGrams 
- Moder; ligeſom forommældte Nore Skribenter Alveig, eller | 
ſom hun kaldes i Flateyar Bog Col. 9 Alfnya, en Dotter af Ey- 
mund, Konge i Holmgard. Dette viſer, at Alveig og: Alvilda 
Have været cen Perfon. Men levede Halfdan endda, Da Gram 


vomkom, ſaa hav Svibdager ventelig kun indtaget et lidet Stykke I 


af Aifheim, ſom Han regierede over, maaffee og Veſt⸗ Gotland. 
Lofde Grams Broder har ventelig erobret en Deel af Iylland paa 
Grund af det hand Broder Gram eyede den, og Dette er rimeligen 
feet, imedens Svibdager levede, thi fra hang Broders Sønner 
"Guttorm og Hadding har han pet ej villet tage noget. Efter alt 
dette ſtal Gram efter Saxo P. 8 og $ have friet til Signe, den Fin⸗ 
(fe Kong Sumbli Datter, og dræbt den Saxiſte Kong Henrik, 
fom vilde gaae ham i. Forkiobet, men tilſidſt bleven ſelv ihlelſla⸗ 
get af den Norfe Kang Suibdager, ſom havde Saxer til Hielp. 


Schö-· 


wir hvor ofte diſſe Navne ere blevne forbyttede ſammen. His 
faa maatte Dette være ſkeet often for Beipelen ,; thi veften for Den 
boede endnu ingen Vender; Og herved bortfalder et Argument 
for Denne Forandring, nemlig at man derved ſik Scenen flytter 
nærmere til Gram og til Saxerne. Sthånjng mener og, at Half. 
dan og Gram have havt Beſiddelſer i Sietand, fiden Saxo figer , 
at Skiold og Gram overvunde. Den Sielandsfaret Ring, men jeg 


haver forhen formodet, at dette vedkommer Dan Mykilleti og . 


hang Son Humble. Desuden eyede den gang Frode Fridfami 


Oerne og Skaane, og ſynes ei nt have været en ubetydelig Herres. 


hvorimod der gif braget til i Iylland, faa. det bliver derfore beſt 
at førte Grams Rige der. Naar jeg betanker, at Navnet Signe 
er Nordiſt, og at Nordiſke boede endda paa de Tider udi Fin⸗ 


land, ſaa og at der upaatvileligen have endda iblant Venderne 
næret mange Gother, Gepider 26., der vare deels Nordiſte, og 


DRE FR 103 
” Sehåning (12) mener, at diſſe Finner have været Vender, og 


Grams , 
Hiſtorie. 


deels beflægtede med de Nordiſke, faa kan man heraf inter vid g 


futte til Signes Federnehand. Men Sporsmaal om man ei her 
bov tenke paa Fyen, hvilfet laae baade Gram og Henrik faa 
meget nærmere, og-om hvilket Det ikke er utroligt, at Det jo Da 
fan have havt fin egen lille Konge; allerheldſt Saxo kalder det 
her et Sted Phinnia, hoilket kommer. noget nær Fyeng Navn 
hos endeel Skribenter. Det Navn Henrik er ogſaa ufædvans 
ligt iblant de Saxiſke Konger, men det ev dogi fig felv det famme 
ſom Cheuric, af hvilfet Navn den anden Veſt⸗Saxiſke Konge 
var, og denne ſamme kalder juſt Bromton (1 3) Henrik, efter en 
blødere Udtale. Efter iden maae deme Henrik ik have fever med 
—— den 
(12) P. 169. not. ra SENE — — | 

(13) Col, 755. SØER 


⸗ 
⸗ — 
⸗ 


og 0 LT ERR BR 
Grams Den Safxiſte Odin, hvoraf fees, at der da, var mere end em Sas 
Hiſtorle. xiſt Konge. Markeligt er det, at udi Edda forekommer Soep⸗ 
| deck eller Suipdag i den Oſt⸗Safiſte Konge Stamme, og ſom 
i Den s fra Odin, fame i lige Linie med Hengiſt, og da nu denne 
”  , fevede til 488, og Cheorie eller Henrik, en Veſt-⸗Saxiſt Prinds, 
kom til Britannien 495, faa kunde Dette fet bringe én paa de 
Tanker, at hvad Saxo fortæller om Gram, burde nedſcettes til 
Denne Tid, Dog det gaaer umueligt an efter Ledderne; Svibdsger - 
var og en Normand, Svipdsg Derimod en Saxer; Chenric Døde 
4 Britannien paa forte Seng 560, Henrik blev derimod Dræbt 
af Gram. Men faa meget er det at man her igien finder Nad⸗ 
nene; hvorvel Svipdag er intet rart Navn iblant vore Nordiſfte, 
ligeſom man og finder, at en Sigtryg hav i fenere Tider været 
Konge i indie 2: Venſyſſel (14). | 


N. 11 udelader Gram reent og fætter Hading ſtrar efter 
Skiold, og har i Henſeende til Gram vet, thi endſtiont han vel 
Fan have, befiddet noget i Danmark, fan fan han Dog ikke reg⸗ 
nes iblant de rette og Overs Konger, Petrus Olai (15) haver 
uden Overlæg ſamlet mange og adſtillige Meninger, hvoriblant 

dog findes endeel brugbart; Saaledes figer han at Gram dræbte 
Regem Gådingæe>: Gorhorum, & multos gigantes, (hvilket fones 
mig at bevife, at Sigtryg var Gothernes Konge), og ſtrax efter 
lader han ham dog ogſaa dræbe Sictrugum, Konge i Sverrige. 
Han igientager mere end eengang at Svibdeger var en Son af 
Geim— og paa Jaders Side en Danſt, og at han drev fin Fa⸗ 
— der 
(14) Snorro't, 1. p. 56. 
(15) P. 78. 


! ' ⁊ 


UNE FR SENE 


r 


der ud af Norge, og vegierede i hans Sted, ſamt at Saxo ſiger Sram 
alene, at han var en Danſt paa Faders Side, men ikke en Son felfesrie, 


af Gram; Da Dog i Saxo, faaledes ſom vi nu have ham, Svib- 


aager udtrykkelig kaldes Konge i Norge, hvorfore jeg troer at 


hos Petrum Olai bør (tage Norvegus i Stædet for Dacus. Maas 
fee man herved kunde falde paa de Tanker at Gram regierede i 


Norge indtil Svibdager drev ham ud, at hans Handeler med i 
Sigtryg og Svarin ere ſteede imedens han regierede i Norge, at 


Svibdager haver da taget hans Søfter og Dotter, og han der⸗ 
paa ſogt at fætte fig faſt i Jylland, hvor han er gernadet i Krig 
med Kongen i Fyen og med Saxerne; Og dette kan fiden have 


givet Anledning til, at flere af hans Brodre forſogte deres Lykke 


paa De JIydſte, Saxiſte og Frankiſte Kpſter. Eriei Kronike 


(16) vidner, at-Suibdager var paa Faders Side en Danff, og 


paa Moders en Norſt, og at han uddrev fin: egen Fader, ſom 
regierede i Norge, og regierede i hans Sted, men Den ſiger ikke 
at Gram var hans Fader (17); Men Petrus Olai ſiger det, ſom 
jeg nyeligen haver viiſt; Dog kan man rimeligen heraf flutte, 


at Svibdager haver fordrevet Gram fra Norge og at Dette haver. 
givet Anledningen til Fiendſtabet imellem Dem. Ellers er det. 


. Hart af Saxo, at Gram ei har været Suibd⸗gers virkelige Fader, 


men fun Soiger⸗Fader, hvilket var nok for Rygtet og Sagn 
at blande Tingene famimen; Sagn, ſom vore Skribenter næften 


alene have havt i Diffe gamle Tider | at folge, naar endeel Viſer 


undtages. | J | - 


Syvende Del O tytehen— | 


(16) Ap. Lang, p. 150; 
(17) Schdning t. 1. P: 169, Bot, "al 


Grams 


106 I J Fr Øs We 
Lyfchender (18) vil , åt Gram regierede i ga dar, men 


Hiſtorie · naar betragtes at Saxo (19) figer, at hans Soſter blev fræns 


T. 


SÅ 


ket af den Norfte Kong Svibdager, faa fan man ikke troe, at 
han haver regieret fan længe, i dét mindſte efter. fin Faders Ded. 
Heraf ſees ellers, at ſaafremt Gram. er i alle Ting den Norſke 


, Gram, faa har hans Gader Halfdan dog ogſaa havt Dettre, 
| hvilket og er rimeligt i fig felv, endſtiont Fundinn Noregs og - 


Edda nævne et andre end hans 18 Sonner. Suffridus Petri (20) 
. Udgider Henrik for en Sonne-Son af Jutho, hvilket ſynes at vife, 
at han (fulde have været en Sonne⸗Son af Den Saxiſte Odin, 


naar denne og Jurho anſees for een Perſon; Men Tiden tillader 


Det ikke, thi Det gaaer ikke an, enten at flytte Den Saxiſte Odin 
tilbage, ellev at flytte. Gram frem, med mindre man vilde ancas 


„ge af den Saxiſte Odin, Fader tif Vegdeg, Viglet, havde været 


ſorſticllig fra Huglet, Olufs Sen, faa og fra vor ſidſte Odin, 
. Øg levet enten med. Havar ellev med Fridleif 2., Og at Hugleik, 

; Olufs Son, var da alene Angeltheow i de Sarife Genealogier, 
og ikke været Den Saxiſte Odin, Han fortæller adſtillige Krige 
mellem Gram og Sayerne angaaende Jylland, for Hvis Rigtige 
hed jeg vel ikke vil indeſtaae, men ſom ſynes mig dog at viſe, at 
Gram egentlig haver havt ſit Rige i Jylland, hvilket og befræfs - 


tes Derved, at nogle af vore gamle Skribenter (21) bedidne, at 


Gram Herred udi Amtet Hadersleb haver Navi efter denne 
Gram, Suffridus tillegger ham fun en Regiering af 4 Aar med 


| W fn 
008) e. 3z3.. | 

(19) P. 8: —, 

(20) P 333 — 32385. ' 


i "G31) Erici Chron, p, "150, 39 n. MM. 


⸗ V 


PA FF IN 107 . 


fin Fader, og4 Aar efter fin Fader, hoilket vel bliver alt for fore, 

men dog rigtigere end Den ham afLyfchander tillagde lange Regie⸗ 

ring, thi då kunde han med Gro, om hun og hav været Moder 

"til hende og hané andre Born, thi hun fan have været gift fors 
hen, (hoilket ogſaa Saxo P. 6 udtrykkelig ſiger, naar han giver 
ham til Kone hans Foſter⸗Faders Roarii Dotter, ſom han fiden 
overlod til fin Ven og Medſtrider Beflus; Siden han og havde 
i fin ſidſte Levetid en Mand⸗voxen Dotter, faa er Det troligt, at 
Jan har havt hende med Roarii Dotter, fiden han ikke blev gam⸗ 
. Men hvad hans Sonner angaaer, da vidner Saxq udtryk⸗ 

Fell P, 9 at Gro var Moder til Guttorm, og Signe til Hadding. 
Og herefter at domme fan Hadding vel neppe have været ældre 
end eet Aar da Faderen omkom; og fom han fevede i Frode Frid- 
ſimi Ungdom, faa ſynes Dette at vife, at Gram maae felv have 

Nlevet bed Aar 1917), .ey have havt en voren Docter. Ad⸗ 
»ffilige af vore gamle Skribenter (22) fige, at af denne Gram 
er hos og kommet det Ordſprog, at naar nogen er meget haard 


og ſterk, da figes om ham: Han er en Gram, J, Magnus (23). 


falder Svarin Scarin, og fortæller heel vidtloftig alle Groms Han⸗ 
deler med Sovenſke og Gother, dog uden at have ſynderlig ans 
dre Omftændigheder end Saxo, undtagen at han gior Den Norſte 
Kong Svibdager tif en beflægtet af Searin, og til hang Efterfol⸗ 
ger paa den Svenſte Throne, faa og din tif. hvilken Sigtrug 
vilde give fin Dotter til en Broder af Sumble, Konge i Gin 
land, og vifer ved begge Dele Grunden til Grams Fiendſtab 


imod Svibdager og Sumble; For Reſten feer Det ud ligeſom 


han har villet giore en Vanation i en Skole⸗Stiil. Meſſenius (24) 
O 2 — kalder 
(22) Cornerus C. 476, Brici Chron, Pe 150, 'n. 7. 


(23) P.80 — 836. i 
KÆR T, I. pr 9. 10, 28. ON 


a TF, 


Grams 


Hiſtorie. 


108 . EN —A | 
Falder Den Finfke Konges Broder Humble, og forklarer heel 
ſindrig det, at Gram med en Guld⸗Kolle overvandt og ihielſlog 


Kong Sigtrug ſaaledes, at han ved Guld beſtak de fornemſte 


Svenſte Hovdinger, faa de i Slaget forlode deres Konge; Og 


lader han, tvertimod Saxo; Gram forſt ægte Signe og fiden Gro, 
venteligen for des bedre at kunne folge fin Sætning, at Gram 


blev Dræbt af forenede Soenſte og Norſte, og for at kunne ſatte 


BSaxonis Beretning til Side, at det ſteede ved Saxer og Norſte. 


Beringius haver i ſamme declamatoriſte Stiil afhandlet Grams 
Levnet fom J. Magnus, og ev det endelig den han bruger alleveg⸗ 


me. Torfæus (25) haver førend Schåning viiſt, at Gram er den 
Norſte Gram , Halfdans Sen, men han yttrer fig og med den 
- Mening, at Saxo haver maaffee blandet ham med hang Broder 


Lofde, fom virkelig regierede i Iylland; Dog Navnet og mane 
ge andre Omftændigheder ſynes at ftride herimod. Er den Svens 
fe Dag kommet 191 til Regieringen, ſom Schåning fætter i Ta⸗ 
bellen af fin Norſte Hiſtorie, da hav Gram kunnet (eve for den 
Saxiſte Odin, og Henrik altſaa ei været af den Odinianfe Slægt. ” 


Dog funde Henrik endda til Nod blive den Saxiſte Odins Son⸗ 


ne⸗Son, naar man fod den Saziffe Odin leve ned Fridleif 2 og 
Havar ; hang Son nemlig den Saxiſte Odins Son med Fro- 
de 2, og Vermund, og hang Son eller Den Saxiſte Odins Son⸗ 
ne⸗Son Henrik igien med Vermund og Oluf, hvilfen ſidſte -feves 
De med Dag i Sverrige. For at hielpe Ledderne noget maatte 
man da antage, at Gram og Henrik vare blevne dræbte i Be⸗ 


gyndelſen af Dags og Olufs Regimente. Imidlertid bliver det 


maaſtee ſlemt nok for Nors og deraf hængende Halfdan den Gam⸗ 
les og Borns keveride ſtyld at flytte Gram mn tilbage til 19i. Dog 
— | 7 har 
(25) Ser, p. 248 — 251.- Tr 


hav Hadding været -Grams Son, og han levet med Frode Frid- 
… fami, en Son af Dan Mykillati, (aa ſynes det af Gram mage 
have levet ved 19ĩ og noget Derefter. Hos J. Magnum (26) findes 
endnu, at Sigtrug ogſaa kaldtes Sigthun af nogle, at han var 
en Nepos af Gotbilas (maaffee Gothil as, det er Gothernes Gud, 


eller Regent), og hang Eftermand i Regieringen, og at hans. 
Guder i Upſal forfifrede ham om, at han aldrig Fuldt overvin⸗ 


des enten ved Jern eller Staal, men alene ved Guld ; At om 


hans Dotter Gro vare endda i Magni Tid nogle Federne Vers 


tilovers. Dette ſpnes at viſe, at Johannes "Magnus maae have 


havt noget andet for fig end Saxo alene, thi at han. haver Digtet - 


alt dette tilhobe, drifter jeg mig ikke til at ſige, i hvor flet Skri⸗ 
bent han end er, og hvor flet, jeg gierne tiſſtager, at han fætter 


Naugene fammen. Wed at betragte, at Saxo fader Gram drage 


ind i Gothia for at ſaappe Gro bort, faa beſtyrker det mig i:den 
Tanke, at Sigtrug og hang Far⸗Fader Gorhilas, om han og has 


ver. hedet faa, have regieret i Gotland, og ei i Sverige, hvis 


Kongers Folge man haver troværdigen. optegnet hos Snorro, og 


hvor. ingen Sigtrog eller Gothilas forekommer; og venteligen have 

De regieret i Of: Gotland, ſaafremt Scarin haver efter J. Magnus: 

(27) regieret i Veſt⸗Gotland, hoilket fr troligt, ſaafremt han 
"er Offians Swaran, thi.da Veſt⸗Gotland grændfer til Cattegattet, 
fan er Det troligere at dens Konge haver roveti Nordſoen, end. 
en af Of Gotland, ſom ligger inde ved Oſterſoen. Allerheldſt 
om det ev fandt, Kem J. Magnus beretter paa ſamme Sted, at 
Searin var beflægtet med den. Norſte Konge Svibdager, åg at de⸗ 
ves Lande grændfede ſammen , thi Dette gior Det troligt, at Sca. 


3 rin 


(26) L. 2. e. 5. p. $0. | u 
ON (27) L. 2. c. 7. i . i 


NE ON. å N - 109 


Grams 


Hiſtorie. 


Grams 
Hiſtorie. 


110 SE Æ. i. IN 
rin eller Swaren haver paa fit Irfte Tog ogſaa havt Norſte med 


ſig, og derved blevet ſaa meget des mere i Stand kil at udrette 
faa ſtore Ting i Irland, ſom Ofian ſtriver; Og herefter kunde 
man maaſtee og ſatte hvilfe Lande i Jorge Svibdeger havde re⸗ 


gieret over, nemlig venteligen Alfheim, eller nu værende Bas 


huslehn, og maaffee endda mere til, hoyere op i Landet. 


Har Gorhilas været den Saxiſte Odin, fom jeg har formoder i 
min Underføgning om Humble, (aa haver han vidft ikke regieret i 
Soerrige eller Gotland, og hans Sonne: Søn Siårug neppe ei 


heller. Vil man fætte den Sariſke Odin med Fridlei£ og Haver, 


ſaa kan hang Sonne⸗Son nok have levet med Gram, men neppe 


blive fin Farfaders Efterfolger i Regimentet. Men da fan Go- 
thilas ei have havt noget at beftile med en Danff Humble, Man 


maatte da og antage, at den Saxiſte Odin var kommet fra 


Sverrige, eller i det mindſte Det Svenſte Gotland, baade fordi 


J. Magnus fader Gothilas regiere i Sverrige, fan og fordi Nav⸗ 


net fely uden Foil figer faa meget ſom Gothernes As eller Gud. 
Men funde da deslettere fore did Den Beretning hos de Engelſte dl 


Skribenter, at Sceaf var kommet til Slesvig fra Scandinavien, 


… ler fra Skaane. Men faa ftore Forandringer Drifter jeg mig 


ikke til at giore alene pad faa, utilforladelig og nye en Skribent, 


fom J. Magnus hang Anſeelſe. Hvad derimod Giætningen af 
Svibdagers Rige i Alfheim angaager, Da bliver Den faa meget rigs 


” tigere, ſom Halfdan den Gamle og hang Sønner eyede endeel af 


Alfheim, og deres egentlige Land Ringerige egfaa regnedes til 
Atfheim, ſom Schöning beretter P. 102 i den 1 Tome af hans 


Norſte Hiſtorie. Altſaa er Svibdager kommet til at regiere i Alf⸗ 


heim, efterat han havde jaget Gram ud, og da forſt faaet Rige 


« . SE thi 


i Norge, og bleven Naboe af Syarin > eller vetsere af hans Rige, - 


| ” - ' | 
| VAN E X 111 
| thi Syaris mage da have været dod. Ved den Leilighed han jog Greme 
Craom ud fra Norge, har han maaſtee og faaet Veſt⸗Gotland, Vißorie. 
og fiden erobrede han Grams Rige i Jylland; Altſaa eyede han 
uoget hift og her i afle De tre Nordiſte Niger, men var fangt i” 
fra ikke Monark over Dem alle tre. Udi Den Sjyenfe Riim⸗Kro⸗ 
nike ſtager intet om Sigtrug og Gro, hvorfore J. Magnus kan el 
have ſigtet til Dem med De Vers i Faderne Sprog, og maae |" + ' 
derfore vel have havt andre. Meurfius (28) figer, at Sigtrug 
lerte af fin Afgud Vodan, at han fulde ei overvindes ved. Jern, 
og Dette har han efter Grams Vidnesbyrd (29) taget af Den ældre 
Svaningii ffrevne Hiſtorie. Imod den Meening, at Sigtrug har 
regieret i Gotland, ſtrider, at Saxo i Verſene lader. ham to 
gange kaldes de Svenſtes Konge, dog fan man og forklare Dette 
ſaaledes, at Forfatteren af diffe gamle Vers haver dog meent 
Gotherne, faafom de. ofte, fra og til, frode under de Svenſte. 
3 Flateyar Bog Col. 9 ſiges Halfdan at have Dræbt Sigtrug i Aus 
ſturveg, forſtaaes nu herved det Svenſte Gotland, faa er dette 
et nyt Bevis for den Mening, at Norſte og Islendere kaldte 
Soerrige og Gotland undertiden efter after. Det er og at mær: 
fe, at Det lader dog, fom Saxo (30) felv fader Skiold overleve 
baade Sigirug og Svarin, og aitſaa Gram forrette mange af fine 
Helte⸗Gierninger, imedens Skiold endda levede, hvorfore J. Mag- 
nus gierne ved en Indaction fan have fluttet af Saxo, at Skiold 
lod ved Geſandtere frie for Gram til Gro; Men det markeligſte her⸗ 
»eved er, at J. Magnus (31) vidner, at den fom Gro var forlovet 
med, var en Broder af Den Sinffe Kong Sumble, og en meget 
tapper 


(8) Col, g. 
(29) Ib. not, b. > 
(30) P. 8. 

; (31) L, 2. e. $. 


Grams 


lm ] — 


ES TT EEK EN øm We 


tapper og ædel Hat, da Saxo (32) derimod ſiger, ar hun var 


iførte, forlovet med en Gigas, hvorved det er klart, at han paa de fleſte 


jeg ikke, men det forſte ſynes at ſtride imod Gro's egne Ord. hos 


Stader forſtager en Joter, Jette eller Jotun, hvad man vil 


falde Dem; Og da Joter boede pan de Tider endda uden al Toil 
i Finland, fag tiener Dette ei lidet til at beſtyrke J. Magni Berets 


ning, og at viſe, at man ei bor beſtylde ham for af have digtet, 


i det mindfte allevegne, i den gamle Hiſtorie. Og herved bliver 
Det og faa meget desbegribeligere, hvi Gram fiden paaforte Samb- 
le Krig (33). Vil man antage, at Sumble haver vegieret i 
Fyen, faa er Det vel ikke faa gandſte vidſt, at Joter have endda 


paa de Tider boet udi Fyen, ſom Det er om Finland, men dog 


er Det troeligt, baade fordi det ligger Iylland eller Jotland ſaa 
næv, hvothen i Det mindſte i Dets nordre Deel ingen Gother vare 
endnu komne over fra Sieland med Dan Mykillati, faa og fordi 
Fyens og de andre Danſte Hers Beboere havde fra gammel Tid 
været Joter, og maaſkee Sxiolds Gother endda ci faaet Tid nok .- 


rtilovers, at fordunkle Det Jotiſte Navn der, allerheldſt Fyen 


ſynes fra Sriold af indtil den Tid ei ſtedſe at have ſtaget under 
Leyre Konger. Langebec (34) anmarker meget vel, at Gram 
betyder. endnu paa Danſk, at være vreed, fortrydelig paa cen, 
og paa Islandſt forrigfuld, hvoraf; endnu komme de Danſte 
Ord, at græme, Græmelfe. Den ſtrevne Danſte Hiſtorie paa 

Tydft i Folio vil, at Sitrug felv havde forlovet fin Dotter med" 
en Gothiſt Kiæmpe, ſom tiente ved hans Hof, for hans Tapper⸗ 
heds fod; Hvorfra Den haver alle diſſe Omſtandigheder, veed 


Saxo 
(32) P, 6. 


(33) Saxo p. 8. 
(34) Ser, t, I, p. 150. 


—… forlovede hende med ham. Derſom SiArug ihielſlaget af Gram, 


— — F 


- R 


BIN | 113 


"Saxo P, 6: Confpicor invifum Regi veniſſe Cigantem, og da Saxo 
. gige Denne Frier tif en Jette, faa ſtemmer Det ogſaa mere overs 
rens med alle vore gamle Sågurs Beretninger i lige Tilfælde, at 


Kongen ei vilde give fin Docter til ſaadan en, end at han ſelv 


ér den ſamme Siryg, ſom efter Edde og Fundinn Noregs blev 


ihielſſaget af Den Norſte Kong Halfdan, Grams Gader, ſaa 
maae man tilſtaae, at Saxo herudi haver vildfaret, men derfore 
fan. det ovrige vel have tildraget fig imellem ham og Gro, thi 


Saxo vidner udtrykkelig i; åt han ægtede Gro; J Verſene hos 


: Saxo P, 7 ſiger Beſſus oq: Gram regit agmen, og fiden P, 8 Gram 


rimeligt, at Folk i faadanne Omftændigheder faa ſtrax kunde 


ferus clavæ.gerulus beatæ, paa hvilket ſidſte Sted Gram dog maae 


tages i Den almindelige Meening af en Konge, thi Det var Halé- 


dan, ſom dræbte Sigtryg i Eenekamp, Og dette viſet at diſſe 
Gange ti ere giorde af Gram x. felv, men af en ſenere Poet i 
deres Navn, hvorvel derfore meget gamle. Desuden er der ikke 


giore Vers, heldſt faa ofte og fan mange Folk, thi at det er 
fkeet undertiden, kan ikke nægtes, men da er Det ſteet af ret ſtore 
og fodde Poeter. Da og i diſſe Vers omtales, af Gram dræbte 


Grams i 


Hiſtorie. 


fin Fiende med en Guld⸗Kolle, fan indſeer vel enhver, at dette. i 


er en Poetiſt Digt, og opfundet længe efter Grams Tid. Dog 


Fulde jeg ikke troe, at diſſe Vers om Gram, fom Saxo fjer har 


oderſat, ei vare ældre end fra Oluf den Helliges Sid,” thi da le⸗ 


vede Poeten Ottar, af hvilken i Cadice Wormiano P. 342 og 343 
anføres Stykker af Vers om nogle af Halfdans Sonner, og ders 
iblant en Gram ; Thi Der. anføres ogſaa Stykker af Vers om 


dem af Marcus, (maaffee Den ſom fevede i Erik Eyegodes Tid), 
| af Eyvindur,, (maaffee Skaldsfpiller under Hagen Adelſten), af 


O 


Syvende Del P Glumr, | 


14 E- um W — 
Grams -Glumr, maaftee Geirs Sen under Harald Grafell), af zeefr, 
korte, "(under Harald Haardraade), og at Halftodr, (maaſkee Halfro- 
"der Vandraade Skald under Oluf Trygve on), og heraf kunde 
—" man jo ſlutte, at nogen af diſſe kunde ligeſaavel have giort dem, 
fiden De befiunge Halfdan: Sonner; Desuden taler Thiodolfur, 
ſoin levede under Harald Herfeger, alerede om Gram, og endelig 
ære Verſene hos Saxo, ſaavidt man kan flufte af hang Overſet⸗ 
telſe, af en gandſte anden Beſtaffenhed, end nogen af diſſe Poe⸗ 
ters, og ſynes at være ældre, maaſtee fra det 6 eller 7 Sacullo. 
Saxo haver eilers ikke allevegne forſtaaet fin Original, thi P. 7 
fader han Gram ſige: A grip miflus, og gior ſaaledes Grip til en 
Perſon, der falder ned af Skyerne, og ikke fremkommer hoerken 
for eller ſiden, faa jeg tor vedde pan, at herved ſigtes til Det 
gamle: Nordiſte Ord Grip 5: Clenodier, faa at Meningen bliver 
denne; at han ved Foreringer vil vinde Gro's Yndeft, hoilket 
oogſaa paffer fig paa hans Fader Halfdan, da han i denne Begiven⸗ 
…— hed ihieflog Sigtryg med en Guld⸗Kolle, det ev, fit hans Vole 
ed Gaver paa fin Side. Mærkeligt er det, at Gram hos Saxo HE 
P. 7 ſiger: Regum colla pørentium Vidrici toties perdomui manu, 
thi dette viſer, at mange af Grams Bedriſter ere ei komne til os. 
Naar Gram der ſiger: Ne timeas rabidi Germanum, Virgo, G) 
” gantis, faa hav han vel Henſigt til Ero's forrige Ord: Ne veni· 
entis Confpicer audax Agmina fratris, og da ſees heraf, at pa- 
,rwis ei bov fættes i Stadet for frattis; Igientagelfen af Ne ſynes i 
åt vife denne Henſigt, men Man maae da tilſtaae, at Saxo har 
fadet Gro udtrykke fig paa en tvetydig Maade, thi ved hendes 
.…— Did fan ligeſaa got forſtaaes hendes egen Broder, ſom Kiem- 
pens Broder. Bed noye at eftertænke diſſe tvende Siader, er 
jes este pan den Mening, at de juſt ikke beonſe/ at Kicempen 
2 har 


…… SR FS SR | 21 


maatte være en Broder af Kiæmpen eller af Jetten, hvorſore og 
Gram ved fine Ord vil troſte hende, og forſikre hende om at han 


ei er Kiæmpens Broder, hvorfore han legger til: Me neqve 


conringuum pallear eſſe fibi. Mon J. Magnus har af Dette taget 


Anledning til, at tillegge Kiempen en Broder, og felv ſluttet 


" fig til, at Sumble var hans. Broder? hvilket ſidſte var | Jan Fald 


en alt for driftig Giætning af fam, 


Om ovenmældte revne tydffe Kronike figer , at Rosrii 


Dotter, ſom ægtede Gram, hedde Nanna; Men har hev uden Til 


blandet ind Hothers Nanna, Gevars Dotter; At de Svenſte og: 


Gother overgave fig til: Svibdager, Konge i Norge, ſom havde; 


Grams Soſter til ægte, imedens Gram var i Danmark, (hvilket 


ſtrider imod Saxo, og andre vove gamle Beretninger); At Grams 


Dotter, ſom Svibdager, efter hans Sigende, ægttde, var en 
Dodtter af Gro, (hvilket vel kun er en Giætning, men fan bes 
ſtaae med hans Mening, at Gram var Skiolds Son, og regie⸗ 
rede 14 Aar med Faderen, og 14 Aar efte ham); At Ssxo 


ſiger, at Gram bleo ihielſlaget i Norge, (hvilket Dog Saxo Pig 
ei egentlig figer, men fun at Gram angreb den Norſte Kong; 


Svibdager, faa at Slaget Derfore gierne kan være ſteet i Dans 


matt, hvor Svibdager ſynes at have giort Indfald, fiden han. 


… tøvede Grams Soſter og Dotter), at andre fige at. Gram blev 


rer Mag 


flaget ved Hadersleb i Gram Herred, og endelig at Gram forte 


mange Krige med Saxer og Jyder, (Hvilber ſidſte han altſam⸗ 
men har taget af Suffrido Petro P. 323 — 326). Dag, ligeledes 


ar Son af Halfdan den Gamle, og Broder til Gram, (med 


Ba, 10005 mindre 


, 
- æ 


ME, havt en. Broder, men at Prindfeffen haver af Skrak Over Grams 
den fæle Dragt, Gram havde ifort fig, ſluttet fig til, at han. Hittorie· 


. W> 


RER ” 
.… Grams mindre den Giætning ffulde være vigtig, hvorom mere ſiden, at" . 
Hittorie. der havde værer paa adffilce Tider tvende Halfdan Gamle), har 
— og havt at beftille med de Danſke, thi i Codice Wormisno af. 
- Edda P. 344 ſynger Poeten Grani; Doglingerne finge Ørams 
Afkom, at drikke Danſtt Blod, (med mindre herved kan ſigtes 
til ſenere Norſte Konger, foni ved Herald Herfager flammede fra 
Dag, thi denne Grani levede ved 1047, ſom fan fees af Snorro 
T. 2. P. 93, og Schöning T. 1. P. 186. N. 28 af Arnæ Manus 
ſcripter i Folio, og ſom fører Den Titul: Loci commupes rerum: 
Danicarum per Regum nomina fafder-Sumble Humble, maaſtee 
efter blot Formodning. Jeg har ikke kunnet Comme efter For⸗ 
fatterens Navn; Men foran ſtaaer den 23de Maji 1616, DØ - 
Skriftet venteligen enten er begyndt eller fuldende Det er meeſt 
udſtrevet af bekiendte Okribentere, Saxo, Crauizins, og det uden 

mindſte Critique. Denne Hiſtorie ſlutter med 1592. 


omme 
q 





— — 


6. SVIBDAGER, 


I S= (1) bevetter, at Grams Sonner Guthorm, fov af Gro, 
og Hading, fod af Signe, bleve ved Deres Bofters Fader 
Brache førte fra Danmark til Sverrige efter deres Faders Dad: 
hvoraf jeg futter, ar de endnu ei have været fuldvoxne, hviſket 

er tydelige om Hading,… og dette Fan være Aarſagen hvi Iélæn« 
derne rive om Gram og hans forfte 8 Brodre, at de ingen Af⸗ 
kom efterlode fig, allerheldft De aldrig komme tilbage til Norge 
igien J og Guthorm flet ingen Afkom ferien, fig, ſom Des. lader, 

< ' ed 


6) . 9 8 TO og 12. 


IN IN 117 


og Hading ikkun cen Dotter; At Svibdager efter Grams Dod Svibdøgers ' 


blev mægtigere ved det Danfe og Svenſte Herredomme, (hvil⸗Hiſtorie. 


Pet ei bor udſtræakkes, lige faa lidet ſom Norge, til begge Riger 
i Den Forfatning De nu ere, men Derved kun forſtaaes de Deele 
Gram havde, nemlig noget af Iylland udi Danmark, og Veſt⸗ 
Gotland i Sverrige); og endelig at Svibdager efter jævnlige Ans 
modninger af fin Dronning kaldte Guthorm, hendes Broder, 
tilbage fra fin Landflygtighed, og fatte ham over de Danſke, 
imod Lofte at give Skat. (Dette kan vel og forholde fig rigtig, 
naar fun altid betragtes, gt Guthorm fif ei mere end hvad hans 


"Fader Gram havde befiddet af Danmark, og hvad Svibdager da + 


ſelo beſad; Af de Ord, at Guthorm var Broder til Svibdagers 


Dronning, fan ei med Vished fluttes at De havde Moder fams 
men, thi de vare Dog Sødffende, fiden de havde fælles Faders 


Allerheldſt Saxo legger til, at Hading foredrog fin Faders Hævn 


for den tilbudne Vetgierning, hvoraf man maae flutte, at Svibda- 


ger hår tiibudet ham Rige i Danmark paa famme Vilkaar fon 


Gurhorm, og at Dronningen ogſaa har talet got for ham, og 


| Hading og Guthorm havde dog forfiællige Modre, Ennne altſaa 
ei begge have været hendes fuld-Brodre). Han fortæller videre; 
at Hading foredrog at hævne fin Fader, for at nyde Velgier⸗ 
ning af fin Fiende, og at han, efter adfillige Bedrifter, vendte 
tilbage til Soerrige, traf Svibdager med en ſtor Flode ved Gul⸗ 
Jand, angreb, "overvandt og ihielſlog ham, og ſaaledes hævnede 


bande Fader og Broder ;. Af hvile ſidſte Ord man maae flute, 


tt Svibdager haver og omkommet Guthorm, - 


Men ved alt dette moder en flor Banfelighed, thi Edda øg 


Fandian "Noregs lade Gram og hans 8 Brod blive i en Strid, 


i P 3 7 ” og 
LJ * Pi 
. Å 
- . - 
⸗ 


kd 


BELLE We BB EN 
Svibdegere og ingen Born efterlade fig. Men da Graeme Born ſynes altre . 


Hiſtorie. 


at have apholdt fig i Sverrige og Danmark, fag er Det vel mue⸗ 


ligt, at De ingen Efterretning have havt om dem, Da begge diſſe 


Skrifter ere ſtrevne i Norge og paa Island; Vel mueligt, at 


ingen af Grams Brødre have efterladt fig Born, og at bemeld⸗ 


te Skribenter have Derved des lettere kunnet tænke det ſamme om 
Gram. Erici Kronike (2) figer alene, at Hadding dræbte Svib- 


J deger for at hævne fin Fader, -men jeg holder dog for, at det er 


firere at følge Saxo, baade fom ældre; faa og fordi man ellers 


ikke veed hvor Guthorm blev af. Den Plattydſte Saxo gior og 
Swybdager paa Faders Side til en Danſt, og paa Moders til 
en Norſt, og ſiger at han fordrev fin egen Fader fra Norge: 
hvilet uden Toil er giort af Gram, ſom var hans Soiger⸗Fader. 


Deette og førhen anførte Vidnesbyrd bevæge mig: til at troe, at 
denne Svibdager maaffee virkeligen haver været én Dang, der 


forft haver eyet et lidet Rige, venteligen i Iylland, ſiden indta⸗ 
get Grams Rige i Norge, og faa videre; Maaſtee han pan fin 
Moders Vegne haver havbt et Slags Paaſtand Dertil.  Riims- 


Kroniken gior Swibderger til en Son af Gram, og at han der⸗ 


ved forſtaaer en. virkelig Son, fan fees deraf, at han Port efter 
udgiver Guttorm og Halfdan for hang Halv⸗Brodre. Geysmer 


—— figer Det famme om Swibdagers Slagt ſom den Plattydſte Saxo. 


Vv 


(3). Det fader at n. 7 ei regner Sviibdsghær iblant vore Kon⸗ 


ger, thi: den lader Gram drage imod ham og ihielſlaaes Der (i: 


. Borge, ſom det ſynes); Siger faa, at Swiibdsghær uddrev af. 


Norge fin egen Fader, ſom var Konge der, og regierede & hans 

Sted; og drog derpaa ind i Danmark at regiere, men blev 

PEEL . ” ' bræbt 
(2) P.rso, J 
J Hos Langebec t. 3, ꝑ. aso. 


Ht Rå BR ng 
Dræbt af Heddigg. Dog herudi er det ſikkerſt at hofte fig til Svibdeger, 


Ssxo og De flere. N. 9 haver ellers og udelade ham blant vore Siftorie, | 


Konger, n. 11 ligeledes, Og n, 13 og 19 ogſaa; Ci.at tale om 

. 1,20, faa og Svend Asgélen, da Diffe have danſte andre 
Konge⸗ Liſter end Saxo, Dog beſtyrker Dette meget Torfæi Mees 

— ning, dt han ei ber regnes til vore rette Konger. Petrus Olai - 

(4) hav og en Hoben at beſtille med, at-Gurrorm og Svibdager 

— vare Brødre, og Hadding hané Halvbroder. Hvad J. Magnus 

(5) hav om Sibdager, ſom han falder ham, Det har jeg næften 
altſammen forhen anfort under Gram, nu vil jeg alene. fige, at 
han tager atting lige efter Bogſtaven, og udgiver ham for eenefte 
— Derfter over alle 3 Nordiſke Riger. 


J Suffridus (6) vil, at Svibdager haver havt Saxer, rift | 
og Phinner til Hielp, men det er ikke raadeligt, herudi at bige, 
. fra Saxo, da Norſte og Sager kunde være nok til at overvinde 
Gram. Meurlus (7) vil fun tage Det Saxo ſiger, at Hadding 
- hævnede fin. Broder, for at han hævnede hans Stam. Lazius 
(6) udelader baade Svibdager og Guthorm iblont vore "Konger, 
hyvoraf man fnarvrt ffulde ſlutte, at han havde havt nogen anden 
at gane efter, end Saxo, Torfæus (9) forfafter rent denne Svib 
dager, fiden hverken Norſte Skribenter kiende ham, ey heller | 
. Gariffe kiende noget til Henrik; Men mig ſynes, at da faa: 

— mange SÉrifter ere bortkomne, og Da dette gager faa langt til 
boge Liden, man da juſt ikke kan troe, at Norſte og Islandſte 


Ski 
(4) Hos Lang. t. I. p. 78 


(5) F. 85 os 86 1208. |. - NE ENE 


CO 32 | i 
(7) Col, 10, . ” . N . ; 7” 
(8) P. 646. i — J 
(9) Ser, p. 252. FEE 


oo BR OT. 
' Stibdogere Skribenter have havt til Punkt og Prikke Efterretninger om ·alt 
Hiſtort. hvad der haver tildraget figi Danmark, og endelig da jeg fore 
.— hen haver viiſt, at Gram, med hoilken Svibdager krigede, haver. 
havt et Rige udi Iylland; Saa maae heraf følge, at man ei 
faa fles hen bor: forfafte , Hvad Saxo fortæller om Svibdager , 
. men ſnarer troer , at han haver et Stad herſtet i Danmark, 
ES hvilket haver forfort Saxo til, at giore ham efter fin Hypotheſe 
il Konge over det hele. Schöning (10) er derfore ogfaa langt 
ifra, at forfafte, hvad Saxo fortæller om ham, og lader ham 
beherſte udi Danmark de ſamme Lande, fom Gram. Han fors - 
moder og, at han haver været af Orhins Efrerfommere udi det 
Tronhiemſte eller paa Helgeland, allerheldſt man finder Odin udi 
Langfedgatal, at have got en Son ved) Navn Svipdag, fra hvil⸗ 
ken denne Svibdager Ean have ſtammet, allerheldſt den Odinian⸗ 
fle Slegte⸗Linie udi Norge er meget ufuldftændig. "Syvdrved 
jeg dog mage anmarke, at den, Svipdsg, ſom i Edds ſtanmimer 
fra Odin, har efter Anſeende været en Saxer, fiden hang Fors 
- fædre vegierede der, og levet omtrent 200 Aar efter Gram, hvad 
enten man vil antage Voden der, for vor fidfte Odin, eller og ans - 
fee hans for den Sarifte, efterdi Svipdeg Kal have været en Fars 
Broder af den beromte Hengiſt, fom 449 forte Saxerne over 
til Britannien, men derimod i Langfedgatal hos Verelium i No- : 
terne til Hervarar S. P. 44 udgives rigtig nok, ſom Sehöning ſtri 
ver, for en Son af Odin felv, og legges til, at Svia Rige har 
Navn efter ham. Men fom han paa intet ander Sitæd nævnes, 
ér han mig meget mistænkelig, allerheldſt han ei opregnes i Edda . 
iblant Odins Sønner. Endelig mener Schåning, at denne Svib- 
deger haver været tt Dove for de pan de Tider fra de Bronhiemfte 
og 
- —— 10). T. I. 2. 169. 175, 19x. 





EP. 


BOSE HE ENE 123 


og Nordenfieldffe Kanter udvandrende Folke⸗Socerme, hvilke 
under Saxers og Frankers Navn da foruroligede Haver; Og 
tilſtaaer jeg gierne, at Norſke have forøget diſſes Antal, men de 


egentlige Franker boede dog paa de Tider udi Stift Bremen, og 
Saxer paa den Cimbriſke Cherſoneſo, og det ſtorſte Tilſtod af 


Norfſte fynes de at have faaet fra det Sondenfieldike ved Hefden 
— ben Gamles Sonner. Ramus (11) mener, at Svibdager haver 
enten været den, ſom lebede med Hengiſt, eller og en Son af Se- 


ming, eller Sonm · Sen af Odin, hwilket ſidſte dog kun ev en 


pur Bormobning uden mindfte Grund. 





7. GuUTTOM. 
— 


(Ga ſtor Deel af hvad der fan ſiges om denne Konge, hav 
jeg alerede anført under Svibdøger, Erici Kronike (1) 





nævner ham aldeles ikke, faa og Cornerus (2), ligeledes N. 7, 


11, ſom gane baade ham, Gram og Svibdager forbi, N. 13 og 
17, ei at tale om 19 og 20,. om Svend Aageſen, og om Islan⸗ 


Svibdagers 
Hiſtorie. 


derne, ſaa at man-derfore haher Aarſag nok at udelade ham 


iblant de rette Danſte Konger. Men da Saxo dog faa omftæns 
delig fortæller ggget om ham, og tilligemed faa mange flere giore 
ham tilen Son af Gram, faa bliver det dog rimeligt, at han 
… haver befiddet Den Deel af. Jylland, form hans Fader Gram eyes 
de. Hoorimod Svibdager ſynes felv at have befidder Veſt om 
Syvende Deel. Q — ei 
(11) Norv, ant, p.· 26, NERE 
(1) P. 190. — 
(2) Col. 476, RO BES 


122 re ä HAR 


… Guttorms ti eg Oftgotland, hvilket beſtyrkes ved det Saxo lader hans 
Siſtorie. kom here udi Sverrige. Petras Olsi (3) ſiger, at Gutiorm uds | 


” 


, have angrebet Jpderne, for at hævne Svibdager paa: Hading, 


gives af nogle for Konge, men af andre ei for Konge, faafom 


han fod under Svibdag, og maaͤtte give ham Skat. Lazins (4) 
fordigaaer Gurhorm, ligeſaavel ſom Svibdager,  Torfæus (5) 


ſiger fort og got, at Gurhorm aldrig har baaret det Danfle 
Scepier; Schöning (6) derimod antager, og uden Toil rigtig 
nok, med Saxo, at Guttorm blev af Svibdager giort til Jarl efter 
Stadtholder oder den Deel af Danmark, ſom Gram havde bes 
ſiddet. Den ſtrevne Dane Kronike pan Tydf i Folio beretter, 


at Svilidager beholdt noget af Danmark for fig, og gav Reſten 


til Guihorm, fom , imedens Svibdsøger var i Norge, ſogte at 
indtage hans Deel, men blev derover ibidflaget af ham, (hvil⸗ 
ket ſidſte jeg forhen hæver paa Grund af nogle Ord hos Saxo an⸗ 
ſeet for rigtig, men det ovrige er nof dannet i Skribentens egen 
Oierne, hvorvel ikke urimeligt), og at Svibdager tilligemed Gu 
torm regierede i 10 Aar, (hvilfen Tid bor efter mine Tanker fors 
lenges til nogle og tyve, ſaafremt Hadding var fun 1 Aar da 


hans Fader dode, og har virkeligen giort endeel af de mange | 


Bedrifter, ſom Saxo tillegger ham, allerheldſt Hading maat ale⸗ 
rede have været noget voxen, da Svibdeger hos Saxo P. 10 tit⸗ 
bod ham ſin Faders Rige, forend han ſatte hans Broder Gut- 
torm did ind. Vil man antage, at Gram er omtrent dod Aar 


210 eller noget derefter, faa fan man troe, at-Svibdager er dod 


vmtrent Zar 235, og Da tillader Liden at troe, at Saxerne 


/ og 
— (3) P. 78. 
i (4) P. 646. EN . 

£5) Ser, p. 2423. . |. 

(6) T. 1. p. 169. 


h 


thorm. Torfæus (2) forfafter ham, fordi Jolenderne ei regne - 


— ” i . 
« 8 J 
J M . ” 
e ” 6 
002 123 


ga de deroder have kaldet Den Mykillti til Help, ſom man, 


i Fald ham er dod Aar. 240, Da let fan tillegge 3 Aars Regie 
ting over hele Danmark ; .Og. herover trode jeg ſnarere, at 
Granr er dod ved pas Mar 210, end 230, ſaaſom efter Den ſidſte 
Regning maae Svibdager have overlevet Den Mykillsti, udi hvis 
allerſidſte Leveaar det neppe fader fig giore, at fætte ſaa mægtig 


en Konge i Danmar, ſom Svibdeger dog har været. 
SS SS SS SS FS ES — — ———— 


8. HADDING, 
J 


Guttorme ” 


83 (1) gior denne Hadding til en Søn af Gram med Signe, 


og fader ham opfodes i Sverrige tilligemed fin Broder Gu- 


ham iblant De rette Danſte Konger, og ſom han finder adffillige 


. af det Navn Hadding iblant de Haddingdalſte og Thelamarkiſte 


LN 


Konger, ja endog 3 efter hinanden af det Navn, Son efter Fa⸗ 


Der, og af Deres Afkom den bekiendte Helge Haddiagiaſxate, ſaa 


figer han ikke at ville være imod, om man tilſkriver nogen af 
dem endeel af det Saxo tillegger fig Hadding, thi hvad ſom ans 


i. 


gaaer Odin maae hore til andre Tider; Den Viſe Haddings 


Dronning Ragnhild ſiunger hos Saxo P. 1g tillegges ogſaa udi 


ädda Skade, Niords Huſtrue; En Hunding haver og efter Js⸗ 
landerne levet med en Hadding, og ev bleven (laget ihiel af Helge 


Hundingsbane, en Broder af Sigurd Fofnisbane, og heraf, ſaa 


og af Det Saxo lader Hadding flye if Helſ ingeland, flutter Tor- 
tag 2 fæus, 


Cs) P. 9. 
(2) Ser, p. 253 — 354. 263, VA , 


Led 


1247 


Haddings 
Hiſtorie. 


fæus, at Hadding haver levet Regner Lodbroe nærmere and Oda. 
Og hvad Hundings: Dodsmaade hos Saxo angager, Da fortæller 


Snorro den om Fiolner: Og-heraf mener Torfæus, at det er 
klart, at Saxo er"ved et morkt Rygte om Norffe Tildragelſer, 


. ng ved Navnene af Skiold, Gram og Hadding, dér vare ved et 


nar Slagtſtabs · Baand foreenede ſammen, bleven leder i Vild⸗ 


farelſe. > Schåning .(3) mener. og ſom Torfæus , at Saxo haver 


giort fin Danffe Hadding af en Norſt Hadging, Konge i Hads 


diugdalen, og falder han da paa Den, fom hån felv falder Had- 


ding 4., og med hoilken fulgte den beromte Helt Helge Haddin- 


gis.Skate, det er de Haddingers Kiempe, en Søn af, den Nor⸗ 


ſte Kong Hiorvard, og mener han fremdeles at denne Hadding kan 


have. været en Soſter⸗ eller Sviger⸗Son af Gram, og Saxo ders 
ved bleven ledet i Vildfarelfe, og giort ham til en. Son, aller⸗ 
heldſt man haver Exempler paa, at de Gamle kaldte ſaadanne 


Sonner. Wel mueligt derfore at Hadding haver; tilegner. fig 


Grams Eyendeele i Danmark, og giort fig frem for andre bes 
kiendt paa de Kanter, og det maaſkee i Sælffab af fin Fader . 
Nogae, hvorom han lover at handle ved en anden Leilighed, men 


ſom endnu ikke er ſteet. Udi Tabellen ſynes han at ſæite denne 


ſom den Saxiſke Odin f(evedefpaa de Tider, faa kan "Det gierne 


. . . 
— Son 


Hadding ved Aar 230, altſaa falder Tiden vel nok ind. Og 


være, at Saxo haver. fort en Odin ind udi fin Haddings Hiſtorie, 
fordi han havde hort, at en Odin levede med en Hadding, hvor⸗ 
vel en Deel af det Saxo fortæller om Odin udi Haddings Hiſtorie 


ſynes at henhore til Odin ſom Gud, og ſom en der aabenbarede 
fig, men det meefte vedkommer ham dog ſom Menneſte. Men. 


vil man med Saxo antage, at. Haddiog virkelig haver værer en 


(3) T. 14 Pe 174. 


RE n ENE 


e 
mm dk ae amet RR 


— — — — — — 


— — — — — — 


EA Øg BNI Lr mag" 8 


Son af Gram, faa fan han og gierne have levet med den Sari⸗ hedaing⸗ 


. fle Odin, allerheldſt, derſom han er fod af Signe, thi faa mage Hiſtorie. 
"han have været ganſte ung, Da Faderen blev dræbt. Vel fandt, 


at Saxo (4) ei tænfer paa den Saxiſte Othin, men udtrykkelig . 


"nævner Den Upfalfe, hvorved. han forſtaaer vor ſidſte Othin, 


hvilket fees deraf at han lader ham boe i Upfal, og nævner Bys. 
zantium >: Asgard, Friggs, hans Huſtrue, og Mit-Orhin, ſom 
blev dræbe i Fyen, ved hoilket fidfte uden Tvil figtes til den Sas 
xiſte Odin; Men Dette gier han alene, fordi han haver henføre 
altſammen til cen Othin, og da han gior fine Konger faa gamle, 


og fætter Hadding længe for Chriſti Fodſel, og han havde hørt 


at Ochin fevede og for Chriſti Fodſel, ſom vor fidfte virkelig giorde, -. 


— N — — — 


— — 


— — — — —— — — — — — — 


faa ev Det ingen Under, at han her maatte tænfe paa vor Orhin, 
Men at han dog fely haver havt er morkt Rygte om mere end een 
Othin udi Haddings Tid, en ſom levede med ham, og en ſom maae 


" have fever fænge tilforn, og været dod i Haddings Tid, og udviſt gud⸗ 
dommelig Beffiærmelfe imod ham, kan fees deraf; At han (5) la⸗ 


Der en gammel Mand med eet Oye, (og hvo kiender ej Orhin her 
igien), komme til ham, og hielpe ham, og ſiden efter lege ham, 
og føre ham paa en Heft over Havet; fan og ſpaae ham hang til⸗ 


kommende Stiæbne forud ; at han vidner, at tvende gamle og 
frallede Mand vifte fig om Natten, Den ene paa de Danſtes, og 


Den anden paa de Svenſtes Side, (af hvilke Orhin viſt maae 
have været den ene, og Thor eller Freyr den anden); At han fas. 
der Hadding ofre til Guden Faõ, (og da ny Frö eller Freyr-vag. : 


iGalſtab med Orhin, og det er venteligt, at han farft er bleven 
Gud efter fin Dod ſaa viſer dette ogſaa, at Hadding paver le⸗ 


Q3 F vet 


& P, 13. 
2 P. 12. 5. 16. 17. 


NV. se 


| 26 . I ØR ENE ” 
Heddinge vet efter en Orhin); Og at han lader ham udi Levende Bive fare 
Hiſtorie. ned til Valhalla, (hvoraf folger, at Cærdommen om den. mang 
7 have været vel faftfat udi Haddinge Tid, førend Eftertiden bar | 
fundet falde paa at fade ham beſoge Valhalla); Og tale med 
en gammel Mand, ſom lærte ham en uye Maade at fætte Krigs å 
hære i Orden pan, og ſpaaede ham hans Sfiæbne, (hvor man 
atter kiender Orhin igien). Hertil kan ogſaa legges, at Hart- 
grepa, FHaddiugs Foſter Soſter, ſom var af Jotiſt Æt, brugte 
Runer (6), og at Det er rimeligt, at der er nogen Tid bortgaaet 
, "efter Othin, ſom forte Runerne ind, inden de bleve nogenlunde 
bekiendte i Norden. Man feer elers af det nyelig anforte hos 
Schåning, at han ikke vil med Torfæo fløtte Hadding ned til Siꝛ· 
gurd Fofnesbenes Tid, fordi en Hunding da levede; Thi der 
kunne jo paa adffilte Tider have levet mange af famme Navn. 
Efter alt Dette holder jeg for, at det befte bliver af froe, at. der - 
udi et: Stykke af Iylland haver, da den Saxiſte Odin levede, 
regieret en Hadding, en Son af Gram, thi naar Sehöning vil 
troe Saxo Derudi; at Guttorm haver været en Son af Gram, fag 
feer jeg intet, der kan hindre en fra at antage, at Hadding og 
haver været en Son af Gram, allerheldſt Saxo fag neye beſtem⸗ 
mer hvers Moder, hvortil kommer, at faft alle vore KongesLifter 
" have Hadding, og at mange regne ham iblant vore berommeligſte 
Konger. Naar jeg betænfer, at Saxo (7) ſiger, at Grams Son: 
— per bleve opfodde udi Sverrige afde Gigantes; Vegnopht og Haph- 
— li, fort tilligemed fulde forfoaredem, og derhos overveyer, at Gis 
gantes, Jetter, Joter ere det ſamme, faa befræfter Det mig i 
Den Venlns, at Gram var en Sen af Halfdan Den Gamle, thi 
| han 
É. (6) Sexo p, II, J 
07) P. 5. 


REN, m Wo | 227 


han og hele Silægt flammede fra Joterne i Finland ved Nor, og Haddings ” 
paa den Tid Gram fevede, ja fænge efter, boede endda Joterne Hiſtoric. 


overalt adfpredde i Norden; Saa længe varede Det, inden Go⸗ 
therne, Odins Folge, kunde rent fortrænge dem. Da jeg ſiden 
gal viſe, at meget af det Saxo fortæller om Frode 3 Fredegode, 
heldft om hvad der haver hendet i hans Ungdom, horer til 
Frode 3 Fridſame, faa ev jeg af de Tanker, at den Brarhe, ſom 
Saxo nævner P. 9, og den Brac eller Bracus han anfører P. 81 og 


83; fom ægtede Craca, Moder til Erik den WVeltalende, efter 
hendes forfte Mands Regners Dod, ere cen og Den ſamme Pers 


fon, thi Brache levede med Hadding , og Hadding med Frode 
Fridfame. 


Alt hvad Saxo har om Haddinge Handeler med Harchgrepa ; 
om hans Krige. udi Øfterlandene, ved hvilken Leilighed han nævs 


ner Helleſponten, hvorved jeg paa et andet Stad (8) haver vii, 
at Udlobet af Duna bør forftaaeg; Om hang Feyde med Svib- 


” dager, Om Krigene med Asmund Svibdagers Son, og Ufo As. 
mundi Gøn, begge Konger i SBerrige, hvorved maae agtes, 


at da jeg har lagt Grams og Svibdagers Rige ikke i det egentlige 


Giverrige, men udi Veſt Gotland, fan maae og Asmundi og 
Uffonis Niger ſoges der; Kort fagt, alt hvad Saxo fra P. 10 til 


P, 19 fortæller om Hadding , vedkommer efter mine Tanker 


" Grams Son, og haver tildraget fig udi hans Tid, naar undta⸗ 
ges hvad han forteller om Othin, ſom Menneffe, hvilket henhorer 
"MI vor ſidſte Othin, der levede længe for Hadding; Imidlertid 


” haver han henfort det til Haddings Tid, fordi han havde hort, 
É SE . i | | at 


(2) Philalethi Saml. T. xp 273 276. 


n 128 EN CR ENS 
Haddings at Hadding levede meden Oihin, (den Saxiſte nemlig), og Saxo fun 
Hiſtorie · kiendte ten Orhin. Vel fandt at hvad Saxo (9) fortæller om Maas 
den, Hadding erobrede” Staden Duna paa, fortelles ogſaa om 

Den bekiendte Soerover Hafting, der levede i idet 9 Saculo, faa d 
sat man ſnart (fulde tvoe, Da Navnene Hadding og Hafting ligne 

- hinanden faa meget,» at Saxo her havde tilffrevet fin Hadding, 3 ; 

hvad ſom tilkom Haſting, allerheldſt han ellers mælder intet om i 
denne ſidſte. Men jeg foarer hertil, at Hadding ſtal have giort 
Det med Duna i Ofterlandene, og Hafting med Cirencefter i Ens 
gelland; Og at ſamme Krigspuds tilſtrives Den langt ſenere 
Norſte Konge Harald Haardraade; Gaa at det derfore er gandſte 
mueligt, at Det er bleven brugt mere end eengang, og at Had- 
ding, ſom Den'ældfte, er farfte Opfinder deraf. Naar jeg bes 
NEN tænker, af Hadding ihielſſog Svibdager, ſaa og hang Sen As- 
mund, og Asmunds tyende vorne Sonner Henrik og Uffo, og 
dode omtrent paa een Tid med Den tredie Hunding, faa (lutter 
"jeg heraf, at Svibdager og Guttorm ei have regieret udi faa fort 
Tid efter Grams Dod i Jylland og Veſter⸗Gotland, allerheldſt 
>” "Hadding giorde imedens mange Bedrifter i Oſterlandene, faa 
at man derfore vel maae tillegge dem en Regiering af nogle og 
20 Aar, at Svibdager maae have været til Aars, da han oms 
kom, at hang Sen og Sonne⸗-Sonner maae ci være blevne ret 
meget gamle, og at Hadding maae i det mindſte have levet 60 
Aar efter fin Fader Gram, Men her møder en Vanfkelighed, 
nemlig, at Saxo (10) lader Asmund begraves ved Upfal, hvortil 
Schåning (11) foaver, at Saxo har foreftillet fig Sagen, ſom den 
' var 





(9) P, 15, 
(10) P. 14. 
NS T. I. Pr 176. not, x. 


HARI ÉN 129 


var brugefig i de ſenere Dider, (og ligeſom han ei kunde foreftille Maddings 
fig en Dank Konge, uden han maatte være Konge over Det hele Siege. 
Danmark, faa kunde han ei heller foreftille fig en Svenſt eller 


Gothif Konge, uden fom Konge over det hele Sverrige, og Da 


mm ⸗— ñ — 


de rette Soenſte Konger bleve begravne ved Upfal, faa maatte 
" Asmund og have fin Plads der), Bel fandt at Schöning legger 


til, at man af Snorro (12). feer, at der og boede og herſtede uns 
dertiden Under⸗Konger i Upfala ſelb; Men jeg foarer hertil, at 


om ſaa havde været udi Haeddings TiD, Da havde vel Hadding 


neppe undgaaet at komme i Krig med de rette Svenſte Konger, 
og Saxo nævner Dog el et eeneſte Navn, ſom paſſer fig paa nogen 


— af dem hos Snorro. Vidſt nok er det, at Saxo (13) lader i en 


CBife ſige, at den Svenſte Magt viger ei for.nogen udvordtes, 


— og at Haddiog derſore forgiæves foter Krig der; Men hertil foas 


rer jeg, at ol ei have Viſen paa fir eger Sprog, og at Saxo ha⸗ 
ver maafktee felv forandret Dette efter fin Hypotheſe, da Gothet 
og Soenſte vare ham Det ſamme. Men en af de ſtorſte Vanfke⸗ 


ligheder udi Haddings Hiſtorie bliver Denne, at Saxo fader hans 


fine til Helſingeland, efterſom det kunde ſynes for mange, at det . 


ti haver været Den Tid beboer; Men naar man dog efterſlaaer 


hos Torfæum (14). og Schåning (15), fan Kal man finde, at 


Det er bleven begynde af bebygges noget hen i det 3 Saculo, ſaa 
det juft fan have have Indvaanere, Da Hadding levede. Naar 
Saxo (16) fortæller, at Hadding ægtede Regnild, en Dotter af den 
" Nitheriffe Konge Haqwvin, og befriede bende fra en "Biga, fag vis 
Syvende Del R fer 

(12) T. I. p. 43. e. 38. 

(13) P. 15. i 

(14). H. Norv. T. 1. p. 17% 

(15) T. 1. på 290, og Tabellen. 

(16) P. 16. 


—X XRE 


Bra 


Heddinge fer Schåning (57); at-Saxo haver ned Gigas forſtaaet Jotun, Riſe, 


30 000 IR A 


eee 


. Siforie, Puſs, og mener at Nimherorum rex vil-fige faa meget ſom en der re⸗ 


gierede over Nideret eller Thronder, men da Navnet Nidaros er 
meget yngre end Hadding (hvorvel jeg tilftaaet alerede faa bekiendt 
eg gammet i i Saxo's Tid, at han derover er kunnet bleden ledet i Bilde 
ßarelſe, og have henfort det til ældre Tider end (fee burde), og 
da man finder et Nythero i Rommerige, fan ev jeg mere tilbones 


lig til at falde pan Dette ſidſte/ ſom jeg og paa et andet Sted. (18) 
. haver giort, og ſom Ramus (19) ogſaa biefalder. Noget efter 


vil Saxo (20), at Uffo-føgte at forraſte Hedding uni Upſal; Bel 
mueligt, at Saxo kan have efter fin Hypotheſe henfort til Upſal 
hvad ſom er hændet et andet Sted, men. jeg tor dog neppe faa 
ofte beſtylde ham for at have fat til, hvorfore Det vel er mueligt, 


at Upfal; hoor Den almindelige og ſtore Gudsdyrkelſe var, kan 


ved ſaadan Leilighed have imadtaget dem begge. De Vers ders 
zmod, fom Saxo (21) tilſtriver Haddiag og hans Huſtrue, til⸗ 
legges udi Edda (22) Niord og hans Kone: Skade; og Det uden 
Toil rigtigere, thi de vife ſtridigt Sindelav, og Niord og Skade 
fkilte fig derpaa ad, hvorimod hos Saxo intet paafoiger. Anled⸗ 
ningen til Saxonis Bildfareffe haver uden Zvil veret denne, at 
fan har ladet fin Hadding leve med vor Orhin, og Niord fones 
, han (let ikke at have kiendt. Naar Saxo taler om Toſto, ſom 
… udi Iylland glorde Opror imod Hadding (og er det mærkeligt at 
Jylland er Det eeneſte Danfße Landſtab, for nævnes af Saxo udi 
— | . — , Fadelogg 
(17) T. 1. p. 194. tot. d. p. 195. not, de 
(18) Tron6. Saml. t. I, P. 281. 
C(19). Norſte Hiſt. p. 21. Norves· ant. p. 27. 

(20) P. 17. 

(21) P. 17 og 18. . 
- (22) Fab, 21. Schéning t. 1. p. 89. -… I 


FR 


— — 


& OR EEERNR gt 


Fyrſte Syfrid, faa vil Suffridus Petri (23) vide hvo Denne Syfrid 
var, nemlig en Son af den Garer Gerold, ſom var Saxonis 
Son, og Prindfeffen, Engela, Anguli Dotter (og dette ag Sy- 
frid var en Dotter⸗Son af den Saxiſte Angul, paffer ei faa ifde 
pag H:ddings Tid, og hvo veed om Gerold ej er Gelder hos Saxo 
( Hothers Tid; Tiden kommer overeens, og Navnene ere ei faa 
meget vidt fra hinanden.) Syfrids Soſter var Grytha, fom var 
Moder til den Hearik, Der blev dræbt af Gram, og efter hvis 


Dod Henriks Fader Ubbo overlod til Denne Syfrid al fin Ret. tif 
Iylland, hvilfen derpaa giftede fin Dotter med bemeldte Toſto, 


4 


. Hedding Hiftorie) , og om hans Forbund med Den Saxiſte Haddingé 


Hiſtorie. 


hvorpaa de begge angrebe Hadding, ſom Dog ſnart bragte den 


gamle Syfrid til Fred. Suffridus vil Og åt Suibdager og Guttorm 


regierede begge i 10 Mar, og Hadding i 13, men Omftændighe 
derne vife, at De alle maae have regieret fanget længre. Derſom 


man kun bedre kiendte Suffridi Kilder, faa kunde man mere lide 
paa ham; Imidlertid offe dog Tingenes Sammenhæng, at det 
made være noget rigtigt udi hvad han her forteller. Hvad ens 
delig Saxo (24) tilfidft fortæller om Hundisgs Dodsmaade, nem⸗ 


fig at han medfalde udi et ſtort Fad Oll, Da. beretter vel Snorre 


Det ſamme om Fiolner, men det ſteede ef ved et Graver Oll, men 


ved et Beſog, ei heller udi Sverrige, rettere Gotland, men udi 


Sieland, og naar betragtes vore Fadres Tilboyelighed til Druk⸗ 


bkenſtab, faa feer jeg intet der Fan hindre en fra at antage, at 


jo ſaadant fan være ffeet mere end cen gang. 


— 


— €23) P. 326 — 328. 
(24) PAS. 


. - R2 0 Erici 


sm RBR 


Haddinge 
Sigt. 
å 


Cod 


… 


— Erici Kronike (25) kalder denne Konge Haaaingec, og figen; 


at han undertvang Norge og Graden Dymin, og at han mſidſt 
hang fig ſeld for Berommeiſes ſtyld, for Eſterkommernes Erin⸗ 


dring, og for ei at doe ſom et Fae udi Sengen. I Dette ſidſte 


ſones han vel at vige fra Sexo, men begge Aarſager, uemlig at 
han hang. fig for at erhverve Ære, fan og for ei at overleve ſin 


Ven, kunne vel ſtage ſammen. Ved Dymin forſtaaes gandſfe 
vidſt Staden Duna, og troer jeg ſnareſt at Dette er en Leſe⸗ 


. Bey, thi ellers ligger et Demmin i Pommern. Denne Duna 


eler Dunaborg har uden Foil ligget ved Udløber af Duna, og 


J maſtee været Det nyere Asgard; og rimeligt ſynes def at væve, 


at Lettiſte, Finſte og Vendiſte Folke⸗Slcegter begyndte ar inds 
ffrænfe og. angribe paa De Tider det: Reid⸗Gothiſte Rige, efter 


ſom Gotherne vare i Hobetal derfra udvandrede, og havde ned⸗ 
fat fig ved den forte Soe, og juſt paa de Tider anvendte deres. 


ſtorſte Magt imod det Romerſte Herredom. Venteligen have 


De Danffe og flere Nordiſte Folk villet Komme deres Landsmænd 


Gotherne til. Hielp, og vel og ved den Leilighed ſiſte vore Vand. 


Men naar Skribenten lader Hedding undertvinge Norge, da 
flager intet faadant i Saxo, og finder. jeg heller ingen Anledning 
hos ham Dertil, undtagen hans Wgleſtabs⸗ Handel med Regnild. 


Petrus Olai (26) har intet andet end Saxo, undtagen at han lader 


Hunding drukne i et Fad Miod, og maae jeg tilftaae at Saxonis 


Udtryk: Cerealis liqvor, er tvetydig, og fan betyde lige ſaavel 


Miod fom Oll. Corperus (27), fom ellers meeſt følger Erici 
Kronike, udelader baade Gurtorm es NHadding, og tilkeriver 


Srab- 
(25) P. 150, 


(26) P. 79. 
— (27) Col. 476, 


RO RÆ 134 


Symbårger, fom Pal være Svibdsger, alle de Ting, ſom Esici 


Kronike fortæller om Hadding, ja gior endog Frothe til en Sen 


af Symbdag. Men det er klart, at han er her bedervet, ſom 


og fan fees deraf, at han ſtriver: Hic etiam Hellefponrem Re. 
gem Swociæ interfecit, og ſaaledes gior Helleſponten til en Svenſt 
Konge. At Leſemaaden Dymin er gammel hos Ericum, fan 


der Haqvinus, hvis Dotter Hadding ægtede, Koninek van Ru- 
, ten, og kunde Dette (et bringe en paa de Tanker, at han havde 


leſt hos Saxo: Rurhenorum i Stadet for Nitherorum. Dog be⸗ 


Præfteg Denne ſidſte Leſemaade derved, at der hos Geysmer ſtaaer 


Niterorum, og at baade Geysmer, Saxo, ja den Flattydffe Soxo 
ſilv fige, at Hedding reiſte ved denne Leilighed til Norge. Dog . 
ſtaaer i et Exemplar af Geysmer: Rutenorum (28), og funde 


man da tanke, at Derved forſtodes Ryefylke, ogſaa kaldet Ros 


galand. Noget efter forandrer den Plattydſte Saxo Biarmer til 
Warmer og Warmenſer, ſom vel kun er kommet af en fore 


fickllig Udtale, thi man kunde ellers teenke paa Indvaanerne af 
Wermeland, hvis det el var beboet ſenere, og pan De Lande i: 
Norge, igiennem hvilfe Elven Werma flyder, thi fandt af ſige, 


fones Biarmeland at tigge noget vel langt borte, dog maae jeg 


" fees Deraf, at her ſtaaer Dymmin. Den Plattydſke Saxo kal⸗ 


uiſtaae, at Saxo fader Hedding ſeyle forbie Norge, hvilket er 
Woyen til det rette Biarmeland. Desuden fader han dem og ops 


vakke Storm og Uveyr, en Egenſkab, ſom vore Forfædre tillags 
. de Finnerne, og De Folk, Der boede ved Jishavet og den hvide 


Soe. Denne Oderſettelſe af Saxo eller rettere af Geysmer ſiger 


eg at Det var i et Fad Ol gt Hunding druknede. Riim⸗Kreni⸗ 


ken beretter, ſom ei ſtaaer i Saxo, at Hunding og Hadding havde 


R3 . . - ſoo⸗ 


| £28) $jot Langebee T. a. p. 293. 


— 


ad oem aa 


134 


2 EM EB —X 


—E ſooret fig ſaumen, at den ene ei; ſkutde overleve Den. anden, og 


Hiſtorie. 


faa Biarmerne Warmenſes, og ſiger lige fan lidet ſom Den Plat⸗ 


at Huading Derfore med Billie kaſtede fig i et Fad Miod. Men 
endſtiont faadanne Lofter ef vare ubefiendte | vort Norden, : 


faa holder jeg: Det dog ikke for raadeligt fag" meget at- dige 
fra Saxonis og Erici Qortælifåger. Geysmer (29) falder og» 


tydffe Saxo, at Hadding ſeylede forbi Norge for af komme til dem, 


Jãa forandrer og Navnet af Thuningus, der hos Ssxo anfører 
Biarmerne, til Turingus. Dette kunde let bringe mig til den 


Mening, ati Stadet for Birmenſes, Varmenfes, Varmer bur⸗ 


de her leſes Varner, det bekiendte gamle og mægtige Soft i 
Meklenborg, allerheldſt Det af deres og Anglernes Love ſynes at 
være klart, at de og Thuͤringer vare eet Folk, eller rettere Thuͤs 


| ringerne en Green af Dem, ſom jeg paa andre Stader haver vis 


dere udført (30). Da Saxo fader alle de andre Haddings Be 
drifter ſtee i Oſterſoen, Sverrige og Norge, og ſom Det føres i 


dets fydlige Dele, faa er Det underligt nof, at han her fader ham 


foretage ſaa fang. en Soereiſe. Dernaſt hielpes, ved at antage 
Barner, paa Den.MNangel I vobe gamle Efterretninger, at De el⸗ 
lers ei maide om faa mægtigt et Naboe⸗Folk, ſom Varnerne, 


og blev Da dette Det andet Sted, hvor de talte om dem, naar 


det forhen anferte om Helge 'Hundingsbane antages for rigtigt. 
Derimod er Det Sporsmaal, om Geysmer og Den Plattydſte 
Saxa have havt nogen anden at gaae efter, end Saxo, og hos ham 


kan ei toiles paa, at jo Thaningus og Biarmenfes ere altid blevne 
leſte, thi faa ftaaer i Original Editionen af Afcenfo, ja Texten 


felv, at Hadding ſeilede forbi Norge, vifer Det ogſaa. Nu denne 
(29) Hos Langebec T. 2. p. 292. ' 
(30) F. 4. P 494; T. 5. ELSE 


| 
| 
| 
i 
| 
i 


— sg BR i 133 
Omfiandighed fader vel de tvende andre ude, men Sporsmaal Hedtlinge 
sm de maaſkee have giort Det for Kortheds Kid, eller af Uagt⸗ Huſterie. 
fomhed ; Eller og om de have havt nogen Ofribent at gane efter. 
Deruden har det og været let ved Læfes eller Skrive⸗Feyl at fors 
audre Thunmgus til Thuringut, og Biarmenfes tif Varmenfes, Ei 
et tale om den Hexe⸗Konſt, ſom de alle eenſtemmigen tillegge Her 
diſſe Biarmer eler Warmer. Geysmer figer og, at det var i 
tt Fad Di, at Hunding druknede af en Hendeiſe. N. 7 kalder 
denne Konge Haddingher, og taler om Staden Demyn. Er 
ellers her en. pur Overſaetelfe af Erico. J. Magnus (31) hav et 
VWBers over Henrik, én · Son af Asmund, hang Tapperhed og. 
| Dod, men om han ſelv har giort Der eller overſat det af vore 
gamle Sprog, fan man jkke dide. Hos Saxo flager Det i Det 
| mindſte ikke. Han meuer eg, at intet Spogelſe, men en klog 
Mand haver ved et Vers raadet de Dunfre fif at forlade Sver⸗ 
ige. Hos Saxo.P, 15 ſiges, at detze Vers var uden Autor, 
| og noger efter Falder han Det et Forvarſel, og heraf ſlutter jeg, 
a det er bleven giort af en, ſom har holder fig ſtiult. De Vers, 
ſom J. Magnus ved denne Leilighed anfører, er. anderledes end 
. det hos Saxo, dog Meningen den (amme; Man fan ellers heraf 
frite, at. han ſels haver givet fig af md af giare Wers. Rade 
Saxofiger, atUffo vilde forraade Hadding, da vender handerom, 
eg paaſtaaer, af Hadding vilde forraade Ufo; Og det gier han uden 
al Toil paa fin egen Haand, af en urigtig Kiærlighed tifgæderne 
landet. Han antager ogſaa, at Handing og Hadditig haude giort det 
| bogtidelige Løfte, at den ene ei ſtulde overleve den anden, og åt 
Hunding i Folge Deraf ſtyrtede fig i er Fad Miod, og Haddiog 
— hang ig ſelv de. De Dette om bofter: er vef kun Digset iſenert 
DET — Sider] 
" (31) L, 2. €, 10, Pe 88, €. 12, p. 91. €; 13, 14. p. 93. 945. 





— — —— — — —— —— ——— — — — gg 


ad 


— — — eg — — 


Sorte. 


136 | E— 2 we 


Side, for | at giore deres Endeligt deſto anſetligere; De kan | 
man ei beſtyide Magnum her for, thi Det fager alerede vor Rim - 
Kronike, ſom er ældre end han. Mærkeligt er det, at hverfen 


 Ericus Olai eller den Svenſte Rim⸗Kronike, have diſſe Svenſte 
Kouger, hvilket atter beſtyrker den Sætning, at De ei have re⸗ 


gieret i Det egentlige Sverrige, men derfore kunne de vel have 
herſket i Veſter⸗Gotland. N. 9 falder ham Haddyngr; N. 10, 


. Haddung; N. 11 ſiger, at han forft af vore Regentere blev kal⸗ 
det Konge, og ziret med Scepter og Krone; Da han gior hans 


til en Son af Skiald, og Fader til Frode, fan troer jeg at han - 


"haver blandet ham med Den Mykillati, der fort var Konge 


Over Det hele, faa og maaſkee Halfdan Den Gamle, der af 


nogle blev felv Faldet Skiold, og f hvis Afkom var en Skiold; ; 


Og ſom Dan udi Skaane kaldtes alerede Konge, ligefom hans: 
Fader og Farfader, faa troer jeg at han forft haver bragt Konge | 
Navnet til Øerne ; og til Jylland, og ſaaledes gierne kan ſiges 


at have været den forſte Danſte Konge, forſtaae over Det hele. 


N. 13 kalder ham Hadinger, N. 16 Hadingarth , og figer, at 
han flyede til det Land Ponticum, indtog Dunaborgh, fangede 
Der Kong Handuan, og foer derpaa af Oſterrighe til Sverrige; 


Siden var han Konge i Danmark efter Gurhorms Dod. Hans 


Dronning heed Hartgretæ,, Hunding fader han uforvarende druk⸗ 


ne iet Fad Ol. Heraf fan man fre, at denne Skribent haver 


taget Saxo efter Bogſtaven, og ved Helleſponten tænkt paa det. 


. virkelige, men man kan og fee af Dunaborg, og Øfterrige, o: 


Auſtur veg, Auſtur rike, at han og har havt en anden og ſan⸗ 


dere Tradition, men ſom han ei har forftaaet. Jeg fulde neppe . 


troe, at her ved Dunaborg forftodes det nu værende, thi Det ligs 
ger langt oppe ved guden, og inde i i Vandet; og det Hadding 


—* 





ſtreed imod, har rimeligere ligget ved Flodens udlob, og været Haddings 
Asgard; Men gierne ogſaa fundet hede Dunaborg, fiden det Hiſtorie. 


— — 
* 


— rr 7— 


é 


NER > RENEE 137 


var et Slot, en Fæftning, en Borg ved Duna. Markeligt er 
Def; at her ſiges, at Hadding blev forſt Konge i Danmark efter 
fin Broders Guttorms Dod, thi dette ſynes mig at bekræfte min 
Formodning, at Guttorm var dod forend Svibdager, N. 18 Fals 
der ham Hadringær, og Hunding, Hundring. Fortæller ellers 


… alting, ligeſom N. 16, undtagen at den ſiger, at Kongen i Dy⸗ 
" bæburgh løfte fig med 4 gange ſaa meget Guld, ſom han ſelv 
veyede, da Saxo derimod og de flere kun ſige, at han loſte ſig 


med net op faa meget Guld, ſom han ſelv veyede. Meurfius 
(32) ſiger, at af Hundings Navn er taget Anledning, at fores 


give, at de Danffe have fat en Hund til Konge over de Svenſke, 


hvilket Gram (33) anmarker, at han haver taget af Johan Sva- 


— —— — — — 


ning den ældre, hvis Skrift om den Danſte Hiſtorie endnu lig⸗ 
ger utrykt. Samme Handelſe ſiges at have tildraget figi Norge, 


og ogſaa hos os, fag at Det ene Nordiſke Folk haver villet fætte 


det andet Denne Klik paa. Bering (34) og Lyfchander (35) uds 


give Haddings anden Dronning for en Rusſiſt Prindſeſſe, hvor 


til jeg ingen anden Anledning kan finde, ehd det forhen anforte 
Stead af den plattydſte Saxo og af Geysmer, Irenicus (36) Pals 


der denne Konge Vading, og figer at han ei efterlod uden en Dots 


"tet od Navn Ulvilda, hvis Mand Vilo blev Konge efter fin Svis 
gerfader, og Fader ved hende til Frotho, Nu endffiong Dette ikke 
" rigtigt, fan troer jeg Dog, at Irenicus derudi har truffet det 


Syvende Deel. 


(32) Col, 13. 

(33). Ib, not, e, — —— 
(34) Floro Danico p. 22. | SEE 
(35) P. 135. 
(36) P, 111. 


S rette 


— 


RR ” 


1238 0. EN RE ON 


—R 





Haddings rette, at Frotho ei har været Haddings Son, og at”Hadding eil 


Hiſtorie. 


tzius (38) er med Grund tvilraadig, hvad han ſtal giore af Se 
xonis Helleſpont, men Meurfius, Lyfchander, Bering, ja endog 


Pontanus (39) giore det uden Betænkning til det Thraciſte. Meſ- 
ſenius (40) vil, at Hadding er med Liſero reiſt til Finland, fn 
Moders Faderneland, og haver ved Hielp derfra angrebet Cut⸗ 


fænderne. Hvorfra han hader Dette, veed jeg ikke, men urime⸗ 
ligt fader Det ei, med mindre man gior Finnis til Fyen; Ligele⸗ 
deg maae jeg og fige om dette, Hvirfeld (41) fortæller, at efter 
nogles Beretning: al Hunding have været en Son af den Sø 


riſte Kong Sigfrid, fom i'et ſtort Slag overvandt Hadding; Thi 
. om alt dette har jeg hidindtil ei fundet noget hos nogen anden 


Skribent. Antages at Indvaanerne i Finland vare i Haddingt 


Tid, i Det mindfte for Den ſtorſte Deel, endda Joter, fan ind⸗ 
fees lettelig, hvi de hiulpe Hadding imod Curlænderne, Der vare 
af en anden, nemlig Lettiſt Slægt, og vilde fortrænge Deres 
Landsmænd Gotherne. Naar Saxo P. 10 og 11 tillegger Hart- 
grepe Hexerie, faa og den Konſt at kunne giore fig ſtor og liden, 
faa ſtemmer dette overens med vore Fadres Begreb om Jorer⸗ 


Me, og dem fom de kaldte Flagdkoner; Men herved mener jeg at 


forſtaaes Hartgrepes beſynderlige Klogſtab, og Evne til at rette 


fig efter alle Folk. P. 12 figer han, åt Hartgrep blev af fin Fol⸗ 


” keferd dræbt; da hun nu efter P. 11 fulgte Hadding til fir Fæs 


derneland, (nemlig Jylland), fan tenker jeg at hun er bleven 


. . der af 
(37) P. 646. i vo se 
(38) Chron, y. 9. / 
(39) P. 15. 


(40) T. 1. p. 28. 
(41) T. I. p. 6. 


har efterlade Sonner. Lazius (37) legger Duna iMorge. Cram 


en 


— — — 


— — — — — — — — 


— — — — — — — — — — 


BE PN 05 199. 


der af fine Landsmænd Joterne, de nemlig af" dem, ſom holdte 
med Svibdeger, omkommet, og Det ventelig med flere af de Jo⸗ 
ter, ſom havde fulgt hende fra Sverrige, thi gt Hadding haver 


ſom Hadding var en mærkelig og fortrængt Danſt Prinds, 
heldſt paa ſin Moders Side, i Fald hun var fra Fyen, ſaa er 
det ingen Under, at Saxo fader Odin, ſom var De Danſkes Skyts⸗ 
Gud, hielpe ham. F. 13 fader han Mit · Othin Dræbes i Fyen, 
ſom han ber ſtriver Pheonia, ligeſom forhen under Gram Phinni, 
hvilket beſtytker den Mening, at paa ovenmeldte Stad forſtaaes 
Indvaanerne af Fyen, Ved Mir - Orhin her forſtages efter min 
Mening den Sariffe Odin, ſom jeg forben haver tilkiendegivet. 


Men Da Saxo blandede ham ſammen med den Odin, fom fatte 


fig imod vor fidfte Odin, eller ſnarere den mellemfte, og hvis ret⸗ 


te Mavn var Oller; fag er Det ingen Under, at Saxo. haver hen⸗ 
» ført til Haddings Tid Ting, ſom vedkomme vor ſidſte Odin, og 
altſaa en anden Tid. Den Saxo P, 13 falder Henric, falder 
den plattydſte Saxo og Geysmer: Eric. P. 14 berettes, at Had- 


ding paakaldte fine bekiendte Guder, og at Vagnoft kom ham til 
Hielp, hvoraf fees at Saxo beffriver ham fom et Trol, og mere 
end et Menneſke. Men da Dette er en almindelig Beffrivelfe hos 


vore gamle Skribenter over Jetterne, uden Toil fremſpiret af 


"Det Had, Gotherne bare til ham, faa vil dette vel ei fige andet, 
end af Vagnoft fom Hadding til Hielp. Da Saxo lader Hadding 


ocre alle Krigene imod Svibdagers Afkom udi Soerrige, det er 


at fige Veſt⸗Gotland, faa ſſutter jeg heraf, at Haldan den Gam⸗ 
fe ſelv, eller og hang Born have igien frataget Svibdager. eller 
S 12 . Afkom 


Heddings 
Hiſtorie. 


givet fig med hende alene paa Reiſen, er ikke rimeligt; Og dette 
Nederlag haver vel foraarſaget, at Hadding har maat forlade 
Danmark, 'og har derover flager fig i Selffab md Lier, Og 


Haddings 
,… Salftortes 


we 


Afkom det Rige, ſom han haode erobret i Norge. Din vSaxo 


P. 14 falder Glumer, falder Den plattydſte Saxe og Geysmer, 
Gunner, maaffee og rettere. Det Ssxo noget efter kalder Lu- 
ftrum, overfætte de ved s Aar. Ligeledes den han P. 16-falder 


Tofto, kalde de Coſto, Men uden Tvil urigtigen. 


Den ſtrevne Danſte Kronike paa Tydſt i Folio beretter, at 
Ufo indbød Hadding til Upfal i Anledning af en ſtort Offers 


Feſt. Nu tvoer jeg vel gierne, at han iffe haver fundet dette $ 
noget Skrift for ſig, imidlertid ev det dog meget rimeligt, at De 


begge ere reiſte did af Den arfag , heldſt om Uffo ej bar regie⸗ 
ret der. 


Efter Schåning (42) maae Jamteland være bleven beboet i 
Det 2, og Helſingeland i det 3 -Sæcule, da nu min Hadding 


” hav omtvent lever i Midten af ſidſtbenevnte Saculo, ſaa fees 


heraf, at han gierne fan efter Saxo have taget Flugten til Hel⸗ 
ſingeland. 





9. FRODE I 





FF: I. n. 16 gior den 22 Konge Frothæ til Othens Son 
hvilket ones at vife, at han haver blandet ham med den 


N 


Cd 
EA] EEN EGE FEE NNE er rr rare martin ks] 


forſte Frode, ſom ſtammede iz ded fra Odin, eller og ſnarere med 


den 


—E N. 6. T. 1. p. 189 og 190. oeraban og geoneleonne 
Tabelie, , , . 


N 


maage jeg tilſtaae, at'jeg ikke fan troe, at alt hvad Saxo heretter 


den Frode, ſom var en Son af Dan Mykillati, og folgeligen le⸗ 
vede i Den Saxiſte Odins Tid. Beninga (1). en Friſiſt Skri⸗ 
bint, ſom dode 1552, beretter, at ſtrax eſter Friſo var dod, 
noget efter Alexandri M. Tid, ſendte Friſerne, foragtende det 
Raad han havde giyet Dem, til Frode 1., Konge. Danmark, 


IN Bu IN 141 


Frodes 1. 


Hiſtorle. 


og underkaſtede fig ham, med mere, ſom han Der vidtloftig for⸗ 


tællev. Men ſtal noger fandt være heri, faa horer Det ſnarere 


til Frode hin' Frækne, den 13 Danffe Konge efter Langfedgatal, | 


… thi Da begyndte de Danffe mere og mere at udbrede deres Magt 


uden for Skaane og Øerne, og denne Frode var en ſtridbar 


Herre. Dette er ellers felv ſamme Tildragelfe, ſom Pontanus 
(2) fortæller efter den Friſiſte Skribent Kempius, og henforer 
ſeld til Skiold, thi Rempius har ei fat Den Danſte Konges Navn. 


Saxo tillegger denne Frode 1. mange Bedrifter, ſom umueligen 


kunne tilhøre den vette Frode 1., eller Fredegode, ſom levede ved 


Chriſti Tider. Dette haver Torfæus (3) alerede indſeet, og ret⸗ 
teligen fluttet af det Saxo tillegger denne Frode en Son ved Navn 
Haldan, at han bør henfores til Frode 4., hoilket og bekreæſtes 
Derved, dt Snorro lader Frode 4, giore Bedrifter i Oſterlandene, 
men ſom dog maaſtkee hos ham burde tilffriveg Frode 5. Dog 


om fin Frode 1., bør henføres til Frode 4. Thi naar jeg betæns 
fer, at han lader ham være ung, da han efter fin Fader. befteg 
Thronen, faa at han forft efter hans Dod blev til Karl, og dere 
hos beretter, at han tilfatte fin Faders Skat paa Krigs⸗Folk, 
men fiden fandt Pan | en De en ſtor Skat ' ſom en Drage ruges 
|| É, …— &3 De 


1) A. Matthzi Annal. t. 4. P. 12 og 13, 
(2) Hiſt. Dan, p. 73. - 


(3) Ser, p. 254. 283. 


— 


— 


ma RR NR | 

Frodes » de paa faa paſſer dette fig baade paa Frode 1. Og 3. IN; jeg har 
Alſterie. forhen viiſt, at Den ſidſte var kun et Barn, da hans Fader Den 

' = Mykillsti Døde, og efter Tiden fan Hadding gierne have været, 
"om ci hans Fader, fan dog Sviger:Fader, og Hadding havde 


efter Saxo (4) en anſeelig Skat. Og diffe ere Grundene for 
Frode 3., hvorimod jeg mane tilſtage, at man ei finder, at 
Fridleif, Frode 1. gader, haver have noget Skatkammer. Den 
paa. den anden Side er Hiſtorien fuld af at Frode 1. var en riig 


Herre, ſom Derimod ikke findes om Frode 3, og her haver man 


da en Leilighjed, hvorved Frode 1. fan have faget Grundvold til 


⸗ ſin Rigdom, hvortil kommer, at Fridleif 1. ffal have levet af fin 


Tid i Roelighed. Og alt dette vel betragtet, faa holder jeg for, 
at alt Det nu anførte ſnareſt vedkommer Frode 1. - Nogen funde 
vet ſynes, at det Frode tilfatte fin Skat paa Krigé:Gager ei 
paffede fig hverken paa Frode 1., ſom kaldtes Fredegode, ei -hefs 


fer paa Frode 3, fom forte Tilnavn af den fredfommelige; Men 


jeg foarer hertil, at Saxo tillegger dog Frode 1., ſom hos ham 
er 3, faa mange Krigs Bedrifter, og at de ei finge diſſe fredes 
lige Tilnavne fordi de ingen Krig forte, men fordi De holdte god 


Fred inde i Landet. Hvad Sexo fortæller om alle de Krige, ſom 
…… Frode forte i Øften, Da. troer jeg for ovenmældte Aarſager, at 


de vedkomme Frode 4, thi om ham ev det bekiendt at han var 
en meget ftridbar Herre. Frode 3 fan det vel ikke vedkomme, 


thi udi Haddings Hiſtorie kalder Saxo (5) Curernes Konge Lo- 


ker, og her (6) Dornø; og Haddings og Frode 3. Levetid løbe 


"dog ſammen. Men dog maae jeg tilſtaage, at der baade fan 
. — have 


(4) P. 14. 
(5) P. 12. 
(6) P. 20. 


F 


e 





hud 


NS RE N 143 


hate værtt mere end een Curig Konge paa eengang, ſaa og at Frodes 1, 
Da Frode dog overfevede Hådding, og blev meget gammel, fan Sffterie, 


kunne Curerne gierne have faaet en noge Konge. Fremdeles taler 
Saxo: (7) om Tranno, en Rusſiſt Konge, hviler ogſaa viſer, 
ſaafremt han ikke her har anticiperet Ruffernes Navn, at detre 


maade ſnarere hore til Frode 4 end 3, Da Man har Ont fed at” 


tilſtaae, at Ruſſernes Navn har alerede været fil i Frode 4 Tid, 
Mindre i Frode 3. Derimod maade jeg tilſtaae, at den Krig, 
fom Frode 1 fat efter Sexo (8) have fort med Kong Handuvan, 


maae tilhere Frode 3., ſaafremt Hadding haver fever udi, hang 


Tid, allerheldſt Saxo tydeligen ſiger, at denne Handuvan var 
den ſamme, ſom Hadding' forte Krig med. Det ſamme maae 
jeg og fige om de Krige, ſom Frode 1 (fat have fore med den 
 Gvenffe Kong Regner, og fin egen Soſter Suanhyide, thi har 
. Regner været en Son af Hunding, og er det rigtigt at Hunding 
og Hadding- ere døde paa engang, faa maage Dette vedkomme 
"Frode 3. Efter mit engang antagne Syſtem forſtager Det fig, 


at denne Regner ei har været Konge I Sverrige, men” i Veſt⸗ 


Gotland. Men herved forefalder der Ssperémaaf , om Suan- 
hvide haver været en virkelig Soſter af Frode, og folgelig Dots 


tet af. Dan Mykillari, eller og om hun har været Haddings Dots 


tær, ag altſaa efter mir Syſtem en Soſter af Frodes Dronning. 
Maar jeg betragter, at hun i forfte Fald maatte have været alt 
for gammel, (aa er jeg mere tilboyelig til det fidfte. Hos den 
ſaa kaldte Aſtronomus (9), en Frankiſf Skribent, finder jeg, 
at i det 8 Seculo haver en. Bayriſt Prindſeſſe, ſom var gift 

i ST med 


AS W 


(7) P. a21. 
(6) P. 22. 
(9) Ap. Reub, p. 15. 


gl 


ø 


URE AR ENE BENE: 


erogen 2. med den navnkundige Frankiffe Major Domus Cørolås Martelise, 


— hedet Svanehild, et Navn, ſom kommer faa meget overeens med 


Suanhvide, og hvilfet viſer hvor megen. Lighed, der haver værer 
imellem de Nordiſte og Tydffe Folk. Hvad Saxo- ( 10) beretter 


om Ubbo og Scotto, det hører og uden Toil til Frode 3, ſaa⸗ 
fremt de have været gifte med Ulvilda, Haddings Dotter. Det. 


om Krigen med Friſerne og Bvitannierne (11) vedkommer deris 
mod vor Frede 4.; Thi endſtiont jeg ikke vil nægte, at Frode 3 


kan efter fin Sviger⸗Fader Hadding have beſiddet ended i Jyl⸗ 


fand, faa fynes han dog ikke at have været faa mægtig Der fon 


Frode 4., under hvilken det Danſte Navn ev efter al Anſeende 


Blevet forſt bekiendt i Veſterhavet, ſaafremt man vil følge en vis 


Chronologie, men vil man folge en ånden, Da ſynes alt Dette 
endog at vedkomme Frode 6, hvorimod Dog ſtrider, at Denne 


fun raadde over Øerne, = Og Dette tienev atter til at bekræfte, 


at hvad jeg forhen haver anført om en Frode af de Friſiſte Skri⸗ 
benter, vedkommer Frode 4. Naar Saxo og lader en Britanniſt 


"Rytter fige, at han kiender de Danftes Overdaad og Drukken⸗ 


ſtab, faa forudfætter Der temmelig Bekiendtſtab til os, og gier 


det troligt, at Angel-Saxerne, ſom havde været vore Nabecr . 


her i Norden, vare da boſatte i Britannien, hvilket og Navnet 
Daleman af den, fom var Hovedsſsmand i. London, ftadfæfter , 
thi Det ev et Angel⸗Saxiſt og ikke Britanniſt Navn. Ja Spors⸗ 


maal endog om ikke Tiden udfordrer at Dette horer til Frode 5. 


Man feer. og at Saxo (12) haver forftadet ved det Skotland, 
fom Frotho bekrigede, Det Der laae i Britannien, og ikke Der Ir⸗ 


' i 
(10) P. 24. 
(11). P, 25 — 27%, oo 
«G2) P. 27.. | ” 


landfFe, 


. 
— ' | 


EN AS MER 144 


— ande, og dette Skotlands Navn vav endda (fle til, da Frode'3 


regierede. Vel ſandt, at Ssxo mænger her Ulvildæ Mand Scot- 
tum ind, men herom kan jeg intet andet fige, end at han mage 


have feilet, ligefom han vidſt kort forhen (13) gier, naar han 


af Denne Scotto vil udlede det Skotſte Navn ; Og Dette haver vel 


og været Aarſagen, hvi han haver ladet Seottum komme tif 


Skotland; Med mindre Frode 4. eller 5. haver og havt en So⸗ 
fler af Det Navn Ulvilda, og hun en Mand der haver hedet Score 
tus, Schéning (14) mener vel, at denne Saxonis Frode 1., 


ſaa og 3., Bedrifter udi Britannien og Irland vedkomme 


den Norffe Prinds Frode, en Son af Harald Harfager , 
fordi den Irſte Kong Kervil, ſynes at være den Kiarval, der re⸗ 
gierede i Irland, da Island blev beboet. Men da Sexo fortal⸗ 
ler Dette under fin Frode 3, faa ffal jeg der underſoge det. Alt 
hoad han derimod i dette Fald figer om Frode 1, ſynes mig hedt 


vel at paſſe fig paa Frode 4, og ei paa den Norſte Prinds, Han 


nævner og Melbric (15) præfe&um Scoticæ regionis, af hvilket 


Navn jeg finder en Scotiſt Jarl, en Værdighed der vel ſoarer til 


præfectus, udi det 9 Saculo, ſom dog ikke ſtridde med nogen 
Frode, men med Porſtein, en Son af Oluf Hvidben, Konge i 
Dublin, og med Sigurd Jarl pan Orkenoerne (16). Derimod 
finder jeg ingen- Melbric i Frode 4 Gid. Vilde man troe, af 
den Norſte Erode havde havt med Melbric at beſtille, hvorom 


Hiſtorien dog intet mælder, faa kunde man og i Henſeende til 


| "Riden falde paa, at troe, at han havde have Haftings Dotter, 


og dt Hafting for en ſtor Deel ſtak i Saxo's Hadding, Saxo (17) 


figer , at en Scato bod Frode til Gieſt, efterag han var kommet 
hiem; Og denne troet jeg at have næret hans egen Son, thi han 


Syvende De T i tegner 


(13) 2 | | 
— F, ag p. sat. not, £ 
(19 s Schdnings Morfte syg, T. 1. p 160. 
€17) P. sa 27 


48 0] —* 3 — — 


Vr ades Lt. 


Hiſtorie. 


regner kort efter Seuuo op iblant hans Sonner; Og har denne 


Scato virkelig været Broder til Halfdan, ſom Saxo (river, faa 
har han og været en Son af Frode 4. Hvo veed om denne Sca- 


io ei ex Den ſamme, fom Scotus, og, at han fan have ægtet UI- 
vilda, ſom Da maae blive Haddings Dotter. Det vanſtke ligſte 


bliver, at foreene Chronologien hermed, dog kan det (fee ved at 


antage, at Frode 4 haver avlet Scatus forſt, og fjden længe efter 
gift fig med Haddings Datter, ſom da mane blive Den yngſte af 
hans Born; Men da maatte man forflytte Haddings Levetid til 


- Frode 4. Naar Saxo beretter, at Frode ſtroede ſmaae ſtodt Guld 


- 


10 Sæculo, da han ingen Forvirring Fan opvæbfe, 


pad fin Mad, da vedfommer det den virkelige Frode 7; Om 
hoilken udi Fortalen for Grottaſaungr noget ſaadant ſynes at for⸗ 
telles; Om og om Indholden af Grotrafsungr vedkommer Frode 
Fredegode, thi Devi tales om Hrolt Krake, fag man ſnarere kun⸗ 
be falde paa, at henfore det til Frode s. Hvad Frodes Dod 
udi Krigen imod Regner angaaer, ved Hede og fine Vaabens 
Tyngde, da maae Det vedfomme Frode 3., ſaafremt Regner og 
han have levet paa een Tid, og paſſer fig ogfaa got pan Frodes 


hoye Alder. Schåning (18) anmarker heel vel, at de mange af 
det Navn Frode i Danmark, heldft 1. og 3., ſom begge kaldtes 


efter Fred, have foraarſaget ſtor Forvirring i den Danſte His 
ſtorie; og hvor let kunde da Saxo, ſom ingen. Chronologie. og 
Critique havde, bringes herved i Vilderede. 


Vor vet at komme ud af dette forvirrede Soy om diffe Froder, 


Gil jeg opregne dem efter de adſtillige Skribenter, og ſotte hos de⸗ 


res Tilnavne vg deres Fedres Navne, ſamt Tal, endffiont dige 
ſidſte ikke findes hos nogen af vore gamle Skribenter, men er 


Dog Den letteſte Maade at ffille ved Folk af ſamme Navne fra 


hinanden. Dog vil jeg udelade den ſidſte Frode, ſom levede i det 


Saxo. 
(18) T. T; p. 136. ” 


LØ 


1 
- — — — — — 


Cc] 


ae, 


2N ÉN 147 
ST og Saxo, II. Ielæn- III. Sveno f IV, n. 9. v. fn. Io.fVIn.'rs 
Frode 1, Haddings Søn. derne, Aggonis, I. Frode |I, Frode | I. Frode 
Frode [I vegetus Hugic- Hugie- Frode 1.Fre. TE. Frode hin bin | Haddings 
tbi Cftermand. degode, Skiolds 6, Frege Fræghe. | Son. 


fom bin Frækne), Fro-|ræk Hnaug-| fy 
de IV. hin Frekne, og vanhaug, og |hin 


37 kalder Frode I. hinlaf Ingiald, leks Søn. 
Harde, Frode II, Ko: og Vader ti - 
thæ hin Storlytnæ, Fro (Halfdan, | 
de IV, hin Harde, og i 
"Frode V; hin Frækne,f 
N. 19 gisr Frode largus 
til en Son af Fridleiſt, 
os Dotter⸗ Søn af Hrol 
Nrake, og Fader til In. 
ad, . ; 


gode Frit 
lefs Søn, 


V. Frode 


rv då ” i . * 


Frode Chriſtus fød, 
Storle- 
Frode -V, Ræthbane. N, Sonne· Son ſtan Hugh- 


Ill. Frode |Hartbe Frit. 
hin Frede. | (ds Søn. 


. JIV, Frode 








—FPFridlexvi 1 løg HAaldans — — — 
Frode III, Fridtevi 1S. Son. Unter Broder. i, Érø de II, Froøde,JI. Frode 
huder fam føbdes Chri. Damm nfeddes Ti, Frode | Frékne hin, — 

nriſtus. ſhin Frækne, (zoo —"—| Fråkne, Hugleiks 
Frode IV, Fridlevi II, &.| Frog ir ler 6. ITT, Frode |. 5 
Fro Jen Søn aft hin . IIL Frode . 
Frode V. Olavi Gon, og|Havars Gon KGkil Slag- emitde. | Føidgo- |III, Frode' 
Haraldi Broder, fom var —E— — 4 8 Bonus, 
Fader til Haldan og Ha-ftil, Snnejen|kolis GSon⸗ — — — — 
rald. Frode TIL ne⸗Son. —7. IV, Frode IV. Frode 
Ericus Pomeranus falder| Fridſami Ti. Frede og Haldans hin largus 
Saxonis Frode I, hin Fæ. Dans My-Gamle, Sreder Fæmilde. Frith- 
milde, Frode Il. hinſkillati Søn. Dans. SÅ vii 3 V Frode lephs  -. 
Frækne, Frode III, hint Frgde IV. sall at | Søn. n. . Frode, øn. 
Fredegode, Frode IV,! Frækne IV, Frode I ed in ? V Frode i 
hin Frækne, Frode V, Fridlevi TIL, fnin Fridgo- * ne en Fa Frode J 
Recbane, Cornerus giør|ægn , Olufsåde eller Gev ler — avi 
Frode J. til en Son af Broder, og milde Frid- Hadin ers i ' Soen. 
Svibdager, og tillegger ingielas geicei Sen, stile HE 
s Frode Ve plan af. en der. 03Frode III. TE, <= 75 
ane. iim⸗Krtoniken ——————5—1 5 gnnerGgn| II, Frode bin 
falder Frode [I .bin Gav- ege w og Ingialds Storlemmæ 
milde ; Frode IV, hin 6 In.lFader. Hugleiks 
Tegne, ThomasGeysmer 4.8 n- Vin iz | Sem eller 
Frode IV, hin Thaghen,! 8 og 1. 13. | Orhens, 
; ÅHalfdans!I, Frode bidt 
Den ſtrevne Danſke Krø: ØB de III. Frothe 
É > Frode IL. bin roder, — Hare ge . i 
nite falder * Vi en! Haddings | bin Frit. 
Frægne , (fom dog uden, Frode VI. en , he Frith- 
8 Son. gothe Frith 
Toil ſtal være det ſamme, Son af Hræ-/ Son··· ls Son, 


IV, Frode 
hin Gavmil. 
de eller hin 


hiv. Frode | — 
Olavs Søn] . 3 

hin Harthe Frirhlefs Son. 

hin Frokne, Olafs Søn. 


Seraf 


y U 
. 
⸗ 
, 
. 
- 
et 
ban] 
. 
. - 
. - 
2 … 
2 
* 


. Frodes I 
Hiſtorie. 


ß8 > MERE 


Heraf fees, at de fom antage fleft Froder, nemlig Jslen⸗ 
derne, antage dog fun 6. At der i Henſeende til Titnavnene 
ere 9; nemfig hin Frækne, thi Vegetus ev. det famme, hin Gam- 


le, hin Fredegode, hin Gav- eller Fæmilde, thi bonus og largus . 
eve det ſamme, og Der forfte kun giort ved ilde at forſtage det - 


Ord; Milde, i vort gamle Sprog, fom betyder Den gavmilde, 
hin Fridſame, hin Harede, ſom jeg dog troer at være.Det ſamme, 
fom bin Harde; hin Storletan, ſom jeg og mener at være det ſam⸗ 
me, fom hin Storlemme og Storlytne, hin Tegne, og endelig en 
fom fører Tilnavn af Rechbane, thi Rethbane er vel fun en Leſe⸗ 
Feyl. Efter diſſe Tilnavne er det altſaa klart, at jeg gierne kun⸗ 


De antage efter den engang af mig fremſatte Hypothefin 7 Fro- 
der; Allerheldſt Der og ere 8, naar man vil vegne efter deres 
Fedres Navne, nemlig en var Son af Hadding, en anden af 


Fridlev-1, ellev og af Skiold, en tredie af Fridlev 2 eller 3, og 


af Haver, en fievde af Olav, en femte af Dan Mykillati, eu ſiet⸗ 


te af Frode 4, en ſyvende af Hrærek, og en ottende af Hugleik, 


thi at Cornerus giver Frode 1 ud for en Son af Svibdager, bør. . 


ei regnes, da jeg noget forhen haver viift, at det er en aabenbare 
Skiodesloshed eller Copiift-Fepl. Men herved maae agtes, at 
Yélænderne og vore fætte Dem ei i ſamme Orden, og at vore ere 
ikke engang gandffe eenige herom med fig felv, faa og at de vel 


. give Dem adſkilte Tilnavne, men derfore Dog ofte meene een og 
Den ſelvſamme Frode, Saa meget er klart, at vov Frode 3. er 


Islendernes Frode 1, thi vore give ham Tilnavne af Fredego- 


. de, og Islenderne falde ham Fridfrode, og begge ere eenige deri, 
at Chriftus ev fod under ham. Men Skade fun af man derfore 
bog ti fan tillegge aft hvad Saxo fortæller om Frode 3. til Frode 


Islandernes Frode 4. bliver og vor Frode 4. thi han var 


efter, 


EEN EET ENE rn 


— 
| 
i 


ARE LE 149 


efter begge en Sonne Sen af en Frode, og en Son af en Frid- 
leif, men vore fave feilet Derudi, at de udgive Denne hans Far: 
Fader for Frode Fredegode, da han deg var Frode Fridſami, 


Frodes ti, 
Hiſtorie. 


men Tilnavnens Lighed have forfort dem. Vore falde gemeen⸗ 


ligen denne Frode 4. hin Gavmilde, men Islenderne hin Fræk. 


ne; Men du Torfæus (19) felv mener, at Snorro haver feilet i at 
tliftrive Frode 4, noget, ſom tilkommer Frode 5, og Snorro givet 


dog Denne Frode. udtrykkeligen det Tilnavn Frækne, fag flutter . 


jeg heraf, at Frode 4. ev bleven kaldet den Gavmilde, øg Frode 
5. hin Frækne, Men i Henſeende til Frode 5. ev Hor Uorden; 
Islonderne tillegge Frode 4. en Broder, ved Navn Oluf, og 
giore Frode 4, fil Fader af Ingisld, Halfdan og Frode 5; Men 
vore Derimod giore Frode s. til en Son af Oluf, og Sonne:Son 


af Ingiald, og blande ham altſaa med Frode 6, ſom virkelig var ” 


en Sonnt Son af Ingidd, men ved Hrærek; Om hvilfen vore 


intet have, med mindre han ſtulde ſtikke i nogen af Tilnavnene. 


Og troer jeg da ſnareſt, at hin Tegne eller Thaghen >: den Myn⸗ 


Dige, eller honbaarne, huitfer ſidſte Tilnavn meget vel paffer fig - 


paa ham i Danmarks da værende ugle Tilſtand, sm han hat 
været en Dotter⸗Son af Hrolf Krake, tilkommer ham; dog ſtik⸗ 
Fer han uden Toil i Sveno Aggonis Frode hin Fræxne, en Don 


af Råxil Slaghenbacx, thi dette fidfte Navn er aabenbare Hræ- 
rec ellev Roric Hnauggvanbaug, hvilfet Tilnavn vore blandede 


i med Slyngeband , elleve Slaungveband ; Han ſtikker vel og i N. 19 


Frode largus, en Dotter⸗Son af Hrolf Kraxe, Nogle af vere 


kalde Frode 5. Rechbane, hvilket Ravn han maaffee har faaet, fore 


di han flog Rekke eller Hrærek ihiel, eller og fordi han harovervuns , 


det en Rekke o: Kiempe, eller maaſtee mangt Kiemper, og har de 
c(Igy) Ser, p. 293. 484. 


dette 


AJ 
* CJ 
NE ' — 


BW IN 


. Frodes 1. dette Navn udtrykt (amme Gemyts Beffaffenhed, ſom hin Frækne. 


Hiſtorir. 


" Dan Mykillati,… ſaa er det klart at herved forſtaaes Islendernes 


—* 


Saxo kaider Frode 2. vegetos, og giot ham til Hugleks Eſtermand⸗ 
men ſiger ei, hvis Son han var, men ſom han fætter Dan fort 
for Huglek, og man af hans Befkrivelſe kan fee, at han menet 


Frode 3. Fridfami, ſom var en San af Dan; og at nogle af vore 
have afene glort Denne Frode til en Son af Huglek, fordi Saxé 


ſatter ham ftvar efter Haglek, den ſamme ſom den Saxiſke Odim. 


Men i Tilnavnet har Saxo grovelig vildfaret, thi Vegerus bliver 
uden Toil Det ſamme ſom Frökne, hvilket ei tilkommer Frode 2., 


men Frode s. Om Frode Fridfami har Saxo ellers ikke meget, 


tiden under Frode Fredegode, og er jeg næften af de Tanker, at 
Islenderne og fortælle noget om deres Fridfrode, ſom tilkommer 
Pridſami, thi Denne ſidſte har uden Tvil herſtet over gandſte Dans 


mark, og Den forfte Derimod fun over Oexne, og maaffee noget. 
lidet af Iylland. Hvad Saxonis Frode 1, angaaer, Da haver. 


jeg nu udførlig viift, til hvilken Frode hver af hans Bedrifter 
hore; Thi Det er at mærke, at fordi hang Frode 2. er Islen⸗ 


dernes Frode 3., hang Frode 3, deres Frode 1., faa horer dog 


ikke alle De Bedrifter han fortæller om fin Frode til deres Frode, 


IJ eſterdi Saxo haver blandet de adffillige Frodes Bedrifter ſammen, 


ja Det ſom verre er, undertiden hører noget af hvad han fortæl 


. let om en Frode til flet ingen Frode, men til en Konge eller Hov⸗ 


ding af et gandſte andet Navn. . Naar Svend Asgefen udgiver 


—… Frode 2, hin Frækne for en SonneSen af Rolf, faa er det 


aabenbare urigtige, tjen Sporsmaal om han ei har været en 
Dotter·˖ Son af ham, hvorved deg mode mange djronologiffe 


Banffeligheder. At n. 13 falder Frode 2, hin Storletan vaſſer 


ſig vel nok paa Frode 3., en Son af Dan Mykillati, thi Storle 


Id tan - 


”T La ” 
ø ⁊ 

* - FI . 

kJ 
- 
N ' — 
hi ” 
, . , 
” « 
'. - 





— — 


— —— — - 


sø t se Rs ae —- 


Fr, LN R 


| RR RR RE ry 
| ten "og Mykillati bliver Det ſamme, allerheldſt Snorro ſelv P. 31 
kalder Denne Frode ogſaa Mykillati. Naar man noye ſammen⸗ 


ligner diſſe Liſter, faa ſtal man finde, at det Filnavn bin Herde 


tilkommer ogſaa Frode 4., foruden Det af big Gevmilde, Naar 
Ericus falder Saxonis Frode 1 hin Fæmilde, faa haver harm Dertil 
taget Anledning af den Odſelhed, ſom Saxo tillegger ham, ei gt 
iale om, at nogle af hans Bedrifter virkeligen høre til Frode 4., 


4 


Frodes 1, 
Hiſtorie. 


fom forte Tilnavn af Fæ- eller Gavmilde. Hoad Islæendernes 


Frode 2. angaaer, Da tenker jeg at han har fort Tilnavn af den 
"Tegne, fom Riim⸗Kroniken og Geysmer tillegge Frode 4… thi 
ellers har han intet Tilnavn, og desuden veed man ikke til hvem 
enden man ſtal henfore dette Tiinavn, med mindre det Fulde 
tære fil Frode 6, Hvad det Tilnaon Koihæ angaaer ved Fro- 
de 2. hos 2. 17, da mener jeg at Det ſtal fige den. Gode, hvilfeg 
kommer ſmukt overeens med Fridfami, thi Frode 2, er fer Fro- 
"de 3., efter fom han falder ham hin Storletan. - Det Tilnavn 


Bonus, ſom n. 11 tillegger fin Frode 3., vedkommer da ogſag 


Boda Fridfami, Svend Asgefen falder Frode 3. den Gamle, 
hwilket paffer fig heel vel paa den rette Frode 3., ſom efter Snorro 
blev meget gammel; Allerheldſt Svend Aagefen ſelv gior ham. lis 
geſom Iétænderne tilen Son. af Dan Mykillsri, Hvad nu de g 
Froder angager efter Deres Fædres Navne, Da er Den forfte, 


(om var Haddings Son, Frode 3,;"Den anden Fridlevi 1, eller 


Skiolds Sen, Frode 1.; Den tredie Fridlevi 2, eller 3. Son; 
tt Frode 1., fad og 2; Den fierde Olavs Son, Frode 5; Den 
femte en Son af Dan Mykillati, atter Frode 3.; Den ſiette en 
San af Frode 4., ev Frode 5. Den ſyvende Hræreks Son É 


Frode 6,; og den ottende Hugleks Son, ligeledeg Frode 3, Alt⸗ 
fan hielper hverken Tilnavne eller Fadres Navne, til gt antage 


efter 


v⸗ 


HEK Frodcs 1. 
Hiſtoric. 


Dan Mykillati,. ſaa er Det klart at herved forſtaaes Islendernes 


⸗ 


Dette Navn udtrykt ſamme Gemyts Beſtaffenhed, ſom hin Frækne. 
Saxo fatder Frode 2. vegetos, og giot ham til Hugleks Eſtermand, 
men figer ei, hvis Son han var, men fom han fætter Dan fore 
for Huglek, og man af hang Deffrivelfe an fee, at han mener 


— — — 
. Fi 
* 
- N 
: ' — 
* 1 
' 4 


150 IN 


Frode 3. Fridfami, ſom varen Son af Dan; og at nogle af vore 


have afene giort Denne Frode til en Son af Huglek, fordi Saxò 


— fætter ham ſtrax efter Haglek, den ſamme fom Den Sarifte Odin. 


mark, og Den forſte Derimod fun over Øerne, og maaffee noget, 
. fidet af Jylland. Hvad Saxonis Frode 1, angager, Da haver. 


Men i Tilnavnet har Saxo grovelig vildfaret, thi Vegetus bliver 
uden Toil Det ſamme ſom Frökne, hvilet ei tilkommer Frode 2.. 


men Frode s. Om Frode Fridfami har Saxo ellers ikke meget, 


uden under Frode Fredegode,- og er jeg næften af de Tanker, at 
Islenderne og fortælle noget om deres Fridfrode, ſom tilkommer 
Fridfami, thi Denne fidfte har uden Tovil herſtet over gandſte Dans 


jeg nu udførlig viift, til hvilken Frode hver af hang Bedrifter 
horer; Shi Det er at mærke, at fordi hang Frode 2. ev Islen⸗ 
dernes Frode 3., hans Frode 3, deres Frode 1., faa hører dog 
ikke alle de Bedrifter han fortæller om fin Frode'til deres Frode, 
efterdi Saxo haver blandet de adſtillige Frodes Bedrifter ſammen, 
ja Det ſom værre er, undertiden horer noget af hvad han fortæl 


Ner om en Frode-tif flet ingen Frode, men til en Konge eller Hov⸗ 


ding af et gandſte andet Navn. . Naar Svenå Asgeſen udgiver 
Frode 2, hin Frækne for en SonneSon af Rolf, faa er det 


| aabenbare urigtigt, men Sporsmaal om han ei har været en ” 
Dodtter⸗ Son af ham, hvorved Dog møde mange chronologiſte 


Vanſkeligheder. At n. 13 kalder Frode 2. hin Storletan paſſer 


ſig vel nok paa Frode 3., en Son af Dan Mykillati, thi Storle- 


KA fan 


Baren. ae HEER 


— KL EL et. eee ⏑ —— 


— 


SNG ii NR: | Fr 


ten” og Mykilli bliver Det ſamme, allerheldſt Snorro felo P. 371 
falder Denne Frode ogſaa M ykillati. Naar man nope ſammen⸗ 


ligner diffe Liſter, faa af man finde, at det Tilnavn hin Herde 


tilkommer ogſaa Frode 4., foruden det af hin Gavmilde. Naar 
Ericus falder Saxonis Frode 1 hin Fæmilde, faa haver han dertit 
taget Anledning af den Odſelhed, ſom Saxo tillegger ham, ei at 


ale om, at nogle af hans Bedrifter virkeligen høre til Frode 4., 


Frodej 1. 
Hiſtorie. 


fom forte Tilnavn af Fæ- eller Gavmilde. - Hvad Islæendernes 


Frode 2. angaaer, Da tænfer jeg at han har fore Tilnavn af den 


" Tegne, fom Riim⸗Kroniken og Geysmer tillegge Frode 4., thi 


ellers har han inter Tilnavn, og desuden veed man ikke til hvem 
enden man ſtal henføre dette Tiinavn, med mindre det Fulde 
være fif Frode 6, Hvad det Tilnavn Korhæ angaaer ved Fro- 
de 2. hos 2. 17, da mener jeg at det ſtal fige den. Gode, hvilfes 


kommer ſmukt overeens med Fridfami, thi Frode 2, er her Fro⸗ 
de 3., efter ſom han falder ham hin Storleran. - Det Filnavn 
Bonus, fom n. 11 tillegger fin 'Frode 3., vedkommer da ogfaa 


Boda. Fridſami. Svend Asgefen falder Frode 3. Den Gamle, 


hoilket paffer fig heel vel paa den rette Frode 3., ſom efter Soorro 
blev meget gammel; Allerheldſt Svend Aagefen felv gior ham. li⸗ 


geſom Islanderne tilen Son af Dén Mykillsti, Hvad nu de 8 


Froder angager efter Deres Fedres Navne, Da er Den forſte, 


ſom var Haddings Øen, Frode 3.; Den anden Fridlevi 1. eller 


Skiolds Søn, Frode 1. ; Den tredie Eridlevi 2, eller 3. Søn; | 


" tr Frode I., fad og 2.; Den fierde Olavs Son, Frode 5; Den 


femte en Søn af Dan Mykillati, atter Frode 3.; Den ſiette en 


i San af Frode 4., ev Frode 5.; Den ſhvende Hræreks Son, 


Frode 6.; og den ottende Hugleks Søn, ligeledes Frode 3. Alt⸗ 
ſaa hielper hverken Tilnavne eller Fadres Navne, til gt antage 
| |. efter . 


Ra RR EN 
Frodes r. efter den Hypotheſe, fom jeg engang haver pttret mig med, flere 
Nifterie  Froder end Islenderne have, og man kan altfaa ei hielpe den. 
Daanfke Tidéregning. Ericus (19) vidner, at det Land, -hver 
Frode ihielſſog Dragen, var Wandelſyſſel. Bel figer Sexo at 
Det var en Øe, men Dette maage ei forvilde en, thi af Adamo 
" Bremenfi feer man, gt de Gamle have anſeet Vendfofjel for en: 
Øe. Nu figer Saxo vel ikke tydelig, at denne Øe laae uden for 
Frodes Rige, men da hån dog et heller figer, at den hørte ham 
" til, faa er det rimeligt at troe, at han ei haver beſiddet den. Og 
ſom Saxo ſiger, at Den laae ei langt borte, og Dette vel nok pap 
— ſer fig paa Vendſoſſel i Henſeende til Sieland, ſaa ſlutter jeg 
hecraf, at dette haver tildraget fig med Frode r., og at han dl 
haver regieret over mere end Øerne, i det mindfte ikke over 
Vendſyſſel. Ericus lader Frode undertvinge Britannien, Skot⸗ 
land, Tydſkland, Slavien og. Rusland , da dog Saxo inter 
mælder om Slavia, med mindre Ericus vil regne Curland did, 
… æg Saxo ej hellev lader Frode have at beſtille med andre Tpdfke 
… Folk end Friſer. Ericus ſiger, at Frode omkom i Skaane, hvile . 
ket bekrefter min Mening, at Regner har været en Beft Gothiſt 
Konge. . 


N. 15 figer og at Frode paalagde Tydſtland, Frisland og 
Britannien Sat, hvor Tydſtland aldeles ikke kan forfoares, 
ſiden Frisland desuden nævnes: Petrus Olsi (20) fader og Fro 
"de Dræbe Dragen i Vendelſyſſel, og gaaer ellers endnu videre 
end De andre, thi han lader ham eye Landene paa begge Sider 

af Rhin 99 ſynes altſaa at blande ham med Saxonis Frode 3 
Naar 


i) 


| €19) Ap. Lang, p. 151. 
(20) P. 79%, ' 


A 





— ON KE BW -. 183 
WMaar Saxo ſiger, at Frode ægtede Handuysni Dotter , faa fan deg Frodes 1. 
være rigtigt, men han mage dog forhen, eller ſnarere ſiden, have Hiſorie. 
havt Heddinge; thi paa ander Maade fan man ef komme ud af . 
den Sag, at han ffal have været Haddings Son. Riim⸗Kro⸗ 
nifen lader og Frode herffe paa begge Gider af Rhinen; hoortil 
dog vel Anledningen er taget af Saxo, fordi han ſiger P. 25, at 
: Frøde gif med fin Flode noget op i Rhinen, (og kaldtes Det Land, — 
. hvor den faldt ud i Havet, paa de Tider Frisland. (N. 7 har 
en beſynderlig Fell, ſom dog maae ſtrives paa Copiifternes Reg⸗ 
ning, nemlig at Frode undertvang Britannia, ſom nu heder 
Frisland, thi Dec er klart, at Engelland er udelade ſtrax for 
Frisland. Den figer og at Frode fatte Livet til i Skaane | eg. 
Soeſlag; hoilket fidfte er gandſte troligt, Da de fleſte Slag ſkeede 
paa de Tider til Soes. Cornerus (21) gior Frode til en Son 
af Symbdager >; Svibdager, fordi han enten ſeld ved Skiodes⸗ 
loshed eller og Copiiſterne haver udeladt Hadding. Til ſamme 
Aarſag maae og henfores, at han lader Frode fhiefflgae Dras 
gen i Weldal, faa og undertvinge Prucia, Hvilket uden Toil ev 
revet i Stædet for Rucia. N. 16 fader Frode undertvinge 
Grattenland; Skal vel være Grækenland; og er uden Toil giort 
af Helleſponten hos Saxo. Geysmer kalder den Skotſte Præfee- 
tus Esbrit, og ef Melbrie (eller og Melsbric; font der ſtaaer i den i 
trykte), ſom hos Saxo. J. Magnus (22) forbedrer Saxonis Fore 
tælling om Krigen mellem Frode åg Regner anſeelig, ved at fege 
ge til at Regner fangede Frode, og lod ham ei 168 paa ande 
Vilkaar, end at han ſtulde tilgive. fin Sooger Ubbo, ſom havde 
bimeſtret fig Danmark. J 
Syvende Deel. u … Mer | 
(31) Col, 476. …… ME | 9 
(22) L. 2. c. 16. p. 97. et TE sr] 


Frodes 1 … 


184 Ton BR ER DN . 
 Méurfius (27) gior Dorno til en Son af Eoker, figer, at 
Mſtoru Draco var Navn pua en navnkundig Soerover (hvilket og maae 


være vigtigt, . faafremt der Pal være noget fandt i Saxonis Fortæb 
finger, og man i mindſte Maade ffal kunne nytte Dem, dog ſaa⸗ 
ledes, at han ef hedde Drage, men var faa ond fom -en Drage). 
Meſſenius (24) ſiger, at Frode indtog den Stad Audun; Gads 
ledes har han forandret Dunaborg. Icenioas (25) vil, at Uk 


vilda var Vadingi 3: Haddingi Dotter, og gift forſt med Gun- 


therino 2; Guthorm hos Saxo, dg ſiden med Viboↄ: Ubbo, til 
hvilken Vading overlod Riget, ſaaſom han ingen Sonner havde; 
"bg at hun ved Vibo blev Moder til Fronto 3: Frotho. Da Iro 
nieus er en temmelig gammel Skribent, faa ev dette heel mærkes 
"ligt. Skade Eun , "at man éi veed hvorfra han haver Dette. 
Imidlertid ſees dog heraf, at han haver havt Den Efterretning, 
at Hadding i ingen Sonner hat efterladt fig, Hvilket kommer overs 
eens med min Hyporhefe; Men at -han derimod gior Frode fil 
Haddings Dotter⸗Son troer jeg at være urigtige, ſaaſom der ikke 
fan paſſe fig paa nogen Frode, med mindre man vilde anſee Hed- 
ding for Hafting, og denne Frode for den fidfte Frode, fom ves 


gierede i Iylland under Hareld Blaatend. Imidlertid er denne 


Beretning dog nok giort af Frode 3., ſom var en Dotter⸗Son, 
eh af Hadding, men enten af Vermund ellev' af Oluf, Og tiener 
” Dette til at ſtadſeſte min Mening, at i Frode 1. filter tildeels 
Frode 3., og at Hadding haver levet i hang Tid. Suffridus Pe: 
iri (26) vil, at den Friſer Vicho pinndrede i Danmark, for 
åt kt hævne fin Broders Henriks Dod ved Gram; At Frode giorde 
NEN J | Lvegn 
(23) Col 15. 
. (24) T. 1.'P. 30. 
(25) P. 111. 
(26) Pi 328. 1, 2. c. 6. 





i 
| 
| 


e 


rd 


— BR a EN | 158 


Toget imod ham i fit 8 Regierings Aar; At Frode regierede i Frodes 1. 
alt is Aar; og at Den Arm af Rhinen, ſom han kom til, var Hiſtorle. 
Lavica imellem Groningen og Veſt⸗Frisland, bvilfen nu er næs 


ſten gandſke udtorret og opfyldt. Lyfchander (27) tillegger Frode 
en Reglering af 77 Aar, ſom nogenlunde kan paſſe fig paa Fro- 
de 3. Måller (28) handler vidtloflig om Staden Rotala, eller 
Rutula, og viſer at den har ligget i Eſtland, at en heel Egn 
bed Hapſal er bleven kaldet Rotalien, og at der ligger endnu en 


Kirke og Sogn ved Hapfal, falder Rotel. Han mener ellers, 


at da Saxo falder Ruſſerne Ruthener, fag har han her af Ind⸗ 
baanerne af Rotala, de Rutelſte faldne, uretteligen giort Rup 
fer, -efterdi Efterne vare et Folk for fig, og havde Deres egne Res 
gentere. Men endffiont ſaadanne Feiltagelſer og Forbytninger 
tre ei rare hos Saxo, fan Duer Dog den fidfte Grund ikke, fordi 


man finder at Eſtland haver og ofte i gamle Dage, i det minds 


ſte idet 10 Saetulo, ſtaaet under Rufferne. Men Da dette maas 


fre gaaer op til det 5 Seculum, paa en Tid, da det Rusfife 


Navn kanſtee ei endda var til, i Det minde neppe faa fanget 
nord, faa er jeg Dog ikke ytilbapelig til Den Mening, at Saxo ha⸗ 
ver her af De Rutelſte giort Ruthener, ſom han falder Rufferne. 
midlertid falder Saxo dem vel forft Ruthener, men fort efter 
Landet Ruscia. Bel fandt, at Boe, Odins Son, ſiges at have 
vegieret i Rusland, men herimod kan indvendes, at de nyere ' 
thi Samlerne af Edda øre dog nye imod fas gamle Tider, have 
anvendt og brugt et nyt og bekiendt Navn i Sædet for et gam⸗ 
melt; Dog forſtage vore Fædre Ruſſerne ved Riſer, eller rettere, 
mær dtte ſidſte Navn kommet op af det fore, ſaa falder alt Dette 


Wa WB igen 


(a27) P., 38. 
(28) DER. ofwer Eñlend P. 35 Og 56. fornemmlig å Noten, 


1 


"Fradet 1. 


56 0 PÆ B N 
igien over Ende, og Da blive Ruſſerne meget gamle; endog nord paa. 
Hamconius (29) vil, at Schortus » en Sonne⸗Son af Friſo ved 


Scholdo, ſom ſtal være dod 245 Aar for Chtiſti Fodſel, var Skot⸗ 


ternes Stamfader, og kom geleydet af Danſtke til Albanien, 


thi han ſtal være reyſt fra Schoterland lige til Danmark, og 
der have ægtet Ulvilda, Frothonis Soſter, og derpaa med en 


ſtor Hær af Frifer og Danſke være forft kommet til Belgium, 


drog, geleydet af Danſke, til de Armeniffe Kyfter, (hoor han ; 
efter Navnet at Domme, maae forſtaae Armorica eller Nord⸗Ky⸗ 


ſterne af Frankerige, hvilket Dog det folgende ſynes at kaſte igien 


over Ende). Derpaa opkaſtede han fig til Anforer for de Al⸗ 


banſte Rovere, og plagede Belgerne meget i 7 Aar, og Derefter 


Cantabrien i 2, endelig angreb han Bvitannierne, og under⸗ 
tvang det Albanſte Land, ſom han enten kaldte Schotia efter ſit 


eget Navn, eller og efter fit gamle Sæde Schoterland. Tids⸗ 
regningen er gandffe urigtig, og alene bragt ud ved at Tegne 


Saxo's Konger efter. Dette fan giore Den hele Fortælling mes 
get mistænfelig, og bringe en til at frygte for, at den er alene 
taget af Saxo, og Scortus giort til en Friſer, fordi Saxo ei ſiger 


af hvad Folk han var, og fordi Hamconius felv var en * | 


Desuden vifer Skotternes ældgamte Sprog uovervindeligen 


de ei kume være enten af Dydf eller Nordiſt Herkomſt —* 


Tacitus 


(29) * f. 8. p. Rk. K OY Pe * Pro: Pe RR 


Derfra til Cantabrien, og tilſidſt til Albania, hvor han bemeſtre· 
De fig en god Deel af Landet, og kaldte det Schotia. Hamcc- 
nius holder og for, at Saxo fones at giore ham til en Danſt, 
maaſkee alene for hans Xgteſtabs Fyld. Paa et ander Sted 
ſiger han, at han 220 Zar for Chriſti Fodſel blev jaget i Lands 
flpgtighed, gik derpaa til Danmark, ægtede Kongens Soſter, 





ORE RR. 137 
" Tacitus allerede har villet flutte der forſte i Henſeende til Caledo⸗ Frodes 1. 
nierne, Skotlands gidgamle Beboere, af deres Lemmers For⸗ Olſtorke. 


| lighed. Derſom en Seottus nogenfinde har-ægtet en Ulvilda, en 


Soſter (eller Kones Soſter) af en Frode, da maae det være 


Frode 3., ſom fevede i det 3 Sæculo, og maaſkee Den Frothal, 


ſom omtales i OMi⸗n, og Da troer jeg ikke at hun haver ægtet en 
Wand af det Naon Scottus, men ſnarere en indſod Skotlender, 
ſom Saxo derfore haver kaldt Scotus, Derſom man og vil an⸗ 


tage den Mening, at Skotterne ei ere indfodde Caledonier, men 
gangne til Skotland frå Irland, og ei tvertimod, faa maae det 
efter al Anſeende være ſteet | Det. 3 Saculo, efter form man med 
Vished ved, at de alerede boede i Skotland udi der 4 Saculo; 
og hvo ved da om ei Ulvilda juft har ægtet Den Mand, ſom 
fort har fort Skotterne over fra Irland til Skotland, og dette 
givet Saxo Anledning til at mene, at han forft haver giver Skot⸗ 
terne Navn. Maafkee og at Danſte have herudi været en Hoben 
behielpelige for Svogerſtabs Fyld, og at Dette-haver foraarſaget 
den Tanke hos adffillige Skribenter, art Skoterne ſtammede fra 
vore Mordiffe, Saa meget er vidſt, at heele Offian er fuld af, 
at Nordiffe have i det 3 Saculo bekriget Irland og Skotland. 
Ovenmeldte Frothal kaldes af Offian (30), Konge i: det flod 
rige Gora, og. en Son af Annir. Han forelſtkede fig, imes 
dens hans gader endda fevede, i Comala, en Datter af Sarno, 
Konge i Iniſtore 2:. Orkenoerne, egentligen Hvalfifkenes De 
men Cathulla overvandt og fangede ham i et Slag, fendte ham 


tilbage, og ægtede Comala. Derpaa døde Annir, og en Steen 


u 3 blev 


(30) T. 1. p. 279 og 280. i CerioThara p. 281 — 286. 278. 
130 — 156. t. 2. Pr 268. 230, £, I. P» 8% 159, 361. 164. 65, 
"8370, | 


1 


— Frodes rf, 


i Hiſtorie. 


derige Zora ax. et Sted hvor Hoalfiſfe findes (han ſtod under 


Is. ON —— EN 


brev opreiſt over ham (uden Toit vore Baute Stene); Strap 


angreb Frothal Carric⸗Thura, hvor Carhulla, Konge af Iniſto⸗ 


fe, boede; Men Fingal, Konge over Morven >»: Caledonierne, 


fom boede paa NordveftiSiden af Skotland, fom. uformodents 
lig Cathulla til Hielp. Thobar, Konge eller Hoved for Det flov 


Frothal, men det er almindeligt hos Oſſian at give Anforerne 
Naon af Konger, fee en Note af Macpherfon T. 1. P. 225), 


modte Fingal, men blev: flaget paa Flugt; Derpaa beſluttede 


Frothal. felv at angribe Fingal; Han bad Thubar at hilſe hang 
Kiærefte Urha, en Dotter af Herman, ved Thano's Strom, og at 
hun ei Fulde frygte at hans forrige Elſtod til Comela ſtulde 


oppvaagne (thi hun var dod, og troer jeg, at denne hans anden 


Kiærefte har været fra Tydſtland, thi Det fones- mig Navne⸗ 


- pe Urha og Herman at vife, at Thano er maaffee fun Dan, Doa, 
… gt almindeligt Navn paa en Flod. Man kunde da falde paa at 


troe, at herved ſigtedes til Handuvan, ſom boede ved Duna ⸗ Flo⸗ 


Den). Men Utha var nær, og havde forklæed ſom en Mands⸗ 


Perſon fulgt med; Saaſnart hun ſaae fin Eller i Fare, haſte⸗ 


de hun dt bedakke ham med fit Skiold, dog hun faldt, Skiold 
oo Hielm trillede langt fra hende, og man faae at hun var en 
Pige, thi hendes lange Haar flagrede om hendes Skuldre. Fia-. 


gal bled herved rort, begge Konger bleve Venner, og Frorhel 


drog ind i Carric Thura, og fiden ſeylede han hiem til ſit Land. 
Utha ſiges af have været fra Tors; og Lods Gud af Frothal, 


"Loda falder Kongen af Sora fin Son, baade Urher og Frotbej 
ſiges at have været i Deres blomftrende Alder. (Er Frorhal Fro⸗ 
de, faa ſynes Sora at mage blive Sieland, hvilket bekræftes der⸗ 


I ved, at det kaldes det Flode Rige, ſom ei bor forſtages om egene 


. dige 





—— gg SEN 159 


ifø Boder, men alene at — rundt omfring omgiver det, og Frodes 1. 
paa nogle Stæder ti ev bredere end en Flod. Bil man antage, Hiſtorte. 


ht Frode har værer førfte gang gift med Haddings Dotter, fad 


maae Herman blive Hadding, og Tora Iylland. Annir maat 


da blive til Dan Mykitlati. Dag jeg mane tilftaae, at alle diſſe 
Navne vige meget langt fra vore egne. MPaa ét andet Sted bes 
teites, at Annir, Konge af Inis-Thora >: Bolgernes Øe, (hvil 
ket paſſer fig pan Sieland), havde i fin Ungdom været en god 


. Ben af Fingal; og at de havde hiulpet hinanden i Strid. 


Nu fendte Fingal ham fin Sonne⸗Son Ofcar til Fielp imod Cors 


malo, hans egen Svigerfon , ſom havde giort Oprør imod ham: 
Annir beklagede fig, at hang Sonner Argon og Ruro vare Døde, 


og hang Dotter hos Fremmede (Diſſe Navne paffe fig ikke paa 


, Humble og Lother, ſom jeg anféer for Dan Mykiltari; og ſom 
maae have overlever ham; Men dette er markeligt, at Annir 1. 
" fin høne Alder ei nevner Fcorhal, fon dog efter Offan ſeld var 


hans Son, hvilker befræfter min Meening, at Dan maae have 


avlet Frode i ſin Alderdom, hvilket og rimer fig med de fange 
| Regferinger, ſom Islenderne tillegge baade Dan og Frode.) Ved 
den Leilighed nævnes i Annire Land en Havbugt ved Navn Runa. 


Cormalo ſtal habe hetſtet over Latis, hvor af en Soe en ond 
Taage ſteeg op, (her tænber jeg at Lano. er det ſamme Ord ſom 


ULima, en Morads). Cormalo og Annirs Gonner hoidte: Turnũ⸗e⸗ 
J ring ſammen. "(Dette viſer, at vove Sågur el have Het, naar 
de giore denne Stik hel gammelifjed: BB” Cormnelo bbæbee An? 


tirs hegge Sonner,“' og tog: hans Dotter bort. Men Ole⸗ hav⸗ 
hide ham, dræbte Cormelo, og bragte Annire Dotter tilbage 


J fer noget vigtige i Dette, og konmet "Det vor Hiſtorie ved, ſaa 


mild Gørmela Have wegna et Siced I Iyllande, maafkee vet 


Liim⸗ 


⸗ 


⁊ 


* ⸗ 
Å! 
dd & , 
Ø 
— S FR 


. Frodet'1, eumflorden, og fynes Navnet Lano'at ſtikke deri). Ens make 


flere jeg tiltage, at en anden Annir forekommer paa et andet Sterd 
hos Oſſian, en Konge paa et Stæd I Lodjlin, og Fader til Sterne 
og Agandecer, til hoilken det lader at baade Fingal og Annir have 
friet, og Starno var igien Fader til Swaran, hvilke Omftændige 
heder giore, at jeg anſeer den anden Annir, Fader til Argon eg 
Rauro, for at have været Frothals Fader. Ovenmeldte Bugt 
1, Runa kaldes paa et andet Sted Runar's Bugt. Paa et an⸗ 
det Sted tales om Erragon 2: Bolgernes Rafn, Konge $ 
" Det fangt fraliggende Gora, Konge over Skibene, ſom blev. ſal⸗ 
Det i Strid. udi Skotland imod Fingal. Machperfon meener £ en 
Note, at Erragon er fun et politiſt Navn, (og derudi kan han 
"have ret), og at Det betyder ſamme Perſon, ſom gemeentigen Pals 
des Annir, (men, dette paffer fig hverken paa. det Offian felv ris i; 
ver, at Annir var i fin hoye Alder endda gode Venner med Fin- 
gal, ei hellev paa min Sætning, at ved Annir forſtaaes Dan Mys 
killati; Jeg er derfore af de Tanker, af Erregon haver været en 
liden Konge paa Sora, og levet med Annir paa een. Tid). | Aldo, 
en Helt fra Morven, landede ved Lumar's Bugt, (her maae vel 
maͤrkes, at Denne Bugt kaldes ikke Runa, hvilket ſynes at vifte 
at hev tales om en anden Egn af Sora), og forelfkede fig i den 
ſtionne Lorma Erragon's Dronning, (Dette paſſer fig ei heller paa 
Den gamle Annir), og forte hende bort. For at forfone dette, 
tilbyd Fingal Erragon 100 Heſte, hundrede Piger af fraliggende 
Lande, hundrede Falke, hundrede Baand til at lette Quinders 
Fodſel, ti SÉiæl prydede med Adeiſtene, tagne fra Romerne, 
Men Errsgon forlangede Fingals Faders Sværde, og hans Fæs 
Dres Sklolde: aft. dette have megen Lighed med de Fordringer, 
1. 1% Hlaudur gior i vor ———— 8. til fin Broder Aogantyr, og de 
J Svar 


— — — — —— —— —— sms om - 





— — — — RT ÅRS — — 


— — — — — 


ö ß RT 


ERE ——— — — — —— —— — — [⏑⏑⏑ —— 7 8 1 — 


ur ban fader). 3 det derpaa folgende Slag paa Morven 
fulde baade Erragon og Aldo, og Lorma ſorgede fig til dode. 


(Hvad fom hos nøgen kunde opocekke vil, at Sora og de flere" 


Lande ef vedkom vort Jorden, ev Dette, at De fleſte af diſſe Navne 
funne forklares af Der Galiſte Sprog, og ikke af vore; Men her⸗ 


. Mi foarer jeg, at Ofian haver forvende vore fleſte Navne, og gi⸗ 


vet Dem paa fit Sprog,” ligeſom vore Fædre handlede med de 
fleſte udenlandſte Navne. Man Fan og i Henſeende til Annir og 
Frothal falde paa de Tanker, at ved Den forſte forſtaaes Fad. 
ding, Frodes Svigerfader, thl han efterlod fig, i Folge min 
Gætning, ingen Sonner, og han levede længe med Frode ;.Det 
tr og fædvanligt, at Bviger: Fader kaldes Fader; Af alt dette 
Miver det ellers rimeligt, at Frode 3. haver havt i Skotland og 
Britannien at beſtille, ſom Saxo fortæller om Frode 1. Ved at 
giore Annir til Hadding, bliver det og fatteligt, hvi Annir el tas 
fer med Ofcer om Frorhal, ſom ſin Son, thi da er han endnu el 
blevet Der, ved at have ægtet hans Dotter). Lhuyd' (31) an⸗ 


forer af De Britanniſte Triader, (ſom da ſtulde være over 1100. 
” Sat; nu omtrent 1180 dar gamle), at Den tredie Britanniſte 


Har kom sil Gaſcogne under Anforfel af Beli, Gwennynnin 


og Gevanar, Sonner af Ainu af Nuire, og af arinarhad, en 
- Datter af Beli; Den var 21000 Mand ſtærk, og komme diſſe 


FR BA: 361 


Mand fra Erch og Heledh, (hvad alt Dette er, (Pal jeg ikke kuu⸗ 
ne fige; Ikke Fulde jeg troe, at Nuite var Norge), Her tales og 


om Kasvalo, en Oncle af diffe tvende Anforere, (man denne 
Fulde være Cadvallo; Efter Tiden gaaer Det nof an, thi ban 


Syvende Deel. * maae 


(31) 9: Overfætfelfen af hans Waliſke gortale for hans Archæolo- 
gle p. 25. i Malcolm's tracts, ogſaa kaldte eſſay on the-antiqvitics of 
Great Britain Edinburgh 1738. igo . 0 . 


RER EN RE 
maae ve ·levet imellem det 7 Semi, ſom det fereganente . 


viſer, og det 4, ſom Det folgende vifer). Den forte Hær koin 
under Irp-Lyidog til Norge, Da Geidbiel fevede, og den anden 


" muder. Helen Lyidlig og Maxen (5: Maximus). til Bretagne Ti 


Frankerige). Af dette fees, at der i meget, gamle Tider haver 
været Omgang mellem de Britanniffe Oer og Norge , hoilket 


gior iroeligt, hvad herom fortælles af Olien. Markeligt er Det 


Anledning af ovenanforte Sora paa Lochlin, at Sari heder 


paa Finſt en De (32), thi det Fan tiene dem, ſom meene, ac 


Finner have i gamte Dage beboet gandſte Norden, hvorimod 


dog fan indvendes, ari det 3 Saculo er det ikke vel mueligt, ag 


— inner have eyet Riger og Lande fonder pan Scandinavien, 


mindre i Danmark:  Puffendorf (33) anfører, at Froe, Vrone 


. betyder i det gamle Tydſte Sprog en Dommer. Maafkee Fro- 


des Nann vil i fin forſte Oprindelſe ei fige ander, allerheldſt Fro- 
de kaldtes iklke Konge, men kun Drot. Stephanius i fine Norer 


vover Saxo (34) forklarer Peltisca retteligen ved Pleskow… Den 


ſkrevne Danſke Hiſtorie pan Tydi Folio: vil, at Kong Frode 
haver far Livet til i. Halland; hvorfra han haver Detse veed jeg 
ikke, men Det rimer fig. heel vel med min Sætning, at han ſtrid⸗ 
de imod en Veſt⸗ Gothiſt Konge. 


Arngrim i ſit utrykte Supplement Cc. 7 om de Danſke Kon⸗ 


ger P. 534 og 535 efter min Udſkrift vil, at han har været giſt 


med Inga, en Dotter af Ingo, Konge i Sverrige, ſom var en 
Son af An Alviro, fom det lader (thi Dette ſidſte Ord kan jeg 

ikke 
(32) Grönwall de Oftro-Bothnia p. 76. | 


(33) J Obſeri juris t, 2, part, 2. App. RB, 15 not,. p. tå 270. 
not, ”", p. 274. not. ", . 


(34) P, 66. 


. 
C nd 


. FIN 2 BN 163. 

ikke vet fæfe i Originalen). Denne Frode var ſtabt til Rotiige Frodee 1; 
hed og el til Vaaben (hvilet. dog et maae udſtrokkes til. hans heele Llforie 
Livs og Regierings Tid). Han forfulgte en Hiort paa Jagten, 

traf ham med fit Spyd, men blev med Hiortens Horn ſaalcdes 4 
fode i Maven, at hang Indvoide væltede ud, hvorpaa han 

" dede, og blev begraver. Sieland. Med Inge avlede han Frid. 

leif og Halfdan (Denne Dodsmaade haver megen Lighed med 

den Saxo fortæller om Frode 3, Fredegode, at han er blever fans 


get ihiel af en Koe. Her er ſamme Tal, og næften ſamme Til⸗ 


navn. Paa det Klobenhavnffe Kunſtkammer viſes et Hiorte⸗ 
Hoved, og foregives at Hiorten haver havt et Halsbaand paa, 
givet den af Kong Frode den Fredegode. Af hvilken Digt dog 
ſecs ſaa meget, at det er en gammel Sagn, at Kong Frode hø . , 
ver havt med en Hiort at beſtille. Imidlertid troer jeg dog ; at ' 
denne Hiort elier Koe vedkommer Den sette Frode 1., og at Fros 
de 3. er blevet i Krig mod Regner, ſom Sexo ffriver sm Frode 18 


At Frode 3. ffulde have ægtet en Sonne⸗Dotter af den Svane 


” Kong An, kommer heel vel overeens med Synchronismerne hos 
Snorro, endſtiont ingen Inge nævnes der, men. han fan. være 


dod længe for Faderen, hoilket Ans hoye Alder gior meget tres 


lige, Men har Frode havt hende, da har hun nok været hang, 
tredie Dronning. Stade af Arngrim, aldrig nævner de Sktif⸗ 
ter, hvoraf han haver ſaadanne Ting, Der nu omſtunder ci fin⸗ 
des i de gamle Skrifter, ſom ere komne til oß. DaSsxo P, 138 
ſiger, at alverus, Konge i Sverrige, dode, eg at Harald Hyl- 
- detand derpaa dræbte hang tvende Sonner Olav og Ingo, men 
fortigede ſig med Den tredie, Ingeld, ſom derpaa bortfnappede 


hans Soſter, faa Fulde Navnene Alver og Ingo, ſamt det at de 


vare Fader ogSon, ſnart bringe mig paa de Zanfer, at De vare 
' ” & 3. .7) de 


64 NI HR." 


xroder I de ſamme, ſom Ærngrim lod lede under Frode 3.5 Men ffutie 


Hiſtorie. 


Dette være vigtigt, Da maatte man tilſtaae, at Saxo blandede. 
Singene alt for meget iblant hinanden ; hvortil kommer, at de 
Grunde ſynes overveyende, form ere for den Mening, at Alver 


Oluf, Ingeld &c. hore til Ivaa Vidfame; Med mindre man vide 
fige, at Alver og Ingo alene for. ſaavidt deres Navne angik, ved 


| kom Frøde 3). 


ær 


io. HALDAN I. 
—* (1i) gior denne Konge til en Son af Frode 1, ſom han frits 
ter længe for Chriſti Fodſel, og udgiver Roe og Scato for 


hans Brodre, hvilke han fader Dræbe af: ham, og ham derpaa 


doe fredeligen i en god Alderdom. Torfæus (2) derimod folgende 


fine Islendere, gior vel Haldan til en Son af Frode, og til Far 
Der af Roe og Helgo, ligeſom Saxo, men falder derimod Derme 


hans Fader Frode den fierde I Ordenen, og lader ham leve længe 


efter Chriſti · Fodſel; Tillegger ogſaa Frode 3 Sønner, Ingiald 


øg Halfdan 2, efter Langfedgatal, og Frode's efter Hrolf Krakes 


Sage, Altſaa fulde i Dette Fald Saxos Frode I. være Felænders 
nes Frode 4, fiden han var Halfdans Fader, og Hroar's og He 


go's Far⸗Fader, hoilket og for ſaavidt er rigtige nof, Kunde 
man da tillegge enten Frode 4 eller Frode 1 alt hvad Saxo fortæls 
fer om fin Frode'rT, faa dar man lykkelig, men jeg haver nyelig 


F hans Hiſtorie vliſt, med hvor megen Mope man mage udlede 


Sans 
(1). P, 27, 


C2) Ser, p. 354, 268. 484. ag LT TT 3 


AR: HER 165 


Sandheden hos ham, og endda ikke "være" vis pan; at have Haldeng T. 
truffet Den allevegne. Noget tilhører Frode 1, noget Frode 3, Hiſtorie. 


sg noget Frode 4., Men da Saxo's Halfden 1, bliver nødvendig 


Jtlændernes Halfdan 2, hvilet hans Bern vife, ſom fees af 


det, at Ingiald har været Islendernes Helfdan 2. Broder, hvor⸗ 


ledes Saxo haver fprunget om med fine Konger, heldſt med Fro 


derne, thi Ingiald fader han rigtig nok leve en Tid efter Chriſti 


"Gedfel, og gior ham til en Son af Frode 4, ligeſom Isleender⸗ 


ne, hvorvel han fætter denne Frode ei ſeent noaf. Og Frode 5, 
fom efter Islenderne var Broder til Ingiald og Halfdan 2, gior 
han til -en Sonne⸗Son af Ingiald, og giver ham en Harald gif 
SBroder, fom. han aldrig har havt, og flader ham indebrændes 


af denne Haralds tvende Sonner Harald og Haldan, ligeſom Js⸗ 


fænderne lade Frode s dræbe fin Broder Helfdan 2, og derpag 


indedrændes af hans Sonner Hrosr og Helgo. Altſaa bliver . 


Saxo's Harald Frode 5 Broder til Yslændernes Haldan 2, og Se- 


xo's Harald og Haldan til Islandernes Hroar og Helgo. Og 


Ek følgelig er Saxo's Halfdan 1 ; for faavidt han er Islendernes 


Halfdan 2; og Fader til Hroer og Helgo, ei dod Straae Doed, 


ſom Saxo beretter. Torfæus tager derfore uden. Toll fell, naar 

han mener, at alle de Sonner, ſom Saxo tillegger Frode 1, bor 

niegnes Frode 4, efterdi Frode 1. hos Saxo ev Islendernes Frode 
4» for ſaavidt han er Fader til Haldan.2. Man var endda mere 


end lykkelig, om man funde tage Saxo paa denne Fod. Ney, 
de tyvende Sonner af Frede, 1, Roe dg Sesto, tilhore uden Toil 
Frode 3, og ere Brodre af Heldan- 1, em hoilken Snorro taler, 
dg lader. ham det paa fin Sotteſeng i Soerrige, thi ellers haver 
Frode 4. alt for mange Born. Det ev ellers mærkeligt, at 


Erici Kronik taler og om en Ro, ſom han gior til en Son af 
X 3 . J Helden 


J 
b 


Haldam 1. 


Hiſtorie. i 


la 
' é 
[5 å 


66 0. RR HD RR 


Haldsn 1, og lader bygge Roſtild, hoilket ſpnes ti at paſſe g 
paa Iglendernes Hroar, ſom meeſt opholdt. fig og dode i Nort⸗ 
humberland. Denne Kronike gior og Heldan og Helgi til Sons 


ner af Ro; og ſtrider altſaa baade imod Saxo og Jslenderne. 


Cornerus fojger. ham heri, og begge ligeſom Saxo fige, at Heldan 


. T, dræbte fine Brodre, dog uden at nævne dem.  Ericus figer ei 


hang Dedsmaade, men Cornerus fader ham dræbes af fine Dra⸗ 


bantere, hvilfet maaſtee fan være hendet Jolendernes Haldan 3, 


Fader til Helge og Hrærek, Og af denne Haldan, fom var en 
Son af Frode 6, og regierede i Sieland, tænker jeg at diſſe 
Kroniker have giort deres Haldan, og ſom han vår Fader til 
HUrærek, hvitfet Navn de maaſkee have blander med Ro og 
Hroar, faa og Fader til Helge, fan have de Derved bedragne 
giort Deres Halden til Fader af Ro, og Farfader til Helge og 
"Haldan. Men da funde man og let (lutte, at Denne Hrærek hav 
de bygget Roſtild, og Dertil afviger hang Navn dog for meget, 
ſom man ingenlunde fan tvile paa at have været Hrærek, Vel 
mueligt og, at ved Den Halfdan, ſom dræbtes af fine egne Dra⸗ 


boantere, ſigtes til Halfden Ivar Vidfsdmes Gader. Den plate 


N 


tyde Saxo følger gandſte Saxo. Th. Geysmer (3) kommer og 
bvereens med Saxo udi alle Ting. Den ſtrevne Danffe Kronike, 


ſom flutter med 1314, folger Ericnm Pomersnum, J. Msguus 
- (4) 'fones I alting at følge Saxo, naar han ſtriver, at Ro, en 


Nepos af Frode, blev dræbt; af den Svenffe Kong Hothebrar; 
Herved falder mig ind, om den rette Halfdan 1. ei har havt en 
Sen af det Navn. Roe, hvilfen kan have bygget Roſtild, og 
være bleven ihielſlaget af Hodbrod. Dette beſtyrkes Derved, at 
| NH E .…… .. ” J | . ” jeg 
(3) Langebek, t, 2. p. 29%. 
BL. 2. 6. 17. Pe 98 


Bee Eee … 


2 RB BR "16 
jeg forhen i Dan r. haver anført, at nogle tillegge Dan en Heldans 1, 


c Å 7 


Eon ved Navn Ro, thi Vildſarelſen kan være kommet deraf, Hiſtorie. 


at man idfyn har beholdt Den, ſidſte Stavelſe af Halden. Da 
jsg.å Grem haver antaget, at Hodbrod regierede i OP: Gots 


land, og Saxo ſader P. 28 denne Hodbrod dræbes af. Helge, 


en Son af Haldan 1, og dertil legger, at den bekiendte Helge 
Handingsbene havde med Hodbrod at beſtille efter ſom der ſtager 


i hans Qife, faa, derſom man vil antage, at Denne Helge has, 


ver levet med og efter Haldan 1, fan ſees heraf Anledningen til 


"Saxo's Vildfarelſe. Man kunde og fige, at Helge Haddingis 
Shkate havde bragt Saxo i Vildfarelſe, thi Det er vidſt, at Denne 


Helge fevede med en Hadding, og forhen haver jeg antaget, at 


Had ding levede med Frode 3., Halfdans1, gader; hvor let har daei 


Helge kunnet leve med Halfdan, og dette bragt Saxo i CBildfarelfe. 
N. 9. fætter Haldan efter Frode, og fag Helgi; Men ſom Ven ef 


ſiger, om de vare Son af Fader, ſaa fan det gierne være, at 


den følger Saxo Det ſamme maae og figeg om N. 10, ſom har 
Frode, Haldin, Roe, Helghi efter hinanden; Ligeſaa N. 11, 
Frode, Halden, og Helghi og Roe Haldans Sønner. Af ſamme 


Art er N. 12, ſom gior ellers Roe til en Son af Halden, og Fa⸗ 


der til Helgo, ligeſom Ericus.  Wormii 1, KongesLifte gior Hal- 


dan til Frodes Son, og fætter Roe efter ham. Wormii'2. Konger 
, Lifte figer, at Haldan var Frodes Son, og Dræbte fine Brodre, 
derpaa regierede Ro, Frodes Son, og bygde Roſkild, og faa 
regierede hans Broder Helhe, Her har altſaa Haldan mange. 

Brodre, ligeſom Jélænderneg Haldan 2, Dette bringer mig | 


paa de Tanker, om ei Zslandernes Haldan 3. Konge i Sieland, 


og Fader til Helge og Hrerek, har funnet have Roe og Scato til 
Vrodee, og at denne Roe hader bygget Rofeind ; hvilket baade 
kunde 


& 


s 


DN 


WN 


— 


ies ON RE WR 
Halden. 1. kunde blive troligt derved , at han ventelig kunde ef reſidere i Ley⸗ 
Hiſtorie. re, hvor Haldan, fon ventelig var den: ældfte Broder, tog ſit 
” æde, og han derfore haver bygget fig en anden Stad tif Bo⸗ 

lig; Dernæft bliver og Roftild herved noget yngre, og anſeer 


jeg det for en afgiort Sag, at man i wilſom Tid ber ſnarere 


antage den yngre, end Den ældre, naar ei ſterke Grunde ſtride 
Derimod. Bel fandt at en Haldan 3. regierede ogſaa i Skaane, og 
dar Ivar Vidfadmes Fader; men Roftilns Bygning viſer, atRoe 
har ſnarere været Broder af enSielandſt, end af en Skaanff Konge. 


Hertil kommer, at Saxo ſynes ei at have kiendt noget til den Sieland⸗ 
ffke Halfden 3., og derfore blandet ham med Halfdan 1. og 2., 
allerheldſt Halfdan 3. var lige ſaavel Fader til en Helge, ſom 
Halfdan 2. N. 16. lader Halden Frodes Søn dræbe en vig Ge 


ften, og fiden fin Broder Roe, og doe Straaedod; Navner alt⸗ 
faa ei Seato. Han efterlod fig tvende Sønner: Ro, og ſomme 


ſige Halden, og en anden ved Navn Helge. Og denne Ro byg⸗ 
de Roffild. Denne Skribent følger altſaa meeſt Saxo, og lader 
Erici Rø, Haldans Son, og Fader til Halden og Helge, ude 


Synes dog at ville jævne begge Meninger ved at ſige, at nogle 


" falde Ro Helges Broder,og Haldans Son ogſaa Haldan, en Me⸗ 


ning, ſom han dog ei ſynes at give Biefald, ved det han fader 
Ro opkalde Roſkild efter fit Navn. Haver Haldan 3, dræbt fin 
Broder Ro, faa haver han vel og dræbt Geften. N. 17 taler 
alene om Halden, Frodes Son, og gaaer Roe-og Helge reent 
forbie; Som kommer uden Toil deraf, at han fætter Rakkæ frø 
Sverrige imellem Halden og Hrol£ Krake, og haver maaftee for 


Navnenes Ligheds (fyld anfeet Roe og Rakkæ for cen Perſon, el⸗ 


ler og af Dav faldet Frode 5. fag. Helge nøvner han vel ir 


DERE BI BW 169 


ſem Senge; men han figer dog af han var Fader til Rolf Krakæ; Haldens 1 


San at det pan den anden Side fader, lige fom denne Skribent Sifterie. 

bar været temmelig ſtiodeslos, eller Øg ei anſeet Helge for vet 

Konge. Har Halfdan 1, været en Son af Frode 3., og ſtikker 

han i Saxo's Haldan Bierggram, ſom jeg ſiden (Cal viſe, , faa er Det 

troligt , ſiden Snorro vidner, at han jog An ud af Sverrige, og 

var ældre end hans Broder Fridleif, at han haver været en Sen 

. af Haddings Dotter, thi hverken Tiden eller Fiendſtabet tillader 

at troe, at han haver været en Sonne⸗ Dotter⸗Son af Kong An, 

Da nmogle af vore Skribenter beſtrive Helge, ſom en mægtig 

"Konge, og andre iffun ſom en Soe⸗Konge, der havde overlade 

Land⸗Herfkabet til fin Broder Roe, ſaa tænker jeg, at i det fors 

fte Fald forſtaaes Hrolf Krakes Fader, og i Det ſidſte den Helge, 

ſom var Broder til Hrærek. N. 18 kommer overeens med n, Ek 

16 i alle Ying, undtagen naar der hos Dén fi dſte faner i i Beggu ⸗· 

delſen af Haldans Regiering: Han drapp Geſten, ſiten fin Brother 

Rå, ſtaaer der i N. 18: Han drap thagher fin Brother Ro >: han ” 

dræbte ſtrax fin Broder Ro, hvilket fidfte jeg anſeer for rettere, 

thi Derved kommer Geften ud af Verden, ſom ingen anden kien⸗ 

der noget til, og maaſtee her ſtal fige geniſt, Det ſamme 

ſom ſtrax. Begge ere ellers enige deri, at Kong Ro blev bes 

gravet iLenre, hvilfet ei paſſer figpaa Islendernes Hroar, Kong 

— Helges Broder, efterdi han døde i Northumberland. Alt Dette 

befæfter mig alt mere og mere i den Mening, at der have bæret — 

weende af Det Navn Roe, hviffet og kommer overeens med Saxo; 

Den forfte og eldſte, en Son af Halfdan 2. og Broder til Hel. 

ge, ſom dode j Northumberland, og fom af n. 31 foldes ikkun 

Dux, hvilket vel paffer fig paa Hroar, ſom af-fin Sviger: Fader 

Nordre i Northumberland havde fun Landet til Forfoar. Og 

den anden. og ſidſte Roe en Søn af den Shlandee Konge Frode 6. 
Syvende Deel. " 9 — og 


⸗ 


170 | SSR J — 


Naldamns 1. og en Broder af Heldan 3., hvilken maae have bygget NORET. 
Hiſterie. Og heraf folger at Saxos Feyl beſtaaer derudi, at han haver til⸗ 


lagt en ældre Roe Det, fom tilkom en yngre, Dog bliver altid 
Denne Vanſtelighed herved, at Saxo fortæller om Roe, Helges 
Broder, at han blev "dræbt af den Gvenffe Kong Hothbrod, . 
hvorom mere ſiden. Dog vil man antage, at Saxo haver. ogſaa | 
blandet Roe med Hrærec, fordi de begge. havde en Helge til Bros 
Der, faa er det vigtigt nok, at den Roe, Ro, Roricus, Hroar 
eller Hrærec blev Dræbt af en Svenſt Konge, men Han hedde 
Ivar Vidfadme, og ei Hodbrod. Men Saxo fører Hodbrod ind, 


fordi han var Konge-t det Svenffe Gotland, og fordi han leves 


De med en Helge, Og i denne Mening befæftes jeg end mere ders 
ved, at Saxo ellers ikke nævner en fan mægtig Konge, ſom Ivar, 
thi da har han dog hort noget om hang Bedrifter, og alene hen⸗ 
fort Dem til urigtige Tider og Perſoner. At Ro blev begraver i 


Leyre, paffer fig meget vel paa Hrærec, ſom var Kongei Sie 


(and, faa og paa Ro, Broder til Halden 3. At Haldan dræbte 
Ro, fin Broder, fan og være ved Feiltagelfe kommet deraf, at 
Hræree ellev Ro dræbte paa en Forraderſt Maade virkelig fin ” 
Broder Helge, og Haldan bleven uretteligen indflikket her for ved 


, vet han var begges Fader; Dog kan det ogfaa være at Haldan 


3. haver virkeligen Dræbt fin Broder. Ro, Mærkeligt er det at 
n, 16 river: Haldan drapp Geften, fiten fin, Brother Ro, och 


ſeam oc therræ winær, og n, 18: Haldan drap Thagher fin Bro- 


ther Ro, oe ther fek han fram fore; octherræ wenær, hvor i Den 
ſidſte det fidftg oc ſynes at bor forandres til af, thi Da fader det 
at være tydeligt, at herved ſigtes til Den ſorgelige Tildrageiſe i 
… Sogubror pP. 9, at Hrærec myrdte ſin Broder Helge. Dog maade 
jeg ogſaa tilftane at de begge, held den forfte, kunne læfes ſaa⸗ 
ſedes: 


3 
A 





— — —- — 
— 


— — 


—— 


ø 


ENB E —X 171 


ledes: Sia Brother Ro, och Scaro oc theræ winær, thi da have Heldans 1. 
"De begge fulgt Saxo, allerheldſt om man vil forklare Geften ved Hiſtorie. 
ſtrax, lige ſom Tahgher, og troe, at Det ved en Forſeelſe er ble⸗ 


ven ſtrevet med et ſtort G. Overalt lader Det at n. 18 folger 
meeft n. 16, og er eu Copie af den, Dog ſaaledes, at Deng Co⸗ 


piſt hav undersiden forandret og fat- noget til, hvor Det ſyntes 


ham ei at være tydeligt nof, ef at tale om, at han har brugt 
. anden Orthographie. Saaledes har det Ord Scam fedet ham 
i Vildfarelſe, faa han har tenkt paa Sfam, Wanære. Men 


— hvad ffal man fige om Annales Esrømeffis (5), ſom frem for 


nogen afforte vor Konge⸗Liſte, og lade Ro være en Son af Den 


— — — 


før: Ye Kong Dan, bygge Rofid, og eſterlade Riget til Helghi 
og Heldan, ſamt Ro Doe i Fred, og begraves i Leyre:; og Det 


med adffillige Omftændigheder , lige ſom han havde været meget 
vel underrettet Helgi blev igien Fader til Rolf Krake, og Hal- 


dan til Siwardus Albus, der lod fin Fader begrave i Lepre. Og 


i Denne Siwardus Albus, tænker jeg at igien finde den navnkun⸗ 


dige Konge Ivarus Vidfadme; Da Ivarus og Siwardus fet have 


kunnet blive blandede ſammen, og Skribenten af Uvidenhed has 


ver maaſkee tænkt, at den forſte Stavelſe Vid 5: Latus, var det 
ſamme, fom hvid >: albus Vanſkeligheden er, at han fader 
— Haldan begraves i Leyre, Da han dog var en Skaanſt Konge. 


Men.da det alerede var gandſte brugeligt, at begrave de Døde 


heel og holdne, faa fan gierne Ivar have fadet fin Faders Legeme 


" flotte til Sieland, da han efter Hræreks Dod havde indtaget 
det, ligeſom man finder, at Svend Tvefkiægs døde Legeme bl. - 


i ſenere Tider flettet fra Engelland til Roffild. "Man fan og 
heve dette paa Denne Maade, om man med. Saxo antager, a at Hal» 
. rr 2 | den 

(5) Ap. Lang. T. 1. p. 224 & 228. i 


Sa 





172 Rn OW BE ZAR | 
Haldeans 1. den har fat Livet tit i Sieland, dog dette ſynes at vedkomme den 
Hiſtorle· Siellandſke Haldan, thi den Skaanſte blev dræbe af fin Broder, 
| og fom Det lader i Skaane. Efter Denne Hypotheſe bliver Ra 
uden Toil den Siellandſte Ro, og Broder til Haldan 3, Man 


re .— feer nok, at Skribenten haver havt Saxo, Ericus og maaftee 


flere, og deres ſtridige Meninger bragt ham i i Vildfarelſe. Men 
hvorfore han haver giort Ro til en Son af Dan, er vanſteligere 

NE at ſige. Saa meget feer jeg vel, at hang Dan ev i mange Maas 
Dev Dan Mykillati. Da nu Frode 3, var Dans Son, og forte 

1 et rolige Regimente, lige fom Denne Skribents Ro, og Frode 
igien var Fader til Haldan 1., fige fon Denne Ro til en Haldan 


faa troer jeg at alt dette, tilligemed De mange Froder og Ha?da- 
ner, har bragt ham i Forvirring. Dog fornoyer dette ſoar mig 
ſelv ei tilfulde, og overalt ev Det umudigt af giore Rede for al⸗ 
ting i faa gamle Ting. Det ev og mueligt, at den ſidſte Sta⸗ 


velſe Dan i Halden har givet Anledning til at giore Dan tif Ro's 
" Gader. Turde man ſtyde ind, forflytte i Islændernes Konge 


og Slegte⸗Linie, da kunde man undertiden hielpe fig, men da 


miſtede man tilligemed Den ſikkerſte Ledetraad i vor gamle Hiſto⸗ 
” tie, og DS blev alting uvidſt, ved at ville giore alting for vidſt. 
Sveno Aggonis (6), vor ældfte indfodde Hiſtorieſtriver, f-det 
mindfte af dem, der handle om faa gamle Tider; Udgiver Hsl- 
dan og Frode for Sønner af Skiold, og gior Haldan igien til 
. Helghø Fader, og er i faa Maader næften endda mere hengiver til 
at forkorte vor Konge⸗Liſte end Den nys anførte Skribent. Dette er 
uden Tovil kommet deraf, at han rigtig nok haver med Islanderne an⸗ 


ſeet Skiold for vor forſte Konge, men ſom han for det ovrige ei fulg⸗ 
te deres Liſte, men tog noget af Saxo, og noget af andre os nu ube 


— — 2— —2 


— iendte 


(6) Ap, Lang, t, 7, 6, 44: ks 


—XRbß 


NR få IN | 173 
kiendte Kilder, og ſatte det ſaa got ſammen, ſom han kunde, og af Is⸗Haldan 1, 
lændernes Monumenter havde maaſtee lære, at Gram og Had. Hiſtorie. 
, ding vare Norte, og ei Danſte Prindſer, fan gik han dem for⸗ 
bi, og giorde derfore Saxos Frode 1. til en Son af Skiold, og 
det fad meget desſnarere, ſom Islæendernes Frode r. vixkelig var 
en Sonne⸗Son af Skiold, Af Islanderne lærte han og, at 
Haldan øg Frode vare Brodre; De fade vel Frode dræbe Hal: 
" dan; og han tvertimod; Men Det kommier deraf, at Saxo har, 
at Haldan dræbte fine Brodre. Nogen vil maaffee indvende, at 
han ev ældre end Saxo, og kan altſaa ei have betient fig af hang 
Hiſtorie. Hertil foarer jeg, at Svend blev vel forſt færdig md 
fin, fordi den var kortere, men at de ellers begge levede og ſtreve 
- paa een Tid, ja vare Contubernaler (7), faa at det vel ikke 
feyler, at jo Saxo ofte har fortalt ham om fin Hiſtorie, hvis han 
ikke juſt har feet Den: Fremdeles Da Helgo en Søn af Halden, 
blev fiden Konge, faa har han tenkt, at han ſtrax blev det efter 
ham, og at Halden altſaa mane have overlevet og dræbt fin 
Broder Frode. Og fom begge Roer efterfode ingen Born, i det 
mindſte taler Saxo ei om dem, thi den Islandſte Hroar havde dog. 
en Son, fan hav Svend i fin Korthed ei holdt Det Umagen værd, 
at tale om dem, ſaafremt han endog haver kiendt dem. Om Roe …. 
Helgos Broder fFriver Meurfius (8), at han gav de Danſte 
forſt Love, og tog Retfærdighed i Agt, Islanderne ſtrive og 
om Hroar, at han var ftille og from." Og alle ere enige deri, 
at han var mindre af Vært, end Helgo. Men da Saxo alerede 
tillegger Frode Fredegode Love, faa fan Hroar ei udgives for vor 
ſorſte Lovſtifter, hvorvel han derfor fan have givet nogle Love 
P 3 — Zmid⸗ 
(7) Ib, e. 2. p. 48. e. p. ide — 
* (8) Col, 16. 


MÅ 


"Sa 


ø 


æ - 


CZ HEER WB IN 


. Haldsns rt. Imidlertid bliver Ro dog Den forſte Lovgiver, ſaafremt man 
Hiſtoric. med Meurſio antager, at han har lever for Frode Fredegode, og 


derhos ikke vil agte paa Skiold. Overalt kan ingen Stat tenkes 
uden Anordninger, og derfore finder man ogſaa, at Odin alere⸗ 
De haver. givet ſaadanne. Irenicus (9) fætter Roe, en Sen af 


Fronto, ffal. være Frode, . iblant Kongerne, og efter ham Stato, 


kal være Scsto, og faa Haluinus, (faf være Haldanus; Derefter 


Roe, efter hvilken. Roeſtild kaldes, ſaa hang Son Helge, og 
derefter hans Son Roe, Mu figer han vel korteligen, at have 


" taget dette af Joanne Saxone Grammatico, med bhvilfet Fornavn 


Det behager ham, at falde denne vor Skribent, og kan man ogs 
faa fee, at han haver taget Det mefte af ham, om ei altſammen, 


hvorfor det vel kun bliver en Uagtſomhed, at han haver dannet E 


" og den tredie Roe, og fat Scato ind iblant Kongerne: Virus Be- 
ring (10) vil, at Haldans Brødre imod Ret og Billighed paaſtode 


Deel af Riger, og at han derfore omkom dem. Dette kan vel 


Være rigtigt, men han haver dog alene ved Slutning frembragt . 


Dette uden Autoritet. Desuden var Det ci faa ufædvanligt paa 


. fe Tider, at Kongens Brodre finge nogen Deel i Niger, i det 
. smindfte Krigsſtibe til at Drage. ud med paa Soeroverie. Des 
: Roches (11) vif, at det Forbierg Rosnæs, eller Roesngs i Sie 


land, al, ſom endeel mene, have faaet Navn af Roe, og. det 


lige over for liggende Helgenæs i Iylland af hang Broder Helge,. 


(Men - Torfæus i fin forſte Udkaſt til fin Series udi Aar 1664 
iblant Bertholini MÅ, T. 5. P. 5. vil, at det haver Navn af 
Ros 2: Heſt, og aftes: Borblerg .. ſordi Dette greſſede der.) 


Nu 


— 


(9) P. TIT. " 
(10) Flor, Dan, p. sy, 238. ; 
(11) H, d. Denmearc t, I. PP. SO. 


+ 


N i ” . "… . 7 AJ 
& * 


—— ——— — — ——— — — 


We mg FR . 175 
Nu har jeg del endda ikke fundet nogen af vore Skeridenter at ſige Holdene 1. 
dette, men imidlertid er Sagen ikke urimelig, da Helge ærme Hiſtorie⸗ 
de meget om til Soes, og Koe gik herfra til Engelland, ſaa at 
des Roches har nok havt nogen Autoritet for fig. Imidlertid J 
maae jeg dog tilſtaae, at jeg ligeſaa lidet veed, hvorfra han hav | 
faget Det Navn Harald 1, fom han fort efter (12) tillegger Hrol£ 
Krage. Den ſtrevne Danſte Kronike pan Tydſt i Folio vil, 
at afle 3 Brødre Halden, Roe og Scate ere af Frode blevne ave 
lede med Handuvans Dotter. (Bed denne Leilighed falder. mig 
ind, om det ei fan være en Art af Bevis for den Mening, at 
- Roe, Scato vare Brødre til Haldan 3, nemlig at Roe Helges ” 
"Broder haver været den forſte af det Navn, og De ſenere blevne 
for hans Naonkundigheds ſtyld opkaldte efter ham, og om Hel- 
dan ei haver tilegnet fig alt Riget, og Dræbt fine Brødre, faas 
fremt herved figtes til Haldan 1, fordi han baade paa Faders og 
Moders Side var en indfod Danfk, og De tvende andre derimod 
Udlendige ved deres Moder Handuvans Dotter. Man kunde DA 
og falde paa at troe, at Fridleif 3, Haldans Broder, var avlet . 
med Den Svenſte Prindſeſſe, hans Faders ſidſte Dronning, ſiden NE 
han efter Snorro var meget yngre end Halden, og at han er kom⸗ J 
met til Regietingen i Danmark, ved det hans Broder drog til 
Sverrig) . | 


: (12) P. 55 og 58. 


— 
da Fa 
1 CI , ' . . 
| ITD od 141. ROE: 
1 — 


.. 1 


” 


Roes og 


Helgos 


Hiſtorier 


176 H EN 


rr, ROE og 12: HEL GO. i 
ER ENES 


E⸗ efter Islenderne Sonner af den 15 Konge Halfdan hos 


Dem. Udi diſſe Kongers Hiſtorie møder en ſtor Vanſke⸗ 
lighed, thi Saxo (1) lader dem ſtride med den Svenſte Kong 
Hothbrod, en Son af Regner, og Svanhide, Frode 1. Soſter, 


hvilket efter hans Tidsregning nok gaaer an; Og denne Hoth. 


brod fader han dræbe Roe. Jeg vil ikke opholde mig ved at udi 
Snorronis fandfærdige Lifte af de Svenſte Konger forekomme ins 
gen Regner og Hoihbrod, thi da han fun haver Stoel: Kongerne, 
eller de overſte Regentere, faa kunne diſſe gierne have været ſmage 


Konger, ja endog regieret i Gotland, ſom af og til ftod under . 


de Svenffe Overs Konger. Men den ſtorſte Vanffelighed bes 


. ftaaer deri, at det Jslandſte Skrift om Hrolf Krakes Levnet la⸗ 


der Roe døe i Northumberland Det vil vel fyres mange, at 
Saxo altid bor foredrages en anonymiſt Skribent, hvig Levetid 
og Anſeelſe er uvis, men jeg ſoarer hertil ei alene, at da der i det 
mindſte haver været tvende Roer, faa kan Saxo let have tillagt 
Den Roe, ſom var Helges Broder, det fon tilfommer Roe, 


Haldans Broder, men endog, at da Torfæus (2) haver gotgiort, 


et hvad Saxo fortæller om de tvende Brodre og Konger Harald 
"” og Haldan vedkommer, i Henſeende til deres Ankomſt til Regie⸗ 


ringen Roe og Helgo, og derimod hvad han fortæller om Haldani 


Dog 'til Sverrige, Islendernes Halfdan 1, ſom var Broder til 


Fridleif 3, fan tager jeg ikke et Oyeblike Betankning at troe, 
at Saxo haver af cen Zildragelfe giort tvende, og at hvad han 
aa) Bag. i tillegger 

(2) Ser, p. 285 & ag 286. 303. 304 





Horhbrod, vedkommer Harald Haldeni 1. Broder , fom han lader 
(3) ihielſlaaes afden Svenſte Kong Eric, en Dotter⸗Son af Kong 


Sivard; Roe, beretter han videre, blev efter 3 Fægtninger ihielſſaget, 


hvorpaa Helgo, fom ſynes da at have været ude af Lander, vend⸗ 
te tilbage, og ihielflog Hothbrod; Og Herald blev ligeledes efter 


3 Figtninger i Den fierde, hvorpaa Halden, ſom da var i Svers 


rige, vendte tilbage, og Dræbte Eric. Enhver maae tilſtaae, at 
Udi Diffe tvende Tildrageiſer er megen Lighed, allerheldſt Haldan 


regierede efter Snorro (4) virkeligen i Sverrige. Man finder og 


hos ham (5) en Eric, ſom var Overs Konge i Sverrige, tilliges 
med fin Broder Alree, og hvis Levetid Fan efter mine, Torfæi 
og Schånings Beregninger, have ei været vet længe for Halda- 


mi 1. Dog herimod firider, at Snorro lader Eric ihielſſaaes af 


Alrec , og Saxo derimod Eric af Heldan. Man funde og falde 


5 JR HLA HENNES 


tillegger Roe, nemlig at være bleven ihielſlaget af den Svenffe Kong 


Roes dg 
Helgos 
Hiſtorier. 


— 
ÅL] 


paa de Tanker, at Haldan 1. var den, fom havde dræbt fine . 


Brødre Roe og Scato, og at Haldan 3, i Sieland havde havt en 
Broder ved Navn Herald, allerheldſt han var en Son af Frode 
6, og fulgte altſaa en Frode i Regieringen, ligeſom Saxo fader 


ſine Harald og Haldan følge paa en Frode, Men herved forefal⸗ 
der den fore Vanſkelighed, at man ikke finder, at Halfdan 3. i 


Sieland har fort Krig med de Svenffe, hvorimod man vidſt 
veed, at Halfdan 1. har giort det. Dog hertil unde ſoares, at 
Man veed fan lidet om Denne Halfdani 3. Bedrifter, at han gierne 


derfore kunde have fort Krig nred dem. Dog vil man troe Sorle 


Sterkes S, (6). ſom dos er fuld af Fabler, faa har Halfdan Bra- 


" Syvende Deel. 3 nefo- 
6) L.7. p.aai og iaa. TT nere 
(4) I. K. t. I, P. 31. 
(5) Ib. p. 24. ner 


(6) P,.3. 


ER meme 


me RR 


= nefoftre , fom efter fin egen Saga var en Danſt Konge, rigieret 
i Sverrige, og Der ere adſtillige Grunde, for at troe, at denne 
Halfdan Branefoftre, pg den Sielandſte Haldan 3. have været een 


Perſon, ſom endnu mere beſtyrkes derved, at i Saurla pattur (7) 


figeg, at Haldan, ſom regierede efter en. Frode, opholdt fig i 


Roſtild, juſt den Bye ſom jeg haver antaget at være bygget af 


hans Broder Roe). Imidlertid ev ·Sörle Sterkes Sags et ſvagt 
Vidne, allerheldſt hverken Saurla pattur, eller Halfdan Branaſo- 


itres Saga lade denne Haldan, ſom jeg anſeer for den 3, have no 


get ar beſtille i Sverrige, hvortil kommer at Amund og Ingiald 
Illdrade ;. mægtige Konger, regierede Da i Sverrige, Da jeg 


og forhen haver antaget,” af hvad Saxo fortæller om Regner og 


Svanhvide , haver tildraget fig under Frode 3, og "denne Frode 
3. var juſt Fader til Haldan 1,. fan er intet troeligere, end at 
Hothbrod, ſaafremt han haver værer en Son af Regner, haver 


fever med Haldan 1, og at folgelig hvad Saxo beretter at have tik 


Draget fig med Roe, Helge og Hoihbrod, ber titſtrives Harald, 
Haidan 1, 0g Hothbrod, Men heraf folger, at Haldan 1. haver 


haot endnu. en. Broder ved Navn Harald, foruden Fridleif 3, 


og om hvilfen Jslenderne ei tale, venteligen fordi han haver res - 


gieret fort , og ingen Afkom efterladt fig, . Men med det Saxo 


fortæller om Harald, Haldan og Eric ev det ci faa fer at komme 
tilrette, thi han fader Frodes, ſom er Islendernes Frode 6, Bros 
Der Harald være gift med Sygne, en Datter af Carolo, præfette 
Gothiæ, og Frode igten med Ulvilda , en Dotter af Sivard, 


"Konge i Sverrige, og diſſe fidfte avle en Son ſammen ved Navn 


—ſore, .om ei Frode 6, håver havt en Broder ved Navn Harald, 


Eric, fom var Konge i Soerrige efter Sivard, Hyo veed der⸗ 


I end⸗ 
(7) Ol. Tryg. S. S. part, 2; p. 51. . 17, 


I, 


7 


— — ——— ———— 


v 


f 
⸗ 


—A 179 


endſtlont han maaſtee haver ei flages ham ihiel, og er derpaa 
fefv bleven Dræbt ved hans Broders Sønner Harald og Haldan, 
Dog et paa den Maade, ſom Saxo fortæller, thi det horer aaben⸗ 
bare til Hroar og Helga; Og denne Frode igien til Sønner Roe 
og Haldan, faa Saxo kun haver forverlet Navnene i diſſe Kon⸗ 
gers Hiſtorie; Thi man maae dog tilftaae, at det er fornemmes 
lig af Saxo, at vi ſtulle ofe Tildragelſerne ſelv, og at vi deri have 
ikkun ſielden Hielp af de Islandſte Skribentere i vor Hiſtorie. 
Man maatte da ogſac antage, at enten Frode 5. havde været 
gift med Ulvilda, en Dotter af Sivard, Konge i Sverrige, og 
avlet Eric, Konge i Sverrige med hende, og hans Broder Hal- 
den med Sygne, en Dotter af Carolo præfecto Gothiæ, (hvorved 
falder mig ind, at Præfecdus betyder her Jarl, og at Sivard has 


ver maaffee været Konge i Gotland), og dette anfeer jeg for Det - 


Roes og 
Helgos | 
Hiſtorie. 


rigtigſte; Eller og at Ulvilde havde været gift med Harald, og8g 


med ham avlet: Eric Jarl eller Konge i Gotland, og Sygne med 
Hoøralds Broder Frode 6. "Gaa meget er vidſt, at Sygne kan ei 
have været gift med Haldan 2, ſaaledes ſom Saxo P, 120 fortal⸗ 
(er det om Harald, thi Haldans Dronning, ſom var Moder til 
Roe og Helgo, hedte efter Hrolf Krakes S. P, 15 Sigrid, hvorvel 


det er mærkeligt, at P. 2. tillegges hende en Dotter ved Navn 
… Signy, Naar og Saxo figer, at Haldan fiyede til Helſingeland, 


faa paſſer Det fig bedre paa Haldani 3, end paa Haldani 1. Tis 
der, hvorvel Helſingeland var aferede beboet under Haldan 1, 
endſtiont ei længe ſiden. Imidlertid er det og paa den ander 


Side vidſt, at Halden 1. var en meget beromt Konge, og forte 


Ktigi Sverrige, og at Haldan 3. er el nær faa navnkundig. Al⸗ 
ting vel overveyet, fan troer jeg at det bliver ſikkerſt at mene, at 
Haldan 1. "hav havt en Broder ved Navn Harald, ſom ev bleven 

32. thiel⸗ 





280 SR Ox å —— 


ø 


ihielſlaget af ben Weſt Gothilfe Konge Hodbrod- Regiiars Sen, 


og at Saxo haver uretteligen fat Roe i Stadet for Harald ;. ;- Og 
derneſt at Frode 6, haver været gift med Signy» og avlet Halden 


og Roe med hende, fom regierede i Danmark, og at Harald, en 


Broder. af Frode 6, haver derimod havt Ulvilde, og at han ha⸗ 


ver dræbe fin Broder Frode 6, (hois Navne Saxo haver forflyt⸗ 


tet), og avlet Eric, ſom haver regieret et Stad i Sverrige, med 


Ulvilda. Og derpaa er denne Harald igien bleven dræbt af fin 


Broders Frode 6. Sonner Roe og Halden; Roe igien bleven 


Dræbt af Eric Haralds Sen, og Eric af Halden Roes Broder. 
Det værfte herved er, at dette indtreffer udi den Tid, da Auund 
og Ingiald regierede i Sverrige, under hoilke Snotro opregner 
mange ſmaae Konger i Sverrige og Gotland dog ingen af de 
Navne, Sivard, Carl, Eric, Men hertil fvaret jeg, at Snorro 
felv figer, at Ingiald dræbte 12 ſmaae Konger, og Dog naongi⸗ 
ver han ſelv ei nær faa mange, faa at der, foruden de af ham 
hævnede, have været mange andre. Desuden falder og dette 
med Frode 6. og hans Broder egentligen ind, med den Svenſke 
Kong Ingvar » og Det med Harald, Haldan og Eric med den Svens 
fe Kong Anund. Sporsmaal om den Eric, ſom nævnes i Gau- 
treks og Hrolfs Saga, og hvis Dotter Porbiorg blev gift med 
Hrolf, Konge i Veſt⸗Gotland, ſom var en Son af Gautrek 
Konge, der levede med HrolÉ Keske, ei ev denne Eric hos Saxo; 
fom var en Sen af Frode 6. Folgende dronofogiffe og genea⸗ 


logiſte Schema fore at bekræfte det: 


NERE ' — 1 3 Hrolf 


BER Eee BEER me es 
+ 
* bud 
vv eo A ⸗ 
' * 
4 AN ' ' s ' 
i ⸗ 


SJ 





BRET "281 

7 HrolfKrake, Konge 1 Eiſten, Konge i. 1Gantrek, Kouge 
i Danmark: 3540. . ”Gverrige. $ 550. eefigotland, 

2 Frode 6. ſynes at være ST i 
blevet Konge i Sieland Eg i Bverrige. F580 2 rer Kunge I Sivard, Under⸗ 
ti længe efter Hrolf Krake, — Veſtgetland. Konge i Sverris 
3576. s Sans D Broder var 3 Anund, K. rev a e, hans Dotter 
Roe brabe gial. 2. Harald, 0. F600. Ivilda gift med 

3 kr. 3 ip 3 f 545. 4 lIngiald 3Geut- 3gEric, Herald, T 540. 
id, 2 Eric, £.i Sverrige. sek, Ki TUlvide 

7575. K. i Steland, 3 ric, ; * 2 Ulvilde, 
dræper Eric, $600. Under: 630. i Sand, Sverrige. 560. 

aHelgo. Turærcc, Kongei 5 Ivar Vidfedme i 3 Eric. Eg 580. 
brabt afIvar Vidfad- Sverrie  regierede efrer SPporbiorg. 
me, f 635. — i ham. T 660. . i g. 


— ASporbiosg» sift med Hrolf, føb 550. F 640. 
J 
Ved diſſe Synchronismer forefalde kun tvende Vanfkeligheder, 
nemlig at der ere 5 Konger i Sverrige, imedens der fun ere 41 
Danmark, og 2 i Veſt⸗Gotland. Men jeg haver forhen paa 
adſkillige Stader viift, at dife Svenſte Konger have fun regie⸗ 
ret og levet fort; Desuden overlevede Den 1. og 5. i Sverrige 
den 1. og 4. i Danmark, faa dette gior ingen Vanfſtelighed. 
Wanſteligere er Det, at der fun levede tvende Konger i Veſt⸗Got⸗ 
land i ſamme Sid, dog hertil foarer jeg,” at efter Hrolf og Gau- 
treks S. at domme, faa have diſſe Konger regieret lenge. Den . 
anden VWanſtelighed er, at Da Den 1. i Danmark og 1. i Veſt. se 
Gotland levede ſammen, faa ſkal den anden i det fidfte Rige have | 
ægtet en Prindſeſſe, ſom er den 4 i Danmark. Hertil ſoarer 
jeg, at-Hrolf ſynes at være avler i hang Faders Gausreks Alder⸗ 
Dom, thi han havde en ældre Broder Ketil; Dernaſt fan det dg 
N afhielpes ved at antage, at Harald haver været endeel Aar ældre. | 
AD hans Broder Frode 6, (hvorvel jeg her maae tilfaae, at 
Saxo ſiger Det, ſom ev tvertimod, men da han aabenbare haver 
her indblandet Frode 5. og "Haldan 2. ſaa er Det Sporemao 


Roes eg 


Helgos 
Hiſtorie. 


RER ERNE 

om han ei og haver glort Det i Dette Stykke, og Da lader Det at 
Frode haver været ældre end hans Broder Haldan); Er Dette 
vigtigt, da fan Harald være blever dræbt ti længe efter Hrolf 


" Krakes Dod, og altſaa hang Son Eric have levet med Gautrec 


og Med Ingvar i Sverrige, og Da er det ikke underligt at Erics 


Dotter Thorbiorg ev bleven gift med Heolf. Chronologien, ſom 


er ſat ved, indeſtaaer jeg ikke i alle Maader for, men Den viſer 


fke, fom da vare deres Fiender, Dog feer man, at nogle Dans . 


dog Tingens Muelighed. i 

| Men nu at komme til Helgo igien, da beretter Saxo (8), & at 
han ihieldog Hunding, en Sen af den Sapriffe Konge Sy- 
ric, og derpaa tog Jylland fra Saperne; hvorved ér at 
marke, at det forfte tilkommer den Huniſte Konge ved Rhinen, 


Helge Hundingsbane (9), men ved Det fidfte ev det mærkelige, 


at Saxo ſiger, at Iylland da blev taget fra Saxerne, og holder 
jeg for at Iylland da fort blev forenet med Det ovrige af det 
Danſte Rige, da det tilforn var beboet af et frie Folk, ſom ſtod 
i Forbund med Sagerne, hvorfor de og tilſammen ginge over til 
Britannien, men at fan faa Iyder ginge did over imod Saper 
og Angler at regne, dertil var efter min Mening Aarſagen denne, 
at Fplland ei meget længe efter det Saxiſte Tog til Britannien 
blev erobret af de Danffe, og Derved dets Gammenhæng med 
Saxerne adſplidet, og Iydernes Tog til Britannien folgelig ogs 


ſaa forhindrer. Saxer og Angler vare alerede faa mandſtærke i 


Britannien ,; at de ei undte andre Rum hos fig, heldſt de Dans 


ke have fat fig med Ragt nord paa i i Northumberland,” hvor 
Angel⸗ 


(8) P. 28. 
(9) Terfæi Ser, p. 264. 


EN LEN FE REDEN 





i Angel Sarerne endda ei vare ſaa magtige. Stades Vatigen⸗ 
hed ved Elven haver tilig giort Det til en Station eller Stade 
for Skibe, og derved ogſaa giver Anledning til Dets Navn. At 
Hundiøg blev der overvundet, Befræfter den Satning, at Sa⸗ 
xerne da alerede boede fonden for Elven, heldſt om man vilde hen⸗ 
fore Dette til Flelge Hrolf Krakes Fader, thi Helge Hundingsba- 
nes Tid er uvis, og. kommer an paa Sigurd Fofnesbanes. Om 


Saxo haver faldet Saxerne Theutoner, fordi de i hang Tid begre⸗ 


bes under det almindelige Navn af Tydſte, eller om ban hav 
fundet dem kaldte ſaaledes i de gamle Viſer, er uviſt; Er det 
ſidſte rigtigt, da er det markeligt, og kommer det overeens med 
min Sætning, at ved dem og Franker er Der Teutoniſke eller 


Tydſte Navn bleyen udſpredet over gandſte Tydſtland. Saxo 


kalder Den Pige Thora, ſom Helgo beſov, og avlede Yrfa med, 
hvilfen han fideu uvidende ægtede „ Men i Hrolf Krakes S, P. 17. 


xc. kaldes hun Olufs, og giores til en Dronning i Saxen; Og. 


ſiden Helgo havde ſaa meget med Saxerne at beſtille, ſaa er 
denne ſidſte Beretning troeligere, og bekraftes ogſaa ved. Snorroy 
endſtiont han fortæller Omftændighederne anderledes. Maaſtkee 
- Thors haver avlet Skuld med Helgo. Denne Handel haver maalfee 
og givet Anledning sif Fiendſtabet imellem Sagerne og de Dane. 
Saa meget er vidſt, af alting om Pore, eller Olufæ, Beſvang⸗ 
relſe, Zodſelen af hendes Dotter Yrfa, og hvorledes Kongen 
befov ſin egen Dotter, kommer fuldkommen overeens i Saxo og i 


. Hrolfs Levnet ; Fun af Saxonis Fortælling er meget fortere og . 


derhos fimpitre » faa at den i denne ſidſte Henſeende ſynes at bor 
foredrages, og at Jslenderen haver ſiden villet pynte den ud; 
og giore Den mere romanſt; Dog paaftaner jeg Derfor ikke, at 
Jolanderen haver ingen anden Kilde havt end Saxo, Da han ends 
— — og 


lm 
sø 


FR Så IN | 183 


Roes og 
Helgos 
Hiſtorie. 


Rees ss 
Helgos 


' Hiſtorie. 


184 z AI 


og maafree aldrig har ſeet Saxo. N. 16 beretter at Helge ab⸗ 


lede Vrſe i Halland med Thore, Rolf Karls Dotter (og kan jeg 


ikke nægte , at jo Dén beromte Kong Hcolfs Navn ſynes at beviſe 


har hedet Hrolf, i det: mindſte har ingen Danſt Konge hedet 


. Hrolf førend Jenne Konge). N. 18 figer det ſamme, hvilket er 


ingen Under, Da det gemeenligen kommer overeens i. alting med 


N. 16. Det Navn Carl viſer, at Denne Hrolf haver værer af 


" tinge Herkomſt, hvorfore man og .funde falde paa de Tanker, 
"at man haver i ſenere Tider giort Porn eller Olufs til en Sant 
Dronning, for at ſtiule Nedrigheden af Kong Hrolfs Herkomſt, 


allerheldſt man ikke Lunde nægte, ,at han: var avlet af fin egen 


Moder. Riim⸗Kroniken lader Roe ihielſlaaes af Halworih fra 


Soverrige, ſaaledes forvender den Hothbrods Navn. Den Plat⸗ 
tydſte Saxo kalder Pigen Chors, og gior hende. tif en Bonde⸗ 
Dotter fra Loland, Lolland (hoilket bringer mig paa de Tanker, 
at ide 2 andre Numere bor og ſtaae Lolland, thi Det ligger ner 
Thoro), og deraf fik hun Det Navn Thore. Nu ev vel denne 
Beretning om Aarſagen til Navnet Thore fatterlig; da Thore 


. æret gammelt Danſt Navn, men dette ſynes dog at viſe fan mes 
get, at hun haver havt tvende Navne, faa at bun derfore gierne 


Fan ogſaa have hedet Olufa. J. Magnus (10) fortæller omſtænde⸗ 


nogle Aar roelig over Danmark, og tilſidſt omkomme i en Storm 


paa Havet, da han med en mægtig Flode ſeilede til Danmark, 
ſor at hævne de Danſtes Frafald. Dos jeg frygter meget for, 


at Kiærlighed til Fædernelandet haver hev fort Vennen, da intet. 


Spoer findes efter Der meſte af Dette ie hos nogen gammel Skri⸗ 


beocnt. 


(10) L. 2, c. 17%, 18. p. 98 —mg00, . 


⸗ y 


DJ 
FS 


lig Krigene mellen Roe, og Hothbrod, lader Den ſidſte regiere i 


det fidfte, men vel mueligt, arv, den Saxiſte Dronnings Fader 


Ep øde 147 


| TR RR HER 

bent. Da Halfden 2,0g Frode $. vare Brodre, faa kunde man Roer og 
39 falde paa de Tanker, allerheldſt Halfdan vitkeligen blev drebt Helso⸗ 
af fin Broder Frode, ligeſom Saxo fortæller det om Harald ved Siftorte, 
Broderen Frode, at Halfdan havde havt Signy, og Frode Ul- 

" vilde, og at ſolgeligen Helgo havde giort De Bedrifter i i Sver · 

— tige imod Eric, ſom Saxo tillegger Halfdan, men faa maatte han 
bande have figtet imod Hothbrod og Eric; Maaſtee at Horhbrod " 
haver været en Dotter⸗Son af Regner, og Son af Frode 5, thi 
derved kan diſſe ſmaae Svenſte Kongers Genealogie bedre jævnes 
mied De Danſtke, thi ellers bliver Der 3 Ledder i de Danffe, og 
kun 2 ide Svenffe. Befpnderligt ev det, at Wormii 1. Konges 
Lifte fætter ef faadan Herre, fom Helge, iblant vore Konger. ” 
"Erici Kronike (11) ſiger, at Kong Helge befov Thora, en Bon⸗ 
des Rolf Carls Dotter, da han kom til en Havn i Lolland, og at 
TDhoroe haver Navn af hende, fordi hun ev der begraver; hvor⸗ 
ved Langebec gier den Anmarkning, at denne Øe ligger véd 
Svendborg i Fyhn, og at en anden af ſamme Navn ligger nær 
Aſſens. Han figer og,.at Meſſenius (12) og Richardfon (13) - 
uretteligen legge Thoroe ved Halland. Hertil have De have Ans ⸗ 
ledning deels af nogle Navnes Lighed, og deels Meſſenius af for⸗ 
hen anførte n, 16 og 18, hvilket viſer, endſtiont de nok herudi · 
have Uret, at man ei ſtrax maae troe, at Skribenter, ſom eianføs 

re Vidner for ſig, have taget af Luften hvad deſige, eller digter det. 
Imidlertid fees dog heraf hvor ſlem en Ting det er, ei noye at an⸗ 

- føre fine Vidner udi hiſtoriſte Sager, Annales Esromenfes. (14) ” 
Syvende Deel. Aa ſynes 


. (11) Lang. t. 1. På 157. 
(12) T. 1. p. 30. . 
(13) Hell, t. 1. p. 17. 2) 
(14) Lang, t. 1. pr 225. 


Røes eg 


2 SEERE, 2. £ en —* 


⸗ 


ſones at ſtrcekke det meget vidt hvad Saxo fi igte, at Ro, regierede 


Helgos) eper Landet, og Helgi over Havet, thi Det lader at de ei ville til⸗ 
Hoeoru. rige den ſidſte mindſte Land. De fortælle ellers om ham, at 


L . 
, 


han drog mange udædiffe Menneſter tik fig, og fam engang, 


rret af Havet, til Lolland i fin Breders Rige, og flog der fine 


Talter op i 3 Dage, og (od hente tik fig den Barons, Baronis 
(jeg troer at her ber ftage Buronis, thi efter De undres Fortæl 


linger var hendes Fader en Bur eller Bonde, hvorvel jeg. maae 


tilſtaae, at en Bonde var i ſaa gamle Tider et Heders⸗Navn), 
. Rolf Karls Dotter Thora, med Faderens gode Billie. Længe 
efter blev hun, hendes Fader og Helge (elv begravet paa Thoroe. 
"Th. Geysmer (15), ſom dog ellers noye folger Saxo, legger til, 
at det var i Lolland, at han beſoo Bonde⸗Dotteren Thore. Den 
Frevne Danffe Kronike, ſom gaaer til 1314, folger Ericum, 


men ev, her meget bedervet. Lyſehander (16) vil, at: Rouen, 


Rhotemag, fom han vender til Roiomag eller Rois HerreSat, 
den bekiendte Stad i Frankerige, ſtal have Navn deraf, at 
Kong Roe har bygget den; Men jeg frygter for, at hau har ins. 


tet andet at gane efter end Navnet. Hvirfeld (17) figer og, at 


Helge befoangrede Roi Carlsfåns Dotter af Hallind; Og anta⸗ 
ger altſaa dette Car! ei for at betyde en gemeen Mand, ſom jeg, 
men mener, at Rolffs Fader hæver hedet ſaa. Derſom man kan 
troe Volfunga Sega (18), da haver vov Helge hverken dræbt Hum 


" ding. eller Hoddbrod, men ovenanforte Huniſte Helge, ſom vat 
in Sen af Sigmund, og ſom, da han var 15 Jar gammel, 


drog 


ci5) Ib. t. 2. p. 295. . NEN 

(16) P. 138. ” . J 
. (17) T. 1. p. 7. 

(18) P. 2a0 — a25. 6. 13 — 15. 


—⸗ 


. EN Fi 8 187 
drog ud i Krig med Sinkorl, ogſaa en Son af Sigmund med 


hans egen Soſter Signy, en Dotter af Wolſang (da Sexo haver 


blandet fammen Helge og Hroe, Herald og Frode, Haldan og 
Harald, fan ev det vel mueligt, at det Signy var Moder til Sia: 
fotl, ſom var Helges Broder, haver bragt ham til at tillegge 
den forfte Harald en Kone ved Maon Sigoy, ſom var Moder 


tif Haldan og Harald, og en Båtbifé Prindſeſſe); J hovilken Krig 


han dræbte Kong Hunding, og ſiden hang Sonner Alf, Liolf, 
Havard og Hagbard, hvilken ſidſte kaldes Hakvard i n, 281 i 4t0 


i Arnæ Magnæi Bibliorheqve, Derefter fandt. han i en Skob 


Sigrun, Kong Hognes Dotter (hvilfen ſynes at være ben Danſte 
Kong Hogne, ellev Ungvin, ſom ogſaa paffer fig vel nok til Tis 
den, derſom man vil troe, at der nogle Ledder ere borte fra Sig- 
— mand til Aslaug, ſom fif Regnar Lodbroc, thi Hogne var efte 


Saurlapattr i Oluf Tryggvefåns Saga Part. 2. P, 51. én Goon af 


Halfdan Branefoftre, og naar man efter min Sætning antager 


denne. fidfte for den Sielandſte Konge Halfdan 3, fan er det efter 


en vig Chronologie mueligt, at han kan blive Den Danſte Konge 
J endus, ſom omtales i S. Willibrordi Levnet, og ſom Saxo 
—6 men efter en anden Chronologie kan man og giore 
denne Hogne eller Ungvin, ſiden Saxo Falder ham en Gothiſt 


Konge, til Haldani 3. Efterfolger, og Formynder for hang unge. 
Sonner Helge øg Hrærec, og. da efter Tiden anfee ham for en | 


Soenne⸗ Son af Hareld Frode 6. Broder ved Erik, eller og af 


Carl Jarl i Gotland ved Hedin, ſom N, 13. gior til Gader af 


Ungvin, eller og efter N, 13. til en Sonnes Son af en Frode, 
den 6. ſom det fynes, ved bemeldte Hedin) og i Dette. fidfte Fald 
fkan hans Alder end bedre paffe fig med Willibrordus og Helge 

Hundingsbane, thi jeg vil fætre at hans Fader Hithin haver væs 


é 


— 


SAL EAN ret 


188 NM IN 
vet et Barn, da Frode 6. omkom, og derfore kunnet leve til 
640, Da ev det ikke umueligt, at hans Son Hogni i igien haver 


naaet til 700. Men da bliver Hogni | Volſunga Saga Saxo's 
Ungvin, og Willibrordi Ungendus vel een Perſon, men forſtiel⸗ 


lig fra Hogni i Saurlapetir. Schema' fan da indrettes ſaaledts: 


Frode 6. gift med Sygne, en Datter af Carl 
"4 Gotland. | 


Haldan 2. Konge Roe Hithin n Jarl i Goran. 
i Sigtand. — "Ungvin eller Hogui. 





J Hogui, "Helge. ” Hrærer, 


Harald en Breder af Frode 6, gift med Vlvilda, en 
, É Dotter af Sivard, 1, Konge i Soerrige. "| 


— Eric, Konge ESverrige. 


Odgqꝙ da bliver det troligt, at Hogni Haldani 3. Son haver været 


ældit af fine Brødre, og De andre 2 fmaae, da det tildrog fig, 


fra Hedinése; (Udi Arne MG. N-481. ſtaaer Hefnisey, men 
"Det andet ev uden Foil rettere, ſaaſom det findes f den gamle 
. Viſe „Helga Qvida Hundingsbane 1, fag og i N. 2 og g. og mit 
Exemplar faner Hiedinsey; Af N. 4 i Folio ſtal man ei blive 


ne Codex, at den er paa Latin, og denne Overfættelfe giort Aår 
. 1641 af Torfe Jons Son efter Biſtop Brynjolf Svendſöns Ses 
faling, Den begynder forſt med diffe Ord i den trykte Saga C. 


ſom mældes i Saurlapattr); ſom fagde fig af fin gader at være fors 
lovet med Hoddbrodd, Køng Granmars Son, ſom hun ikke ſtidi⸗ 
fede om. Strax ſamlede Helge fine Folk ved Rodbierg, (af hoik⸗ 
ket Navn findes et i Norge); biede Der til mange komme til ham 


klog, thider ſtaaer: Hecinia infuls, og ev det at marke ved den⸗ 


1, P. 2: Nu fer hann heim um Kvelldid , og ſeigir ad Brede &c,) 
Og Da kom paa ſtore og ſmukke Skibe meget Folk til ham fra 
Niorfa 





BY I IN 189 


Niorfa⸗Sund, (i mit Exemplar ſtaaer Niorfva⸗Sund, i N. 8. 


Niorva⸗Sund, i N.e2. Niaurua⸗Sund; og | N. 7. Norva—⸗ 
"Sund. Da vore Fædre belagde med dette Navn det navntuns 
dige Sund ved Gibraltar, faa er det mærkeligt, at-der haver 
været her i Norden et Sund af ſamme Navn, thi paa det ved 


Gibraltar kan ingen her tænke. Skulde Scenen være i Norge, 


Da kunde man let tænke paa Nordfiord. J det Norffe Opland 
haver og regieret en Kong Niorfe, ſom man kunde tænke at have 
givet ſaadan et Sund Navn. Hans Levetid falder ind bed Aar 
g00. NiorfasSund fan maaffee og betyde et trangt Sund. 
Men maaffee alt Dette falder bore, derſom de Læfe s Maader f 
Helga Qvide 1, blive rigtige, nemlig i Den i 4to P. 182: Aurva 
Song, og i den i Folio.P. 150; Orva Sund, hvilket da enten bes 


Roes og 
Helges 
Hiſtorie. 


wder Krigens og Pilenes Sund, eller og rettere Ore⸗Sund, i 


og er Dette rigtigt, da hav. han neppe ſtridet med Hodbrod i 
Norge. Det lader og at Antallet af Folkene er bleven faa ſtor i 


Ssgan, og voret til 12000, ved ilde at forſtaae diſſe Ord i Vi⸗ 


fin: Tolf tvidrop trigra mana, da trigra er bleven taget for 10, 
eg dog betyder trygge, paalidelige, brave Mænd: Vel muelige 
dog at Forfatteren af Sagan fan: have havt andre Leſemaader 1 
fin Codex af Viſen, thi i Sagen C. 17. P. 22, ſiges, at Helge 
kaldte pag ſin Skibs Styrmand Leifur, og bad ham tælle Ha⸗ 
ven, og i Viſen kaldes han Hiaurleif, hvortil dog atter kan ſoa⸗ 
res, at det ſteer ofte, at vore Gamle udelade den forſte Stavelſe 
i Perſoners Navne); nemlig 12000, og vare de forrige halv faa 
mange. Derpaa fellede han med. dem til Warmsfiord, (i N. 
— 281, CBarnonsfiord, hvorved Varnerne i Meklenborg falde mig 
ind, og ſtaaer i Viſen Varinafiord. J N. 2. 3. 6. 7. 8. 


flager. Warinsßordur, og i N. 4. Sinus Varinus, hvori War⸗ 
4. 3 nemuͤnde 





Koes bg nemuͤnde Navn ſynes temmelig tydelig at ligge) Derpaa mode . 
Helgos te Sigrun Flognes Dotter dem med en flor Hær, og kom oven 
iſerie fra Landet, (hvilfe Ord vife; åt Danmark fan gierne herved 
forſtaaecg ſaafremt de da vare i Meklenborg), og vifte dem ind i den 
gode Havn Gnypalund; (N. 2997. og N. 281 har Gnipalund); 
Der kom Hoddbrodds Broder Grane, ſom noget efter kaldes 
Granmar, til dem, han raadde for Svarins Hoy, (N. 281 Sva- 
rings Hoy, hvormed ogſaa Viſen kommer overens, fan der før 
nes at man herved bor tænke paa der Svenſke Gotland, ſaaftemt 
; Offians Swaran haver herffet der, hviler befræfteg end mere, 
ved det Viſen falder Hoddbrodds Broder Gopboria Gudmond, " 
ſom kan overfættes ved Gudmund, fod af Guderne, men og ved 
den Gother Gudmund); N. 2. 3. 6. 7. 8. hav Svarins Hop, men É 
N. 4. Sparinus tamolus, ſom er en aabenbare urigtig Læfemaadt) 
Grane og Sinfiotle komme der i Sfiænderie ſammen og beſtyldte 
den ſidſte den forſte for at have været Volfann 3: Spaae⸗Quinde 
paa Varinnsey, (hvorved atter Can figtes til Varnerne, eller og 
Swaran. FN, 8. ſtaaer Varmſey, hvor kun Prikken over i et 
udeladt, lige fom forhen i den trykte Volfunge S.; i N. 4 ſtaaer 
» Varmie inſula), og fiden Valkirie i Asgard, og derpaa have av⸗ 
let med ham, da de begge vare Ulve, 9 Ulve⸗Unger paa Lagas 
næs. (N.s. ſtaaer Langanes; kan ei troe at herved figtes til 
Langeland). Grane fodrede, at det ei kunde være, ſiden han af 
gDaoſtuners Dattre blev gildet paa Porsnes. Og er du Kong 
sisgseirs Sted Son, (yhyoilke ſidſte Om ſtaae ligeledes i Helge 
Qvide 1., og tiener ti ihat ftadfæfte hvad forhen er anfort af Din 
trykte Saga, og hvorfor ellers ingen Viſe haves; IN. 4 ſtaaer 
ellers Thrasnes, men i Viſen ogſaa Porsnes, ſom derfore vel 
bliver det et rigtigte). Sinfioile : fpurgte igien, om han erindrede, 
| . at 


ES NL HA FEER | 


- 
⸗ i ' i 





OR RBR tt 


at hage været Hoppe med Heſten Grane, sg hvorledes Sinkorle 
tted ham: paa Granvolden (N. 281 har Bravalle, hvilket og 
ſtaaer i Viſen, hvoraf man maae ſlutte, ſaafremt herved ſigtes 
til Det navnfundige Bravalla Slag, der Feede i der 8 Saculo, 
at Bifen fan i det hoyeſte ei være ældre end fra det 9 Saculo; ; 
Allerheldſt her begnaes ſaadan Feil i Tidéregningen, at Bras 
velle Slag nævnes længe førend det kan være (feet. N. 2.3.5. 
6 A 8. har: og Bravallæ, og N. 4 campi Bracoii), og ſiden 


hev Du Gedde⸗Dreng hos den Jotun Gohnir. Granmar red 


derpaa bort til fin Broder, og. fandt ham i Soſfioll, og beret⸗ 


tede ham at Volſungerne laae med 12000 Mand ved Øen Saf, 


men Den ſtorſte Deel ved Grindur, (N. 281 har 12000 pag 
Landet og. 3000. paa Øen Sok, og Dette fidfte faner ogfaa j 


N. 2. 3. 5. 7.8, og i mit Exemplar, men N. 3. 4087. 


have 7000 paa Landet, og Dette fidfte kommer overeens 
ined diffe Ord i Helga Qvide1z Po er i Sogn ur ſiau Po- 
ſandir, og. heraf ſees, at Forfatteren af Sagan har taget Sogn for 
m Øe af Ravn Sak eller Sok, og overſat? Ganga fimtan. fole 
upa "land. enten ved: 7009 eller 8000; Men heraf ſynes dog at 
følge, at Den: forhen. anforte Leſemaade Trigra i Viſen ei juſt er 
den rigtigſte, og; at Derved: ſnarere bor forftaaes: ti, thi ellers 


lader det ei, at Viſen felv: unde fiden antage fan mange Folk). | 


Hoddbroddr ſendte da om alt fir Rige, og bad enhver at komme, 


der vilde ſtride; Iblant andre Grims Sønner, Atle, Inge og, i 
, Alf den Gamle (N. 281. N. 2, 3. 5. 7. 8 og mit Exemplar har 


Himirs Sonner, og Køng Hogne og Alf den Gamle; hoorimod 
iViſen ſtaaer Helge og Hrings Sønner, Atle, Yngve og AlÉ 
den Gamle, hvilket uden Toil bliver vigtigt, og maa overalt. 
mærkes, at Viſerne ere Grundene til de fandfærdige Sågur; hvile. 


ket J 


…  Roes og 
Helgos 
Siftorie, 


… par. Sige af ſtorre Herkomſt, thi han ſtammede fra Guderne, 


19% ER RE 


ket i fær maae meerkes om Volfunga Sage, ſom er intet andet ind 


en Overfættelfe af mange gamle Viſer, og derfore af ſtor Være 


Die). Dog ſtager i min Afſtrift i Folio i Semundi Edda P, 156 ,. 


Haugne i Stadet for Helge, og kommer dette overeens med Den 
anden Viſe om Helge Hundiogsbane. Men har Hogne Sigruas 
Fader været efter Den med i Slaget, dg fat Livet til, Da fan han 


neppe vere den Hogne, ſom omtales i Sturlapatir. N. 4, har Hrioge 
Sonner og Kong Hogne, og Alf den gamle. N. 6 og 7 har Hryme 


Sønner,” Slaget ſteede ved Frekaſten. (Og da Helges Skibe laae 
efter Viſen uden for Gnipalund, faa færtes baade Frekaſten og 


Gnipalund herved i Hodbrods Land, og deraf maade man enten. 


ſlutte, at der haver værer mere end eet Sted af det Navn Gni⸗ 
palund, eller og at det er fun et Nomen Apellativum, og betyder 


Skoven paa det hoye Fiæld. Overalt fader det, "at mange Ste⸗ 
ders Navne i denne Viſe ere forblommede. Helges Skibe, ſom 
laae efter Viſen uden for Gnipalund, ſiges at have været blaae, 


fort og forgyldte). Midt i det kom Sigrun med en Hær af Skiold⸗ 


moer Helge til Hielp. Hoddbrodd blev da fældet, og Helge 


indtog hang Lande, og ægtede Sigrun, åg bliver der, ſiges her 
fremdeles, intet mere faget om ham i denne Saga. Ved Denne 
Leilighed vil jeg indføre korteligen Indholden af det foregaaende 
i Volſunga S., fiden det vedkommer Helges Forfædre, og tillige 


de Variantes, ſom jeg har fundet iblant Arnæ MÅ, P. 1 figes at 
- Sige (Siggeir eller Sige ſtaaer med en anden Haand i Siden af 
N. 8 i Folio, men jeg troev at Sige er rigtigere, baade fiden det 
ſtaaer i alle andre Codices, faa og fiden han kaldes ſaaledes ĩ 


Edda, og giores der til Odins Son, og Konge i Frackland) 
var en Mand, og Skade en anden mægtig og duelig Mand, dog 


og 


oe 


IN BW 793 
Er kaldtes Odins Son, fan vidt Fole kunde da hufte (N.a0g Roe ER 


Bi Foko fattes de Ord: thi han flammede fra Guderne og fald  Helgos 


teg Odins Øjen; Ligeledes fattes de i min Papiirs Codex i Folio 
af denne og flere Sogur, ſom jeg hav faaet fra Island, hoilken 
er ſtrevet af Ara Ioenſon, og ei ældre end fra 1683 og 16844 

fom Han feld har amegnet ved Enden af. hver Sags, men dog 
gandſte vidſt udfkrevet efrer langt ældre og gode Codices; De Ord 


fattes og i N. 6 og 7 i Folio, hviffen ſidſte Torfæus haver eyet, 
dog ſtaae de i Bredden antegnede, fom én Varians LeAio, Her⸗ 
af unde man let flutte, at denne Sige havde været en yngre, 


ſom man havde blandet med den ældre, maaftee fordi han ſtam⸗ 
mede fra ham, eller og udgav fig derfor). Sige Dræbte Skades 
Fræf Brede paa Jagten om Vinteren, og grov ham ned i en 
Snee⸗Drive, hvoraf ſtore Snee⸗Driver ere fiden blevne kaldte 


Brede Skafl, af det Skade paalagde denne Sneedrive ſaadant 
Naon (heraf ſees at Skade og Sige maae have været Nordiſke). 


Herover blev Sige erklæret fredlos, og maatte ei være hiemme 
hos fin Fader. Odin fulgte ham derpaa af Landet (da diffe Ord 
ſtage i alle Codices, fag bliver det dog rimeligt, at en Odin ha⸗ 
ver været Fader til Sige, men den Odin. mage endda ei have væs 
ret fonderlig mægtig, eller i det mindſte ti have havt meget at 


fige paa det Stæd, hvor Skade boede), meget langt bore, og 
Holdt ei op, forend han havde ſtaffet ham Krigsſtibe. Sige for 


Da pan Roverie med det Mandſtab, ſom hans Fader havde ſtaf⸗ 


ft ham, var. meget lykkelig, og tilfigtede fig endelig baade Land 


og Rige. Han blev Konge i Hunaland, (da Edda gior han 
til Konge i Frackland o: over Frankerne, ſaa ſigtes herved til 
De Hunetr, ſom boede iblant Frankerne, eller og vare en Green 
af dem, og hvis Sæde bor føges i den Weſtphalſte Kreds ; 


Syvende Deel. BE Den 


Hiſtorie. 


* 


" Roet og Den odenomtalte Sneedrive, De Nordiſte Navne, det So er ove⸗ 


NHelgos 
Hiſtorier. 


vie Sige gik paa, ſynes at viſe, at han med ſine Folk er kommet 


fra vort Norden, men egentligen fra hvilket Land deri er vel 


» umueligt at fige), og blev Fader til Rerer, (fom i min Codex 


kaldes Beirer og Berer, i N. 8. Bere, i Siden af den og i flere 


Codices Berir, hvilket herefter at domme nok bliver hang rigtige 


Ravn)" Da Sige blev gammel, overfulde De, ſom han beft 
troede, ham, nemlig hang Kones Brodre, da han havde faae 


Folk hos fig, og ikke tog ſig vare, De dræbte ham og alle hans 
Maernd. Hans Son Reter var ikke derved, og fif faa ſtor Hielp 


af alle fine Venner, at han blev Konge efter fin Fader. Der⸗ 


paa drog han med en ſtor Hær imod fine Morbrodre, og Dræbte | 


Dem alle Derefter blev han en mægtig Konge, og mægtigere 
end fin Fader. Han vandt meget Bytte i Krig. Men det 


"gjorde ham meget ſorrigfuld, at han havde ingen Børn. Baa⸗ 
de han og hans Dronning giorde da ivrige Bonner til Guderne, 
om at fane Born, Guderne og Odin hørte dem. Odin ſendit 
, fin Frie, i Texten ftgaer egentlig fin onſte Mae, (og om hvilken 


ellers, ſaavidt mig er bekiendt, ei vides noget), en Dotter af 


den Jotun Hrimnir (hviifen i min Codex og i N. 2. kaldes Al 


himoir, og i N. 8. Al hinur), og gav hende et Æble med. Hun 


floy bort i en Krage Ham, og lod Æbler falde i Kongens Knae, 


da han fad paa en Hoy. (Af Dette Xble ſlutter jeg, at det har 


været Idun, ſom forrettede dette Geſandtſtab, thi hun bedogtede 


Udedeligheds Æblerne i Asgard, ved hvis Nydelſe Guderne 
bleve fornyede, eg af aft Dette flueter jeg, at Frankerne, i det 


mindſte endeel af Dem, have tilbeder vore Nordiſke Guder, i dt 
. mindſte ev Iduns Gader ellers ikke bekiendt, faa hun derfore gierne 


kan hare vætet en Dotter af Hrimain). Kongen æder noget af 


MM 


æblet, , 


NR . PN i85 
oeblet , og derpaa bliver Dronningen frugtſommelig. Imidler⸗ 


tid maae Kongen paa Krigstog, for at værge fir Land, og kom⸗ 
mer Efterretning, at han ér dod, og har hiemſogt Odin, hvor⸗ 
" til mange havde Lyſt paa de Tider. Dronningen havde den 
„Wanhald, at hun ei kunde blive forloſt, og varede det i s Bar: 


Tilfidft maatte de ſtiere Barnet fra hende, og figes Drengen at 


have kyſt fin Moder, førend hun dode. Han blev kaldet Vol 
fung, og regierede efter fin Fader i Hunaland. Han var vel 


ſtikket i alle mandelige Gierninger, og en ſtor og lykkelig Krigs⸗ 


” mand. (Det er Kart, at meget af dette er poetik; Men nu sms 


ſtunder haves intet Poems, ſom handler om dette forſte Stykke 
i Volſunga S. og til ſaadan Viſe troer jeg at ſigtes i Helge Hun- 


adingsbane 2 | Sæmundi Edda, naar Volſungs væde den gamle 
anfores). Da han blev flor, fendte den Jotun Hrimner fin 


Dotter til ham, ſom for havde bragte Eblet til hane Fader. 


y 


Han ægtede hende, (altſaa kan hun ei have været Idun, thi Idun 


var gift med Brage), og avlede de 10 Sonner og 1 Dotter ſam⸗ 
mien. Den ældfte Son hedde Sigmund, og Dotteren Signy. De 
vare Fvillinger, og De fornemſte og ſmukkeſte af Volfungs Born, 
hvorvel De alle vare anfeelige og berommelige Mænd, og mere for 
fig, end andre Mænd, fom fi iges i de gamle Sågur. (Herved 
"fan 'figtes ſaavel til ſtrevne Hiſtorier , fom alene til Sagn og 
mundtlige Beretninger). Siggeir, Konge i Gautland, en mægs 


tig og folkriig Herre, friede til Signy; Saavel Volfung , for 


hans Sonner ſyntes vel herom , men hun gik nodig paa def. 


Til Brylluppet komme og Kong Siggeirs Sønner, (hvoraf ſees, | 


at han aferede mage have været en Mand til Alders, og var det 
vel Aarfagen , hvorfore Signy ei vilde have ham). Udi Salen 
hvor Brylluppet fod, vare antændte ſtore Jide dangé efter; 
i Bb 2 Midt 


4 WE UNR 
sid i det EN et ſtort Rble⸗Trae, hvis Grene ſtrakte ſgr ud 
over Taget. Da kom en ukiendt Mand indgagende, ſom havde . 


. knyttede fammen om Benene, paa Hovedet havde han en: ſid 


en flekket Kappe over fig, var barbenet, og hang Lins Burer 


Hat, og Sværd i Haand. Han gik til Troet, ſtak Sværder 
ind, lige til Hæftet, og ſagde: Hvo der drager dette Sværd ud, 
fat eye det, og da befinde, at aldrig. haver nogen baaret bedre 
Socerd. Derefter gif han ud, og ingen vidfte hvor han. blev. 
af, (ved: ham figtes uden Tvil til Odin). Enhver ſogte da at 


drage Sværdet ud, men ingen kunde rokke det. Dog Sigmund 
"Volfungs Son tog. det ud uden Moye. Siggeir bød ham faa me⸗ 


get Guld for det, ſom det veyede, men. Sigmund vilde aldeles 


ikke, og ſoarede haanlig. Siggeir taug, og beflutsede hos fig 


ſelo, form en underfundig Mand, der ſom noget efter kom op. 
Dagen efter drog Siggeis bore til Skibs, ſtyldende paa at Vei⸗ 
vet var got, (altſaa has dette Hunaland enten ligger ved Havet, 
eller ved en Flod). Signy forfibrede fin Gader, af dette Gifter⸗ 


mnal flod hende ikke an, og at hun ved fin. hendes. Slægt med⸗ 


fodde Spaadoms Aand forud ſaae, at det vilde blive tik ferfe 
Skade, om det ei. ſtrax blev. ophevet. Men Volfung foarede, 
at hvad Der var giort burde holdes. Ved Bortreiſen bad Sig 


.gtir Volfunig » og ſaa mange han vilde tage med, at komme tit 
fig om tre Maaneder til. Gieſt i Gautland. Til beſtemte Tid 


droge Volſung og: hans Sonner fil Gautland; Det gik noget 
langſomt, og; komme de ſildig om Aftenen did. Signy kom til 
Dem ſamme Aften, og berettede, at Siggeir havde ſamlet em mæge 
tig Her, og: agtede af folge dem; Raadde derfor til at de ſtul⸗ 


de drage hiem, ſanke Folk og hævne ſig. Men Volſung ſoarede, 
at ban havde stort et Løfte, ſerend han blev: fod, awrig at ye 


enten 


tikelke HR mm et 


⸗ 


— 197 


enten Ild eller Sværd, faa havde han giort hidindtil, agtede ei 
at handle anderledes, nu han var gammel, og ikke heler fulde 
Jomfruer bebreyde hang Sonner i Leg, at de frygtede for deres 
Dad; Thiengang ſtal Menneſtet dog Doe. Jeg haver været i 
" hundrede Figtuinger. og ſtundom havt flere, ſtundom færre Folk, 
og altid vundes Seyer. Dagen efrer ginge de væbnede op paa 
Landet; Siggeir modte dem med en utallig Hær, og endfiont de 
værgede fig tapperligen, faa faldt dog: Volfung og alt hans Folf, 


od hans Sonner bleve fangne og fængflede. Deres Straf blev 


opſat efter Signy's Begicering. Derpaa følger en heel fabelagtig 


Fortælling, hvorledes De 9 bleve dræbte, hver fin Nat, og Sig- 


muad frelft ved Signy, hvorpaa han længe opholdt fig fordulgt 
ten Skov, og Glen underholde af hende, uden at Siggeir vidſte 
det. Med Siggeir avlede hun tvende Sonner; Den aldſte (ends 
se hun, da han var 13 Aar,” (i mit Exemplar ſtager 12 Aar), 
til Simba, (i N. g og, N. 282. i 460 flager Sigmund, hoilket æ 


Roes og 
H elgo⸗ 
Hiſtorie. 


vet, og Det andet deels en Contraction, deels en Skriver⸗Feil, at — 


der bleven vendt om, fan det fer ud ſom et b), for at være 


ham til Hielp i at hævne hans Faders Dod. Men efterat. ham 
havde provet ham, og fundet, at han ei beſad Tapperhed nok, 
hvilket. fortælles med fabelagtige Omftændigheder, (log han hans 
ihiel eftev Signy's Raad, og ligeſaa gif det med Den anden, Der⸗ 
paa tog, hun det Raad, at avle Barn med fin. egen Broder, 
han uafo idende, paa. det at Det. Barn maatte faae Volſunger⸗ 
nes ſande Mod, sil at hævne dem. Hun indrettede dette ved at 


Bytte Skikkelſe med en Troldkone, fom i hendes Stæd lagde ſig 


hos Kongen. Barnes blev kaldet Sinfiotl, og, ſendt til Sigmund, 
da.han var neſten 10 Aar. Efter udviſt Prove af fie Mad, be⸗ 
Boldt: Sigmund ham hos fig, og drog ud med ham om Sommer 

Bb3 - ven, 


Raoes og 
Helgos 


Hiſtorie. 


is8 ZA we 

ten, for at dræbe volk, og erhverve Bytte, men Sigmund vidſte 
ei andet, end at han var Siggeirs Son. Derefter bleve De til 
Ulve, og fore grummeligen afſtad. Sinfrori drævte paa engang 
11 Mænd, (ved denne Forvandling til Qarulve forſtaaes kun 


| uden vil deres Grumhed og Mod ). De giorde mange tapre 


Bedrifter i Siggeirs Rige, og da Sinfiorl var bleven fuld ſtor, 
ſyntes det Sigmund at være Tid, at hævne fin Fader. Om Af⸗ 
tenen ginge de til Kongens Boelig, og ſtiulte fig i Forftuen, men 
de bleve opdagede af hans og Signy's to unge Sonner, fom fagde 


at der være to grumme og ſterke Mænd med fide Hielmer og hvis 


de Brynjer. Diſſe 2 Børn dræbte Sinßotl ſtrax efter Signy's 
Raad, og kaſtede Dem ind i Salen for Kongen. Bel værgede 
De fig fænge, men de bleve tilſidſt fangne, og indſatte i en huul 
Don, med Væg imellem dem, for at foælte ihiel. Da juſt 
Torven blev fagt paa Hoyen, kom Signy til, og kaſtede en Hielm 
ind til Sſofiotl, og bad Trellene ei at fige Det til Kongen , ſom de 
lovede. Inde i Hielmen lage Fleſt, og i Den var Sigmunde 
Sværd indſtunget. Med det arbeydede de fig forſt ſammen, pg 


fiden ud, hvorpaa til Bevis et kort Vers af 4 Linier anfores, 
(fom uden Toil er et Stykke af Den forhen anførte Volfunge Quc⸗ 


De Den gamle). Derpaa ginge De til Kongens Sal, hvor alle 
fove, lagde Bed derved, og fatte Iid paa. Da Den nu ftod i 
(ps Lue, fpurgte Kongen, hvo der giorde Dette. ” Sigmund fags 
de Da fra, og bad Signy gaae ud. Men da gav hun ham tilkien⸗ 
De, at Sinßotl var hans og hendes Son, og fortaalte alle Ting. 
Lagde til, at hun. nu ei vilde feve længre, ſiden Hævnen var 
fremkommet; Vilde nu fyftig doe med Den, ſom hun nødig havs 
De eyet. Derpaa Epfte hun Sigmund og Sinfiotl, og gif ind igien 


Itden, og brændte op med Siggeir og alle hans Hofmand. Ders 


efter 


me - 


. 
ET PORRER REN VER SETT ER ERR RER ERR — 


A " 


SEEREN | 399 


eſter ſeiſede de bort, "og Sigmund begav fig til fin Federne Slagt, 


og fordrev den Konge, ſom havde fat fig Der. Derpaa giftede 


… Sigmund fig, og avlede med Borghild 2 Sonner Helge og Hamund, 


og derpaa fortælles alting, ligeſom jeg forhen haver anført. 


Men nu at komme til Qifen felv, Da figeg Heige at være bleven 


fod af Borghilldur i Bralund, (hvoraf jeg ſlutter, at Bravalla 


forhen anført ei ſigter til det bekiendte Bravalla, men vil ſige en 


vanſtelig Mark >: Strid, eller og en ſmuk Mark, ligeſom Bras 
fund Her maaſtee betyder det vanffelige Sind >; Barſelſeng, for⸗ 
di Det gaaer Konerne Da vanffeligt, og de derover blive vanſke⸗ 
lige i Sindet, eller og Bralund kan være et Steds Navn, og 
betyde en vanftelig Lund; Ellers kan og Bravalle og Bralund 
overfættes ved Den ſmukke Mark, den ſmukke Lund, og deme 


Forklaring bliver maaſkee Den rigtigſte, thi kort efter tales der i 
Viſen om et Sliot i Bralund, hvoraf fees at der har værer et 
Sted. Mærkeligt er det, at Helge her faldes den Hoymodige, 


hin Hugum tore, ligeſom Helge Der levede med Orvar Odd, 
hvoraf fees hvorledes. ſamme Lilnavn tillegges adffillige Perſo⸗ 


Roes og. 
Helgos 


Hiſtorie. 


ner, hvilket gior ſtor Forvirring); Ar hans Sfiæbne blev ſpaaet | 


af Nornerne, at: Gaderen gav. ham Navn, og i RavnsFæfte 


Hringſtad, Solflæl , Sneficll, Sigarsvold, Hringstaud, 


Hatun og Himinvang (af hoilke Ringſted og Sigerſted iSieland 
ſpnes at kiendes igien, og Hatun i Sverrige, med mindre de 


ere alle allegariſke Navne, ſom Hatun, Det hope Bud, hoil⸗ | 


fet og bliver troligt, da Sigmund regierede henne ved Rhinen). 
Det er ellers mærkeligt, at Solficel nævnes her, og ſiden fore⸗ 


koemmer ogſaa et Solfiel, hvor Kong Hoddbrodd opholdt ſig. 
Tilſorn ſiges i Anledning af Nornerne, at de fæftede deres Traad 
ole og. efter ,. berdi Kongen havde ſit Land Dey imellem; 


sg 


: Roes og 
Heigos 
Hiſtorie. 


ON 


20 RR DB * 


og faſtede Nornen endnu en Klæde hen til Norden, og bad Ey 


holde Den. Og Dette ſidſte, at ved Ey forſtaaes en Perſon, 


fylder jeg vor berommelige Finfen, og maaftee herved ſigtes til 


Eyr, ſom var Gudinde i Legekonſten hos vore Fædre; Men 
hvorfore hun hår været i Folge med Nornerne, fal jeg ikke kun⸗ 


ne fige. Den heele Fortælling er ellers allegori, og forſtaaes 
ved den Kiade Fæftet til Norden, at Helges Man fulde blive 
berommelig i Norden, og hang flefte mandige Bedrifter Fee der. 


Da Helge blev 15 Mar dræbte han Hunding, ſom længe havde 
ſtyret Lande og Folk Hundings Gønner Erævede derpaa Penge 


for dette Drab af Helge, men han vilde ikke, hvorover de brode 
Frode Fred (i dette kunde ſynes at ſette Scenen i den gamfe 


Kong Frodes Tid, eller og i Frode 3. Fridſami, «Her og, ſom 
jeg ſnarere troer, er af Fred bleven kaldet efter ham). Ved Los 


gafieeld og Himinvanga mødtes De, og der bfeve de dræbte, nem⸗ 
lig Alf; Eiolf, Hiaurward og Havard, og 'al 'Geyrmimis Ett 
(jeg fulde ei troe, at herved forftodes den gamle Mimur i Odins 
Tid, og at Geyr vilde fun ſige Mimur med Spydet). Da nu 


Helge flod træt ved Araſtein, fane han nogle Dyfir eller Alfer 


komme fonden fra, ſom begicerte at han den Mat vilde fare med 
Dem. Og iblant dem var Sigrun, Hognes Dotter, fom fad til 


Heſt. (Er hun kommet fonden fra, faa maae enten Hunging 


ei have været Saxernes Anfører, eller og Hogne ikke vegigret i 
Iylland, eller i Sieland, eller i det mindſte Slaget med Hun- 
ding ſtaaet norden for Danmark, og da fan Hunding ei eſter 
Saxo P. 26 være bleven Dræbt ved Stade. Siden kommer Viſen 


vvereens med Volſunga 8., undtagen at der i Stedet for Rod⸗ 


bierg ſtaager Branden, uden Toil rettere end i Sagan, men i en 
Aſfriſti Folio af Sæmundi Edda, fon jeg beſidder, og ſom ved 
Arne 


dd RR Æ 


— ⸗ FEER 


1 RED TR 7 101 
Artie Bodvar er Mar 1769 udſkrevet efter en Codex (| det Hlytar⸗ 


dalſte Bibliotheque paa Island, ſtaaer P. 149: Brand Eyre. 
Stanfes Nes, hoorfra Helges Skibe ginge Ud, ſpnes at være 


Stevns Nes i Sieland; Brandeyre, i Fald den Leſemaade er 


rigtig i Stadet for Brandey, og ſom ſtaaer i Sæmundi Edda | 
Folio, ſynes at være Øre ved Helſingoer, hvoraf Oreſund har 
Navn, allerheldſt Brandeyre betyder det ftore Øre, et Navn, 
ſom paffer fig meget vel paa Øret Der, for fin Navnkundigheds 
… fyld; Og beſtyrkes Det meget ved det i min Folio Afftrift i Sæ- 
mundi Edda nævnes P. 150 Orvafund, i Stadet for i den jeg 


haver i 4to P, 184 Aurva Gong; Man kunde Da troe, at i Or⸗ 


vaſund flak den Leſemaade: Oraſund »: Ørefund, hvorvel jeg 
tilſtaaer, at Orvaſund betyder: Pileſundet. Og alt dette kom⸗ 


Roet og 
Helgos 
Hiſterie. 


mer vel overeens med Den Mening, at Hogni haver regieret 5 


Sieland. Men da maatte man antage, fiden Sigrun kom ſon⸗ 


den fra, at Helge havde da været norden for Sieland, og at 


Striden mellem ham og Hundings Gønner havde ſtaaet maaffee 
i Norge. Det kom an paa at finde Logaficeld >: Lunficld, og 
Ara Steen >: Orne Steen der. Og at Ørefund herved for⸗ 
ſtages, bekræftes end mere ved Dette: ag Hiaurleif foarede Hel- 
ge, det bliver vanfeligt at tælle fra Trane Øre de langhovede 
Skibe, Da de reiſte uden for Oreſund, (ſaafremt Leſemaaden: 
Oxvaſund er rigtig, eller og: Til Krigen, hvis Aurvaſong ſtal 


leſes). Bor berommelige Finfen fylder jeg ellers denne Anmerk⸗ 


ning, at Trane Dre ſtal Poetice være Det ſamme ſom Helſing 
Dee. fordi pan Island findes en vis Fugl, faldet Helfing, fee 
Olavii Islands Beſtrivelſe T. 1. P. 64, og Sporsmaal derfore 
am Helſingor ti haver Navn af denne Fugl, ſom er et Slags 


ender, thi Udledningen af Det Folk Helſinger haver altid fore⸗ 


Syvende - Deel. C c kom⸗ 


kommet mig noget vanfkelig). Syæten beſtod af 12000 Mand, 
eller og af 1200 brave Mænd , fom det, ſnarere bør. over fæstes; 

og halv faa mange vare i Hatun >: Den hane Borg, (hvorved 
det er uvidſt om herved ſigtes til ſamme Hatun, ſem Sigmund 
ſorhen gav ſin Sen i Navn⸗Faſte, thi da ſynes hans Rige ogs 
ſaa at ſtulle have ligget i Sieland, hoilket dog ſtrider imod alle 
andre Omſtæendigheder, hvorefter han made have herſtet over 


næ Mſſ. ſiges, at Hedinsey fage mellem Garda-Rige og Tattaras 


Rige, og at Dev raadde en Jarl. Lærde Folk fagde, at Kong 


Hedin, Hisrande Son, tog forſt Land ved denne Oe, da han 
ſeylede fra Indien til Danmark, og at den da fik Navn efter 


ham. Den Tatariffe og Gardiſte Konge ſtridde ofre ſammen 
om denne Øe" Tarfæos ſiger (19) , af udi; denne Sags anfotes 
” tit Beviis herfor: Hisdningernes Saga, af hdilken han troer, at 


Den Beretning vi endnu have om Hedin og Hogni kun er et Frag 


went (eller ſnarere Udtog). Men: ſaadan Anforſel forefommer 


eiiN. 152, ti helle i N, 338 i 4to, hvorvel jeg maae tilftaae, 


at denne ſidſte kommer faa meget overeens med Den forſte, at jeg 
nceſten troer, at den ikkun er en Udſtrift af den. Maaſtee det 


fan have ſtaaet i N. 567 i 410; ſom ev en Membrane, men 


hvoraf nu ikkun nogle Blade ere tibvers, ei at tale om ſaa man⸗ 
Ek ge MWanuferipter brændte op for Arnas i Kiobenhavns ſtore Ilde⸗ 
brand, og at Torfæas desuden kan have havt dem, ſom Arnez 


ikke 
69 3 Ser. P. 483. 


de Huner, ſom regnedes til Frankerne. Herved fatder mig ind, ' 
om ei Bornholm forſtaaes ved Hedins ep, baade fiden den ſynes 
at maae have hort til Danmark, eller i Dét mindſte ikke tigget 
laangt derfra, ſiden det fader ar Helge fik al fin anden Hielp fra 
Sieland. Udi' Gange Hrolfs Saga C. 17. N. 152 i Foho-af Ar 


då 
£ 


IN sål Re 203 

iffe har havt. Saa meget er vidſt, at man aldrig fan tvile pag 
Torfæi Citåtioners Rigtighed. Skade at denne fuldftændige 
Hisdningernes Sega et bortkommet, thi Den har maaffee været 
» Grunden til, hvad ſom fortælles i Saxo, Edda, og i Oluf Trygg- 


vefins. Levnet, hooraf man kan flutre dens Wide, og at den 


maae have været fattet i Pennen i det 12 Sæcuto, hvordel elv 
. grundet paa langt ældre Sagn og Viſer. Dag troer jeg neppe 


at Tatariet har ſtaaet nævnt i Den, thi dets Navn er forſt bie— 


ben bekiendt noget hen i det 13 Saculo, og Da maatte bemeldte 


Sagn være meget yngre end jeg har formodet. For Reſten viſer 


Roes eg 
Helgos 
Hiſtorie. 


kandenes Beliggenhed, at Det er en Fabel, at Hedinsoe haver 


ligget imellem Tatariet og GardesNige >: Nord⸗-⸗Rusland. Udi 


Viſen kaldes Hoddbrad Ifongsbane; hvo denne Iſong haver vær 
ret, Tal jeg ikke kunne ſige. 3 Kigmpe⸗ Viſerne p. 114. ta⸗ 


les om en Kong Iſald i Bertings Land, ſom ſtridde med Tidrich, 


Konge i Bratingsborg, og er det mærkeligt, at der P. 117 ſtil⸗ 
leg mellem denne Tidrich øg Tidrichs van Bern, ſom fun udgives 


for en Kieempe af Den forſte Tidrich. Og denne Tidrich ven 


Bern dræbte. Kong Iſald. Men Forfiælleg imellem Iſong og 
Held er faa ſtor, at jeg ikke tør giore dem til ten, allerheldſt 
long blev dræbt af Hoddbrodd). Her tales og om, at Helge 
lagde en Aften ind i Unavog, (hvorved ſynes at ſigtes til Hus, 


nerne. Dog forekommer den og i Orvar Odds Saga pag Gjams 


før, og kaldes i nogle Codices Munar Vog ſaa jeg Derfore, 
fnavere troer, at Den haver intet tilfælleg med Hunerne, og er 


maaſkee et Navn, ſom er bleven givet mange Boger eller Kys 


ſtet; Unavog betyder ellers én Socvog, fan og en fornoyelig 


Vog). Wolſungerne kaldes og VYlfinger, og Siklinger, og 
ſiges at være komne oſten fra til Secid mod Haddbrodd ,; 


Cc 2 en 


204 IN MM. DN 


en Beliggenhed der vel paffer fig paa Saren, faa og Ses 


(and , og vet Svenfe Gotland. (Paa Dette ſamme Sted 


ſiges udtrykkeligen, at Helge og hans Folk vare komne fra Gni⸗ . 
palund, hvilket da ſynes at bor ſoges i Sieland eller i Sapen). 


I' de Viſer ſom Sinfiotl og Godmund eller Grane efter Volſunge 


…—- - 


. vexelviis qvæde, maas Sagen enten have havt meget forffiæls" 


lige, eller og ikke have ret forſtaaet Dem, thi i Viſen tillehges ofte 
Sinfiotledet, ſom i Sagen tiſlegges Grane og tvertimod. J Strædet 
for en Jotuns Dotter figer Sinfiotle, at Purſa Moer have gildet 


Grane, (hvilfet viſer atde Navne Puſſer og Jotuner ere af vore For⸗ 


fædre blevne brugde i flæng ſom for eet Folk). Godmund ſiges at 
Have redet tilbage til Solheim, hvor Hodbrod opholdt fig. Hel- 


ges Her, i Sogn Ut, fom jeg forklarer ved ude paa Landet, thi 


jeg ſtulde ikke tænke, at her ſigtedes tif Sogn i Norge, beftod af 


"7000 og i Leyren, og paa Landet ginge 15 Hobe ved Gny⸗ 


palund, og i Nærheden laae hans Flode. Til Slutning faaer 
Helge Sigrun, fom havde hiulpet ham i Slaget, og Ringſted 
med hende ſaa og Sigarsland, (og diſſe Navne Ringſted og 
Sigarsland ſynes tydeligen at pege paa Sieland. Det er mær 


keligt, at et Sied i Viſen nævnes Sparins Hede, hvorvel i 


Sæmundi Edde i: Folio P. 156 ſtaaer Sporins. Sporsmaal om 
ei dette bor forandres til Svarins. Mirkvider nœovnes ogſaa, 
men Derved ſigtes maaſtee til en tær og tyk Skov Almindelighed, 


og ci juſt til den i Holſteen). Foruden denne haves nok en Viſe 


om Helge, ſom kaldes Helge Hundingsbana Qvida 2. Foran 
ſtager i ubunden Stiil en Art af Fortale, ſom uden Toil har 


— — ————— mn" Ø 


— 


Samleren af denne faa kaldte Sæmundi Edde til Forfatter, og 


ſiden ſorekommer ogſaa mere i ubunden Stiil imellem Viſerne, 


deg 


— 


IN MM RW. 10$ 


dig indtage Viſerne det ftørfte Rum. 3 denne Fortale ſiges, Roer og 


at Kong Sigmund Vaulfongs Son var gift med Borghild af Bras 


lund, (hvilket vifer at Bralund har været et virkelig Sted); De 
ns Son hedte Helge, efter Helge Hiorvaräe Son, (er Dette 
rigtigt, og Denne fidfte haver efter Schånings Mening levet oms 
frent 216 med den Svenffe Kong Agne, faa fan Helge Hun- 
dingsbane gierne have fevet for Helgo, Roes Broder, og faa er 
Det ikke urimeligt, at denne ſidſte er bleven opkaldt efter ham, 
maaſtkee for Slagtſkabs ſtyld paa Moderne Side, da ſaadant 
Navn ei før kommer fore iblant vore Konger, og ſom Helge, 
Hiorvards Son, fan da gierne have levet med den Soenſke Kong 
Erik, og han desuden fulgte med den Norfke Prinds Hadding, 


der regierede i Jylland, faa fan aft Dette give Mistanke, at ban 
hør udrettet imod den Svenſte Kong Eric, hvad Saxo tilſtriver 


f 


Haldan, derfom ei Erics Dodsmaade ftod herimod, faa og at 


man da ſik kun lidet hos Saxo at tillegge ſaa beromt en Konge 


ſom Halden 1,, og det dog ikke er troligt, at Saxo Fulde næœſten 


inter have hørt om ham. Heraf følger ogſaa, at Helge Hun- 
dingsbene ev yngre end Helge Hadingia SkKate, - Men har Helge 
Hundingsbane Tevet for den Danffe Kong Helgo, Roes Broder, 


sg have Sigurd Fofnisbene til Broder, faa maae den Sigurd Fof- 
niabane, form” levede med Sigurd Ring, have været en anden, og 


fan maae eg en Sigurd Fofnisbane have levet for Den Frantiffe 


Helgos 
iftorie, 


Kong Sigebert), og bfev han opfoſtret af Hogall; Hunding var 


Ba en mægtig Konge, og efter ham er Hundiand kaldt (hvilet 
var forffiælligs fra Hunaland, sg maae man Da troe, ſaafremt 


deit Raon mn hane været til, at Det Fun har været en Deel af Sa⸗ 


2 


"€63 FEE 7 


. K . 


206 7 EN TI DN 


ren, ſaaſom Saxo gior Hunding til, en Saxiſt Prinda). Han 


"havde mange Souner, fom fore ud paa Soeroverie, og krigede 
han med Sigmund, hvis Slægt kaldtes Volſunger og Pilfinger; 


de Dræbte hverandres Frænder Helge foer lonlig til Kong 


" Hundings Bolig, og hans Son Heming var hiemme. "Da Hel: 
ge drog bort, qvad han en Viſe for en Hyrde, ſom anføres, 
Derpaa ſiges i ubunden Still, at Hegals Son heed Hamal (næs 
ſten famme Navn hvormed Jornandes belegger en af de Oſt ˖ Go⸗ 


thiſte Kongers Forfædre, men hvis Levetid falder ind for Denne 


" Helges), Hunding ſendte til Hagall', for at lede efter Helge, 


men han tog Slavinde⸗Klader paa fig, og gik til Oværnen at 
male. Blindr Den Bolvife (Flundings Gendebud) qvad da en Vi⸗ 


. fe, hvoraf Meningen. ev, at denne Slavinde fane en Karl meget 
liig; Men Hagall foavede med en Viſe, at hun havde gaaet i 


— Krig, at Helge havde fanget hende, og at hun var Sigars og 


Hognes Soſter (efter Schåning ſtal Helge Hundingsbane have le- 


vet ved Pas 240, og paa ſamme Tid Sigar 2., Konge i Sie⸗ 
land, til hvilken maaſtee herved kan ſigtes, men da kunde man 


ag let falde paa de Tanker, at Hogne Sigruns Gader var Denne 
Hogne Sigars Broder, og altſaa unde han ei blive Saxonis Ung- 


| vinus; men Derfore dog maaffee have herſtet er Sted i Dans 


mark, fiden hang Broder regierede der. Og Denne Mening 
kan og befræftes derned, at Sigrua figer at bringe Helge til Neds 
gift Sigars Land, thi da forſtaaer hun derved fin Faders Land, 
form bun her kalder efter fin Far⸗Broder; Da bortfalder ogſaa 


Vanfſteligheden, ſom opkommer ved Forſkicelligheden af Dods⸗ 


Maaden imellem Elogue | denne Viſe, og Hogpe i Saurlapattr, 
. — thi 


| NE TE DN 2407 
thi da bſtoe de tvende ſorſtiallige Hogner. Dog lader Det efter 
. dene Mening, at Helge Haddingie Skate, og Helge Hundings- 
bene fan Comme til at leve for næv ſammen, ja næften paa een 
Tid). Derefter fortælles i ubunden Stiil, at Helge undkom, 
drog pae Krigsffib, og ihielſlog Hunding, og fif deraf Tiinavn, 
lagde ſiden ind i Bruna Vog, og brugte Strands Hug; Hvor 
"Sigrun, en Dotter af Kong Hogoi, reed tif ham. Hun var 


"Valkyrie, (Derte ev kun et Heders Navn ; ſom blev tilagt Skioide 


Moerne, eg tilligemed gave at kunne here, fee min 3 Tome, P. 
285 — 258); og kunde ride i Luſt og Vand, og havde, for hun 
btev fod igien, været Svava , (fom uden Toil er den ſamme, ſom 
Kari Haldavs Dotter, og har Svavs maaffee været hendes Navn 
"fam. Valkyrie, Dette Stad er ellers markeligt for at beviſe, at 
vore Fædre troede Siæle-Bandringen) ; Denne Svava varen Kiæs 
tefte af Hejge Haddingia Seate, og deraf Hutter jeg, at diſſe toene 
Be Helger have ti levet hinanden faa nær, ſom Schåning vil, thi 
det fader baade at nogen Tid gif bort, inden vore Fædre kaldte 
deres Børn op efser Helte, ſom maatte være noget gamle, for⸗ 
ind de kunde blive ver berommelige, og end længre Tid ſynes Dee 


ét der efter Deres Tanker maatte gaae bort, inden en. Siæl kunde 
fare fra Det ene menneKelige Legeme i Det andet, ligeſom man 


feer derfore, at der var en rum Tid imellem Kong Olof Digur- 
bein, eller Geirftads Alf, og Song Oluf den Hellige, ſom ſagdes 


at have den forſtes Siiæl, men dette kan og hæves ved at antage, 


at den ſidſte Sigurd Fofnisbene ogſaa har havt en Broder af del 
Van Helge, ſom man haver blandet med Den ældre, og urette⸗ 
ligen givet Det Navn Hundingsbane, Sigrun gugdede da en Viſe, 

| HE | 0 og 


* 








Roes og 
-… Helgos 
Digt orie. 


20o8 ENERET 


og ſpurgte hvem De vare; Helge fvarede i en Viſ⸗ , GE De vare 


komne fra Leſſoe, og agtede fig oſter paa, (heraf fulde man. ſnart 
troe, at Helge havde været ſtiult paa Leſſoe, eg at Sigmund 


— havde fendt ham ud af Lander, at opfoftres, og dette bekrafter 


, Ul Guden Brage), Derefter fiunge Helge og Sigrun noget ſam⸗ 
mien. Siden berettes i ubunden Stiil, at Granmar var en mægs 


atter, at Hogne regierede paa Sieland). De qvedede adfkillige 


Viſer ſammen, og i en ſagde Helge, at han havde veſter pag 
Dræbt en Biorn i Bragalund, (jeg Fan ikke troe at det er ſamme 
Sted ſom Bralund; Her forſtaaes vel ellers en Lund, indviet 


tig Konge, ſom boede pan Svarins Hoy, og havde mange Son⸗ 


ner, Haufbrofpfr, Gupmonde og Starkapr. Den forfte var i 


Konge⸗Mode, og fæftede fig Sigrun Hognes Dotter, men da hun 
ſpurgte Det; reed hun igiennem Luften med Valkyrier, for at finde 


Helge, ſom da var paa Logafiæld, og havde ſtridet mod Hun- 


dingg Sonner, og fældet Alf, Ejolf, Hiorvarß og Hervarp, og 


ftod da træt ved Araſten. Da løb Sigrun til ham, og faldt ham 


om Halſen, og. fagde fit Wrinde, ſaaledes ſom der ſtager i den 


| gamle Volfunge Qvæde, (hvorved maae forſtaaes en nu borte 
kommet Viſe, og flutter jeg heraf, at de forvige i Denne anforte 
Viſer eve og tagne af Den). Derpaa følger deres Samtale i 
Vers, hyoorudi de love hinanden Troeſkab, og Helge tilſtaaer 
hende Hielp imod Haupbroppr; Hvorpaa atter i ubunden Stil 


følger, at Helge ſeylede ad. Frekaſten, men at en flor Storm 


kom over ham, og at han i det ſamme ſaae 9 Valfyrice ride é 


Luften, og deriblant Sigrun. Granmars Sonner ſadde paa et 
Bierg, da Helge ſeilede til Landet; Gudmundr ſprang op, og 
reed 


2 


FJ 
ar FR RR RR RR RR MEN 


. v. 
ø « . ' v 
— "4 … 
—f 
.. 


RR ER 209 


vid par Speyderie til Havnen, og fang da ſom for ev ſtrevet i 
Helge væde: (Dette ſynes at vife, at denne Viſe er giort ſe⸗ 
nere, end den førfte Helge Qvæde, hvor og det Vers, ſom be⸗ 


gynder her ſaaledes: Hverr er filkir ſa, begynder der ſaaledes: 

Hver er landreki, hvoraf man kan flutte, at de have anført diſſe 
Vers af Hukommelſen). Atter fortælles i ubunden Stift , at 
Sinfeotl Sigmunds Son foarede „at Gudmund veed hiem med Be⸗ 


retning om Krigen, at Granmars Sonner ſamlede Krigshær, og 


at mange Konger komme dem til Hielp, hooriblant Hogni Sig- 
runes Fader, og hans Sonner Bragi og Dagr. Derpaa ſteede 


Roes sg | 
Helgos 
Hiſtorie. 


tt fort Slag, hvorudi Granmars Sonner og alle diſſe Hoodin-⸗ 


ger fulde, undtagen Dagr, Hognes Søn, ſom blev givet Fred, 
dg. aflagde Eed til Volſungerne. - Derefter gik Sigrun paa Val⸗ 
Pladſen, og qvædede derpaa hun og Helge adffillige Viſer, ſom 
anfores, udi hoilke folgende Ting ere de markeligſte. "Helge ops 
tegner at -have-dræbt om Morgenen ved Frefaften , Brage og 
: Hogni, Kong Starkadr ved Styrkkant, (her have vi altſaa en 
Sterkodår endnu, om hoilken jeg dog ikke troer at noget forekom⸗ 


mer i Saxo), og ved Hleſſoe Hraullogs Sønner, og legger til, at 


hun made troſte fig ved at fan var Skioldungernes Skiabne. 


(J Norge vare Skioldunger, ſom ſynes at have regieret Der, 
og i Danmark vare ogſaa Skioldunger, hvoraf Fulde flyde, at 
ſaafremt Hogne har regieret i Danmark, faa maatte han være 
af de Danſke Skioldunger, men da jeg forhen har formodet, at 
han var Broder til den Sigar, ſom (od hænge Hagbard, og denne 


"Siger var en Norſt af Siklinge Xtten fra Halfdan den Gamle, 


fan tr det ei urimeligt; at, de her Poetiee kaldes Skioldunger, 


. fordi der og vare Norffe Skioldunger , Og De og Siklinger ſtam⸗ 
"Mede fra tvende: Brodre, Dev vare Halfdan Den Gamles Sons 


Syvende Del. SE BER ZEN 


| 


20 EF: CE 


ner, Hvortil kommer, at be nu regierede i —— — ſom vat 
Skioldungernes Land, og derfore maafkee gierne fode fig kalde 
Skioldunger, maaffee og kunne paa Moderne Side have ſtam⸗ 
met fra dem, ligeſom den nu vegierende Kenge i Sverrige lader 


ſig falde en Waſa, endſtiont han er en Oldenborger; Marke⸗ 


ligt er Det og, at i Fundinn Noregs P. 11 figeg Siggeir at have 


varet en Sonne⸗Son af Halfdan den Gamie, og have havt til 


ægte Signy, Wolfungs Dotter, og denne Siggeir kaldes Gothers 
neg Kongei Volſanga S.; Hooraf folger, at Sigmund, Wob 


fang Sen, fan og. mane have levet paa cen Tid med. Siggeir, 
og at altſaa hang Sen Helge maae og Fan have levet paa famme, 


Tid ſom Sigar, en, Broder⸗Son af Siggeir, hvoraf videre folger, 


at Hogne, fiden han dog var Broder af en Sigar, hav kunnet 
være denne Sigars Broder; Men en Knude" moder her, thi da 


Dliver fra Haldan til Sigar, ſom levede med Helge, Fun 3 Leder, 


Halfdan ubevegnet; Nu konme alle vove gamle Beretninger Deri 


fl er OP, REE 


(2 
— mf me = 


overeens, at Sigurd Fofnisbane var en Broder af Helge, hvor⸗ 


vel meget yngre, pg fod efter Faderens Sigmunds Dad, faa at 


… man gierne kan ſatte ham eet Led fængere ned; og derimod er 
han paa Moderne Side i 7 Led fra Halfdan den Gamle, hvilket 


ei fan jævnes pan anden Maade end ved at fade hans Forfædre 
avle tilig, eller og Sigars ſildig, ſom jeg ſnarere troer.  Schåging 


lader Halfdan den Gamle leve ved Aar 200, hvorefter Sigurd 
” Fofnisbane fan have levet noget hen-i det 5 Sacuio, men ba 
kan hang Dotter Aslavg et have ægtet Regnar Ledbrog; Og da 
det ev meget rimeligere, at Ledder eve blevne glemte fra meget 


gamle Tider, end fra nyere, fan troer jeg ſnarere at De ere borte 
imellem Raum og Haldan; end imellem Haldan og Regnar Lod- 


broc, allerheldſt vove gamle Fortællinger tillegge Halfdan en Ab 


FREE der 


WII BB. … am 


der af 300 Mar, hvilfer juſt ev Den Tid, ſom fattes, og efter 
dertekan Sigar og Hogne have lever fidft i Det 7 Saculo, ja maa⸗ 
fee forſt i Det 8,, og derefter Hogne endda blive Saxonis Ungvi- 


nus, pg: Ungendus i Willibrord: Vita). Har Helge, Hogni, 


Siggeir, Sigurd Fofnisbane levet fidft i Det 3 Satulo, da made 
man antage, at Sige, Volſungernes Stamfader, har ſtammet 


fra den Sariffe Odin, thi Tiden treffer vel nok ind, ſaaſom fra. 


Odin tif Helge og Sigurd ere 6 Ledder, begge iberegnede. ets 


ter man derimod Helge og Sigurd i det g eller ſidſt Det 7 Sacu⸗ 
lo, og Halfdan den Gamle ved Aar 500, da er Sige falſteligen 


bleven udgivet for Sen af en Odin, og da maae man lade Leds 
derne fra ham leve længe, og avle ſeent. Da fan Siger og Slægt 


have fever ei langt fra Regnar. for hvilfen Formodning ere des⸗ 


uden adflillige andre Grunde, mén indfalder den ſtore Vanſte⸗ 
lighed af Forfiællen mellem Dodsmaaden i Helge Quide 2, 
og i: Saurlapotir. Og at Sige el juft haver været Odins Son, 


fan og nogenlunde befræftes ved Traditionens Vakkelagtighed, 

thi i Bodvar Biarkes S. P, 128 udgives Volfung for en Son af i 
Odin, da han dog hev er den 3 fra ham, med mindre man vil 
fige, at han der faldes hans Son, fordi han flammede fra ham. 


Naar man vil efterfee Tavle 4 af Fundina Noregs, da ſtal man 


Roes øg 


Helgos 
Hiſtorie. 


finde, at faſt alle Ledderne fra Haldan den Gamle fade ſig ggt 
forene med den Mening, at han haver (ever ved Aar 500, und. 


tagen den Linie fra Aupi, ſom maaſkee endda fan hielpes ved. af 
antage, at han haver været Heldans ældfte Son, og meget gl⸗ 
dre end hans Brødre, faa og fiden tiligere Avling end 33 Aar: 
Wen da mage man og antage, at der have været tvende af det 
Ravn Halfdan, og Den fenere ſtammet fra Den ældre, og Denne 
idne maae man tillegge De'9 forſte Sonher, ſom figes at væve 


Do 2 dode 


8 ms Fe 


2122 7 SNG IN 

xoes og” Døde uden Born, venteligen fordi man havde glemt deres Af⸗ 

, Helgot kom, fordi De levede faa langt tilbage i Tiden, thi jeg har forhen 

hl Silene, giort Det rimeligt, at den ene af Dem, nemlig Gram, har været 

i Fader fil Hadding). Sigrun figer fig at være eller kommen fra 

, Sefa Ficeld (ſtal Dette forſtaaes om hendes Fodſels-⸗Sted, da 

5 paſſer det fig ei paa Sieland, men ſiden Striden ſtod i Svenſt 
Gotland, faa kan og herved ſigtes til Biergene mellem Sverri⸗ 

ge og Norge, og hun gierne ſiges at være nu kommet fra den; 

Men Dette bdeſtyrker at Plinii Sevo⸗Mons bor legges paa Scan⸗ 

dinavien, vel mueligt at Kiolen havet i gamle Dage hedet Sefa 

Fiæld. Sevo eller Sefa Fiæld betyder ellers uden Tvil et Field 

ved Soen). De Vifer, ſom Gudmund og Sinfiorl quede, flade 

fjer paa Det uretie Sted, og burde ftaae for, Da Gudmund |, 

ſpurgte, hvem der anforte Hæren, hvoraf folger, at enten den. . 

forfe Samler eller og Afſtriveren have forſat diſſe Viſer, mo i 

NE mindre man vilde fige, at Samleren havde fat det her, ſom nos | 

. get han forhen havde forglemt, hvilket Denne Overſtrift? Petta 

| qvah Gufmundr, Granmars Son, ſynes at viſe. Markeligt els 

Nlers at Gudmund ſporger, hvad det er for en Skioldunge, ſom 

anforer Skibene, thi Dette ſynes at viſe, at Skioldunge ſettes 

her i Almindelighed for en Konge, ſaa at Skioldungers Skicb⸗ 

- ne forhen vil maaſkee ei ſige andet, end at Kongernes. Skicbne 

i er fan, og Dette troer jeg endda at blive Den rigtigte Forklaring. 

Den forſte Viſe Sinfiorl qoæder kommer meget overeens med den 

3 Otrophje' i den 1 Viſe han qvæder for Gudmund i-Helgs Qyi- 

. . da 1, men viger dog noget derfra, hvoraf feed, at vore Fædre 

. I hane anfort Dem af Hukommelſen Derefter ſiges, at Helge 

ſik Sigrun, og at de havde 2 Sonner ſammen. Helge blev iffe 

gammel, Dagr, Hogaes Son, ofrede til Odin, får at hæont 


Tr EN RI ER 213 
ſin Fader. Odin laante ham ſit Sppd, hvormed Dag igiennem⸗ 
ſtak Helge i Fiotrlund. Derpaa reed Dsg til Sefa Fiald, og 
fagde Sigrun det (altſaa Kal hun have boet i eller paa Sefa Fiald, 
og følgelig boet I Veſt⸗ Gotland, ſaafremt Kiolen ſorſtaaes ved 
Sefa Field; Vel mueligt, at Helge og hun ere blevne "boende 

„der, efter at han havde overvunder Kong Hoddbrodd). Deref⸗ 
"fer folge Viſer imellem Dsg og Sigrun, ſom de vexelviis qvæde; 
hun onffer alt Ont over ham, og han tilbyder hende forgiæves 
Bod. Derpaa bleven Hoy kaſtet op over Helge, og da han kom 


til Valhalla bod Odin ham at regiere med fig (hvor vore Fædres - 


ſterke Poetiſte Udtryk maade mærkes). En Slavinde gik da 


til Hoyen om Aftenen, og ſaae Helge ride til Hoyen med mange 


Mænd. Hun og Helge vertede da Viſer; hvorpaa hun gav Si- 
grun dette forunderlige tilkiende; Hun gik ſtrax til Hoyen, og 
bad rede Seng der, hvorpaa bun og Helge verle nogle Viſer (af 


en fortreflig Poeſie, ligeſom Denne hele Sang), hvori det er al⸗ 


lermærÉeligft, at Helge i en Viſe ſiger, at Sigrun var fra Seva⸗ 


ficeld, (thi der er aabenbare ſamme Navn, ſom Sevo mons hos 
7hlidium, og da Forfatterne af diſſe Viſer vidſt ikke have leſt Pi: 


nium, faa beviſer det, at ſaadan et Navn virkeligen har været 


til , og det uden Ivil paa Scandinavien). Derefter reed Helge 


bort, og hun foer hiem, og [od Slavinden paſſe paa den anden 


Matz Men da Dagen kom, og hun var gaaet til Hopen, og 
"havde ved en Viſe fpurgt hende, hvorledes tilgik, og fig ved en 
Viſe til Svar, at ingen havde ladet fig fee. (J hvilken ſidſte Viſe 
Sigrun kaldes Dis Skioldunge o: Skioidungernes Gudinde, hvil⸗ 
ket nof kan forklares fan, at Sigrun ſelo var en Skioldunge, 
men ogſaa at hun Eun i Almindelighed var en Prindſeſſe), faa 


| ſiges til Slutning i ubunden Stil, at Sigrin døde af Sorg, og 
Rd3 at 


Roes og 
Helgos 
Hiſtorie. 


N Roes øg 


He lgos 
Riftorde,, 


at mau i gamle Dage troede ; hvilket nu fun kaldes Klærtinges 


- - …— bed 
⸗ hd V 


Froe, ut Helge og Sigrun vare fodde igien, og han hedte Helge 


, Heddinga Scate, og hun Kara , Halfdens Dotter (forhen har | 
jeg anfort, at hun Kal have hedet Svafa), faafonr ſiges i Kara leopom 


2: Lyd, Viſe (hoilken Viſe er, ſaa vidt mig bekiendt, ikke mere iiſ). 
Derſom diſſe Ord ffal tages ſaaledes, at de bleve fodde pag 


"nye, for hvilken Mening. Deres haftige Kiarlighed er en god 
Grund, faa maae de have fevet for Haddiag, og faa fan han ei 


… have levet med Frode Fridſami; Men bor de ſorklares ſaaledes, 


Siggzeir, (efter Volſunga S. derimod avlede Sigmund Vølfungs 
Son Sinfeot] med Signy, ſom ſiden blev gift med Siggeir, og da 
Vdlſunga S. fortæller aft Dette meget omſteændeligen, og i meget 


W 


J Ruſſia, 'og han til Ingialld og Eroe, og denne ſidſte fil Hrok . 


at de forhen havde været Helge og Kari, for hvilken Mening hes 
Je Følgen af Den ældre Hiſtorie og Tidsregning fynes at være, 
ſaa maae de have levet efter Hadding.  Bodvars Saga ,- hvoraf 


intet ev trykt, uden et Udtog ved Biörner bag ved Hrolf Krskes | 


S,, ſiges i Arnæ N, 286; C. 13. P. rar efter min Udftrift, at 


Odin Konge var Fader til Volfung, (altſaa udelades her Sige og 


Rerir), han til Sinfiotl, ſom med fin egen Soſter Signy avlede 


diraß beſtvrkes ved Sinfeott Lok den gamle Edda, og ved Fun- 
didn Noregs, hvor en gandfe anden Slagte⸗Linie af Siggeir gi⸗ 


ved, ſaa bor man ci tage i Betænkning at. forkaſte deite, og at 


roe, at Autor ev bleven forledet ved fin Hukommelſe); Siggeir 


| var Fader til Geſt, han tifOrnolf Auſtman, han til Trolla Niorfe, 


han til Niot, han til Asmund, han til Lodmund Læpubæl, -hantil 
Giuke Gulnef, han tif Gormgellis, han. til Guttorm, Konge i 


Krake P. 124, ſom levede med Kong Frode hin Fridfami i Dans 


⸗ 


mark, den 10 fra Odin n tone, P. 1. ce, 1. Ved dette Stæge 


— 


i 


Negifter . 


WE = ON 215 
Reegiſter fatter at marke: 1) At Hrolf Kreke ftal have værer Den 
4 fra Odin, begge iberegnede, og Frode den IO, og dog Hrolf 
"øg Frode levet paa een ZiD. og denne Banfelighed. fan ved 
a tillegge nogle fenere, og andre titigere Levetid nok hæves. 2) 
Kongernei Rudlis maae efter Dette Have fammet fra Odin, 2) Da 
man af andre Skribenter veed af Sigurd Fefnisbane, og Helge 
Hundingsbene have været Brodre af Sinfeorl, fan Maae De efter 


Bette have levet i meget gamle Tider, og, naar man nope vil 


"folge Denne Skribent, omtrent i der Saculo. Saa meger er 
bidt, at endſtiont Det nok ſynes troeligt, at en Sigurd Fofnisbe- 
ne haver levgt i Det 8 Sæcuio ,- fan og af meget af hans Hiſtorie 
henhorer tif Den Franffe Kong Sigebert, fqa give dog alle andre 
Omſtandigheder ved Haanden, at ber i meget gamle Dage mane 


have været Helte af de Navne Sigurd , Helge, For Reſten er 


Roes eg 
Helgos 


Hiſtorie. 


denne Skribent her, ſom paa de flere Stader, meget urigtig, 


og (filter daarligen imellem Danmark, og Riget af Hletder- 
gard ↄ: Lethra, hvilken Forffiæl havde i Det mindſte ikke Stæd 
i Hvolf Rrakes. Tid, men vef em 306 Aar tilforn, og Fan altſaa 


Skribendens Feittagelfe herude endog tiene tit at beſtyrke den 


Sandhed. Markeligt er det og, at han lader en Frode regiere i 
Danmarke Hroif-Krakes Tid, og end mere at han kalder ham 
"Bin Fridfome, thi endſtiont dette ſidſte er urigtigt, ſaa tiener det 


Det dog til at beſtyrke, hvad ſom ſiges i Gretrafenngr, at Hrolt 


Krake indebrændte paa Leyre en Frode, for at hævne Haldar, J 
Fortalen for denne Viſe, ſom er paa folur Stiil, ſiges denne 


" Frode at have været Fredegode; Hvoraf fees, hvorkedes ef alene 


dexo, men og Islanderne og andre vore gamle Skribenter have 
blandet De adſtillige Froder ſammen. Markeligen figes og i bes 
madte ie at Frode havde hinlper Guthormi Sverrige, og få 

. 2 Fruen⸗ 


WLKoes og 


Helgos 
Hiſtorie. 


ed 
e 


2267 0 SR A 


E Fruentimmer derfra, ſom bleve Aarſag i hans Utykke nu uds 


. giver Bodvars S. P. 122 Guttorm for Konge i Ruſſia, Biarme⸗ 


land, det kaalde Sverrige, (hvorved uden Toil Sverrige fely 
fforſtaaes, hvoraf ſees at der paa de Tider haver været en Gut- 


torm i Sverrige, hvorvel Bodvars Sage uretteligen gior ham til 


HrolÉ Krakes Far⸗Fader, og heraf ſees igien, at Denne Sage's 


Forfatter har, uagtet alle fine Feil, havt gode Efterretninger, 
men ſom han hav ilde brugt), Hundingialand og Morland, 
(hvorved jeg her forſtager More ved Blekind). Slægt-Regifteret 
her fra Odin til Hrolf Krake. ev uden Tvil urigtigt, fornemmelig 
for ſaavidt hvad Hrolfs Perſon angager. Ellers fan det nok 


bære, at Siggeir Konge i Gautland, ſom havde Signy, har efs 
terladt Geft og de flere, thi paa den Maade fan Guttorm have. 


ſtammet fra ham, og regieret i Gautland, om ei i Sverrige ſelv. 


Marrkeligt er det ellers, naar SÉribenten fader Frode Fridfami 
"være den 10 fra Odin, thi der ftemmer overeens baade med Lang- 


fedgatal, naar man antager Oluf, og med Flareyar Bogen, naar 
man med den antager Olufa for Vermunds Dotter; Men deraf 


… følger, at Olufa ei hav vævet en Dotter af Ola£, thi ellers bleve 
"Dev 11 Ledder, pg altſaa cet for mange. Laber man og Guttorm 


(eye med Hrolf Krake, og flamme fra Odin, fan tillade Ledderne 


. Meget gierne, ved denne Odin at forſtaae den Sariffe. Odin, og 


Da er det begribeligt, hvi Frankerne have ment at ſtamme fra 


de Danffe, thi deres Konger flammede då i det mindfte fra Dem, 


faa og hot de tilligemed have, troet at bære komne fra Tanais, 


thi vor ſidſte Odins Hiſtorie oplyſer da alt dette. Markeligen | 


ſiges i de ſaa kaldte geſtis Danorum eller N. 18, at Ro, en Bro⸗ 


der af Helge, kaldes af nogle Haldan ; Derſom man vilde an⸗ 


tager, at hans rette Navn havde. været Haldan, fan var Det vel 
mueligt, 


er 





band 


mueligt, at en Frode kunde have dræbt ham, og fiden udi hans 


Stied regieret i Leyre; Og at Hrolf havde ſiden, for at hevne 
fin Far⸗Broder, indebrændt Frode, Da det Ord: Frode Mel, 
iStadet for Guld, alerede forekommer i det gamle Poema, Fals 


det: Eigils Hoved⸗Loſen, om hvilket man vidft veed, at Det er 


frevet i Midten af det 10 Saculo; Og Da Grotuafsungr inde⸗ 
holder juft den hele Fabel, fom gav Anledning til Dette Navn, 
. faner Det meget vimeligt, at denne Sang er i Det mindſte ældre, 
ha langt ældre end det 10 Sæcufum, hvilket og dens forblom⸗ 
"mede Indhold tydeligen viſer. Imidlertid har det, at Frode 


kaldes Fridleifs Son i bemældte Sang, foraarſaget, at man 


trykkeligen fætter ham med Hrolf Krake, el fandt at den 


" Frode, fom dræbte Halden, kaldes i alle vore Genealogier en 


Son af Frode; Men her tænker jeg at Poeten, ſom vidft er al⸗ 
Dre end Forfatterne af diſſe Fortegnelſer, bor mere troes end de, 


allerheldſt det ev tydeligt, fom jeg forhen haver viit, at der maae 


fattes et par Ledder i vore Kongers Slægt: Regiftere- Arngrim 
i fit Supplement C. 10 og 11, P. 542 — 547 fortæller Dette 


. gandſke anderledes, nemlig: at Frade 4 blev dræbt af den Jarl, 


hd — 


(faa overfætter jeg hang Baro) Sverting, ſom var i Svogerfab 


med ham, og ſom derpaa ved Geſandtere ftillede haps Sen og 


Arving Ingiald tilfreds, ſom var gift med Svertings Dotter, men 
Halfdan Ingialds Broder, dog af en anden Moder, bemeſtrede 


EN BORN 217 


Roes og 
Helgos 


Hiſtorie. 


har giort denne Frode til Frode Fredegode, dø dog Poeten uds 


fig Skaane, (og Dette troer jeg at være rigtigt), og dræbte Sver- | 


tings 12 Sonner, der med egne Haender havde. omkommet Frode, 


Dierpaa forfiod Ingiald, efter Starkadrs Raad fin Dronning . 
Svertings Dotter, og overlod den tredie Part af Riger til ſin 


Syvende De Ee Bro⸗ 


$ 
AR « = 
' AJ 





im" 


Koes og 
. Helgos 
Hiſtorie. 


228 1. EN øm LÆNE 
Broder Halfdan, Efter Forfydelfen fodde hun Ingiald ,, en Sin 


ved Navn Agnar, (hvilket kommer overeens med hvad der ſiges 
i Bodvars Saga, at Agnar var en Son af Ingiald, men der er Det 


. Blandet med mange urimelige Fabler, her Derimod fortælles det 


rimeligen og hiſtoriſt, ſaa at Arngrim vidft har havt andre og 
bedre Kilder at gaae efter, end Bodvers Saga, hvis Forfatter 
vel og har høre noget af det rette, men iblandet med utallige 
Urigtigheder). Halfdan blev ved Sigrid, Gader til Signy, Roe og 


Helgo. Siden overfaldt Ingiald af Begiærlighed tif at herſte, 


Halfdan, uformodentligen, og Dræbte ham. - Derved blev han 


eene Regent i Danmark, og ægtede fin Broders Enke, med 
- hvilken han avlede Hrærece og Frode, Signy opfoddes hos fin 


Moder, og Irigiald giftede hende. med en vinge Baro, (ſom maa⸗ 
her ſtal overfættes. ved Herſe) udi Sietandy ved Navn Sæ- 
. Men Roe og Helgo dræbte fiden Ingialld paa en Dei Skaa⸗ 


ne, (altfaa tilſtrives her Ingialld, hvad i Grotiaſaungr, og Hrolf 
- Krakes Saga tilſtrives Frode, og Det ugen Toil rettere, men here 


bed falder det Sporsmaal mig ind, om den Frode fom dræbte 


Halden, ci fnarere har været en Son af Ingiald, end en Broder 


J af ham og Haldan; Han fan have været ung, da Ingiald dode, 


lemmer noget langt ned diLiden, ſaa kunde man Mmaaffee antage, 


og Haldan derved bemeſtret fig Riger, ſom han pag faadan Maas 
de hav ſogt igien at erlange; Roe ſynes ei at have befidder Les 


thra, og derfore maaſkee bygget og opholdet fig i Roſtild, og efs 
ter nogle af vore gamle Skribenter har. Helgo fun været en Soe⸗ 


Konge. Maaffee at Hrolf Krake har dræbt Frode, for at-faae ” 
Riget, og for at hævne Haldans Dod. Den ſtorſte Knude er, 
at Frode kaldes i Grottaſaungr en Son af Fridleif; Mdaffee han 


hav været en Sonne⸗-Son af Ingiald, Men. fom han herved 


at 


ØM -Kkå IN. 219 
at Ingiald har dræbt Haldan, og Ingialds Sonne-Son · Frode 
… Haldans Son Roe, ſom efter N-18 ogſaa kaldtes Haldan, og da 
fan Rolf Krake, en Broder : Søn af Roe elev Halden, fet have 
" Dræbt Denne -Frode, Saa meget ſees heraf, at vi have mange 
ſtionne og gode Efterretninger, men at det er meget. vanſteligt, 
nu at finde vrede i Dem, for De ftridige Beretningers ſtyld). Der⸗ 
paa fortæller han ligeſom i Hrolfs Saga, hvorledes Helgo avlede 
» Yefa med Den Gariffe Dronning Olave, og at Roe ægtede en 


Engel mands Dotter; Men fiden følger han Snorro i at berette, 


at Helgo bortforte Vrſa fra Sverrige 1 hvor hun var gift med 
" Kongen, og derpaa, uafvidende at hun var hang Dotter, ægs 
tede hende; men nu fegger han noget tif, fom jeg ellers ikke har 
— fundet hos nogen, og ſom ſynes ogſaa at være utroligt, men 
ſom dog fan have den Nytte at vife, at Roe endda var i Live, 
: nemlig: at Roe raadde ham derfra, figende, at han paa hendes 


Anſigt unde fee, at hun maatte være beflægtet med dem. Da 


Qlava fif Dette at vide, drog hun 3 Aar efter Brylluppet til - fin 
Dotter, og gav hende Dette tilkiende, ſamt formaaede hende til 
at vende tilbage til fin Svenfe Mand. Urſa aabenbarede Det 
derpaa for Helge, og fi hans Forloo. Fem Aar efter fatte 


Helgo Livet til i Krig. Hrolf fulgte derpaa efter fin Fader, og. 


var fun 8 Aar gammel. Kort efter blev Roe Dræbt af Rærec og 


Frode, Ingialids Sonner. (Dette. Vidnesbyrd ér mærkeligt, . 


og fan got forenes med Grottafsungr, naar de, i Det mindſte 


Roes og 


Hel gos 
Hiſtorier. 


Frode, fun udgives for. Fridlsifs Sonner og Sonne⸗Sonner af 


Ingidld. Øg da nogle af vore Kroniker fætte. en Fridleif efter 
Hrolf, ſom de fige at-være kommet fra Norge, ſaa tanker jeg ac 
han har været en Son af denne Frode, og bleven opkaldet efter 


fin gav Fader, og Denne Fridleit tenker jeg igien at have været - 


Cea gas . 


hm I 


" 
ö— — — — — —— — 2—2— 


* 


Roer og 
Helgos 


Hiſtorie. 


2ꝛ20 EXE: HUSER 
Gader tifFiode den 6, fn Torfæus Falder ham, thi det er rime⸗ 


ligt, og plener altid at fee, ar Faderen falder fin Son op efter 
fin Fader, ja N. 19 tillegger ogſau udtrykkeligen Denne Fridleif 


"en Son ved Savn Frode, ålene at han uretteligen falder ham 


Lergus, og gior ham til Fader af Ingiald, ſom igten vat Fader 
af Oluf, udi hvilket ſidſte han følger Saxo; Dog Sporsmaal , 


dom der ei haver været mere end cen Ingiald, fag at Frede 6. has 


ver foruden Halden 3. havt en Son af det Navn; thi Saxo ſiger, 
at Ingiald havde 4 Sonner, og nævner deraf ikke de 3, ſom han 
figer at have fat Liver til i Krig, og hertil kan maaſtee være Aars 
fag, at han er kommet i Uorden med diſſe tvende Ingialder, og 
har et kunnet nævne den forſte Ingialds 3 virkelige Sonner, nem⸗ 
fig Agnar, Rerie og Frode, da han har henfort dem tik andre Tis 
der og Fædre; Den 4 Oluf nævner han derfore alene, og ſiger, 
at han var fod af'Ingialds Soſter; Den forſte Omfændighed 
nævnes af ingen Islander, og maae derfore efter N. 18 heufores 
tif en langt ſenere Ingizld, ſom var fun Den 3 for. Harald Hillde- 


" tann, hvorvel N. 38 haver ogſaaͤ ſelv feilet Deri, at Den fun has 


ESon af Frode 5. men af Rerec, thi derved folger man Lanifed- 


ver kiendt cen Ingiald ; og den ſidſte Omſtendighed veed heller ins | 
ger Islaender noget af at ſige. Herved fan og de Slagtregiſte⸗ 
ve af nogle, ſom beboede Island, reddes fra at være ufuldſtæn⸗ 
dige, og ſom opfores til Ingiald, thi ordenen og Leddernes til⸗ 
ſyne værtinde Nangel forter alene deraf, at De have fun kiendt 
ten Ingield, og derfore falde ham allevegne Starkader Foſtre). 

P. 550 antager Arngrim med Bodvars Ssga, at Agnar var Sen 


af en Ingiald, men denne Ingiald har har forhen rigtig giort til 


Leyre Konge, og et ſom bemeldte Sag« til Konge i Rusſia. Be 
mueligt og at Fridleik, ſom regierede efter. Hrolf, ei har været en 


gatal. 


U 
Wu Ng SE 
.gatal og Flateyar Bogen, efter hvilke Harald Nilldetnn ſtal have Koes og 


ſtammet fra Rerec Hnauggraobaug, og Frode 5. tillegge De ingen Helgos 


Sonner, thi deres Frode s. og min Frode 5 blive cen Perſon, Hiſtorie. 


hvorvel: vi give Dem adſtilte Fædre, og lade Dem leve paa adſtilte 
, Tider. Og ved Deste Slagtregiſter komme og De tvende Linier aff 
de Sielandſte og Skaanſte Konger bedre til at ſtemme overeens 
" fammen, thi i den forſte blive Da 7 Ledder, og i Den ſidſte 6, 
hvilket bliver ſaa meget rimeligere om den, ſom Der i den fores 
kommer en Perſon, hoilken tillegges Navn af Gamle. Antager 
man og med Arogrim at en Haldan hav regieret i Skaane, og 
at 1Iogield har ægtet denne fin Broders Enke, ſaa vifer Det, ag 
Langkfedgatal har vet i at tillegge Ingisld én Son ved Navn Hal-. ON 
dan, thi intet er rimeligere ud at Haldens Enke [od fin Mand | | 
. pptalde, og at Ingtald ſelv haver tænkt Derved at ftille fin Bro⸗ J 
ders Aand tilfreds; Man hegriber Da og hvi Skaaue juft er fals 
Det i Denne Haldans og Efterkommeres Lod.  Ingiald har altſaa ' | 
vigtig nok havt tvende Sonner, ſom have efterladt fig Afkom; | 
. Aengrim har da allene feilet deri, at han har tillagt Ingialds 
Sonner De Navne, ſom tilkom hang Sonne: Souner, og Lang- 
fedgatal fun begaaet Denne. Feil med den ene. Man kunde mage 
fle endog antage, at Langfedgeral- har ingen Feil begaaet, eg 
udelade Fridleif, Ingialds Son, ſamt giove Den. Fridleif, der 
— gegjerede efter Hrolf, til en Sion af Frode 5., og lade ham ins 
gen Sonner efterlade fig, thi Derved bleve Ledderne i begge Linier 
liger mende maatte man glore Frode 5. til en Son af logield, 
… ng-faa-havde Arngrim ingen anden Feil begaaet, end at udelade 
Haldsp:, og dette gager aldeles ikke an, fordi denne Frode kaldes 
i Grotrafsungr Fridleifs Søn; maaſtee hans Fader har væreten 
— afde rage Sonnr, ſem eſter Saxo ſatte Livet til i Stig, hovil⸗ 
E« 3 ket 


—— 


Roes og 
Helgos 


Hiſtorie. 


222 5 8 | 
ket ogſag heel vel paffer fig pad Agnar, og maaſkee ogſaa paa 


Haldan, thi efter Saxo fatte Ingelli 3 Sonner Livet til for ban 
felv døde. Naar Saxo figer at IngeFavlede Oluf med-fin Soſter, 
faa fan herved ſigtes til det han ægtede fin Broders Haldsns 
Enke, ſaa'at Saxo Da kun haver feylet i i Navnet Oluf, - 


J Sinfeotla Lok i den gamle Edda, hvilken Berrining ifte - 
ér paa Vers, ſiges at Sigmund, Konge i Frakland (hvilket vi⸗ 
fer, at Hunerne i diffe Viſer have været Franker) ægtede Borg- 
hilldur fra Danmark, og opholdte fig derover længe i Danmark, 
(og Dette. forklarer hvi han haver ladet fin Søn Helge opfedes 
paa Leſſoe, thi Borghilld var fra Bralund, og paa Brafund 


- foddes Helge, og Bralund lage altſaa i Danmark. Spørgs 


maal derfore om Sigmund ei har fanet Ringfted 20. i Medgift 
med Borghilid, og derfore givet Helge det, ſom hang Moderne 
Aro; men da Helge dog fiden fif det med Sigrun, faa te det 
Sporsmaal om ci Ringfted er paa det forſte Osted anført pag 
en poetiſt Maade, og ved en Spaadom af Sigmund tillagt Helge), 
Hendes Broder var Gunnar, fom-blev dræbt af Sinfeotl, hendes 


Stif⸗Son, fordi de begge friede paa eet Sted, hvorpaa Brog- 


hilid forgav Sinfeotl, Med hende avlede Sigmund Helge og Ha- 
mund, Siden giftede han fig med Hiordis, Fuimis Dotter, og 
avlede Sigurd med hende. Sigmund. blev dræbt i Krig af Kong " 


NHundings Sønner (hvilfet ſynes at viſe, at det meeſte af hans 


Sonners Bedrifter er ſteet efter hans Dod, ſom og kommer 
overeens med Chronologien af Hogne, Ungvinus eller Ungen- 
dus). Derefter blev Hiordys gift med Alf, Kong Hialpreks 
Sen, og Sigurd Der opfod. 3 Volfangs Saga (20) fortælles Det 

ſamme, 


n (20) P. 26 — 33. 


PN MM DR. — 223 
ſamme, undtagen at der ikke maldes, at Borghilid.var fra Dans 
mark, og legges derimod fil, at Sigmund jog hende bort efter 
Mocddet, og at hun kort efter dode, (og med Dette ender det 19 
Capitel i Den tryfte Volfunga Sage, faa og N. 4 i Arnæ- Mål, ), 
Der figes og at Kong Halfrek felv ægtede. Hiordys, Naar jeg 
betænker at Helga Qvida 1. er paa lutter Vers, og 2 Derimod 
mænget imellem med megen ſolut Stiil, og hvorudi ftaaer vige 


tige Ting, denne Tildragelſe angagende, faa anfeer jeg den forſte 


for en ægtere Overlevering af Alderdommen; Og da nu i Den 
forfte ſiges udtrykkelig, at Helge kom til at regiere over De Lans 
de, ſom vare for Hognes , nemlig Hringſtad og Sigurs Lande, 
hvilke tvende. Lande gior Det troeligt, at herved ſigtes til Sie⸗ 
land; Da derimod i Helge Quida 2 Helge ſynes af komme 


til at regiere over Hoddbrodds Lande, ſom ſynes at have 


ligget i Det Soenſte Gotland ; Saa fees heraf, -at Helge haver 
været en liden Konge i Danmart ; og Derved bliver Det fan mes 


Roes og 
Helgos 
Hiſtorie. 


get desbegribeligere, hvi Saxo tilſtriver fin Helge den andens Be⸗ 


driſter. Men om denne Helge haver levet i dét 8 Saculo, ſom 


jeg nareſt troer, eller og i det 3, Dette kan jeg endnu ikke ſige 
med fuldkommen Vished, eller fnavere at Der haver været cen 


Helge i hvert af diſſe Saculis. Udi Qvifa Helga Haddinga 


” Skara i den gamle Edda ſiges, at Kong Hiorvard, (ſom Schöning 
(21) vel figer at have været en Norſt Konge, men tør ci beſtem⸗ 
me hvori Nokge), havde 4 Koner; Med den forſte Althilld, en 
Son Hedin, med Særeide, en Son Humlongr og med Sinreod, 

& Sen Hymlingr, Derpaa giorde han det Løfte, at han vide 


ægte det deiligſte Fruentimmer, og fit at vide, at Kong Svafair 


harde en Dotter / ved Naon Sigtlin, af Den Beſtaffenhed.  Id- 


mun- 
hd = 
. 


(21) N. ON t. 1. P. 174 


— 
— 


— 


4 EN BØ ÉN ry 


mundur Jarl havde & en Sen, hed: "Atli, ſom reiſte til Kong Svafnir, 


og opholdt fig der hele Vinteren, for at frie til Dotteren daa 


Kongens Vegne; Hendes Foſter⸗Fader hedte Franmarr Jarl, og 
hans Dotter Alof. Det ſkeede at Atli Jarl hørte en Fugl ſi fiunge 
og tale, (hidindtil bar alting været i ubundet Stiil, men nu 


kommer Bifen) udi en Lund, hvorudi fagdes at Hiorvard ei ſtul⸗ 


De. fane Sigrlin. (Det er len, at ved denne Fugl, ſom paa 


mange Stæder i vove gamle Vers, forſtaaes er Menneſke, der 
kun Posrice kaldes en Fugl. Derefter figes atter i ubunden Stiil, 
åt Hiorvard og Atle anden gang reiſte did, og fade paa Svafa h 


Aa 


Land en ſtor Jordrog, (ligeſom naar en Krigshor marcherer jp 


og funde paa Flældene ved en Aae et Huus, hvorpaa fad en ſtor 
Fugt til. Vagt, men fom fov. ” Atle ſtiod den, og tog bort af 
Huſet Sigrlin og Alof. Franmarr Jar! havde paataget fig en 


Hrne Ham, og været der tilftæde med en Krigshar, (for at 


vogte Prindſeſſen, Hhvilfer gior Det troligt, at ved ham forftanes 


og den forrige Fugl). Kong Hrodmar havde forhen friet til J 


Sigrlin, men forgiæves ;. Derover drebte han nu Svafnir, og, 


brændte Landet. ” " Hiorvard fif Sigrlin; og Atli Alof. Sigrlin 


fodde en ftor og ſmuk Son; Og fif han ikke Navn førend Han 
ſiddende paa en Hoy fane 9 Valkyrier vride, af hvilke en udi en 


Viſe, (hvorpaa de ſtifte adffilige Viſer ſammen), giver ham 
Det Nuvn Helge, opegger ham til at 'figte imod Hrodmer, og 
figer at et got Sværd ligger paa Sigars-⸗Holm. Derefter ſiges 


i ubundet Sstfil, at denne var Svafe, Kong Eylimes Dotter, i 


ſom var en Valkyrie, red Luft og Vand, og ſtod ham ſiden ofte 


bi i Strid. Helge bad da i en. CBife fin-Sader om, at maatte 


. hævne: fin Morfaders Dod. Faderen gav ham Foli, og drog . 
| han aſſtad med Atli. Syala vifte ham til Sværdet, og drab 


han 


RD we 223 


han Hrodmar, vg fiden den Jotun Hate, med hvis Dotter 


Hrimgerfur han og Atli vexlede mange Viſer. Derefter figes i 


. ubunden Stiil, at den ſtridbare Kong Helge ægtede Svafe, ſom 


fad hiemme hos ſin Fader, og forblev endda Valkyrie, lige for 
" forhen, imedens Helge par i Krig, Hans Broder Hedin var 


hiemme hos Faderen, og paadrog fig en Trollkones Brede, ſom 
paalagde ham at han (fulde fane Attraae- til Svafe, naar Brage 
- Beggere bleve drukne om Aftenen, og Forſonings⸗Galten fremle⸗ 


bet, paa hvilken Mænd lagde Hænder, og giorde da Lofter. 


" (Dette Sted oplyſer hvad der ſiges om. Sonar Gaultanr i 


deels af Overtroe, og deels for at undſkylde Menneffernes Feyl, 


Hervarar Sags ; Trolle og Trolkoner tillegges ellers kun ſaadant ' 


heldſt naar de falde i fælfomme og meget utilborlige after). He- 


din gif derpaa om i Vilde, og ſonder paa Landet, og fandt fin: 
Broder Helge; hvorpaa de verlede Viſer, hvorudi Hedin gav . 
fin Kiærlighed tilkiende, og ſiges han da uͤdtrykkeligen at vere 


fra Norvegi. Atter fortælles i ubunden Stiil , åt Helge fluttede 


at Døden foreftod fig, fiden Hedin havde feet Trollkonen ride 


i paa en Ulo, og meente, at det var fine Fylgir. Tre Dage efs 
ter ſtod Striden, ſom aftalt var, paa Sigars Bold, mellem 
ham og Alf, Hrodmars Son. Helge fang da en Viſe, hvor⸗ 


Udi han ſpaaede ſig Doden; og i ubunden Stiil figes han der, at 


have faaet fit Bane-Saar. Derpaa verle Helge, Sigar og Svafa | 


endeel Viſer, hvorudi ſiges, at Helge ſendte Sigar til at ride ef 


ter Svafa, og hente hende, at Helge blev flaget ved Frekaſten 
(famme Navn, om ei Sted, hoor den anden Helge dræbte - 
Hoddbrodd), at han endnu fit tale med Svafa, at han overs 
lod hende til fin Broder Hedin, og at han lovede at hævne 
"Helges Dod. Til Slutning ſiges i ubunden Stiil, at Helge 


Syvende DA. 0. ådåf Tog 


—— 


226 ER DN | - 


og Svafa ſagdes at vere Endsborin d: fonde € forhen, eller ſode 


Underligt ev det, at. Hadding aldeles ikke nævnes i denne 


Viſe, hoorved vi favne mange Oplysninger. Er Sigar fjer 


Saxonis Sigar og Hognes roder, da Maae denne Helge have le⸗ 


wet fort forend Den forfte. Er Eylimur her den ſamme fom Ey- 


, limur i Volſunga Saga, da maae de begge have næften kevet paa 


cen Tid. Da den Svenffe Kong Adils, ſom Saxo kalder Atis- 
lus, virkelig levede med Hrolf Krake, ſom vår en Son af Helgo, 
og Saxo' blander denne Helgo med en anden Helgo, Sigmunds 
Son, hvilken dræbte Hoddbrodd, der efter al Anſeende regierede 
idet Soenſte Gotland, faa ſees heraf hvi Saxo gier Hoddbrodd 
til-Konge i Sverrige, og Atislus tit hang Son, fax og hoi han 
lader Hother, ſom levede med Helge Haddingia Så Skate, lede med 


Adils. 


Naar jeg betragter at Snorro (22) lader Veſa, Rolfs Moder, 
være en Dotter af den Sapriffe Dronning Alok, fan holder jeg 


Dog for, at det er beft at biefalde denne Mening, og at Thors 
Derimod har værer Moder til Skulld, thi efter core Hiſtorier var 


det ved Soe Siden at Helge Idag hos hende, op efter Hrolf Kræ 


kes Søga (23) var Det ligeledes ved Soe⸗Siden, at han laae hos 
en Alf⸗Kone, fom blev. Moder tilSkulld Men at en Alf⸗Kone gi 


ves hende til Moder, det er giort af Poeterne, fordi hun vær faa ond 


og forræderfE i fit Sind. Torfæus (24) og. Schåning (25) tale om 
ten Hodbrodd Hauds Son, og Raums Sonne Sen Konge i Has 


Deland, . 


. 23) T. 1. p. 38, 

… €23) P. 33 — 35. 

c(24) H. Norv. T. 2. p. 173. 
(25) N. ik. & 3, p 319 





| 


… 


NI BRS EN 227 
deland, hoilken Schöning dog mener ei at have været Haude Roes og 
Son, men ſtammet fra ham i ſenere Tider, hvorrel han i fin  Helgos 
Tabelle fætter ham ftrar efter Haud, og giver ham Hrolf til Hiſterie. 

Son; Altſaa fan han efter den forſte Sætning ei være Saxos ” 
Hothbrod, men vel efter den anden, naar man antager, at Helge 

sg Hodbrod have levet i Det 3 Saculo, men have de lever i det 

703 8, da bliver ogſaa den Norſte Hodbrod gandſfte forfiællig 
fra Saxo's Hodbrod. Overalt forefalder Vanſteligheder ved at 

fætte Hodbrod i Norge,” hvorvel adffilige Omftændigheder i Vi⸗ 

ſerne ogſaa ere for Den Mening. Torfæus (26) vidner, at vore 

Fædre troede, at Helge Hundingsbane havde forhen været Helge - 
Hiorvards Son, efter hvilken han var opkaldt, og at dennes Siæl 

havde faret i hins Legeme; Fremdeles troede de, at Helge Hun- 
dingsbåne blev fiden til Helge Haddings Scate, hvorefter Helge 
"Hundingsbane maag have levet i meget gamle gider, ſaafremt 

Helge Haddinga Scate har levet i det 3 Sæculo.; Og da denne 

hoye Alder af Helge Hundingsbane ei fan beſtage med Tidsreg⸗ 
ningen, med mindre man vilde henføre Sigurd Fofnisbane til det 

2 Saculum, hvilfer var at bringe alting i Forvirrelſe, faa er ” i 

jeg derfore tilboyelig til, fnarere at antage Det modfatte, nemlig, - 
at Helge Haddings Scste er blevet til Helge Hundingsbane, og 

at han ev den ſamme fom Helge Hiorvards Son, thi ellers vides 

hang Fader ikke. Og at Helge Hundingsbane har levet ſent, 

fan fees deraf, at hang Huſtrue Sigruna ſtal forhen have været 
Suava, Kong Eylimi Dotter, Der var forlover med Helge Hior- v-ñ 
. vards Son. Imidlertid er dette Dog underligt, Da Eylime leve⸗ 

de pan ſamme Tid, fom Helge Hundingsbane, og Lingve Hun- , HEE 
 dings Son ogſaa; Hoilket viſer hvor flor Uorden her er i Tie 

. Ff2 Reg⸗ * 

(26) H.N, t. 10 p. 461. — 


LJ 
NM « N 


& 


Hiſtorie. 


228 F Er me 


Regningen. Sigruns ſkal og efter Doden være blevet til Kari 
” Halfdans Dotter, men efter min u Vening har hun forſt været 


Kui, ig 


J Henfeende til det, at Helge tog Jylland fra Saxerne, 
maae jeg anføre, at udi Jylland haves en gammel Sagn (27), 


. æt De Danfte have ſtridet med de Engelffe under Kong Angel, 


udi Dyfon Sogn i Bovling Amt, i Bandfuld,i Riber Stift, 
hvilke havde giort Landgang ved Boobierg. J bemældte Sogn 


. findes paa den oſtre Side en dyb Groft, ſom ſtrakker fig i fons 


Der og nor næften en I Fierding Ven, Denne ſtal de Danſke have 
opkaſtet imod de Engelſte. De Danſte trukke ſig derpaa til⸗ 


bage, og lokkede de Engelſte ind i Landet, og ſloge dem paa Gus 


dum Hede ved en Moſe, ſom nu kaldes Anglans Moſe. Den 
Engelſte Anfører blev begravet paa det StæD, hvor han faldt, 
ien Hey, der ligger ved Beyen, ſom løber igiennem Mofen, og 
kaldes den endnu indtil denne Dag Anglans eller Kang Angels 
Hoy, (hoilket vel ikkun vil ſige, den Angliſte Konges Hoy; Ef 


ter af Anſeende haver han været fra Angeln ſeſv, hvorved dog 


forefalder den Vanſkelighed, Hvi han kom til Skibs, og ei drog 


til Landé lige ind. Vel mueligt derfore at han haver været fra 


Engelland, og har villet hielpe fine gamle Landsmænd. Andre - 
Derimod mene, at den Engelſte Prinds har ftrandet ved Bow 
bierg, og givet en Jydſt Kirke ud med Taarn, og en anden med 

Alter⸗ Tavle; Dog Langebec mener, at her ev blander fammen 


"en ældre og en yngre Tildragelſe. Og troer jeg at denne ſidſte 


ø 


horer til det 11 Sæculum): Midt paa Gudum Hede, i Gudum 
. Sogn, i Skioldborg Herred, findes utallige Hope, og i den 


forske 
— (27) Danſte Mel, t 5. p. 19 og. 828. 


ſtorſte er det at bemaldte Engelffe Prinds ſkal ligge. J mange 
Hoye ere fundne Urner med brændte Been, og Stykker af Mefs 
ſing eller Kobber, og andre Ting. - Da alle diſſe Stader ligge 
fad langt op i Jylland, faa er det meget rimeligere, at Fienden 
er kommet til Skibs fra Engelland, end fra Angeln. J Wor- 
mii 2 Koͤnge⸗Liſte udelades det Ord Kunung efter Ro, maaſkee 


. med Villie, thi efter hans Broder Helhe ſtager det, og af den 


Aarſag, at han kanfkee ei vet haver regieret her, da han. efter 
Hrolf Krakes S, gif til RNotthumberland. 


EN DN Tag” 
Roed og - 


Helgos 


Hiſtorie. 


J Henſeende til det, at Ro bygde Reoſtild, ſi ſiger Erici Kres 


nife (28), at han flyttede den Kiobſted Hokakoping fra det 
Stad Hokabyerg, og kaldte den Roekilde efter ſig og en Kilde; 


Herved har Lengebec] den Anmarkning, at i Stephanii Edition 


ſtaaer Hagekioping, og Hagebierg, (hvilket er og vore nyere 
Skribenters Skrivemaade). Annales Eſromenſes (29) kalde 
Stadet ligeſom Ericus, men i et gammelt Fragment af Dem ris 
ves det Hekebiarch, og Hekekoping; De fige ellers at bemaldte 
Bye laae midt i Sieland, og at Ro flyttede den til Havet, fors 


di det var ubegvæmt for Kiobmandene at lade af Skibene, og 
— flytte afting Did pan Vogne. Ro ſtal ellers have levet i Fred, og - 


han ſelo inter Tog giort, og heller ingen have ført Krig imod ham. 
IJ Pontoppidans Atlas (30) berettes, at Hagekiobing fat have 
ligget i Raarup Sogn , ten Miil fra Iſefiorden, hvor nu Hoy⸗ 


bye er, og at Raarup eller Roerup Far have Ravn af Kong — 


VEJ Roe» 


(28) 3'Lang, Ser. t. 7. p. LO 
(29) Ib, P. 324. . 
(30) T. a4. p. 332. 


— — —— — — — — 


— — — — —— —— — — — 


230 RR EN 


Koen 09 
Helgos 
Hiſtorier. 


Roe, hvis Grav ſkal være der paa Marken, (men da mage dere 


være den Roe, ſom var Helgo's Broder). Arent Bernifen (31) J 


ſiger og, at Roe nedlagde den gamle Kiobſted Hoyby, eller Has. 


gekiobing, ſom laae ikke langt fra Hagebierg, og ſorflyttede den 
til it Kofi. 


Naar jeg betanker at Hroear og Helgo FAN Hrolf Krakes - 
Sage Delte Landet mellem fig, og at de Derimod efter Saxo delede 
Det ſaaledes, at Helgo beholdt Herredommet til Soes, og Roe 


til Lands, faa troer jeg at Saxo herudi haver feilet, og tilſtcevet 
den Danffe Helge, hvad ſom tilkommer Helge Hundingsbane, 


der fornemmelig ſynes meeſt at have været en Soe⸗Konge. 


J Naar Saxo P, F ſiger, at Helge forvarede fin Sen Hrolf 


paa Lethra Slot, faa mener Worm (32), at Byen endnu ei var 


da til, og at Den forſt ſiden blev bygget af Hrolf. 


Det vigtigfte Skrift til Hiſtorien af Frode og Bredre, og 
af Helge og Roar ev den faa kaldte Hrolf Krakes Ssga, men jeg 


vil opſatte vet at betiene mig af Den indtil jeg kommer til Saxo's 


Frode 5. og Harald og Haldan. 


Torfæus har i i det forſte udkaſt til fin Seriés giort 1664, 
fom findes i Den. s Some af Bartholins Mſſ., tilſtaaet P. 49, af 
Helge kunde nok fore Navn af Hoddbroddsbane, forde han havs 
De dræbt Hodbrod, ſom havde ihielſlaget hans Broder Hroar; 


Men da maae han endnu tj have leſt nogen af Helge Quaderne, 


6 ty J Danmarks og Norges — å 26, 
(32) Mon, Dan, p. 22, 


(| thi 


s Bx», 2 X 


RD NER — 231 


⸗ 


thi ſaafremt tan vil troe dem, fom Torfæus vidſt havde giott, Koes o8 


faa far Helge Hodbrodsbane ei have været. Den ſamme, ſom ver 
Helge, men vet Dea ſamme, ſom Helge Hundingsbane. 


Arngrim i fit ſtrene Supplement ibfant Barrholini MM. fore 
tæller P. 546, at Helge og Hroar fliftedeg om hinanden at here 
"fe, fnarvt til Lands, ſnart til Vands, hvitfer jeg ikke finder ops 
tegnet hos nogen anden Skribent. Yrfa ægtede han imod fin 


Broders Hroars Raad, fom fagde, at han af hendes Aaſyn fans 


De fee, at hun var dem beflægtet. Fem Aar efter at Vrſe havde 
| forladt Helge, omkom han i Krig. Alt. Dette - findes ei hos nos 
gen anden. 








13. HROLF KRAKE. 


| $ VHenſeende til Honenfagerne om ham ere Saxo og Torfess 


iSerie P, 2893 eenige. N . 16 falder Hrolfs Banemand Hart- ' 


dirdt, og gior ham" tit en Tydſker, hoilket opockker den Mis— J 
tanke hos mig, at ben har været fra Angein, og har ved Denne 


Leilighed villet ſcette fine Landsmand i i Frihed. 3 Bodvar Biarkes 


S., der dog ikke er fan gandſte nye, giores P. 128 og 129 Hel- 


ge, Hroar, Hrolf Krake til Konger i det kolde Sverrige (et 


… Band, Der maaſkee neppe er bleven faldet faa af vore Forfædre, 
men fom efter Sagan mane have lagt i Sverriges nordligſte Dele), 
Kudfia x.Kan ſaadan Urigtighed begaaes, og vore Konger 

me . . flyttes 


har 


ha 1 


Helgos 


Hiſftoric. 


Hrolf 
Krakes 


Hiſtorie. 


RR DR 
"flyttes ii fremmede Lande, ſaa fan og fremmede Konger være 


hm] 


blevne urigtigen henforte til vort Land. Saxo (1) lader Hisrivar, . 
Hrolfs Banes og Eftermand, kun regiere cen Dag. J Lang- 


fedgatal nævnes Hiartvarikke, ſaaſom der ikkun opregnes dem, 


"Der vare af det Kongelige Blod, og ingenlunde Kongernes Fol⸗ 


ge. Imidlertid ev det vimeligt efter Ledderne ; at den Frode, 


fom der nævnes, haver regieret i Sieland efter Hrolés Dod, dog 


— venteligen ei ſtrax, men efter nogen Forandring, thi Fridlei£ hav 


nok regieret mellem ham og Hrolf. Hvad Troe der fan fægeg 
til N. 20, fees deraf, at ſaadan Konge, ſom Hrolf, nævnes 
der ikke. N. 9 hav Hiarward efter Rolf, og derpaa, ETorhar, 
hviler viſer, at den heri folger ganſte Saxo. N. 10 gior det 
ſamme, kun den kalder ham Jiarward. N. 11 folger og Saxo. 
Wormii 1 KongesLifte udelader Hiarward, Wormii 2 Konge⸗ 


"Lifte falder ham Jarmar, men gior ham ei til Konge. Efter 


Naonet at domme fulde man ſnart holde ham for Saxonis Jar- 
maricus, allerheldſt de begge regierede i Skaane; Dog var des 


res Dodsmaade uliig, men man kunde fige, at Saxo havde giort 


Jarmerici alene af Ermanarici, Sveno Aggonis (2) giver Urolf 
en Son ved Navn Rökil Slaghenback, hyilket Navn er aaben⸗ 
bare bedærvet af Rörik Slangenboge hos Saxo, fon var Hothers 
Sen, og den anden Konge efter Rolf, Og da baade Saxo og 
Hrolfs Saga paa Islandfk ere enige i ei at tilegge Rolf Sønner, 


hvorover og Kongeriget gik fra hans; Slægt, faa maae Dette vel 


rives paa Regning. af Svend Aagefens Skiodesloshed. N. 12 


folger Saxo. her i Konger Følgen, kun den 1 fom Mange andre, 


i . gior 
c60) p. 38. om 
KR (2) Lang, t. 1. p. 45 


— 


- ” id &æ OD . 
&e i J 
. a 
am" , . 1 - i s 
. NM RÅ OR 433 


gior Hiertvar. til Rolfs Sviger⸗Son, og ei til Soiger⸗Broder, 
ſom Saxo. Petrus Olai (3) ſiger, at Seuld var Rolfs Soſter, 


og at han gav hende, for at underholde fine Piger, der Lands. 


fab Hatis (Horns) Herred i Sieland, hvor den Bondebye 
Sculdelef ſik Navn efter hende, fordi hun bygde Den, hvorved 
Langebec gier den Anmarkning, at en Landsbye af Det Navn 


er endnu til. Han beretter og, at Bierco flog Atislum ihlel, og at 


Rolf derpaa fatte Hiartvar over de Svenſte, og gav ham ſin Ooſter 


Sculd til ægte. Og udi alt dette fidfte følger han Saxo; Men 


det ér klart af Snotro, at Kong Adils fi en anden Dod, med 
Mindre Denne Arislus ſtulde have regieret et Sted i Sverrige, 
maaffee paa Øland, hoorom mere ſiden. Derpaa forsæller han 


ligeſom Saxo at Rolf blev Dræbt af Hiartvar, og Hiertvar igien 
famme Dag af Wiggo, (faaledes Falder han ham, men dette. 


har maaſtee ei været hans virkelige Nayn, men kun et Oge⸗ 
Naon af Vigo: Cædes). Hiartvar ffal fun hade regieret fra om 
Morgenen til den forfte Time, eller, ſom andre fige, til den tien⸗ 
de (hviler er troligere, fiden han anrettede et Giæftebud). Er 
ter Kolk ſkal ⸗llers efter denne Skribents Beretning have regieret 
Haki ; ; Hamundi on, og Hagbarths Broder, ſom dræbte 
” Hiartwar, hvilket vifer, at han her følger en anden Sagn. Og 
dereſter Friihleff, ſom ægtede Hrolfs Dotter, og Dræbte Hako, 


Uroit 
Krakes 
Hiſtorio 


NH Hvilket dog Saxo, bliver Petrus Olai ved, ikke har, og viger dens 


ne Kronike meget fra ham. Da Saxo lader Den Danſte Kong 


Sywald dræbes af Hako, og Der efter ham, lige ſaavel ſom efter 
Rolf, fun vare. Fruentimmer af Det Kongelige Blod (hoorvel 
der efter Rolfs Dod levede Prindfer af Side⸗Linierne), faa troer 


jeg at Dette har foraarſaget, at Hako er bleven fat pan det urette 


Syvende DEL Gg Su. |, 


43) Lang, t. I. p. 81 og 82. 


- N 


234 FN RBR. 
Std, thi det er Plart, at Viggo dræbte Hiartvar. Hvad Frid- 


Hr 


Krakes 


…. Hiſtorice. 


— 


⁊* 
LA 
= 
J 


ſelv til dede, hvorpaa Riger faldt til Hrolfs Dottre. Da nu 
— 10 Elg 


lei€ angaaer, da kiender jeg ham ikke, med mindre enten den 
Sielandſte Frode 6. derved ſtal forftanes, thi Tiden paſſer ſig, 
og kan han maaſtee have ægtet en af Rolfs Dottre, eller han og, 


ſom jeg forhen haver anfort, har været Fader. til Frode 5. efte 
6.  Erici Pomerapi Kronike (4) figer, at den Svenſke Arhislus 


paafagde de Danſte Skat i Roifs Barndom (houket ikke er utro⸗ 


ligt, ſerdeles om endeel af Dem, thi han har, ſom Rolf: Sted⸗ 


fader, ventelig mænget fig, i De Danffe Sager); At Rolf ben 


Dvæbt udi fin Seng i Leyre af Hiertwar (eller Hyeward, ſom 
Lindenbrog har) Greve (Fart) i Skaane, fom havde hans Sø 


ſter til ægte, hvorpaa Hyerwar blev Dræst famme Dag ved Den 


forſte Time af Haki, Hamundi Øen, fom derpaa blev Konge i. 


Danmark, og. han blev igien Dræbt af en vig Fridlei£, der kom 


” fra' de nordre Kanter, ægtede Rolf Krakes Dotter , og blev der⸗ 
paa Konge (og ſynes Det at- bære denne Kronike, ſom Petrus 
" Olai har fulgt). Dette ſidſte ftadfæftes Dog. noget ved Det der 


figeg i Rolf Krakes Saga (5). at ſaavel Hrolf ſom Hiorwarder, 
og de flefte af Deres Stridsmend omkomme, faa at alene Skuld 


med nogle faa blev tifoveré, hvorpaa hun en fort Tid regerede 


pver Hrolfs Rige, men derpaa kom Elg Frode og Kong Porer 


Fundfot Biatkes Brodre, efter ſom der ſiges i Frode pærte (et 


Skrift der nu omſtunder ev nok ikke mere til), og hævnede hans 
Dod; Finge og Hielp fra Dronning Yrfa | Sverrige; og ſonr 
me ſige, at Woggur anforte denne Krigshar. De overfulde 
Skulld uforvarendes, dræbte alle hendes Fo, og piinte hende 


Qq) Lang, Tp, Tr eg isa 
() . a. — 


gængse er A...——— 


. FRR Kå OR. 1.4 233 
.… Elg Frode ophofde fig-i Updalen i Norge, og Porer var Konge Hiro 
" idet Svenſte Gotland, faa fees heraf,” at De med Foye kunde Krakes 
figes at komme nord. fra. porer var gift, men Elg Frode ikke; Ainorn. 
Om han eller den Sielandſte Frode 6. har faaet en af Rol£s Dets: 
tre, er vel mueligt. Men hvorledes Navnet Da er bleven fokan⸗ 
dret tif Fridleif; er ikke let at ſige. Det kommer mig og utro⸗ 
lige for, at Vrſe fylde endda have varet i Live Liſten, form: 
Da regierede i Sverrige, var og hendes Sted.Son, og hør vens 
teligen el fadet hende faae faadan Magt, Schåning:; (6) viſer, 
at Halfdan Ylfing, en Norſt Konge (Det er at ſige Prinds, der" 
eyede nogle Krigsſtibe), har, været af den Hringarikiſte Konge⸗ 
Siamme, og bleven tvunget af den beromte Norſte Kong Half, 
famt været en af Hrolf Krakes Viæmper, og efter hans Dod ens 
ten ſoermet om paa Soeroverie, eller og bemagtiget fig ended 
af Danmark, og vævet den Halfdan, ſom omtales i Alfs og udi 
Halfdan Bronu Foſtres Ssga , og Hiorvard, der blev gift med: 

Kong Granmars Dotter Hildegun, været en Son eller Sonne⸗ 
Son af Denne Halfdan. Af dette ſees, at alk og Hrolf Krake, - > 
have fever paa cen Tid: J Sorle Sterkes Saga (7) vidnes, af 
Hogni, ſom levede med Sorle, havde. Hrolf Krakes Sværd Si- 

gurliani (maafkee Det ſamme, ſom ellers kaldes Skofoungr (8), ) ) 
lwilket viſer, at diſſe Mænd havs levet efter Kong Hrolf, og gier. - 
dett troligt, at den Danfe Kong Halfdan, ſom Sorle-flogeg med, 
"haver været Halfdan 3. i Sieland. Annales Esromenfes (9) giore. 
Skulld til en Detter af Yrſa og Adils, (hoilket jeg dog neppe troer 
Gg 2 at 


un 


…, (6) No. Het. I. p. 336. 337 — 35. 
(7) C. 18. p. 38. 
(8) Hrolf Krakes S. p. 120, Een 
. (9) Ap, Lang. 1. p4225—m 227, . . 


* 


Uroit 


Krakes 
Zinou. 


2a30 SR RR | 
at være rigtigt, hvorvel jeg maae tilſtaae, at herved. kan forkla⸗ 
res, hvorledes Skuild og Hiartvar finge fan mange Svenftfe til at 
hielpe fig imod Rolf," faa at Saxo (10) derover gior dem alle til 
Soenſke, hvorvel han, nidkier for fit Folks re, ſlaaer en 
anden Ben ind, og fader Rolf undertvinge Soerrige, og fætte 


Hiartvar. til Stadtholder derover ; J Henſeende til hoilken Un⸗ 
dertvingelſe de trykte Stykker af Bodvars Saga (11) ſynes at give 


Briefald, men fade den Svenſte Kong Asle være gift med Skuld), 


og figes i bemeldte Annales, at hun var hos fin Halv ⸗Broder 
Rolf, fom:gav hende Horns Herredi Sigland til at underholde 
fine Piger ved, hvor hun bygde Sculdelef. En Tødg, ved - 


Navn Hiarwarth, var da Grevei Skaane; Han friede til Sculd, 
men Rolf nægtede ham hende, hvorpan han, med hendes Villie, 
ſnappede hende hemmelig bort. Derpaa overfalde de og dræbte 
Rolf, dg Hiarward blev af Sielandsfarerne ag Skaaningerne, 
ſem vare med ham,” valgt. til Konge, men regierede Fun cen 
Dag fra om Morgenen til Klokken cet; og Da blev. han, dræbe 


"øf Haky Hagbradi Broder og Hamundi Sign, Zmidkrtid kom 
én Fritieff fra De Nordiſte Kanter, ægtede Rokks Dotter, avles 


De Frode den Gavmilde med hende, dræbte derpaa Aki, og 


blev. Konge i hans Sted. (Saafremt det et fred imod Lang- . 


fedgarst , da bide jeg anſee denne Fridleif for en Sen. ef 
Hrærek , og Fader til Frode 6., og fætte ham ind midt 


mellem dem begge; Og unde det, at han kom nord fra, gierne 


Å 


forklares paa den Maade, at han engang havde begiver fig tiil 
Norge, eller Svenſt Gotland, eg kom nu derfra: Man kunde 


'g tænke, at han var den ſamme ſom Hrærek, under et andet 


Navn 
- Cy e P. at. HK | 
(11) P. 337——139. 


—— 


EM. MM EAN 237 


Navn. Naar jeg betenker, af Frode 6 virkelig ſtammede fra 


— — — 


— — 


— smilde regiere hang Son Ingyald, faa dennes Son Olaus, og 
ſaa Olai Dotter Afa, om-hvilfen mange Ordſprog ſiges, og ders 


Ingialld , ig "Harald Hillditann paa. Fæderne Side igien fra Dens 
fie Frøde, og feer derhos at diſſe Annales fade efter Frode Gav- 


paa Harald Hyldetan, faa er jeg nar ved at troe, at Ale er Den 


berette -Audur. Ivar Vidfsdmes Dotter, og at her opregneé In- 
— glide Slægt, endffiont Autor, ved deels at følge Saxo, haver 


veudt op og ned paa Ordenen, og fat Ingyald for ſent, ſaa og 


blandet ſammen Harald: Hyldetane Gæberne og Moderne Linie, 


hvilket ſaa meget lettere kunde ſtee, ſom de begge flammede efter 
Langfedgatal fra Ingialld, og ev da Afa Audur, faa mane Oleus | 


— ——— 7 — — — 


blive Ivar Vidſsdme, og kunde han da gierne paa en vig Maade 
kaldes :Ingialids Son, fiden hån flammede fra ham. Og ſynes 


" beste: gt bekraftes ved det 6veno Aggonis fortæller om en Oli 
frygt Seyervindinger, fom ellers ikke forekomme hos nogen ans 


den, men paffe fig vet paa Ivar; Dog troer jeg at i Oleo i Hen⸗ 
"| ende til. Naonet: filer en virkelig Olav Son af Ingiald 2,.9g 


KR HØRE ne I - 


" fom haver levet daa een Tid med Ivar; Ja jeg vilde endog anſee 


ham for" Oluf Éngeflænder, Konge i Iylland, hvis denne i Oluf 
Trygvaføns Saga ti: kaldtes Kymbrics Son. Og vilde dette have 


bledet fan meget des viſſere, ſaafremt Sveno havde fat Harald 


Hildetann efter Olsens, men han ſiger ſelo, at gaae mange berom⸗ 
melige Konger ſorbi af Mangel paa Veltalenhed, og at overlade 
dem til Saxo, hvorfore han med eet nævner Siward Regner Lod- 


brecs San; Og:at han ved Olaus figter til Her, bliver ſaa me⸗ 


gtt Des rroligere, ved Det han ſtriver, hvorvel han ſtrax derpaa 


fætter Oluf lige efter Ingiaſid: Poft cujus (Ingialdi) tempore ; lon- 
ad nuliorum anaotum intervallo , filit patribus in regno non lue 
BE Gs E: …,— sefferunt> 


⸗ 


- 
- 
s sø 
- 


4 


Hrolf | 


" Krakes i 
Hiſtorie. | 


38 BR BRU HEN 
"7 Hrolf ceſſeroat, fed nepotes, altera parte tamen regåli flirpe edi : hvile 
markvardige Ord ſynes meget vel at paſſe fig paa Tilftanden-e 
KA ter Ingiald, æg fornemmelig efter Rolf Krake, da der vare mange - 
Konger paa eengang, og Da ſnart en af. en Linie, ſnart af en au⸗ 
Den ſynes af have været Den fornemſte Konge, hvilke operſte Kon⸗⸗ 
ger Skribenterne , der havde antaget Det urigtige Syſtena, at 
der var fun een Konge af gangen i Danmark, anſaae alene for 
de vette Konger, og bragte mere og mere i Vilderede, ved ae 
ville fade Son regiere efter Fader, og derfore have nøgle Lider 
en Konge, og andre ham ikke. Imidlertid maae jeg dog tilſtaae, 
at Svend, ved det han kommer noget mere overens med Saxo end . 
Agynales Eſromenſes giore, ſynes felv at have ved: Frode den 
— Gamle, Fridleif, Frode og . Ingislå fulgt Ssxonis Orden, 
hvorvel hans forft Frode ei te Saxonis Frode Fredegode, ſom 
han flet ikke haver, i Det mindſte ei paa fit rette Sted ; Og maae 
"jeg. ogſaa ſige, at Annales Eſromenſes ſynes dog ogſaa at have tas 
.… get Denne Orden af Saxo: Fridlet, Frode Gavmilde, Ingyald, 
mien Sporsmanl derfore, om Dog en Fridleifei har kunnet være 
Frode 6 Gader, eller maaſtee Stedfader, og Okribenten ikkun 
blandet ham med den, der ſtaaer hos Saxo. Da Afa var. en 
Dotter af Ingialld Ildrade, og Soſter til Olu£ Trætelge, og hun | 
levede med Ivar Vidfadme ,:og fort for Harald Hildetan, og hat 
de været gift med den forſtes Farbroder., fan hader dette maaſkee 
givet Anledning til Vilderede, allerheldſt det paſſer fig meget vel 
… Paa hende at der vare mange Ordſprog om en⸗Ale). ”Fh. Geyt 
— mer (13) folger gandffe Sa2o i denne Konges Hiſtorie, og gior 
ogſaa Horher til, Rolfs Eſtermand. " Je Magnus (13) fortæller 
| (12) Ap. Lang. t. 2, p. 295 — 297. or ler sg 
” €13) L. 3. p. 100 — 107. 





der Hother til Konge, fardi De havde Dræbt. Hibrtman, Den 


A 


meeſt efter Saxo, fun at han falder Hiartver Hartmen, gior ham 


" fif en fornem Soenſt, og figer at de Danſke og Svenfte omme 


å Drukkenffab i Skienderie ſammen, og at de ſidſte Da dræbte 


Rolf, hoilket dog uden Tvit er ikkun opfundet af ham, for at-bø, 


dakke fine Landsmands Soig, hvorvel Det efter Saxo ſelv er ktart, 
at de Danſte vare beſtienkede, og derpaa lader han den Svens 
fe Konge Attilus undertvinge de Danſte, og fætte dem fin Bro- 


Svenfe Riim⸗Kronike( 14) lader Attila ogfaa undertvinge de 
Danſke, men fordi de havde Dræbt hang Frænde Halden Hvid- 
ben , hvorved maaffee ſigtes tif Roe, faa at Dette hører til 


Kolt⸗ Barndom. Den plattydſte Saxo folger i alting den rette 


Saxo, undtagen at den kalder Rolfs Banemand Hyarbar… Den 
Danſke Riim⸗Kronike følger meeſt Ericum, men legger til at 
* Dræbte Hyartver paa den Maade, ſom Saxo tilffriver Vig 


og at dette ſteede Klokken to; At Haky derpaa blev Korige, 


| 6 3 blev dræbt af Frydolff, ſom derpaa blev Konge, og ægtede 


Ralfs Dotter. (Maaſkee at Haky har dog været Det rette Navn 


paa Hiartvars Banemand, og Viggo fun hans Tilnavn, ſom 
J forhen ev ſagt, af Vig: Cædes; Blandingen fan faa meget lets 
tere være ſteet, Da der maaſtee har været ſtrevet Hako, Hago, 
Haggo, Aggo, hvoraf fet fiden ev giort Viggo). Den revne. 


Danfe Kronike, ſom flutter med 1314, falder Hrolf Krakes, 
Moder Thore, og figer at hun var Helges Dotter, og kommer · 


ibegge Deie overeens med Erici Kronike; Lader Helge af Skam 
hænge fig felv op, da han ſik at vide, at han havde ligget hos 


) 
i 
* 
J 


fin egen Datter; Og Hrolf dræbes af fin egen Svoger Hiærward, 
Grede i Stanne, ſom blev igien ſamme Dag ved Prime Tid, 


2: ved 
14) Ps. . TT, 








240 . ES BOD 
2; ved Midnat og noget efter dræbt af Hski Hamund Son, * 


derpaa blev Konge, men da kom en fra Norden og fæftede Rolfe 


Dotter, og han hedde Friihlof, men han regierede ikkun kort. 


N. 16 lader Helgo af Skam dræbe fig ſeld i Oſterrike, (Lan⸗ 


. ene oſten for Oſterſoen); Gior Haghen til Konge i Sverrige 


udi hang Tid, (hvorved enten figteg til Sigurd Ring, ſom af 


nogle uretteligen kaldes Hagen Ring, eller og til Hako, ſom res 


gierede næft for Jorund, eller og tif den Hake, ſom ffal have res 


gieret næft efter Rolf Kraki, men hvilfen af dige 3 Meninger man " 


end antager, faa paffer den fig ei pag Helgo's Tid, dog beft den 
ſidſte) ſiger, at Harthbardh, af Fodſel en Tydſter, var Greve i 


Skaane, og Rolf ſkatſtyldig. Han ſik Rolfs Soſter Skulda imod 
. hans Billie, og nogle fige at han felo gav hende til ham, tilli⸗ 


gelned Soerrige. Efterat Hartwar havde dræbt Rolf, ſaa blev 


han igien Dræbt af Viggæ, men efter en anden af Ake Harrwars 


Broder, (dette Navn ſynes at være Aage, og fulde man ſnart 
flutte, at han havde været Broder til Hiartvar Rolfs Banemand, 
og af Hakil, Hake, Hakon ev ved en Feiltagelfe giort af Ake, 
og fom de Navne Hiartver, Hiertbert og Hagbart ligne hinan⸗ 
Den fan meget, han derover giort til åt være en Broder af den 


bekiendte Hagbart, der var Hamundi Son, da man maaffee ei 


haver vidſt hang Fader), derpaa blev han Konge, og ſiden Ho- 


… ther, J N. 17 troer jeg vidſt, at ved én Afſtriver Forſeelſe er 


" Helge udeladt, ſom Konge, fiden han dog noget efter ſiges at 


have været Rolf Krakes Fader, og Deri beſtyrkes jeg end mere 
ved det Thore ſiges at have været Haldans Dronning, da det er 
uden vil den Thore, ſom Helgo beſoo; Men da maar man fige 
Det ſamme om Wormii 1. Konge⸗Liſte, hvor og Helgo udelades, 
og Thora udgives fot Haldans Dronning. Red mindre at Helge 

, |. Fulde 


Cd . ø 


— 


ulde aldrig have været Konge, men fun Soe⸗ Konge. Efter 
Rolf fætter Den Herwertk, og giver ham rigtig nok Sculde til 
Dronning. N. 20 figer, at der var en Tydſt Greve i Skaane 
ved Navn Rolf, fom gav ikke Skat til- nogen, og ſom Harth 
War >»: var haard imod Skaaningerne, hooraf han fif Navn, 
paa hvilfen: Udledelſe jeg Dog hopligen tviler, (allerheidſt hans 
rette Navn har maaſtee været Hiorward, ſom var meget bruges 
Nligt j orden); Han fif Rolés Soſter Skulda imod hans Qillie, 
men ſomme fige at han felv gav hende til ham, og Sverrige med. 


BE. HO RE SE | 241 


Siden Dræbte han Rolf i Lethra, da han fulde fore ham Skat⸗ 


ten, (hvoraf jeg lutter at Det nyelig anførte, at han ikke gav 


Skat til nogen Mand, ev en urigtig Leſemaade). Hartwar blee 


Dræbt af Wigge, eller ſom nogle fige af Ake Hauborths Broder, 


ſom derpaa blev Konge 


. det trykte Udtog af Bodvar Biarkes Sega, (om ér udkom⸗ 


met i Sverrige, viges meget fra Saxo, Hrolfs Saga og "alle vore: 


Eſcerretninger, hvorfore man el heller derudi fan følge denne 
Skribent, allerheldſt han Desuden er meget fabetagtig, og hans 
fleſte Fabler ſmage af en nyere Alder. Imidlertid vil jeg Dog, 
for ikke at udelade noget, anføre det vigtigſte af ham, færdeles 


da noget fan tiene til at fylde de andres Beretninger, hvilket: 


man derfore ej bor forkaſte, heldſt naar det ikke indeholder noget 
. rimeligt | i fig. Der ſiges da, at Ingiald og Hroe vare Brodre, 
og Guttorm, Konge i Rusſia, Deres Fader, fom var Gorms 


Son, og flammede fra Wollung, Odins Son. Diſſe Broedre 


dare ueenige med hinanden dm Deelningen, nemlig om det kolde 
Sdoarrige, Nordland, Hundingeland og Rugfia, og ſardeles 
om en Gufdring, ſom Dog Ingialld bheldi a med md Magt, ved det 
Smwinde Deel. 090h han 


FS 


A— 


— 


Han havde Rus fta og Hroe det kolde Sverrige. Denne Ring 


kaſtede Hroe engang ved Leilighed i Havet. Ingislids Son var 
Agnar, ſom bekrigede Blaamendene, og, eyede Nordland og der 
Halve af Rusſia; og. Hrøe Derimod Det folde Sverrige, Biarme⸗ 
land, Kyrland og Kalbaksſide (noget af den Finſte Soe⸗Kyſt), 
og fatte fin 16 Aars gamle Son, Hrolf Krake, i Hledre (efter i 
dore Beretninger: var Hrolf fun & Aar, da hang Gader dede, 
men vel mueligt at han haver havt.26 forend han er bleven. myn⸗ 
Big, og imedens ſtaaet under Formyndere), og gav ham halv⸗ 
delen. af Rusſia; Indtog og, imedens Agnar var borte, heele 
Rusſia; Men da Agnar ſiden bfev af Skolld kaldet til Hielp imod 
Rolf, faa. erobrede han igien hele Rusſia, ag tog ogſaa Ringen 
op. EHroe ſeilede efter: fin Dronningé Dead til Biarmeland, og. 
blev. ved Storm drevet til Riſaland det mindre, hvor har: ægte 
de Skultd, men dede fiden af Sorg, fordi hun vilde ene raade. 


Siden fortælles vidtlofsig om. Kong Frol£s. 2 beromte Kiemper, 


Biarke og Hiallte, omtrent det ſamme form i Hrolf Krakes Sage, 


" Undtagen at Bodvar Biarkes Far- Fader kaldes Bior,. og Jarl 


efter i Skotland, i flæder for: ibemeldte Saga. Hring, og Konge 
i det: Norſte Updal; Saa og. at Thorer; Biaykes: Broder; gio⸗ 

res her til Jarl paa Halogoland, og Der til Kange i Gautland; 
At Barke ffak have fanet det lange Sværd Laufar (ſom Saxo 


 €15) kalder Lövi, og. hvoraf ſees at han haver havt, om: ei. juſt 


Denne Sags, ſom uden Tvil er yngre. end Saxo, faa. dog noger af 


ſamme Tradition), hoilket Biarkmas Riſe før havde ener, og ſom 


havde den. Egenſtab, at det et funde tages: ud af Skeden, med 
mindre man fang Binrfemaat (en Fabel, Der uden Tvil er ops 
fundet, for at giore Denne beromte Viſe ældre end Den er), og 

. 8 — — Deraf 


15) P. 31. 


— deraf fif Bodwar det Fifnaon Bærke (om hvilket altſammen intet 
ftager Hrolt Krakes Saga); At Frode blev Jarl efter Bior, ſom 
havde avler ham med Hwit, og at Biarke forft i hans Tid ihiel⸗ 
ſog Hwic (hoorimod i Hrolfs Saga ſiges, at Det ſteede imedens 
Faderen Hcing endda levede, og tales flet ikke om Frode, men 
ſiges, at Biarke drog efter Hrings Jod af Landet, og giftede 
" fin Moder Bera, fjer faldet Hilldur, med Ulfeleitur Jerl); At 
Biarke dræbte Berferken Sot, fom var af ander Liberdon, og 
dioldet Morturam, havende med fig 8 Kiæmper af Blaaland, 
af Solarbrune, ſom forhen havde ovetvundet Portunatum, 
Konge i Aſia ꝛc., og ſom friede til Rol£s Dotter Snor (med mes 
get andet urimeligt Toy, ſom ikke findeg i vore andre Berets 


BR DR 243. 


Hrolf 
Krakes 


ninger, og ſom jeg Derfore ikke gider afſtrive); At Hrolf reiſte 


til Soerrige til Kong Atle, for, at hente fin Arv, og havde Atle 


ſoromtalte Dronning Skulld tif ægte; at Hrolf underrvang Kyr⸗ 


land, Kalbaks Side og Biarmeland. Elg Frode, en Broder 
af Biarke, blev dræbt, og han hævnede hans Ded paa Jerten 


" Jarnbard (hvorimod i Hrolf Krakes S, ſiges, at Elg Frode hæve 


nede Biarkes Dod). At Hrolf atter drog til Sverrige, men 


magtte fiye; reddede fig dog ved at udfaae Gul). Hrolf drog 
paa nye did, hvorpaa Skulld kaldte Agnar til Hielp, ſom kom 
med mange Blaamand og andre flemme Folk, men blev dræbe 
. af Biarke, ſom derover fif af Hrolf til Forering 12 Slotte, og 
hans eldoſte Dottet Snot til ægte; Den anden hedte Dagny. Sis 
ben ſtridde Biagke imod Skulld, fom ffabte fig tif en Drage, og 
giorde (tor Skade paa Hrolfs Folk, i vet hun vakte de Døde 


op (og forekomme flige ſaadanne Ting om Skulld i Saxo og Hrolf 


Krakes Saga, Der dog fun ere poetiſt Digt, for at giore Hrolt 

des ſtorre, 59 Skulld des afſtyeligere). Ved den Leilighed gior⸗ 

Bb 3. … De 
å . . 


— 








444 BENE HEN 
de Hrolf Greppa; fom var Hilldurs Foſter· Moder, , og Dværgen 


Litur, ſom havde viift Biarke hvor Jetten Jernbard dode, til ind⸗ 
landfke i Soerrige, og gav dem det Land, ſom ny kaldes Fin⸗ 


mark, og ligger ei langt fra Sverrige, hvorpaa. de giftede fig 
ſammen, og troe endeel, at fra dem ſtamme Lapfinner. Hialte 
ſik Hrolfs anden Dotter Dagny, og blev Jarl. Om bemeldte 
Agnar vidner Saxo (16) at han var Ingelli Son (hvilet er taget 
af denne Saga's Tradition), og at han ſtulde ægte Hrolfs Soſter 
Ruta,. men blev paa Bryllups⸗Dagen Dræbt af Biarke udi én 
Eenekamp (hvorom dog intet tales I Hrolf Krakes S., hvor end⸗ 
og Agnar giores til en Son af Hroe, Helgo's Broder, hvilket 
maaffee og fan være rigtigt, thi da kan man fan meget Des bedre 
indſee, hvi han ſtulde have Rolfs Soſter, og kan det ogſaa bedre 
foreenes med Tiden), ſom derpaa fik Ruta tit ægte (hvorimod 


ham i Hrolfs s. (17) tillegges Hrolfs kiareſte Dotter Drifs , 


hoorimod man. dog af Biarkemal hos Saxo (18) tydeligen fer, 
at hang Kone har hedet Rus; han og taler om Agders Dod, 
og falder ham Kong Ingelli Son, hvilfet bringer mig paa de 
Tanker, at han dog ei har været Hroes Son, men at. der Da 
have levet tvende af det Navn Agnar, og Ingel været en liden 
Konge enten i Norge, eller Sverrige, med mindre man vilde 


" tænke paa Ingiald, Frode 4. Son; Men af alt Dette flutter jeg 


ogſaa, at Hrolf, ſom efter mange af vore Beretninger efterlod 
fig Dottre, virkelig haver havt dem, ſom og overlevede ham, og 


… åt de maaffee have hedet: Snot, eller Drifa, og Dagny, offer …. 


søg Skur, men ei blevne giftede for efter hans 00, Da Den ene 
fit en vig Fridleif), 


WB Iblant 
16) P. 30. vo ' : 

(6(17) P. 83. 
(18) P, 37 og 36, 


RR BB EM 0 a4g 


Iblant Arnæ Manuſcripter N. 286 i 4to forekommer denne 
Bodvar Biarkes Saga, ſom i Hovedtingene ſtemmer overeens med 
det trykte. Svenſte Udtog, hvorfore jeg nu fun vil anfore hvad 

ſom der ſynes at være udeladt, eller og her anderledes anføres. 
Der figes da at Frode den Fredſommelige, den tiende fra Odin, 
(boilket vel nof kommer overeens med Langfedgatal, faafnart man 
gior Olufs, der var gift med Den Mykillati, og Moder til Frode, 
til 'en Dotter af Vermund efter vore. gamfe Beretninger, og ei 


tif en Sonne⸗Dotter af Vermund, for desbedre at jævne Chro⸗ 


Hrolf 
Kraskes'« . 


Hiſtorie. 


nologien), regierede Danmark, og Hrolf den Mægtige, med 
navn Krake, regierede Hleidargard, (hvorved maaſtee forſtaaes 


Hleire, men hev ere grove Feil, ſaavel i Tidsregningen, thi 


Frode levede en Tid for Hrolf, ſom og Deri, at Der vare to Kons . 


ger paa tengang i Danmark, Da dog Rolf vidſt regierede det 
hele, om nogen af vore gamle Konger have giort det for Gorm. 
Dog Fan det ogſaa jævnes, om man troer, at Frode den Freds 
ſommelige er bleven fat i Stædet for Frode 5, og at denne ſidſte 


regierede i Leyre, og Hrolf pag et andet Sted i Danmark, thi 


dette Fan got foreenes med Grottafaungr). Da Bidrn formaner 


Vior til at gifte fig udi Odins, Thors og alle Aſers Navn, legs 
ges her til: Aftarotz' og Apollo's, (hvilfe Ord Biörner maaſtee el 


har villet indrykke i fit Udtog, for ikke Derved at robe denne ufle. 


Stribents Nyhed, og Uvidenhed, men maaſtee de ci heller ſtaae 
i, hans Codex) Frode boede i der kaalde Soerrige paa Heden 


Mede Hede, ſom grændfede til Eyda Skov, og laae 6 Valſte 


Mile fra Hleidargard. (Da nu Eide Skov ligger imellem Norge 


ag Vermeland, faa fees heraf, at denne Autor forfader ved Dee 


' kaalde Sverrige, Norddelen af Sverrige; ; Biörner hav kun 4 
Bi, og lader Valſte ude, maaſtee atter for at flute Autors 
95 3 SE Nyhed; 





46 Em . 
Nyhed; San gior ellers en god Anmarkning (19), at ved Hlei⸗ 
dre forſtaaes hele Danmark, hoilket er og den eneſte Maade at 
redde Denne Skribent fra aabenbare Urigtighed, med mindre 
Grottafaungr bor giælde, fom jeg nu troer, og da maae man 


"endog antage, at Danmark har paa de Tider ſtrakt fig lange 


ind i Bahus Lehn, hvorpaa jeg dog hoylig tviler), men. fore ef⸗ 
ter ſiges Dag, at Biarke var 6 Dage om at gaae fra Elg Frode 


— til Hleidargard, (hvilket uden Tvil er rigtigere, og paffer fig nos 


genlunde paa Leyre, men ſom derhos vifer denne Skribents fore 


VUrigtighed og Uftadighed): ” Hrolt ſtal dagligen have havt ved ſit 


Bord 800 Mænd, foruden Dem ſom tiente, og ſtode for det. 
Det var med Blodet af en Elg, at Biarke gav Hialte ſaa ſtore 
Kræfter, (hos Biötner ftager et Vid: Sviin). Kiempen Sori 
fagde til Hrolf, at han vilde ægte hang Dotter Snor, ſiden han 


” ingen Son havde, fom efter ham kunde regiere hans ſtore Land. 


Fortunatus kaldes fjer Konge af Aſſyria, (og ei ſom hos Bidrner. 


af Afia, og rober dette Aſſyria endnu mere SÉridentens Nyhed 


og Uvidenhed). Ingiald's og Hroe's Forfædre regnes ſaaledes op: 
: Odin, 2 Volfung, 3 Siggeir, ſom med fin Soſter Signy avlede 
Sinfiorl, 4 Geſt, 5 Ornolf Auftman, 6 Niot, 7 Tralla Niorfa, 


8 MAsmund, 9 Lodmund, 10 Gellir Gjuki, ar Gorm, 12 Gu 


thorm, Konge i Rusfia, 13 Ingiald og Hroe, og 14 Hrolf 
Krake, (hvorefter Hrolf mage have levet 460 Aar efter Odin; 
hovilket er noget for lidet, men Dette hele Silægt-RNegifter er opdig⸗ 


tet). - Foruden de Lande ſom Biörner tillegger Ingialld og Hroe, 


legges dem her til Biarmeland og Morland, i hvis Stad Bic · 
ner uden Tovil har fæft Nordland, og i Stadet for Kyrland ſtri⸗ 
ves Kurland, hvilken fore Skrivemaade mere kommer overs 
” … . . . eens 
19) P.izi3gggg. 9F 


⸗ 


DN HOW . 247 


mug med Scyri, Atli giores tik Konge i Hundiugialand, og fl 
Soerrige med Skullé, (enten maae Det Ord kaalde være udeladt 
ber, eller maaſtee Skribenten derved forftage hele Sverrige, i 
Modfætning af Det ſtore Svibhiod >: Scyhihia, ſom laae fydlis 
gere, hvilet Radfæftes Derved, at han kort efter Falder der ſam⸗ 
me Land Svis Rige). Hrolf drog imod Atli med 6000 Maund 
og 30 Skibe, men drog dog ind iByen tik ham kun med 300 
Mand. Atli beholdt i Striden fun 400 tilbage, og Hrolf 600. 

$ Hrolfs- andet Tog tit. Sverrige al han. have havt 11000 
Mand med fig, og være fommet i Land nær ved Kong Adi's 


Sæde. (Dette paſſer fig paa Sigtun, Bircq, Upſal. Og. 


mage jeg tilſtaae, at alle diffe Omffændigheder forekomme mig 
nimeligere, end de | Hrolf Krakes Saga). Da Agnar tog ungen 


Hrolf 


.Krakes 


Hiſtorie. 


op, havde den ligget 80 Aar i Søen; (hvilket er noget for længe 


Af det Denie Sags fader Agoar Ipgislids Son tage Ringen op, 


og Hrolfs Saga ligeſaa Agoar Roe's Son fulde man ſnart tree, 
- at begge diſſe Agnar's havde været cen og den ſamme, og af 
Biarkemal ftes Dog, at Biarke har dræbt en Agnar, og han var 
— Togialids Son, og ſaa meget lader des dog, at man maae tiltroe 


Hrolfs S., af Hrve haver havt en Son af der Navn Agner, Og. 


troer jeg, at det er han, ſom har rager Ringen sy, og at der 


— have levet rende af Navn Agner i Kolſe TiD).: Agner lagde 1 


Davir ved Anneseid og Nes i Overrige, Da hår kom Skuild tig 
Hiew, og der ſtridde han og Hyolf ſammen, og havde Agner 
g Mænd imed hver: af Hrolfs. Men Bianke drahte Agner ved 
Didp af Litur, for havde ffabt fig i en heid Biornus Skikkfelſe. 


Derefter kom Det: tik. Slag. meD: Atle, i hvilket Hielte dræber 


Ari, eg Biarka, ved Hielp af; Grepps og Litux, Dræbte; Skyltdå 


, 8 Sæder for Bjørner — gs Lapfinsier ſtamme fro Litar, fan 
ſes 





' g 


148 DRE ER 


ſiges her ikkun Finner. Hroll giorde Biarke kil Hertug; (en Deni 
Der neppe ér ældre I Norden end det 12 Seculum) Hialte fik Dag- 


ny, og blev Jarl. Noget efter giftede Rolf fig anden gang, og 
fik Hertugens af Normandie Dotter, (da dog Normandie ei fik 


Hertuger for 400 Aar efter Hz ol); og avlede Erik med hende, 


ſom regierede efter fin Fader, pi avlede Porbiorg, der blev gifte 
med Hrolf, Kong Gautreks 


on, ſom man kan fæfe i hans 
Sags, (hovilket viſer, at den er dog meget gammel, thi jeg tenker 
at Denne fan omtrent have 400 Aar, og fees heraf, at Erik ffaf 


hadve regieret i Soerrige. Endſkient nu her digtes aabenbare, 


da alle vore ægte Overleveringer fortælle. Hrolf Krakes Hiſtorie 
meget anderledes, og den ffarpfindige Snorro lader Adils doe paa 


en gandſte anden Maade, ſaa ſees dog heraf, at den Tradition, 
at Adils blev dræbt af Hrolf, ev meget gammel, thi den fore⸗ 


kommer alerede hos Saxo, og ere dog Saxo og denne Forfatter el⸗ 


ſers ſaa forſkicellige, at man ikke kan troe, at den ene haver ta⸗ 
get Dette af den anden. Da nu Hroe, Hrolf, Ingialld, Agnar, 
Adils, Biarke, Hialte, Skulld have upaatvileligen alle været til, 
og havt med hinanden at beſtille, ſaa fees heraf, at denne Nos 
manfkriver haver, ſom de flefte af det Slags, lagt en fandfærdig 
Hiſtorie til Grund, men taget fra, lagt til, forvendt efter Vel⸗ 


"behag. Var nu intet om Hrol£.og de flere tilovers, uden han, og 


maian da for Det fabelagtiges ſtyld vilde reent forkaſte Det altſam⸗ 


men, faa teg man jo dog mægtig fell; Naur derfore ſaadant 


moder, at man haver inter andet end Fabler, Da maade man ef 
forkaſte det altſammen, af Frygt for at kaſte det fande bort med, 


men lade det ſtaae for fin Verd, dog ſaa at man udelader, og 


i Det mindſte ikke troer, om nman end anforer det, for at vifte 


| Denkamaaden,/ aabenbare Fabler, ſom Troldom, Spogelfer x. 


Elere 


od OX 249 
Ellers er det bel mueligt, at en Hcolk fan have været Fader til 
Erik, og de ſamtlig, tilligemed deres Forfædre regieret et Stæd 
i det Svenſte Gotland; thi i det mindſte regierede Siggeir der, 
den tredie i denne Slceegt⸗Linie. Forvivrelfen er vel og bleven bes 
fordret Herved, at denne Hrolf gierne fan have levet paa cen Tid 
med Hrolf Krake. Men dette ev en ſtor Feil, at Siggeir giores 


Uroif 
Krakes 


Bier 


ti en Son af Volfung, og ſiges med fin egeñ Soſter Signy at 


have avlet Sinfeotl, thi i Volſunga Sege, og i Sæmundi Viſer, 


hvor alt dette omftændeliger fortælles , ſiges et hvo Siggeirs Fa⸗ 
der var, men Der ægter han Signy Volfungs Dotter, og denne 
Signy avler Sinfeon med fin egen Broder Sigmund. J Fundinn 
Noregs ſiges derimod Sigar at have været Fader til Siggeir, og 
ſiammet fra Nor ved Haldan Den Gamle). 3 dette Nanuſcript. 
tre ellers 16 Capitler. 

JHrolf Krakes Saga (20); ſom ftaaer i Biörners Kaͤmpa⸗ 
Dater, berettes at Helge blev flaget i Sverrige ved Kong Adils 
Soig (hvilket vel uden Zvil er urigtigt, men ſom Dog vifer at 
— Helgo ev dod da Adils regierede, og desuden er det Dog efter 
Snorro vidſt, at Helge falde i Strid); Leire kaldes der og Hlei⸗ 
dargard, og ſiges af Hrolf at være bleven giort til hans Hoved⸗ 
ſtad; Hiorward kaldes Konge; Hialce kaldes Höttur, og ſiges 
ved et Tilfelde at have faaet det Navn Hielte; Hrolf har kun 
giort een Reiſe til Sverrige, og fik han der af Woggur Tilnav⸗ 
net Krake (et Dette ſandt, da har han maaſkee været Ake, Hiare 
— varg Broder, thi Denne ſidſte ſynes dog af have havt meget med 


Sverrige at beſtille), og ſiges udtrykkelig, at Urolf og Adils . 


efter denne Sammenkomſt ei fundes mere (og ſynes Snorro (21) 


Syvende Deel. gi] og⸗ 


(20) P, 37: 52 og 53. 75. 84 90 —— 100, 115,14, 126, gg 


"Gan T. 1. Ps 39 


… I 
td - | 


' ) 





€ 


- 


aser RR NR 


og fad kun at have antaget een Reiſe til Sverige af Hesif). 
Hrolf og hang Kiemper ofrede ei tif Guderne, men troede pag 


Deres € egen Styrke (hvorfore vel Poeterne have Digtet, at-Odin 


ftridde imod Dem): Markeligt er dit, at Biarke ei ßger her hvis 


Son Agnar var, fom han dræbte, hvoraf man maae futte at 
Skribenten ef haver driſtet fig til at udgive ham for Hro's Son, 


og Ingialld ſynes han ei at have kiendt. Imidlertid ere de Taler, | 


fom her. anføres i ſolut Stiil af Biarke og Hialte, de ſamme i 


Henſeende til Hoved⸗Indholden, ſom de der findes i Viſerne hos 
Saxo. Fil Stutning anfores en Meſter Galerus, ſom var Chris 
ſten, og ſom fynes at have fkrevet Hrolés Hiſtorie (hvoraf jeg 


flutter, at denne Saga ei er ſtrevet for i det 13 eller 14 Sæculo, 
og at Galerius haver maaſtee ſtrevet i Det 12. J N. 283, 284 
09 285 i 410 af Arnæ Samling kaldes han Gallierus, ſom uden 
Toil er rettere. Diſſe 3 Manuſcripter ere alle paa Papiir, og 
pige ikkun lidet af fra Biörners trykte Exemplar. N. 284 er ikke 
inddeelt i Capitler, ſom ſynes at viſe, at den er affkrevet eſter 
en gammel Codex, Fra P. 43 i den trykte, og De Ord: og ſe 
mia dramb pitt, og til P. go i C. 39 og de Ord: heir. komui, ſom 
dog ſtaae noget forhen i den trykte, og baud beim ollum Far ad 


J vers er alting. borte i N. 284; Til Slutning af. Sagan ſtager i 


Denne Codice en Viſe, fom ikke findes i den trykte. N. 285 


begynder egentlig med de Ord: Dottar er Signi hier, ſom findes 


P. 2 i den trykte, thi De foregaaende ere revne med en nyere 
Haand, ventelig ud af det trykte Exemplar; og med Slutnin⸗ 
gen fra P. 127 og de Ord: giotnongum vid, oc allé hennar illpy- 


É fe har det fig ligeledes) 


3 Edda 


f 
j 


4 
É 
| 


| 
J 
| 
| 


D x NER 281 

J Edda Reſenii (22) ſiges, at Wåggur var en fattig Karl, 
hvormed Saxo (23) ſynes at komme overeens, naar han falder 
ham Adolefcens, og gior ei mere af ham; pg giver Woggur Rol£ 
det Navn Krake, fordi Kongen ſyntes ham faa liden, hvilket 
dog ſtrider baade imod Saxo, og faft alle vore andre Beretnin⸗ 
ger, ſom eenſtemmigen vidne, at han fik det Navn. fordi han 
var hoy og lige af Vært. Reſenius fører neden an af Eddæ Co- 
dice Wormiano, at Hrolf var da ung af Aar, og ſmal af Vaxt, hvile. 
ket fidfte ogſaa ſiges i Heolf Krakes S. J Edda (24) ſiges og, 


. åt Adils bad fin Svoger Hrolf om Hielp imod den Norſte Kong 


Ale, men at Hrolf kunde ei fefo komme for den Krig han havde 
med Saxerne, "men ſendte 12 af fine fornemfte Hele. J 
Striden blev Ale ihielflaget , men Adils vilde derpaa "så 


Hrolf 


Kralbeæe 
Hiſtorie. 


give Kiæmperne, hoad han havde lovet Dem, og derover var det, 


at Hrolf drog til Soerrige. (Da nu Snorro (25) beretter, at 
der vidtloftig tales i Skioldunge S. om denne Krig mellem Ale og 


" Adils, faa ev Det rimeligt, at Det er (feet, fordi Hrolf, Tom var 
en Skioldunge, haver have med den at giore. Maaffee og at 


denne Aarſag til Hrolfs Svenffe Reiſe er rigtigere, end den, ſom 
faner i hang Sage (26), at han reiſte Did for at hente fin Fæderne 
Arv, med mindre herved ſigtes til Det, ſom Adils Kal have givet 
" Hege; og ſiden taget til fig igien, efterat han Havde flaget ham 
ihiel (27). Men ev nu Denne Beretning taget af Skioldunga Sage, 
ſaa mage Samleren af Edda, ſom tildeels felv haver far endeel 
6 Ji 2 til, 
(22) Dæme S, 3, - il ; 
" 4233) PR. 
(24) Dæmes, 64. 
(25) T. 1. p. 39. 
(26) P. 89. 
(27) Ib, p. 37. 





» 


ES - 


" Hcolf 
Krak es 
Hiſtorie. 


' 


ng 


9, 


Å 


282 . IN HD EN 


til, hooriblant uden Foil Dette, have levet efter Autor af Skiol- 
dunga S.; ja her i Edda ſiges endog, at noget heraf flaaer i Kan- 
ningar; hvilfet viſer, at diſſe fidfte ere ældre end Denne Samling 
af Edde, og flager dette ogſaa virkelig .i Kenninger i Guldets 
Navn. 7 Dog ev Dette mueligen tilfat af, Magoo Olsi, ſom 
meget hav forandret Ordenen i Edda, Mærkeligt er Det og, at 
Hrolf ſiges at have Ériget med Saxerne, thi Dette har vel været 
en Folge af det hang Fader tog Jylland fra dem. Udt Kiæmpes 
Viſerne (28) forekommer en Viſe om de tvende Konger Hake og 
Krake, hvor Der ſiges, at Hake overvandt ved Sværd, og Krake 
underholdt ved Wenge, og at Hare Døde ved Sværd, og Rraie 
ved Ild. . Da nu Saxo og alle vore gamle Skribenter berette, 
at Hraxe blev ihielflaget, og ei indebreendt, faa maae dette enden 
være. urigtigt, eller og ikke figte tif ham; Dog maae jeg tilſtaae, 
at det paffer fig got paa Sxullds Forræderie, og det at hun angreb 


om Natten, at hun og haver grebet til Ild, da hun ei kunde Bomme 


vet afftæd med Sværd. Vil man ved Haxce forſtaae Den Norſte 
Prinds Hare, ſom blev Konge i Sverrige, Da brændte han fig 
felv, og derover troer jeg, at Denne Viſe ev ikke vet overfart, ſom 
det desuden undertiden er vanffeligt at fætte De gamle Viſer ret 
over, formedelſt Ordenes ſterke Omflytning , og da bør der 
ſtaae, at Kraxe faldt ved Syerd, og Haxe ved ID, Syv mes 
ner ellers, at ved Hare forſtaaes hev Den Haze, ſom hævnede” 


" Hrolfs Ded paa Hiortvar, og da kan Dette gierne ſorſtaaes ſaa⸗ 


ledes, at Kraxe underholdt fine Hofmand ved Penge, og at 
Haxe hævnede Hrolf ved Sværd, famt at Krake døde ved ID, - 
da Sxulld maaſtkee fatte FID paa Slottet, og Haxe derimod døde 
ved Sværd, Da Dan bler drabt af Fridleif. Torfæus haver fat 
i Jen | 
(28) Syvs edit, p. 473 — 425, i 


hj Fa . ør 


ø …» 


” 


| BR RBR "953 
hele Arolf Kraxes Saga paa Latin, og udgivet den i i Kiobenhavn 
3705. i 8vo. Udi Fortalen taler han om en Magiſter Golterus, 
Der har udgivet Foſti, og bivaanede 1215 det Lateranenfifte Cons 
eilium, og mener at han har havt et geiſtligt Æmbede i Dans 
mark. Er dette vigtigt, faa fan Hrolfs S. ei vel være ſtrevet får. 


ſidſt i det 33 Seculo. Det lader ellers at Torfæus ikke har kiendt 


Bodvar Biarxes S,, eller og ikke agtet den. Denne Galserus ftager dog 
iffe i Fabricii Bibliotheca Medii Ævi, ei heller har jeg funnet-finde 


ham i Samlingerne af Concilia, Naar Saxo (29) figer, at Sverrig 
maatte give Danmark Skat under Hrolf, og at Atislus Derfore 


ægtede Urfa,, Rolfs Moder, for at blive frie for Skatten, ſom 


han og blev, faa ſtrider Dette imod endeel andre Beretninger, nt 
Danmark fod i Rolfs umyndige Aar under Adils, faa og at Atis- 


lus havde Urſa, for Rolf blev Konge, Til det forſte haver uden 
Toil givet Anledning, at Helgo røvede i Sverrige, imedens 
Adils var borte, og førte da Yrfa med fig, og avlede Rolf med 
hende , fom Snorro (30) beretter, og hvoraf tilligemed ſees, at 

Adils havde hende, imedens Helgo fevede, og for Hrolf (lev 


fon. Derſom man vilde folge Hrolf Kraxes S. uͤdpyntede For⸗ 


tælling om Olufs og Helgo, frem ſor Snorronis ſimple, ſaa kunde 
man heri finde god Aarſag til Fiendffabet imellem Danſte og 


; Gaper, og troe at. Adils haver bevogtet Danmark imod dem i 


kur Biendffabet, men. vedligeholdi det. | | 
i Bis LT — Wad-⸗ 


Rolfs unge Aar, og at han derfore fiden til Vederlag beglerte 
Hielp af ham imod de Norſte; Men om man end ſolger Snorro, 


Urolf 
Krakes? 
Hiſtorie. 


faa fan man endda finde, af Dette Haver i det mindſte ej forminde — 


… (29) e. 29. 
697, 1. p. 30, DE 


STN 


24 BERNER NÆR REN 


Wadſxiær (3 1) anfører af det gamle Vers: Skyda⸗Rima, 


" hvortil Einer Foſtre Biörn Jorfalafars Poet, var Autor, at Iver 


(maaffee Benlaufe eller Vidfadme), Kong Alf den Starke, Tan 


" være en Norſk Konge, eller og den Danſte AIF hos Saxo), og 


Hrolf Kraxe og hans Helte fidde hoyt oppe i Valhalla, ikke langt 


fra Odin; Og er det bekiendt at St, Oluf foarede, da man fpurgs 
de ham, hviffen af de hedenſte Konger han vilde efterfølge, at 


om Det ffulde være nogen, da Hrolf Kraxe (32), hoilket altſam— 


men viſer, hvor hoyt anſeet Denne Konge haver værer i gamfe 
Dage. Biffop Finnur Joenfen (33) falder Forfatteren af Skida⸗ 
Rima Sigurd Foftre, og vidner at han levede ved 14 Saculi Be⸗ 


guyndelſe; Men af hvad han i paafolgende h. ſiger, er der klart, 


at. han mage have fever i Begyndelſen af Det 15 Saculo. Wilde 
(34) paaftaaer, at Rolf har fever noget ſenere, end Torfæus vil, 


fordi Adils og Godgeft levede paa een Tid, og fader han Adils 


doe 5387 og hans Son Eiften 558, udi hvis Tid Rolf dede ef 
ter Snorro (35). Af Gautreks S. (36) fees, at Gautrek, Konge 
i Veſt⸗Gotland, og Ella, Konge iEngelland, have regieret pad 
ſamme id ſom Rolf, hvorom mere bedre frem; Ved denne 
Leilighed tales elers om Kong Hrolfs ftore Gavmildhed. Der 


tales ellers ogſaa om, at en Hring regierede i Danmark, da 


Gauires regietede i Vefts Gotland (37), ja at han levede 


. ham 


" (37) Stueplads p. 109 og 170, 
(32) Snorro t, I, p. J i 
(33) H. Ecel. Islanti, T. 2. p. 395. 
(34) Indled. p. 185. 
(35) T.1.p. 40. NØ 

- (36) C, 9. P. 48 — 44. C. 10. P. 24 55. 
(37) C. 14. . 773.. -8 757 


nn ø 


…… BR OR 007 55 


ham over (38) ; og at Erix var da Konge i Sderrige 39), 


Saaſtemt begge diſſe Dele ere rigtige, ſaa viſer det, at der end⸗ 
og under Rolf og Adils have været ſmaae Konger i Danmark og 
Soerrige. Denne Hring er maaffee Den, (om efter Halden 
Brana Foſtres S. var Fader til Haldan, hvilfen då bliver Dem 


Norſte Haldan Ylfing, endffiont fod i Danmark, men aldeles 


ifke Haldan 3. i Sieland, men hevaf folger, at i Sorles Saga ti 


legges denne Haldan uretteligen Det Tilnavn Brem Foſtre. Snor» 
ro (40) anfører Begyndelſen af Biarkemal, fom Sexo haver får 


paa Latin, og feer man Deraf, at han troligen haver overſat 


Meningen. J Ragnars Saga (41) tillegges den Viſe, ſom Kong 
Ragnar udgives for at have giort paa fis yderſte, det Navn 


Biarkemal, hvoraf jeg futter, at alle Viſer, ſom tillagdes Hei⸗ 


te i deres nderfte, har ſaadant Navn efter den gamfe Biarxe, 
hvorvel i Bodvars S, (42) ſiges, at ſaadanne Viſer kaldtes Biar⸗ 
kemal, ſom bleve ſiungne ved Leilighed at ingen kunde ellers uds 
dtage Svard af Skede, hvilket jeg forklarer ſaaledes, at intet 
Feldtſlag bliv holde uden ſaadanne Viſer bleve qvædede, ſom 


juſt dertil vare indrettede, hvorfore og Pormodur qvad Def rette 


Biarfensaok: noget for 8t. Oluf gif i Striden ved Stiklaſtad; 


Men maafkee og St. Oluf har af Hoyagteiſe for Rolf og hang - 


| Kiemper meeſt ælffes denne Sang, dog mage jeg tilſtaae, at det 


fader, at Poemod fang Den af fig ſeld. Herved maae jeg ellers 
erindre, 


(38) Ib, e. 16. p. $7. 
(39) Ib, c. 15. p. 84. 
(40) T. 1. p.77%. 
(Aar) F. 43. 

(42) P, 133 . 


AN 


236 7 SR BR 


ſom han fely ſiger, hviler gior Det. troligt, at han ligeledes has 


erindre, at Snorro (43) anforer fun Begyndelſen af denne Viſe, 


ver giort med de andre af Piodolfor og flere, allerheldſt man ofte | 


finder ti, eller dog kun tildeels, det i dem ſom Snorro ſiger; og 


dette hat han giort fordi Biferne vare da gandſke bekiendte, li⸗ 


geſom Canoniſterne nu omſtunder anføre de forſte Ord af Pas 


vernes Buller, og: Legifterne af Pandecterne ; Bartholin (44). 
antager. til Oplysning af Det, at Rolf kaldes liden af Vert 
» Edda, at ved Kraxe forſtaaes der og en Krage, og anfører Ul 


Beviis et samme Vers, hoorudi pan betegnes ved Denne 


Fugl, nemlig: 


JEg fa flugt 
Fugle marga 


Budlung Dam, 


Men endfkiont det altſaa ikke kan nægtes , åt jo nogle af be 


a 


Gamie have taget hans Tilnaun i denne Mening, faa ſynes mig 
| dog i i Henſeende til at Rolf beſkrives ſom en Kiempe, at Saxo og 


.de flere have ſnareſt ret. Imidlertid antager Dog ei alene Arpi 


(45), men endog Torfæus 46) ſom det ſynes, Udledningen af 


det Navn Kraxe for en Fugt: Saafremt det er vigtige, ſom for⸗ 
tælles i Bodvar Biarxes S. om Hrolfs Magt i Sverrige, faa at 
han der kunde give hele Egne bort, fan er Det vel ei feet før efter 


Adils Dod, da haue Son Liſten regerede og har han vel alene 


bort⸗ 
(43) " T. 1. p. ”. 
. (44) Ant. p, 671 og 672, 
(45) Them, Cimbr, p. 124. . 
(46) Ser, p. 290, SERENE 


- 
MEE A 


— 


FR HM BX... 2s7 
bortgivet det, ſom tilhorte ham der, hvorvel der er uvidft paa 


" hvad Maade han er kommet hertil, endſkiont Det ſiges at være 
tilfaldet ham i Arv efter hans Fader, hvorvel jeg maae tilſtaae, 


at i Hrolte S, C. 22. P. 152 ſynes fun at tales om Clenodier, 
ſom Adils Kal have taget til fig efter Helgo's Drab, og dette væs 
ret Anledning til Hrolfs Svenſte Reiſe Da jeg antager at 
Adils var Formynder for Rolf, faa er. det ikke urimeligt, at han 


haver taget dem til fig, om ikke ſtrax efter Helgo's Dod, far . 


dog efter Roe's eller Haldans, og at han fiden har villet beholde 


Dem deels ſom Belonning for fin Umag, deeis og fordi han af 


nogle beffrives ſom giærig.. Og da Vrſe, Adils Dronning og 


Rolfs Moder, ſtal have overlevet Adils (47), og givet Dem Hielp 
der hævnede Hrolfs Jod, og anfortes af Woggur, faa bringer: 


mig dette neſten paa de Tanker, at Woggur har altid opholdt fig i 


— ——2—— 


Sverrige; Men da Fan han el have dræbt Kong Hiorward, men 


denne maae være bleven i Slaget, ſom og en gammel Skribent bes 
retter (48). Dog ved none at overveye alt Dette er jeg ſnarere af 
den Mening, at Woggur haver givet Hrolf Tilnavnet udi Dans 
mark, og erderpad bleven antaget iblant hans Hofſinder og haver 


Hralf 
Rrakes 
Hiſtotie. 


hevnet hans Dod paa Hiorvard, ſom Saxo og flere fortælle, og at 


Haxe Derimod har været den, ſom haver anført Krigéhæren fra 


Soerrige og drabt Seulld. Er det vidſt at Hrolf har giver Finner 


Landet Sverrige, faa kunde man falde paa Finveden, derſom ei ved 


Finnaithc hos Jornandem ſigtes til dette Land, pg Jornandes ſtrev 


maafkee endog noget for Hrolf, i det mindſte ſtrax efter. ham. Verelius | 


. (49) vidner at have fundet i de Svenſte Hiſtorier, at Atilus Pal udi 
Syvende Deel. SE — nogle 


447) Hr. Kr, S. p. 122. 


(48) Ib, p. 127. 
" (49) H. Suio-Getb, pr 23. 





Hrolf 
- Krakes 
Hiſtorie. 


258 .- ZELL SEA 
nogle Slag have overvundet De Thdfke: Da nu Verelius bar en mes 


get lærd, flittig og kyndig Mand, faa toiler jeg ikke paa, at han jo 
haver havt noget at gane efter, endffiont jeg endnu ikke har fun⸗ 
det det, og dette bekræfter Da, at Atislus har hiulpet fin Stedſon 
Hrolf imod Saxerne. Saafremt han havde ihielſlaget hans Fa⸗ 


der Helgo, Da havde De vel ei i faa lang Tid. været gode Ven⸗ 
ner. Den gamle Svenſte Kronike i ſolut Stiil (50) vidner Dog, 


at Attil, ſom han uretteligen gior til Domårs Son, vandt Dans 
mark og Tydffland, og tog Skat af de Danfke, efterat hans 
Frende Kong Haldan-var dræbt i Danmark, (og Dette er vel det 
Verelius har havt at gaae efter, og fønes at have, hvad Tydit⸗ 
land eller Saxen angager, thi det ovrige er vidſt urigtigt, at 
have tildraget fig i Hrolf Kraxes Mindreaarighed), men naar 


han noget efter figer, at det findes i mange Kroniker, at Attil 
giorde mange andre ftore Gierninger i Todfkland, Valland og | 
flere Lande, da har han vidft blander ham med den Huniſte 


Konge Arila, Derſom Halden er Roe Helgo's Broder , og ble⸗ 
ven Dræbt af Frode, og denne igien af Rol£ efter Grotraſaungr, 
efter hvilken Frode ogſaa hialp Gutorm i Sverrige, fan ſynes åt 


dette at bor fættes faaledes ſammen. Adils tøg fig Rolf an i hané 
Windreaarighed, og hialp ham ſiden med Folk, til at overvinde 
vg ihielſlaae Frode; Guihorm var en liden Konge i Sverrige, 
bg ham hialp Frode imod Adils, og Denne Guthorm er uden Toil 
den famme, ſom j Bodvar Biarxes S. C. 13 tillegges ſaa mange 
Lande, og deriblant det kaalde Sverrige, og Morland, ved hvik - 


id ket ſidſte uden Toil ſigles til Mete i Sverige Siden efrer (51) 


mr. 007 Bevetter 


(so) Ex edit, Med, p. 38. 
(1) p. 30. sr. i; 56, 


FN RA BN 259 


beretter Denne Kronike adſtilligt, ſom ſtager figedan i Annalibut 
Efromenfibus, dog ſiges her at den Dotter, ſom Helge avlede 
med Tors, hedde Wiifa, (fom dog maaffe er fun en Copiiſt⸗ el⸗ 


ler Læſe⸗Feil i ftæder for Urf2), og at hendes Moder Tors, og . 
Mor: Fader Rolwer vare alerede dode, og begravne paa Toroe, 


da Helgo befov hende; Siden efter Helgo's Dod ægtede Wiila 
den Gothiffe Konge Attila, og avlede Skulld med ham. Rolff 


gives det Tilnavn Trabbe, i ſtedet for Krake, ſom ev en aaben- 


bare Læfefeil, Hvilfet beſtyrker min forhen petrede Mistanke om 
Læfefeilen i Navnet Wiifa, Skulld blev gife med en Sjertug. i 
Skaane, ſom dræbte Rolf, og bley ved Prims Sider, det er 
Klokken omevent 1, ihielflaget af Ebbe, (faa falder han den, 
ſem andre falde Hake), og han igien af Fridlem, (f ſtæedet for 


"Fridleif), ſom regierede efter ham, hvorpaa Frode milde regie⸗ 


tede, ſom blev Dræbte ved Sværd, og fik Danmark med Rolfe 


Dotter. Dette ſidſte beftyrfer mig i Den Mening, at det. var 


Frode 6.i Sieland, ſom fik Rolfs Dotter, og at Fridleif kun 
giores af nogle til hang Fader, fordi Frode 4, fom han ſam⸗ 
menblandes med, virkelig havde Fridleif til Fader. Maaſkee og 
at aldeles ingen Fridleif. bov ſtaae pan .dette Sted, og at ved 


Den Fridleif, ſom kom fra De nordre Kanter, og dræbte Hiske, | 


bor ſorſtaaes Elg Frode, og at han haver Dræbt Hake eller: Ebbe, 
fordi han vifde tilegne fig Riget efter Skullds Død, endſtiont de 


1 Forftningen begge holdte ſammen, for at hævne Hrolfs Dod, 
og ar han derpaa haver givet Riget til Hrolfs Dotter, ſom var. 
gift med Frode'6. MNaaffee denne Hake er og den famme Hake, 


ſom noget efter Hrolfs Dod findes åt have regieret i. Skaane, 
hporom tales i Alfs S. C. 14. P. 28. Markeligt er det at Den 
Frode, fom havde Hcolfs Dotter, ſiges her at være bleven dræbt, 

. KE 2 . . J Wi 


og 


Hrolf 
Krakes 


Hiſtorie. 





"SEES øm EN —. 


Urolf thi det vaſſer ſig vel i Henſeende til Siden med den Frode, fon 


Krakes omtales i Saurla fetrur, og ogſaa der ſiges at være bleven Dræbt. - 


difteri, Botin (52) beretter, at Adils forfte Dronning hedde Aulrunns, 
og at han avlede Eiften med hende, hvilfet ſiges ä Fundinn No- 


47. av Frodes Son, ſom var Audi Sen, fom var Halfdan Gam⸗ 
— les Son, af Nors Xt, hollken Audi regierede i Valland, fon 

"== og ſiges om Kar eller Kiar i den ſtrevne Hervarar S. (Mærfeligt 

er det, at i Codice Flateyenſi, ſom er paa Kongens Bibliothe⸗ 

ave, holder Col, 9 Slægt: Regifterer op med Aulrun, øg at alt 


segs (53), og Der udgives Aulrun for en Dotter af Kor, ſom 


Det, ſom fiden ſiges i Biörners tryfte Fundinn Noregs, indtil de 


Ord: Bupli hafdi Saxland, ftaaer ei i vor Codice, hvilfet viſer 


Codex Flateyenfis, endffiont de Svenſte belegge Den med famme 


Navn; Mueligt at begge eve komne fra Flatey paa Island). Og 
ved ovenmaldte Valland forftaner jeg Gallien, hvorved dag Made 


mærkes, at han ei regierede i hele Gallien, fordi han figes at 
have regieret i Valland, nei alene paa et vidſt, og ventelig heel 
lidet Stæd, uden Toil ved Soekyſten , i de nordlige Dele af 


Gallien, og ei langt fra Rhinen, da hans Broder Budle, fon 
fatte fig ned i Saren, ventelig ei har herſtet langt fra ham, og ' 


diſſe Brodre efter Anſeende indtager Flodbredderne af Rhinen. Og 
"Da Tidsregningen ſynes at viſe, at Eiſten maae ei have været mes 
get ung, da han kom paa Thronen, faa er det ei urimeligt, at 
Adils forſte Dronning har været hang Moder. Meſſeniu⸗ (54) 
Har alerede faldet paa den Tanke, at Hacho⸗ (Heke, (om regie⸗ 


re 
(52) tet, t. Sw. H. p. 38 og 39. | ' 

(53) P, 13. ' | | 
(54) Scond, T, I, På 3 6 32, —— — 


at den Codex, ſom ev i Stokholm, og hvorefter Biörner har fas ” 
det trykke Fundinn Noregs, er ei af ſamme Indhold, ſom vor 


2 ERE OWN 26 


rede efter Hiartvar), var Hiartvari Broder; Men naar han vides 
Jeftigen fortæller Krigene mellem Hother og Hacho, faa haver 
han. her tillagt Den fidfte, alt hvad Sazo fortæller om Ballder , da 
deg Hother ſeld neppe horer til denne Tid, men deels til den mel⸗ 
lemſte Odins; og deels til den Saxiſte Odins, hviffet ſidſte ogſaa 


NHaoddbrodds Alder viſer, ſom Saxo udgiver for Hothers Fader. 
Fremdeles fortæller Meſſenius, af Fridlev, uden Tvil af Danſt 


Konge⸗Slegt, ægtede Rolfs Dotter, og vilde derpaa tilegne fig 
Danmark i Hothers Fravarelſe, men blev udjaget af ham, og 
fiden ihielſlaget, hvilket altſammen han ikkun fætter, fordi han 
med mange af vore gamle Skribenter antager ,. af Denne Fridleif 


haver levet med Hother, hvorvel ingen af Dem ſiger, at Horher 
" haver havt noget med ham at beſtille. Dalin (55) vil, at Alof 


Vrſæ Moder haver været avlet af Rolf Karlfon i Halland, og cis 


terer Hvirfeld derfor T. 1. P. 7» ſom dog er langt fra at fige dets 


fe, og alene river, at Yrfa bar en Dotter af Rolf Carlfons 
Dotter, og mælder. aldeles intet om Alof. Lige faa uefterretlig 
ſom Dalin ev paa dette Sted, faa er han og Den heele gamle His 
frorie igjennem, hvorfore man uden Ubillighed fan fige, at Det 
vilde have været det ſamme enten hans forſte Tome havde været 
ferevet eller ei. Derimod er den Tanke ei ulykkelig af ham, at 


den Hielm Fyitdefoin eller Galt, ſom Kong Adils tog af den 


Hrolf 


Krakes | 
Hiſtorie. 


- 


faldne Norſte Kong Ale, haver ved fis Navn giver Anledning "ENE 


Den eventyrlige Fortælling i Hrolf Krakes S, om Den fortryllede 
Galt, fom Adils havde (allerheldſt man ved hvilke befynderlige 


Kræfter vore Fædre tillagde deres Vaaben) og. overalt forklarer - 


han Hrolfs, Reiſe til Sverrige ei ilde, ved det han var begavet 

mied et ſtort Ingenium; Men naar han derimod fader Adils doe 

| TO RE3 ' Mar 
(55) Gwen RH, &, pe 382. 385 — 388. - 


. 
« 
- 
2 
3 '. led - 8 - , 
. . 
* 1 ' . ' hj ” i 


— 


"262 . Mm KI N 
Hrolf Aar 685, og Hrolf Krake ved Pas 690, da er hans Tidsreg⸗ 
Ltrskes ning uden Yvil.i Det mindfte Saculum for ſeent, hvilket kom⸗ 
fo les mer deraf, at han fætter Bravalla Slaget faa meget ned i Zis 
” den. Han gior Hiorward, Hrolfs Banemand, tif en Son af 
Heidrik Ulfhammer, Konge i Reid:Gotaland, og henviſer til C. 
12. §. 2. P. 355, hvor han dog alene nævner den fidfte, og fører 


aldeles intet Beviis for at Hiorward var hans Son, fom han - 


ikke hellev fan, Da flet intet tales Derom i vore gamle Hiftorier, 
7017 undtagen at man vilde did henfore, at iOluf Trygevoſone Saga 
(56) tillegges denne Heidrek in Son ved Navn Hiorvard, hvis 
Dotter igien bar Hervora, ſom blev gift med Hogui, og hertil 
legge, at Tiden paffer fig ei ilde, og at Hiorward herved kunde 

blive til en Tydſter, ſaafremt man vilde tænke paa det Tydffe 
Reidgotland. Heidrek Ulfhamur ffål have havt Hilldur tilDots 

ter, fom efter Hervarar S. (57) var Moder til Halfdan Snialle, 

og han igien Fader: til Ivar Vidfadme, Nu maae jeg tilſtaae, at 


Hrolf Krakes, og Derved ogſaa forklares hvi Hiorvard af nogle 
Gamle kaldes en Tydſk; Imidlertid. tør jeg Dog ikke antage det 
for fuldkommen vidft ved der Olufs S. ei ſiger at Denne Hiorvard 
dar Hrolfs Banemand. Bilde man ellers antage Dette, faa 
kunde man heraf flutte, ſaafremt man med Dalin (58) vilde anſee 
Preuſſen ꝛc. for Reidgotland, at dette Rige var bleven efter 
Heidreks Dad odelagt og indtaget af Fine, Litthauiffe og Vens 
diſte Folk allerheldſt Hervarar S, nævner ingen Konge der efter 
Heidrek Ulfhamur , ſaa og at de Danſte Konger havde ved Xg⸗ 
aſtabet 


(56) Part. 2. p. 54. i — 
| (57) C.20. p. 1790 | ' 
(58) Ib. p. 355. 


Tiden, ſom denne Hiorvard levede paa, nok kunde jævnes med 


.— 


Rå PN | - 263. | 
feffabet med Hilldar faaet Paaſtand pan bemaſdte Rige. Men Hrolt 
Da deri Sogubrot (59) tales under Harald Killdetann omen mægtig Krskes 
Konge ved Navn Hilldebrand i Reid-⸗Gotland, og at han havde Hmeeb. 
Hillder til Sen, og Hilidur til Dotter, ſaa troer jeg dog ſnarere 
at Riget er vedblevet, og at Hiorverd derfore haver regieret i Reids 
Gotland, og Hilldebrand ſtammet fra ham, hvilket De Navne 
Hilldur ſynes at viſe. Men faa ſilde fulde man neppe troe at 
Gother endda havde boet i Preuſſen 2. Vilde man derimod falde 
"paa For⸗Pommern, faa gif det vel an, thi da kunde man des let⸗ 
tere begribe hoi Jomsborg blev ſiden af De Danſtke anlagt der, og 
mange andre Ting paffe fig paa dette Land, ſaaſom Gothernes 
Strid med Holm⸗Ruͤgierne og Vandalerne, ſtrax efter at de havs 
de giort Landgang i Tydſtland, Ivar Vidfadmes Soe⸗Reiſe fra 
Sieland fondev paa til Reid Gotland,  Hvidferk, en Sen af 
" Regnar Lodbrog ,, hans Befiddelfe af Vinland >: Vendernes 
. Band, og Reid⸗Gotland. Dog nægter jeg ikke herved, at jo R 
Preuſſen 20. ogſaa haver en Tid lang været Reid⸗Gotland, tvert⸗ 
imod jeg troer, at næften den hele ſydlige Soekyſt af Oſterſoen 
har i ældre Dage været Faldet Reid⸗Gotland, og at det Reid-Got⸗ 
landi Hervarar S, har været Preuſſen ꝛc., mentilfidftidet7, 8 og 
ſenere Seculis har det nok alene værer indſtrænket dil For⸗-Pommern, 
efter ſom de andre Gothiſke Lande vare dog blevne indtagne af Fine, 
VWendiſke og Lithauiſte Folk. Jeg medgiver og gierne, arter Land, 
ſaa ſtort ſom Reid⸗Gotland har vel aldrig ſtaaet under een Konge. 

Naar jeg betragter at de Folk, ſom Hiartver havde med ſig imod 

Hrolf, kaldes af Hialte i Biarkemal hos Saxo, Svenſke og Gå 

the, faa indfeer jeg let, hvorledes Dette fan have bidraget meget 

til at forføre Saxo til attree, af Hrolf havde (at Hiarsvar' over 
FE NE | den 


(59) P, 16 og 17, . ' 6 4 





264 We MM DN 
de Soenfke allerheldſt Hrolf kaldes kort efter i (amme Vers: 


Dominus Hiartvari. Jeg made og tilftaae, ei af kunne forklare 


Dette paa anden Maade, end ved enten at antage, at Hrolf fas 
ver ved Leilighed af Krigene med de Svenfle, indtager en Dee 


af Soerrige, og da fat Hiartvar over det, tilligemed Skaane, 
hoilken Mening jeg dog ikke tor give Bifald, da Hiſtorien tier 
gandſte herom; Med mindre Hiartvars egentlige og reite Land 


fulde have været Oland, hvorom mere fiden; eller og at Skuild, 
Hiartvårs Kone, haver virkelig været em Dotter af Adils, hvor⸗ 
imod dog ſtrider, at hun blev opfod hos Urolf, og bortfæftet 


af ham, med mindre at det ev feer, efterat hendes Fader Adils 


var doed, og at Stedbroderen Eiften og hun have ef kunnet fors 
liges ſammen, ſom dog ikke er troligt, fiden han og Stedmode⸗ 


ven Vrſa ſynes at have værer gode Venner, og overalt fader det, 
at Thors haver været Moder til Skulld ; Eller og for det tredie at 


troe, at Hiartvar og Skulld have faaet Hielpe Fropper fra Soer⸗ 


vige og Gotland, hvilet bekreftes Derved, at udi Hrolf Krakes 


S. (60) figes, at Skulld drog ſammen Mandfab imod fin Bros 


Der Hrolf af de næfte Herreder, (hvorved Gotland i idet mindſte 


maaec forſtaaes, ſaafremt Hiarevar har været Konge i Skaane), 


og at hun baade med Adil's og Yrfæ, ſamt Hrolés Qillie blev gås - 
vet tif Hiertvar, (hvilfet gior Det let begribeligt, hvorledes hun 


kan have havt Hielp fra Sverrige, hvorvei jeg maae tilſtage, 


ikke let at indſee, Hvi Adils og Vrſa (fulde have med hendes Gif⸗ 


termaal at beftide, naar de ei vare hendes Forældre, og i diffe 
krigerſte Tider tilftædde Kongerne letteligen Deres Underſaattere 


at gaae i fremmed Tieneſte, og forfage Deres Lykke overalt. Men 
Kar Hiorvard været Konge i Sfaane, fan falder det af fig felv, 


at 
(60) P. 114 69 35. 


An 


All 


W må IN I 265 
ét han maatte ſtaae under Hrolf, og da har man ikke nodig, at 


troe, at Hrolf har paa ſaadan ſtammelig Maade bragt ham til 


at være fin Mand, ſom det fortellas udi hans Saga (61). Med 
mindre han og haver nød ham til at blive hans Mand for Oland, 


hvorvel jeg troer af andre ſaadanne fine Diſtinctioner, at være 


, tons Mand for et Land, og ci for et andet, vare endda ikke op⸗ 


fundne. Hvoorvel jeg mage tiſſtaae, at man da beſt kunde fore 


klare Skullds Had til fin Broder, men paa den anden Side & 
det og vidſt, at Ærgierrighed nok fan formaae Menuefrer til 


flige Laſter. Da Skulld tilegnede fig Riget efter Hrolés Dod, 


ſaa ev det meget rimeligere, at hun haver været en Dotter af 
- Helgo, end af Adils, hvorvel Magten har giort, og altid vil 
giore meget” Udi Biarkemal hos Saxo (62) tales om en Kong "" 
— Råric Boki Son, ſom Hrolf Dræbte, indtog hans Bye og ſtore 
Rigdomme, ſom han i mange Aar havde ſamlet pan, og ikke 


brugt, Om denne Tildragelſe tales ellers ikke paa noget Stad. 
Erici Pomereni Kronike taler om en Boyo, Konge i Soerrige, 
fom dræbte Hother, og at Roric var en Son af denne Boye, og 
regierede i Danmark. Cornerus Falder ham Berich, Konge. £ 
Soerrige, og gior ham til en Son af Beyo eller Beyy, Korige i 


Soerrige; Seggi, (uden Tvil Den ſamme ſom Fengo, Konge i 
" Sylldhd), udgiver. ham for Berichs Broder. Mu er vel faa mes 


get vidſt, at diſſe 2 Skribenter fætte diſſe Konger efter Hother, 
og have giort dem af Boe og Rorik, begge-Dele.efter Saxo; Men 
faa meget folger dog heraf, at de. ſelo mane have: troet, at bes 


mialdte Konger ei have fever længe eſter Hrolf, thi Hother var 
efter Saxo Rolfs Eftermand; endſtieut Denise Hypotheſe er i fig 
" Syvende Deel. 21 ſelv, 


øP. . 


(61) p. 53. 
(62) P. 34. 


266 > OM EN 
Hrolf ſelo urigtig— Dernaſt maae markes; åt Sako gior: Rorĩe fif To 


Krake rhers Son, og Erici Kronike derimod til Boyo, hobraf jig ſtut⸗ 
Miftorie, ter, at Erici Kronike haver" Muandet tvende ſammen af der Navn 


Boyo og Rorie. Har Berich eller KRorie og Seggi eller Fenge væ 


tet Brodre, ſom Cornerus vil, da mage de hade regieret i Iyb 
land, og da gior Erici Kronike Boyo (Den ſamme ſom Biarkemals 
Båxi) uretteligen til Konge i Sverrige, alene fordi han blander 
ham fammen med Saxonis Beyo, ſom Dog 'var fra Rusland, og 
Forvepler ham heri med Saxonis Hother, fon var fra Sverrige. 


N. 7 gior ag Rorix til en Son af Beyæ, Konge i Sverrige. 


Naar jeg og betænker at N. 1, 2, 3, 4, 5,6, 71,91 10 tale om 
Hother eller Hather, og Roric fom Sydike Regentere i det ſtore 
 Interregno efter Sivald, eller 04 Sigar (hviler uden al Toil er det 
ſamme ſom haode Sted efter Hrolt. og her kun er ſat paa et 


urigtigt Sted) , faa fees heraf , at Regentere af de Navne. have. 


Jevet i og efter Hrojfs Tid, og er herned at merke, at de, ſom 


have Roric, have ei Regner ſom nogle andre, ogityertimod, hvis 


ket bringer mig paa de Tanker, at Roric: haver regieret Der et 
Sted udi Hroifs Tid, og er blevet overvundet og dræbt efrer 
Biarxemal, og at ,Regner; Derimed haver forft regieret ser. efter 
 Hrolfs Ded, Og end merebliver jeg befeſteti denne Mening 
vord det N. 16 vidner, at Rorie kaldtes ag Raxæ, thi deraf ſlut⸗ 
tov jeg åt han erden Koxxo eller Hund, ſom Adils- ſatte efter 
- Mange Kroniker over De Danſte i Hrolfs Mindreaarighed, thi 
omendfkiont dit ſynes af Adiks ſelv var Formynder, "faa har: ban 
dog før fit Svenlke Riges fyld vel ikkun frælden kunnet være her, 
vg Derfore maaftee betient-fig- af Denne; hoilken De Danffe af 

Oad, 


Re in 


soda fe rå 


deels og maaffee fordi han var bleven indſat af en Sven Konge, 
og endelig fordi han rimelig haver fiden fat fig op imod Hrolf, og 
ti villet erkiende ham, hvorfore og Hrolf-ventelig dræbte ham, 
faa at han haver hørt til De Konger' om hvilke i Hrolfs S. (63). 
ſges, at Hrolf overvandt dem, og Derfore er Det vel og at Hrol£, 
kaldes i Biarxemal Pius, i Anledning af det at han overvandt 
Rorie; Og for alle diſſe Aarſagers ſtyld mener jeg, at de Dans 
fe have faldet denne Roric en Hund eller Rexxe. Dette bekræf⸗ 
tes end mere herved at N. 17 falder ham Rorix hin Rache, N. 


13 fætter -Rårexh i Lolland, og gior ham med flere. til en Son 


af Regoar, hvoraf jeg flutter at Denne Rörie ev en anden, og at 
han haver levet efter Hrolfs Dod, faa og at der efter Hrolta 
Død haver ikke regieret nøgen Råric i Iylland. N. 18 fætter 
denme Rorie i Synder⸗Jylland, og fan det gierne være at han 


. Fare 2 EN 26% 
Had deels ventelig for hang ſlette Regiering, drels for hans Gie⸗ 
righed, faa han derfore ev bleven" lignet med en nidſt Hund, 


då 3 


Hrolé 
Krakes 
Hiſtorte. 


haver regieret der. En Vanſtelighed moder herved, om og Fem … 


go» Ambleih &c. have lever ſaa ſeent efter Hrolf Kraxe, hvilket 
jeg endnu ikke tor faft bejae; Imidlertid er jeg dog mere boyelig 
til at troe, end til at benægte det, ſaaſom Ambleth haver efter. 


al Anſeende fever en god Stund efter at Angli vare gangne ovep 


til Britannien. Vel mueligt at Rories Federne Rige haver vær. 


vet i Synder⸗Iylland, og hang Fader Båxi eller Beyo fra Farſt⸗ 
” ningen en liden Konge i Sverrige, ellev og, Soe⸗Konge der, og 


at dette ſidſte haver juſt bevæget Adils til at forordne ham til fin - 


Siadtholder i Damnark, ſom̃ en Mand han kunde lide paa. 
Be mucligt og at Hother haver været i Slagt med dem, og til 


. FRE 0 £ É 2 ' , forſte 


(63) Ps 





Hrolf 
Rrakes 


Hiſtorie. 


68 WB He 
forſte udſpring ogſaaſen Svenfk, og at aft: dette ſoruden flere 


Grunde har formaaet Saxo, til at giore Hother ei alene til en 


Sven, men endog til Atisli Broder, hvilket Dog vifer ſaa me⸗ 
get, at en Hother haver levet med Adils. Saxo vidner at Fengo 
var en Son af Gervendil, og ægtede Rorics Dotter, hvilfen 
Omſtendighed og et morkt Rygte vel har givet N. 16 Anledning 
at giore Fengo og Rorie til Brodre. Bring (64) anforer em 


Sagn blant den Skaanſke Almue, at derne Kong Hund Cal 


ligge under en Steen i Hun⸗Skoven udi Skaane, paa der Sted 
hvor han blev omkommet af fine Fiender Olden⸗Soinene. Og 


fkal en Danſt Konge have forordnet ham til fin Stadtholder, 


hoilken ſidſte Omſtendighed befræfter min Formodning, at han 


"Har været Stadtholder for Adils, Vilde man noye følge denne 


Sog , da maatte Rolf have overvundet og dræbt ham i Skaͤa⸗ 
" Man feer ellers heraf hvorledes Sandhed fan forvendes, 


* ſaaledes indhylles i Fabler, at ſtarpſindige Mænd ſiden for⸗ 


kaſte dem gandſte; Men dette er farligt, og bor man faa meget 


mueligt afflæde Den Fabler og Tillæg. Had har giort, åt man 
» ført har forvendt Rories eller Hrærecs Nadn til Rauxe, ſiden 


kaldet ham en Hund, med et Navn, ſom betydde det ſamme, 
derover forglemt hans rette Navn, og endeligen urimeligviis 
giort ham til en virkelig Hund, og derfore tilſidſt tillagt ham et 


Endeligt, ſom paffer fig paa en Hund. 


Udi Biarkemal kaldes Hrolf nepos Froihonis, da han ſtam⸗ 
mede dog ſaavel efter Saxo, ſom efter Langfedgatål, i tredie Led 
fra en Frode, men herned "Mage agud, a at Nepo⸗ ef altid nope 

tages 
(64) Swea Rift. Sit. 2 p. i 77 





LER ED DN 269 
tages for en Sonne Son, men ogſaa for en Afkom endog i læns Urolk — 
gre bortvcerende Ledder. Gebhardi i fin Danſke Hiſtorie (65). Krakes I 
Hiſtorie. 
vil, at de Lethraiſte Kongers Herſtab har under Helgo taget 
gandſte Ende, og fetter da Lofde i Iylland (ſom dog hører til H 
. en ældre Tid) og Haralld ſamt flere af hans Eftermend ligeledes 
"Der (om hoilke Der Dog i dore gamle Hiſtorier figes at de herſtede 
i Reids Gotland, faa det ev meget tvilfomt pm Det her bor . 
giores til Iylland, og om hvilke jeg Desuden troer, at De el 
ſaa lige have levet med Helgo og Hrol£ Krake ). Han taler 
og om Valder, en Søn af. Hroar, Helgo's Broder, at han 
fkal have regieret j Sieland, og efter Helgo's Dad have eros. 
bret Skaane, og citerer Torfæus Derfor i Serie P, 501; Nu | 
er Det vel mueligt, at Dette Pan være feet i Hrolfs Mins 
dreaarighed, hvordel han dog ventelig fom faa mange andre Kors 1 7 
ger har maat fiden begqværne fig til at ſtaae under Hrolfs Her⸗ 
fab, mer jeg troer dog ſnarere, at Det er (feet efter Hrolfs Dod, 
thi i Langfedgats! udgives han for, at have været en Son af 
" Hroar, Der var en Sonne⸗Son af Ingiald, og Derefter kommer ' 
han ef Leed .fængre ned, end Hrol£ Krake; Dog maae jeg ogſaa 
uilſtaae, gt Slægt: Regifteret i Langfedgatal har paa Dette Stæed 
i Henſeende til Tidsregningen næften uovervindelige Vanſtelighe 
Der, hvorom, mere paa et andet Stad, faa at Denne Valldan 
maaſtee dog ſnarere har været en Broder⸗Son af Helgo, og med 
alt Der endda forft indtaget Skaane efter Hrolfs Dod, hvilet, 
. i Senfæende til Den forte Alder, Hrolt opnaaede, nok fan jev⸗ 
nes med Tidsregningen. Gebhardi vil og at Hrolf har givet ſine 
Dotire Skur og Drifa til Agner Ingelis Søn, og til Bierke; 
” Li 3 HMHvyvilke 
65 woern d. allg. Weltel. 32 36. iᷣ. 363 —367. 





2—d ER EN 

Fyvitke begge Dele ere urigtige, men om det ſidſte haves dog Ef⸗ 
terretning hos een af bore gamle Skribenter; Om det forfte der⸗ 
imod aldeles ikke. Saxo, Den enefte ſom taler om Agnars Svo⸗ 
gerffab med Hrolf, tillegger ham ei Hrolfs Dotter, men hang 
Soſter Rurs, Imidlertid er det langt fra, at jeg herved vil for⸗ | 


mindſte Gebhardi Roes, da det er ſtort af ham, ſom en Frem⸗ 


med, at forſtaage Dank, og at benytte fig af faa mange Hielpe⸗ 
Midler, ſom endog endeel af vore egne ikke have brugt; Men als 


lerſtorſt, at han haver givet os den beſte Danffe Hiſtorie, form 


hidindtil haver feet Lyſet. Magnus Matthiæ (66) beretter, at 
nogle tilffrive Roe Helgo's roder Lethræ Anlæg; Hvilfe nogle 


… jeg dog ikke kiender. Han figer og at efter nogles Beretning ſtal 


Rolf være bleven dræbt af den Svenſte Kong Hothbroih; Hoil⸗ 


| ket han dog uden vil har alene giort af det Saxo fortæller, af 
. Hodbrod dræbte hang Farbroder Roe, Han anfører og den Mo 


ning, at Hiartvar, og Haki ffulle have været Brødre. Stepha- 


nius (67) anfører 2 Viſer om Hake og Krake i det gamle Sprog, 


hvoraf den fidfte er Den famme, ſom ftaaer i Kiempe⸗Viſerne. 


” Irenicas (68) gier Roe til en Søn og Eftermand af Helgo, og 
… fætter Rolve.eftev ham igien; Hoilken Roe er uden Toil alene 


ved Skiedesloshed indkommet hos ham. Lazius (69) vil, at 
Rolf ev bleven Dræbt i'et Bryllup, hvorpaa Biardo, Konge i | 
Sverrige, blev ogſaa Konge i Danmark; Men Biardo er uden 


i Toil diort af Biarco, og alting blandet ſammen. Loccenius (70) 


| beret⸗ 
(66) Y Serie R, Deniz 4 A; Magnzi MÅ, n. 854 i 4to, 

(67) P. 76 in Saxonem. 

(68) P, TIT. i i — 

(69) P. 646. ) — 
(70) P. 14 09 15. 


⸗ 
2 


beretter, at Drina. plyndrede fin Mands atirk Skatkammer, og 
tog Flugten, men Rolf blev tilbage 3 Dage efter bende, . for. at 
fine hendes Flugt. Efter nogles Mening Kal Hiertvar have havs 


Hcolfe Dotter. Hvorfra han har taget ale Dette, er mig ube⸗ 


fiendt.  Hvirfeld (71) har det ſamme om Rolf, og Hiertvar, og 


Hoke, fom Magnus Matthiæ, Torfæus (72) veed ti hvad han 


al giore af den Agnar, ſom efter Saxo ægtede Ruta, Htolf Kra« 
kes Soſter; Aitſaa anſeer han ham ei for en Son af Hroar, 


mindre af Kong Ingel J ſamme Vark (73) bit han, for at 


jævne alting deſtobedre med Hrol£ Krakes Levetid, at Såjve f 


Soerrige har regieret 16 Aar, og at 6 Aar bor borttages fra 


Braur Anunds Regierings Tid. Naar der i AlfeS. ſiges, af 
Hiorleif fatte fin Kones Broder over Siefand, (at forſtaae en 


Dee), ſom Jart, faa mener Torfæus, at enten Snorrø har fei⸗ 
let, ſom anviſer Sölhe Rige udi Iylland, eller og at Söolve har. 


ved Denne Leilighed bemeſtret fig et Stykke i Iylland, hvilkes 


Nſdſte ieg anſeer for rimellgſt. Han mener og at Hrolf er dod 
22, Hreidar bteven dræbt 524, Sølve blever. Fart i Sieland 


famme Aar, Alf drebt 545, Sölve 347. efter 16 Aars Regie⸗ 
ring, Ingvar 551, og Braut Anund 565. Nu narmer dette ſig 
vel uden al Toil mere Sandheden, end hvad han herom har i i fin 


KAR ER ON 274 


Hrolf 
Krakes 


Hiſtorie. | 


Serie, imidlertid troer jeg Dog, at det altſammen bor henføres 


ul end ſenere Tider, hoilket ogfag Schåning tildeels eier, men 
maaßet endda i font nok. . , 


' 71) Tr, p. 7 og 8. 
72) H.N, T. 1. p. 288. 
(73) P. 389 og 390. 


2 ' ' . 7 ' [] 
. ” J 
A . 
0 ' . . KN ” . ” - ' 
ver NELSON SEE . . Udi 
X 


hm 


om 


hb] 
id 


272 NOR DR — 


Ucolf | 


Krakes 
Hiſtorie. 


Udi Codice Wormiano af Edda P, 188, og egentlig ĩ Skall- 
de, efter min Afſtriſt, forekommer et Stykke af Biarkemal, ſom 


ikke findes i Saxo, hvad enten at han si har overfat det hele Biar⸗ 


kemal, eller og paa nogle Stader trukket den ſammen, ligeſom 
han paa andre har udvidet den, thi fjer gives Guld mange Navs 


ne, og tales om en Konge, ſom ikke agtede Guldet, men gav 
det · til fine Hofmend, og hos Saxo P. 35 forekommer det Stæd 


om Rolfs Gavmildhed: Cui nil tam pulehrum fuir, ut non funde- 
ret illud, sut charum qvod non Sociis daret, ærs favillis Aſſimi- 
lans, fafnaqve annos non foenore menſus. Ikke fulde j jeg troe, 
at herved ſigtedes til en anden Viſe, thi man finder og at andre - 


kaldtes Bierkemal; Men da Det her kaldes Biarkemal en forne, fag 


troer jeg at Derved ſigtes til Det rette og gamle. Men da udi dets 


te Vers tales om Fofner, om Niflunger, hvilke ere gandſke indflet⸗ 
tede i Sigurd Fofnisbanes Hiſtorie, ſaa mage man enten antage, 


at denne Sigurd haver ei levet forſt det Saculo, eller og at Biar- 
bemal ev ſtrevet meget ſent, og ei forend i det 9, ja ſnarere 10 | 
Sarulo, thi faa lang Tid behovedes Der i det mindfte, inden Si- 


gurds Hiſtorie unde opfyldes med fan mange Fabler ſom den 


" te, og inden Poeter anførte den ſaaledes, thi i dette Stykke af 


+ Biarkemal ſigtes aabenbare til nogle af diſſe Fabler, iblant ans 


det til den, at Fofner var en Slange. Men er Biarkemal ført 
giort i det 9 eller To Saculo, ſaa kunde den neppe i Det 11 ans 
fees for en gammel Viſe, ſom den dog bliver i Sr. Olufs Hiſtorie. 
Bel fandt at ingen Fornuftig kan tænke, at Biarke og Hialte 
felv have giort denne Viſe, men da Den er overmaade gammel, 
fag ſlutter jeg, at den er giort KOR i Det. 7 Saculo, omtrent 
———— I Sacu⸗ 


RY BEN 273 


1 Seculum efter Rolfe Ded, ſom rimeligt indfalder enten ſern 
, Mer ſidſti Det 6 Saculo. 


Den anførte Viſe om Haski og Kraki (tager og i Codica 
Wormiano udi Skallda, og efter min Afftrift P. 310, og begyn⸗ 
der ſaaledes: Haki Kraki, Hoddum broddum, og en anden P. 


312, ſom begønder ſaaledes: Hski Kraki, hamdi, framdi; Begge 
ere kunſtige, og høre derfore vidftei til de dllerældfte, men ere 


maaffee giorde i det 11 Sceculo. Derſom man vil fæfe den forfte 


Viſe ſaaledes, ſom Skalda dil, Da kommer den Mening ud, at 


Haki falde for Staal, og Kraxi faldt for Iid, og maae det da 


lempes, ſom jeg forhen har anført paa Den Haxe, hvilken nogle 


af vore Kroniker fætte efter Hrolf, endſtiont Saxo ei hat ham; 
Og maae jeg tiltage, at det kommer mig rimeligſt for, at her 


ales om tvende Konger, ſom levede paa ten Tid ſammen. Bis 


fen begynder ſaaledes: 


Hiki Krari, i 
Hoddum broddum. 


Øg vidner Sxalda ubtrykkelig, at forſte og ſierde Ord here ſam⸗ 
men, og andet og tredie, og ſaaledes alle Rader igiennem, og 
anforer hån dette Berg ſom et Exempel paa den 4 Species | den 


SEER SEE; 


Figur, faldet Antiteton. Men vil man troe at herved figtes til 
deri beromte Norſte Helt og Konge i Sverrige Haxi, endſtiont 
han levede længe for HralE Krexi, efterſom hans Ded ved Iid, 


da han brændte fig felv op paa ft Skib, er fan beromt i vor 
gamle Hiſtorie, og det ſynes lidet at pafje fig paa Kong Hrolf, 


at tilegne ham: en. Dod ved Jid, men ſnarere ved Sværd, faa. 


. Syvenbe Deel. . Am TT maae 


- a 
bel . . - d X — 
? F4 


| 


2740 HE NV BON 


mage man antage, åt Forſatteren af Sxalda haver feilet i, Bette 
Verſes Forklaring, og med den værdigt Islender Finfen, eg 
. Gen af Biſtop Finnur Joenfen, troe, at forſte og tredie, og 


… andet og flerde Ord hore ſammen. Hoad den anden Vik ans 


gaaer, da ſtager Den gandffe vidſt paa fit urette Sted, thi Den 


" Fan aldeles ikke leſes efter Den Regel, ſom gives om den næft fo⸗ 
regaaende Viſe om Kong Hakon, Magous &c., ag dette viſer, 


tilligemed meget andet, at mange have ſtikket paa Edda. vg Sxal> 
gs, og Udjfriveren, fundom fordærvet dem, ſag vi ikke have Dem 
fuldkommen ſaaledes, ſom de ere komne fra deres forſte Forfat⸗ 
tere: Snorro Sturleffon og Oluf Hvirafxalld, Bif man folge Skal, 
da | Henſeende tjl Den Meuing at her tafeg,om en Haxi, ſom fatte 


ſit Liv til poa Baal, og om en Kraxi, ſom faldt ved Sværd, 


faa maae forſte og⸗tredie, ſiette og ottende Ord leſes ſammen, 


og ligeledes andet og fierde, og ſemte og fovende ; Men vil man 
" følge Finſen/ da forſte og tredie, femte og ſyvende, og ligeledes 
andet og fierde, ſiette og ottende. Stephanius fætter Derimod P. 


16 i fine Noter over Saxo forſte og fierde Ord, og andet og tres 
Die Ord ſammen, og faaer derved den Mening ud, at Rolf baa⸗ 


de blev brændt inde og drebt ved SverD. For — t fox⸗ 


ſtaae Dette vit jeg gufore i hvad iden n har, fer evftnt. 
Her et Viſen: 


Hari Kræ Fri bioddam fordi gg 
Hamdi frandi 2 : Kresi hoddum nærdiv ſegel 
Geirum eltagus mi Veiter: pitta Fbali hør 


; 7 "Gomh futma 17"; Nelter volle ſtali beitiſt, og henfo⸗ 


Nreytir neitit rer han dar de 3 fidfte Berg til 
4 Hedda *codqda⸗ Kresi ane, , gen. idet andet am 
R Bren · 247 JR se seet 


: 
(4 , ; P 
U 





Brendiz ends tager hair; at Hai faldt ved Sværd, 
Baali ſtaali oog xraxi ved Ild. 


Jeg maae ellers tilſtaae ikke at have fundet nogen Troſt i nogen 
af alle Oe andre Codicibus af Edde, ſom findes iblant Arnæ Mſſ. 
. Da diffe tvende Vers ei forekomme der, Rimene i begge dige 
Vers vife og, at De ei høre til meger gamle Tider. Hvad den 


beromte Tildragelſe mellem Voggur og Kong Hrolf angaaer, da 
flager i 'N. 747 og 754, begge in 4t0, at Kongen var da ung 


og. ſmal af Bert. Og lige faa ſtaaer j Codice Wormiano P. 184 
efter min Afſtrift. Reſenius vidner ved den 63 Fabel i fin trykte 
. Edda, at der har ſtaaet ligedanne i Codice Regio, fom han havs 
de faget til Laané af Kongens Bibliothegue. Denne Membran 
var ufuldftændig, men af alle Codices Den allerældfte og beſte efter 
Bryniolf Svendféns Dom. Men jeg tviler paa at Den er mere 
til, i Det mindſte ev det mig faa bleven forſikret af den, der baa⸗ 
de kan og bor vide det. Nu fattes vel diſſe Ord udi Refenii Ud⸗ 
gave, men da Texten og Verſionerne i den ere giorde efter Ste 
phanu Afſtrift, ſom uden Tvil har fin Udfpring fra Magnus Ola- 


vius, hoilken tvertimod alle gamle Manuſcripter, ſom nuere til⸗ 
overs, haver: indrettet Edda efter fit eget Hoved, og ſelv foyet 


en Latinſt Overfættelfe til, ſom ev den Reſenius har ladet trykke, 
ſaa indſeer vel enhver, at Udeladelſen i Denne Edition ei fan beta⸗ 
ge bemeldte Ord noget af Deres Troverdighed; Og derfore bliver 


det og hoyſt rimeligt, at Voggur haver ſnarere givet Hrolf Det Til⸗ 


ndon Krage efter et hoht (malt Tree, fom er uden Grene, end efs 
ter den Fugl Krage. Efter N. 754 ſtqaer dette i den 69 Fabel, 
og 2 efter] Reſenius den 63. 


Mmu⸗ Vede 


Fra KOR We a73 


Hrolf 


Krakes 
Hiſtorie. 


N 


Hrolf 
Krakes 


6, EN EN 


Ved den 64 Fabel hos Reſenius finder jeg i Codices af Edda 


folgende mærkelige Tillæg: om Guldringen Soiagris ſtaaer i N. 


Riftorie, 747 og 754 at Adils Forfædre havde éyet Den, og det famme 
ffal efter Refenius ogſaa have ſtaaet i en anden Codex, venteligen 


i Codice Regio, ſom han, noget forhen har anfort. J Codice 


Wormiano P. 186 ftaaet ligeledes. Og heraf folger, at Denne . 


Guldring ti har været iblant Kong Helgo's Gkat. - Hvad hob 
Reſenius kaldes Øen Fyre, kaldes i 754 aen Fyre eller og vil 
ſige ſaa meget ,. at han kom ind i Aaen med fire Skibe, men (let 


intet heraf ftaaer i Codice Wormiano P. 186. J. N. 754,0. 


W. og i en hos Refenius, ſom nodvendig maae være Codex Re- 
gius, da han ei havde flere end 2 Codices at betiene fig af, foruden 
Stephanii, ſom han lod trykke⸗efter, nemlig Denne og Wormii; J 
Dem alle ſtaaer: At.Rolf reyſte med fine Kicemper til Upfal uden 


at have Leyde. Hos Refenius kaldes Adils Heſt Slugner, men i i 


N. 750, 7431 7471 754 og i Cod. W. p, 187 kaldes Den Slung- 
ner: Til Slutning er Forffiællen meget for, thi Refenius ender 
ſaaledes: Suo fem ſeiger i Kenningum, og baade i C.W. og i 754 
forekomme tvende Viſer, en af Eyvind Skaldafpiller, en Poet af 


det 10 Saculo, og en af Piodulf, uden Toil ham i Det 11, for 
at bevife, at Guld er bleven kaldet Krakes Sed. Seer man 


nu efter i Kenningar hos Refenius paa Guldets Navn, Da ere vel 
til Slutning mange Viſer anførte, og deriblant een af Piodulf, 


" men ingen af diſſe. Overalt ere diffe Kenningar, eller rettere Skalfxe- 


parna!l, ifÉe for fig felv i nogen Codex af Edda, ſom jeg har feet, 


” men alting ſtaaer blandet ſammen, Fabler og Skalda og Vere: 
om hinanden. Men Magnus. Olavius har ſaaledes forandret Det, 


i Tanke derved at giore alting des tydeligere, Diſſe tvende Vers 
vil jeg nu anføre med Deres Forſticlligheder: ” 
R 8 ” " Eyvind 


er RE EET —— — 


WM DB PN | 477 


— 


Eyvind Skaldaſpillers. Utolf 
3 N. 754. J Codice Wormisno, "… Krakes 
— Fiollum Fyris valls — - Barum ullr um alle Oiſterio 
Fræ Hakoner ævi Imunlauks a hauka 
Barum ullar um, alla Fiollum fyris valla 
Ymu baugs i haugi Fra Hakonar æfi, 


Oyeſynet giver at. Verſene ere de ſamme, fun at hos den ene ” 
ſtaaer forſt, hvad hos Den anden ſtaaer ſidſt, og kan dette være 
lige meget. Der er ingen Tvif paa at jo fra er rettere end fræ, 

og æñ end ævi; Jeg holder og for at ymu bsugs i heugi ev vet, 

da imun lauks a hauka giver ingen vet Mening her. 


Piodolfurs. 
N. 7594. C. W. 
Eys landrexi lioſu "Eys landrexi lioſo 
Laftvar Kraks farri Laſt varr Kraki barri 
A hiidmillder holli A heimilldar holldiå 


Hauks Kalfe mer fialfum  Hauks Kalfor mer fialfum , 

| Orpſær yrſu burfar 
Inndrott jofurr ſinni 

- Biart flugu apan 

Brattakr valo ſpakra. | 


Det! er klart at de 4 forfte Vers ere bedre i N. 754, undtagen 
barri er bedre end farri; med De 4 fidfte maae man tage til Takke 
| efter 6. w. Af Det at en Codex fører mere an, end en anden af 
ſaadan Poet, ev Det klart, at Skribenterne, og undertiden Af- 
friverne, have for at ſpare ſig Mone, allerheldſt diſſe Sange 
vare Da bekiendte/ ſom ofteſt ikkun anfort Begyndelſerne af dem, 
SEERE ms fag - 


dd —- 
bh 








278. ER HORN 


nogenſinde var kommet til Island, han borttog og Hiales Øre, 


faa at man derfore ofte ikke finder i ſaadanne Vers det Skriben⸗ 
ten efter Dem anforer, og ſaa gager Det ofte med Snorro ſelv. 
Der var uden Toil nok for dem i deres Tid, at anfore de forſte 


Ord af Poeterne , men for og nu omſtunder er det ikke nok, da 


faſt alle diſſe Poeter beklageligen ere bortkomne. J N.754 kal⸗ 
des Denne 64 Fabel ogſaa Den 59, og altſaa fohes ſammen med 
den 63. Den fornemſte Aarſag, hvorfor jeg har anført diſſe tvende 
gamle Vers, er for at viſe, at vi have gamte Vidnesbyrd for 
Rolfs Reiſe til Gverrige og Bedrifter der, ſaa at det ikke alene. 


kommer an paa Vidnesbyrd af Hrolf Krakes S, , hvis Forfatters 


Levetid er uvis, eller endog paa Soorro ſeld, ſom levede i det13 


Saculo, men at de have bygget deres Beretninger paa langt ele 


Dre Poeters, hvilket ſamme ogſaa ofte haver Stæd, hvor Poe⸗ 
ter ei anfores, eller for hvilket vi ei nu omſtunder have Vers. 


Udi det Stæd jeg forhen har anført af des Roches, at Hrolf 


— Kreke ogſaa kaldtes Harald, falder mig nu ind, at Saxo kalder 


Den ene af Frodes Øanemænd. Harald, og efter Grottafsungr 
Dræbte Rolf en Frode, maaſtee des Roches kan have fundet eller 


hort noget morkt herom,e og derved være bleven ledet i Bilds 
farelſe. 


Udi Porcir Hredu S. (74) ſiges, at den gelander Skegge, 
ſom / levede i Midten af Det 10 Saculo, kom engang paa fin Sei⸗ 
lads til Oſterſoen, for at kiobe Graaſtind og Sabel ind, til Ley- 
re, og brod den Son op, hvori Kong Hrelf laae. Han borttog 
da Kongens Gværd Skofnunger, ſondvar det beſte Sværd, der 


N . , | men 
(74) Sågu Fætter Islend, 4te, Pr GI. 43. 





mien Biarkes Sværd Låfe kunde han ikke faae ſaaſom han ei 
formaaede at boye hans Armledder. Da man nu af denne Be⸗ 


RW LE WH 279 


Hrolf 
Krakes 


rretning feer, at Rolfs Gjravftæd var bekiendt i Midten af Det 10 Hiſtorie. 


Saculo, langt over 350 Aar efter hans Dod, faa er det ikke 
underligt, at Piodolfur, fom i det mindſte levede so Aar for 
Skegge, ſom vat en færd Mand, og ſom med Flid opſogte gam⸗ 
" fe Efterretninger, og ſom opholdte fig ved den mægtige Kong Ha- 


kald Harfagers Hof, Da Sxegge derimod fun var en Kiobmand 
og Soexover, at han figer jeg har kunnet have mange Eftervets 


. ninger om Konger endda langt ældre end Rolf, heldſt om deres 
Begraveiſes Hope, der laae paa aabne Marker for alle Mands 


Dyne, og ifÉe i Affroge udi Templer eller Kirker, ſom nu om⸗ 


ſtunder. UDEN. 163 g og 165 k, begge I Folio, og Codices af NE 


denne S. ſtaaer Biörn i Stadet for: Skegge, men det ér aabenbas 


te urigtigt, thi Biörn var hans Fader. Udi Landnama (75) for⸗ 
” tælleg Det ſamme, men legges til at Biarke vilde have taget fat i 
paa Skegge, men at Rolf hindvede ham Derudi. . Det ér klart, ae 


dette er Digtet: i Folge vore Forfædres Tanker, at Dodninger 
kunde gane: igien. Stephanius (76) eller rettere Brynioſf Svend- 


. føn anforer dette ſamme med. flere Omftændigheder, og citerer 


Skeggia Sags iblant andre Derfor , fom nok bliver den famme ſom 
Pordar Hrede S,, øg det forte af Den. 


"St Saxo (fulde have i Rolfs Hiſtorie fulgt Bodvars S. feem 


for: Ralfs (77), tviler jeg paa, thi vel ſtemmer han i nogle Bing. | 
Hull, med dem / men bmange viger fjan ogſaa fra, og udela⸗ 
rer. - 


t… 
(75) P. 88 efter den same Edition,” 
" (76) In Så. p.73. 
7 (77) Schåning N. . t. ti p. v3 


280 ” id FOR UR 7 
der faft alle fabelagtige —— med mindre man vie 


AUrolf 
Krakes 
Hiſtorie. 


æn 


— 


⸗ 
a 


ſige, at Bodvars S, var bleven i fenere Tider meget interpoleret, 
ſom dog om mange Ting i den, heldſt om Bodvers Herkomſt ei 


kan ſiges, Da de ere Grunden til den, hele Hiſtorie. Markeligt 


ev Det, at Biarke hog Saxo (78) ſelv figer, at han var fod paa 


. en Øe; og mener Schåning, at heraf.og af hans Navn er taget 


Anledning, til at fade ham fødes paa Biarkey i Senjen udi Det 


Morfe Nordland, men dette har jeg endnu ikke fundet hos nos 


gen Skribent, og mane derfore vel iffun være en Sagn hos Al⸗ 
muen i Den Egn. Schöning forklarer heel got de Fabler, at Elg- 


Frode fulde have havt Elsdyrs Fodder, og Pore Hund Sunde 


Kloer, af diſſe deres Ogenavne, og mener at den forſte har faaet 


det Deraf, at han udi den Orken, ſom han opholdte fig udi, næs 


vede fig meeſt af Elgdyr; Han vil og at Porer Hund i Olavi 


Sandti Tid har maaſtee ſtammet fra Denne ældre porer Hund, 


og at Bodvars S, har fadet Den ældre boe paa Helgeland, ved Det 
Den yngre boede der. Saxo figer ellers ikke at Det var Rolfs Dots 
ter, men Soſter, Ruta, ſom Agnar fulde ægte. At det da har 


været brugeligt at Eafte de Been, hvoraf Kiodet var æde,” pag 


—E 


andre Hofmænd til en Straf, fees af Kong Knuds Vitherlags 


Ret, og mener Schöning derfore, at Hottur eller Hialte made 
have: forſeet fig i i noget. Dog have maaſtee de andre giort Det af 


Kaadhed, thi Rolfs Hof fones at have været i en maadelig For⸗ 
fatning, da Biarke kom der. Det Dyr, ſom Biarke dræbte, 
beffriver i Hrolts S, at have havt Vinger og 4 Fødder, hvorved - 


Torfæus (79 mener, at dets Raſthed er bleven betegnet, og Schå- 
ving at Zrost og Indbildning har giort det faa forfærdeligt ; 
Ren 
(78) P. 36. ” | TE 
(79) In hiſt. Hrolf Krskii pr 140. 


a 
Be 


arte mme ms 4— — 


mutere  « — 


. Rolf det Ogenavn Krage, undtagen alene Hrolf Krakes S. (80), - 


. EN HM DKR | 07 28 
Men herudi ſynes mig, at det er ſikrere at holde ſig til Bodvars 


S., ſom gior det tilen Biorn. Da Agner kaldes Ingelli Soen 
udi Biarkemal ſelv hos Saxo P. 36, ſaa ſeer jeg ikke at man vel 
kan giore ham til Hroars Son. At ved den Biorn, ſom Biar- 
xe ſendte i ſit Stad ud i det ſidſte Slag, forſtaaes, fon paa 


ſiere Stader, det flags Genii, ſom vore Fadre kaldte Fol⸗ 


gerd: en hver Perſons Genie, hvilfe bleve borte, naar Perſo⸗ 
nerne ſelo indfunde fig, er uden Zvil en rigtig og ypperlig Ans 
mærkning af Schåning , faa og at Det blev anſeet for fornodent, 


at Krigs⸗Helte vare erfarne i Troldom, for at fætte Koglerier 


imod Koglerier. 
Da ingen af vore gamle Skrifter ſiger, hvor Voggur gay 


ſom vidner, at det. ſteede ? Sverrige, fan bliver. Det vel beſt her⸗ 


Laug lovede tilligemed at hævne hinandens Dod, men her ſteede 
intet ſaadant; Uligheden af Stand imellem Kong Hrolf og Vog- 


gur ſynes ogſaa at have været alt for ſtor, hvorfore det ikke er 


urimelige med Ancherfen (81) at anſee Voggur for en Art af en 
Soldurie, endſtiont vi ikke har havt dette Navn hos os. Dog 
lader det, at man ſnarere Fan anſee dem, Der tiente ſaadan Konge 


Hroif 
Krakes 
Hiſtorie. 


udi at holde fig til den. De ſom ſoore fig ſammen i Foſtbrodre⸗ 


eller Herre for Soldurier, thi de ſtode i deres Sold, og mange af 


dem vilde ei overleve dem, ſom det og her ſteede med Biarke, Hialte 


og alle Rolfs Kjæmper. Det Lofte Voggur giorde bor derfore maas 


fee anſees for en ſimpie Heit⸗ſtrenging >: Lofte, ſom vore Forfe⸗ 


dre ofte giorde, heldſt Kongerne ved deres Ankomſt til Regieringen. 


Svyvende Deel. Nn Be 


(80) P. 100. 


(1) De Solduriis did, 4. NE 


ø 


: Hrolf 
Krakes 


Siſdorie. 


282 
Ved Biarkemal hos Saxo” finder jeg at antegne P. 33: De i 


"4 


æ . 


Tydſte Sværde. Har der ſtaget ligedanne i det gamle Vers, og 


ti Saxiſte, faa fees heraf, hvor længe man i Norden har kiendt 


Dette Navn, og udſtrakt det til mange Folk, ſom et almindeligt 


Navn. Ellers troer jeg ſuareſt, at udi Texten har ſtaaet Velſte 
Soarde, thi De forekomme ofte hos vore Gamle, og Dernæft er 


Det rimeligere at Frankerne, ſom beboede Valland eller Gallien, 


have havt gode Sogrde, end andre Tydſte Folk, "thi De have 


 Jært af Romerne Den Kunſt at giore Dem gode Gode Sværd 


bg Vaaben made have været rare her i Norden, hvilket deels 


ſees af Den ugemene Hoyagtelſe man bar for dem, ſaa at enkelte 


CBaaben havde deres egne Navne, og deels deraf, at de bleve 
indforte fra fremmede Stader. At Leyre, eller Hleidargard, 
ſom Hrolfs og Bodvars' Saga kalde den, hav været mere end et 


SER: Slot, fees af diſſe Hialtes Ord hos Saxo P. 34: & miferam ſors 


man heraf dømme, at Hialtes Fader har været en tapper Mand, 
og ſat Livet til i Slag; Dog herimod ſtrider hvad ſom berettes i 
" Rolfs S., at hang Fader var en gammel Bonde, om hvis Ens 


ültima corripit urbem, At man og gierne kan tillegge Rolf 'en 


Dod ved ID, og derfore paa den Maade overfætte ovenmaldte kon⸗ 
flige gamle Vers, ſees og af Hialtes Ord til Biarke paa bemaldte 
Sted: aut exi, aut igne premeris, Den Læfemaade: Qvi Sirtvallinos 
agtos, ſom forekommer P. 35, ev uden Toil urigtig, endffiont 


Den findes ligeledes i Afcenfii Udgave, og bor forandres til Fic- 


vallinos, thi det var paa Fyrisvall at Hrolf faftede Guld ud. 


Naar Hialte paa famme Side figer; Nos qvoqve læritiæ fpecies 


extollat honefta Morte ſecuturos generofi fata parentis, ſaa made 


deligt intet figes der; Maaſtee og at Rolk fely forſtaaes her ved 


Parens, Har Hialtes Fader ſat Livet til i Strid, ſaa er dette et 


Beviis 


2 


MA + 


Bepviis for hvad man kan lide paa Hrolfs 8., hvor vel de for⸗ 
i nemſte Ting ere i Grunden ſande, men dog oyenſynligen udſpek⸗ 
kede med fabelagtige Omftændigheder, form. Autor uden Critique 


har paa god Troe og Love fulgt Poeterne og Sagnen i. Saxo. 


derimod har paa mange Stader ſogt at giore de Gamles Berets 
ninger tvoligere, og mere fammenhængende, og Snorro har end 
mere giort det. Det Sted P. 36 Ecce mihi videor corvum pene. 
tralle ferocem har Vedel udeladt i fin Danſte Overfættelfe, ventes 
ligen fordi han ei haver forftanet det, thi fag ſmuk Dane, ſom 
den er i; faa utroe er den. Udi Afcenfii Udgave ſtaaer cervum 
iftædet for corvum,, fom er en Tryk— Feil hos Stephanius, og' en 


Geil, hovilken Klotz i fin nye Udgave af Saxo ei har market, hvor⸗ 


vel han roſer fig af at have renfef Saxo fra utallige Feil, ſom dog 
ei beſtaae eller kan beftaae f andre end Stephanii Tryk⸗Feil, da 
inter Manuſcript er tilovers af Saxo, og Klotz ej har underſtaaet 


; IN Bow 283 


Hrolf 
Krakes 
Hiſtorie. 


fig at rette ham efter Giætning, hvorudi han har giort vel, fans 


ſom Indſigt i vore Sprog og Hiſtorie manglede ham dertil Ste 
phanius har intet om dette vanffelige Sted fi fine Noter. Biſo 
Thurah har i fin poetiſte Overfærtelfe af Saxonis Vers, hvilke 
ere indforte i i den ſidſte Danſte Overſattelſe af Saxo, fulgt P. 51 
den rette Leſemaade, men uden at give tilkiende ved noget at han 


indſaae den rette Mening, ſom Dog let kunde have ſteet ved at 


legge, hin eller den, til moedig Hiort. Med faa Ord, herved ſig⸗ 


tes til Hiort eller Hiartyars Navn, og han forſtaaes ved denne 


ferox eervus. Markeligen falder Biarrxe og her fit Sværd Snyr 
tiv, faa at det fader at han ej haver brugt Sværdet Levi i det 


fidfte Slag. Atter. kaldes det og her et Syd Sværd. For⸗ 


Uden Agnar ſiger Biarco og at han havde dræbt en anden tapper 
og ting Manu, fon. var en Konge⸗Son, og af fornemme For⸗ 


nn h 2 J fædre; 5 


⸗ 


2 v 


Hrolf 
Krakes 
. Hiſtorie. | 


284 RE IN 
fædre; Men hoo denne haver været er nu ubekiendt, og ligger 


Dette med fan mange andre tapre Gierninger ſtiuit i Morke. P. 
37 findes dette Sted, Da Rura ſiger tif Biarxe: Adde oculum pro- 


pius, &noftras prospice chelas &e., ſom af alle i Biarxemal er det mors 


keſte og meeſt indviklede. Vedel gaaer det gandffe forbi. Thurah vil 
P. 54, at Ruta beder fin Mand Biarxe at fee frem under hendes Arm, 


( 


Fald han vil kiende Odin, Stephanius opregner i Noterne over Saxo. 


Chelæ ſtulle være Kar fulde af Vand, hvorudi man ſaae, fos 
at ſpaae, en Mening, ſom Srephanius ef juft er meget imod, 
undtagen at han vil forandre Vandet til Blod, men Srephanius 
felv bifalder Den, hvorefter Biarko (fulde fee under Rutæ Arm, 
for at blive Det man kalder fremſynet, hvorved man efter vove 
gamle Fædres Overtroe kunde blive i Stand til at fee Mander, 
og alt Det ſom ellers ikke vifte fig. Og denne Mening bifalder 
ogſaa Bryniolf SYendfån paa ſamme Stæd.  Pontani Mening, 
ſom Stephanius anfører, findes og bag ved Aleiati tractat contra 
vitam monafticam P, 85 og 86, men den er af de meeſt ugrundes 


. De, thi Pontanus vil, at Ruta beder ham foragte Odin; og ders 


imod ſlaae fin Lid til deres egne og rette Guder, og til Himlen, 
Da Ruta tvertimod er, ſom et Fruentimmer, overtroiſt, og Bierco 
Derimod, ſom en tro Tiener og Kiempe af Rolf, foragtede Odin; 
Shi.i min 3 Tome P, 293 og 318 har jeg aferede vift, at Rolf 
og hans Kiæmper foragtede Guderne, og ſtolede pga deres egne 
Kræfter, og derfore haver vel og Poeten, fom har forfærdiget 
Biarkemal, ladet Odin figte imod de Danſte. Derſom "ei Saxo 
ſelo P. 39 brugte Chelæ fom et muſicalſt Inſtrument, faa fulde 
jeg ikke være Stephanii Mening imod, men nu hælder jeg ſuarere 


— 


Å i 


—X 


" .P.78 —81 mange Meninger herom, og Det af vet lærde Mænd, hvor⸗ 
af de flefte Dog ere heel ugrundede, "undtagen O. Wormii, hvorefter 


BV 


RØR] JERNE FEE 


eee se — ——— 


PN AIJ— 8 "00 285 


til Worm, thi det er meget rimeligt, at diſſe Chelæ have været 


hule Kar, ſom man efter Tacten har flaget ſammen, og de unde 
og fiene til at komme Blod i, thi efter al Anſeende har Ruta giort 
tt Offer, for Sagens iykkelige Udfald, hvilket De folgende Ord: 

Ante facraturus victrici lumina ſigno, og fan vife, thi dette Tegn 


er uden al Zvil Pors jammer, hvormed vore Fædre faa ofte 


fignede fig, og ſom maaſtee ogſaa undertiden findes paa Rune 
Stenene, hoorvel Bryniolf ev P. g1 hos Stephanius af den Wes 
ning , at herved forſtaaes Sigruner, hvorved Seyer ſtulde erlan⸗ 
ges, og at Biarco ſtulde tegne fig med ſaadan en, førend han 
gif i Slag. Alt Biarke ffulde'i Biarkemal roſe fig af at have vær 


Hrolf 
Krakes 
Hiſtorie. 


get i 12 ſtore Feltſlage (82), ſtaaer der ikke, og tænker jeg at NE 


Anledningen hertil haver været, at Biarke figer P. 36; Biſſenas 
regi debebo rependere gentes, Qyos titulis dedit ille meis, hvorved 


dog figtes til de 12 Herreder, ſom Rolf gav ham. Markeligen 


figer Saxo P. 38, at mange kunde endda i hang Tid Bierkemal 
uden ad, og at Den var paa Danſtk, thi Dette ev atter et Bevis, 
hvor længe Viſer kunne vedligeholde Tingenes Ihukommelſe. Det 


er mærkeligt, at Saxo haver udeladt de 4 ſorſte Linier af Biarke- > 
mal, ſom forekomme hos Snorro. Stephanius mener P. 82, at 
"Det er feer, fordi de vare en Opmuntring af og til de Svenſte, 


at gribe til WPaaben, og at de Svenſte forftaaes herved, flutter 


han afde Ord: Vilmogum; Men jeg anſeer diſſe 4 Linier ſom en 
almindelig Opmuntring til Strid, hvorfore og. Saxo har forbi⸗ 


gaaet dem, og begyifder med de Ord i Hialtes Tale, ſom ſigte egent⸗ 


dyen til HrolÉs Omftændigheder.  Vilmogum forklarer jeg ved at 


udrette, formaae, fan at: Meningen er af: Maler vil mogum 


i Ad vinne erſide, denne: Der er Aarſag nok til at arbeyde 


| Rn 3 5, os 
(83) Schinudt, Het. 1. h. 468, — 


UVtcolf 
Krakes 


Hiſtorie. 


… have giort meget, haver vel her ſom paa flere Stader giort ham 


286. EN MEMO 


for alle dem, Der ville udrette noget, eller og ſom ere i Ned. 


Saxo tilffriver P. 38 Udroddelfen af Seuldæ Hær, og Hrolfs Hævn 
til Sielandsfarerne , om hyvilke jeg ikke heller vik nægte, at De jo 
have havt ſtor Deel derudi, men Det er klart af alt der foregaaen⸗ 
de, at andre have og giort noget hertil. At de Svenſte ellers 


have været faa villige til at følge Skuld imod Hrolf,. dertil fan 
der Fiendſtab, ſom havde væver imellem ham og Adils, have . 


giort meget. Det beſynderlige Venſkab Saxo. allevegne ytter for 


Sielandsfarerne, hvoraf jeg flutter at han har været fod i Sie⸗ 


land, og hvortil den re han bar for Biſp Abfalon, vel og fan 


parti i Henſeende til Dem.  Meurfius '(83) gier vidt og brede af 


" Rolfs fredelffende Sind, og vil at han fra Forſtningen af har af 
, Kiærlighed til Fred ſtyet Krig, hvilket dog, hvad jeg forhen har 


anført, vidft imodſiger, hvorvel jeg derfore ikke nægter, at han 


jo i de ſidſte Aar har levet fredelig. Gram (84) gior en ypperlig - 
Anmoerkning over det: Navn Lethra Konge, ſom vore gamle Kon⸗ 


ger belagdes med, nemlig at det var for at ſtille Dem fra de ans 


dre Konger i Riget, ſom regierede i Jylland, og paa flere Stæs 


Der. Altſaa vil Lethra Konge ei juft fige faa meget, fom en alminde⸗ 


lig Over⸗Konge over hele Danmark. Markeligt er det, at de kald⸗ 


tes efter Stadet, De boede paa, og ei efter Folket, ſom de her⸗ 
fede over, hvilfet og maade ſiges om de Svenſte Konger, ſom 


kaldtes Upfala Konger. Maaſtee de have fort Navn efter diſſe 
. tvende Stader, fordi de fornemſte og hoytideligſte Offere ſtecde 
Der. Jeg flutter ellers og heraf, at Lerhræ Kenger have regieret 

over 


(83) Lr. col, af, 22. ” J 
(84) Not, b. col. 21. — 


' 
[| 
3 
é 





EA EON EEN 


— oder ere Her end Sieland, thi ellers havde man vel Faldet dem 
Konger af Sieland. Bartholin (85) mener, at den Fortælling i i 
Edda om Voggur er faget af Skioldunga S. Jeg mener at Saxo. 

nis og Eddæ Fortælling om Oprindelſen af Ogenavnet Kraxi nok 
kan foreenes thi Rolf al have været ung og, ſmal, da Voggur 
fane ham, og derfore har han vel kunnet falde ham en liden Konge, 
og Derved ci forſtaaet Fuglen, men et Trae med halv afhugne 
Grene, ſom Sexo vil. Vel ſiger Saxo derhos, at Rolf al have 
været ftor og hon, men det fan nok indſtrænkes til hans Hoyde 


alene, ligefom Smaaheden i Edda til hang Smalhed. J Edda 


ſtaaer ikke heller, at ved Krage forſtages her er Fugl. At en fer 
nere Poet hos Bartholin P. 672 gior det, beviſer intet, faafom 
denne Poet har paa en ænigmatif Maade ſamlet endeel Fugles 
Nahone, og da vel ikke kunde undgaae at anvende Fuglen Krage 


pan Kong Roif. Har Voggur feet Rolf i Sverrige, og han da: 


været ung og ſmal, faa maae Rolf have giort Reiſen til Adils i 


. fin Ungdom, og er jeg Da. nær ved at troe, at han har giort 


tvende Reiſer. Udi N. 738 og 743, begge i 4to, forefommer 


denne Viſe heel og holden, og langt fængre end hos Bartholin, 


og ſtaaer foran udi ſolut Stiil, at en Bonde udſendte fin Huus⸗ 
Karl, for at lede en Plads op at bygge paa, og ſom Huus—⸗ 
Karlen blev flænge borte, og Bonden ſpurgte ham om Aarſagen 
hertil, faa var det Huus⸗Karlen fremforte bemældte Berg. Nes 


Den under ſtager med Arnæ egen Haand en Forklaring over de 


enigmatiſte Navne af Fugle, ſom hev forekomme, og derudi 


forklares Btidlung Dana gt ved Hrolf Krake ,. men ved Hæner, 


fam ogſaa var Danſt Konge, og hvoroed her ſigtes til en Hone. 
At 


(85) Ant. Dan. p. 671. 


l 





MHrolf 
KRrakes] 
Hiſtorie. 


288 000 —— E SN Rå 
At Odin og Hæner have fort Krig ſammen, og været ueenige, 


og ſynes dette Ordſprog at viſe: Allir fæmitt Odin KongurHæner, | 
Af Bodvars S. ere Der desuden endnu tvende MÅ, iblant arnæ. " 


"UN. 287. 9, kaldes den Biörn, fom i N. 286 kaldes Bior; Tilnav⸗ 


net hin Rixe udelades i Cap. 2 ved Prandr Jarl. J C. ger ude⸗ 
ladt de 60 Oxer, ſom Hrolf⸗ Mænd hver Dag fortarede efter 
Den anden, og tales aleng om de 200 Faar. Dog da Benene 


ware faa ftore at de kunde dræbe Folk, faa maae de vidſt have 


fortæret Orer. Naar Ravnene af Rolfe Kiemper opregnes, 
fan ſluttes med Soti, og ſettes derpaat og adrer oteliande dio- 
Aar, og ſynes det ogſaa at N. 286 har ſtrabet ſammen alle de 
Naone Den har kiendt, thi deriblant forekomme digtede og Oge⸗ 
navne, ſom Maus, Måttull, Rifbaldi, Jatnhaus, Jotun, hvor⸗ 


over jeg næften fulde troe, at Den anden Codex vår bedre. Hal | 


dan Ylfing favnes og her, ſom dog har været en afRolfs fornem⸗ 
ſte Kiemper, med mindre han forft ev kommet til ham efter Dens 


ne Tid. J C. 12 udelades Degni, den ene af Rolfs Dettre, | 


men ſiges Dog at han havde: tvende; Berettes ogſaa ikke at Bod. 
var og Hialie vare ofte i Caſtellet hos Snot, men kun at Bodvar 
jævnligen talte med hende 3. hyoilket og hænger bedre ſammen. 
Det Field, ſom Soti var fra, kaldes i N. 286 Urturam, men i 
287 a: Morturum.  Fortunatus kaldes ogfaa her Konge i Aſſh⸗ 
rien; Dog er det ikke værd at opregne flere af Forfiællighederne | 


. paa dette Sted, da det næften altſammen er Digt, og om no⸗ 


get Sandt er deri, fag er Det om Morland, hvis Møre derved 
forſtaaes, og ſaa har dette Navn bragt Autor til at tenke pan 
Morland og De flere Aſiatiſte Navne, hvilke ere ſaa vel parrede 

NR . med 


å 


HE , me 
. — 
I Æ 53 We — 389 


Sød Hellaland fm vere. Fædre eenſtemmigen legge henne ved 
Gronland. J det Vers, ſom tillegges Bodvar ved denne Lepylig⸗ 
hed, bor vel i Den 3 Linie arnir umbun i 286 og 287 b behol⸗ 
des i ſtadet for armur ansud i 287 2, og Derimod ſtrida i 287 & 
og bi ſtedet for ftirds i 286. Det bør mærkes, at ved Denhe 


Leilighed. tales om Trapper op til Bordet, hvor Kongen ſad, 


hyvilket baade kommer overeens med vore nœorvgrerde Throner, 


ſaa og med fornemme Sæder hos vore Forfædre, ſom kan fees 


af Kobberet i Gunnlsug Ormftunges S, At Fanden nævnes i vor 


Bemærkning viſer, hvor lidet Begreb Forfatteren har giort fig 
om de gamle Tider. Slagtregiſteret i det 13 C. opregnes gand⸗ 
fe anderledes i 2878, nemlig: Ingisild og Hroe vare Sonner 


" af Guthorm, Konge i Ungaria, Beorns Son Grillirs , Biaxe 


Son Gullnefs, Asmundar Søn Trolla, Torva Son Mois; 
Aurnolf Son Aaftmans, Geſt Søn, Siggeirs Son, fom: avlede 
Sinfiotle med fin. Soſter Sxon, og Sinfiorle ablede Sigurd med fin 
Soſter Signy.  Volfung var deres Fader, og han var Odins 
Son. Men det er klart at Rusſia er meget mere paſſelig end 
Ungaria, og at Autor blander alting ſammen her udi ſiggeir, 

og hans Forfædre og Afkom, og ſtrider tvertimod vore gamle 


den J 287 b ſiges Ingialld og Hroe at fjave været Sonner 


af Guttorm, Konge i Rusſia, Biörne Son, Geitis Son Gulk- 
.nefs, Godmundar Søn Lapuhæls , Asmundar Son Trolls', 
Moufs san Nials, Fenalfs Son Auſtmans, Gios Son, Siggeirs. 


Son, ſom -avlede Sinfeote med fin Soſter, og biakeoile avlede 


Sigurd med fin Soſter Signy. Volfung var Deres Faber, og has 
var. Odins Son. Hyorfra Sxon ey. kommet, Cal jeg ikke fige, 
men vift ev Det en Leſe⸗Feil. Slagtregiſteret bør uden Toil ſaa⸗ 


ledes indrettes: Guttorm, Konge i Rusland , Biöra Gellir, i . 
Syvende De, Oo NE Giuxe - 





. ' Pr 
. - øj 
N U - 
” eæ 
- ⸗ 
NA . 


Giame Gillnef ; Godmund Lapohel,  Asmtud Trolle, Nierfe 


Niot, Awrnalf Auftmeti, Geſt, Siggeir, thi det idengre Borre I 


Siden er aabenbare urigtigt. Og heraf ſees, at ingen Codex sg 


her fuldkommen vigtig, og at ben ene Fan rettes af Den anden, 


wworaf folger-hvor vigtigt det ev at have mange Codices, og at 


man ofte ei kan være vis paa Den verte Leſemaade, naar man 
kun har cen 'Codex: J 287 8 ſtaaer, af Hrolf Kfexe var 16 
Star da han blev Konge i Leyre, ligeſom i 286, men i 287 b at 
han var 1g Aar, og cet af diſſe Aar tænfer jeg han har have, - 
da han dræbte Frade. At Ingiald, Hroe, Hrolf, Guthorm, 
Agnar ſiges at have regieret egentligen i Svertige, og ders 
oſtre Skatlande, og Hrolf dog fiden i Hleidargard.>: Layre, 
dertil troer jeg at Aarſagen har været, at Adils i Sverrige, og 


" Helge og Rolft Danmark vare I nar Slægt; og Sovogerſtab ſam⸗ 
men, og at den forfte havde en Tid meger at figet Danmark, 


og ſom alle diſſe og havde at beſtille med Agnar, Ingialds Son, 
sg Gutharm, ſom virkeligen reglerede er Sted i Sverrige, faa 
var det let for ucritiſke Skribentere, ſom finge far paa bedærves 


de Sagner, at kaſte altiag ſammen. Det ſamme ſeis eg deraf, 


al denne Saga gior Are, Konge iSvdetrige, ſom efter dens urig⸗ 
tige fotegivende ægtede. Sxuld, en Ente af Htoe Hrolf Kraxes 


WVader, da Adils, ſom her tildeels forſtaaeg ve Denne Atv; æge 
tede Yrfa, ſom våde Drenning af Helge, Hrolf Kraxes Fader, 


"at den gior, ſtrivaer jeg i - fanme Atſe tit Konge i Hundingia 
Land, of. Malddes ulykkeligsiis blander ſammein Ads Konge i 
Svoerrige med Atiis, Hunernes Konge. Dit har Gabet mange - 


at Den Have vidſt for: meget, og Dog inter tilgavns. Baade i 


287 na og b figes Ringen Fun at have ligget 70 dar i Soen, og 
derimod i 286 at have ligos 80; Begge Dice ere bog for lange 


SELEN 21 








SX BB DKR 7 spa 
SÅ Silutning anføres i 2873 og b en Viſe, ſom Bodvar Pal 
hane fiunget, Da han dræbte Agnar, og imellem hvitfe er Fun lis 
den Forſtiel. Den har al Anfrende af en Bop Alder. N. 287 
" ber udførevet af Eyolf, Grimolfs Son, uden Toil ſidſt i forrige, 
elev forſt i dette Særulo, og er den bleven forandret efter Det 


nyere Sprog. " Hvirfeld (85). ſiger, at efter andre bley Boje 


ihielflaget af Høorhbred, Kong Regners Sen i Operrige, Da 
Horhbrod eyede Danmark; (Dog denne Beretning ſtrider fag 
imod alle vore Skribenter). ſeuld ſtal ag efter nogle have været 
Rolfs Fader: Soſter (en Beretnino ſom jeg ingen Sieds eller⸗ 
. finder). . 


— ham give den førfte til Wirferk, en Sovenſt Kiæmpe, ſom ved 
— fine Bedrifter var ikke mindre navnkundig end Sterxodder, thi 
han ſloges paa engang med 12 Kiæmper, og Dræbte 6 af dem ; 
Og her haver man atter et ubedrageligt Beviis paa, at Arngran 


haver havt mange Efterretninger, ſom enten nu ere borte, eller 


og ligge Fiulte i Morket, thi om Denne Wirferx findes ei Det 
mindſte, langt mindre at han fulde have havt RolÉs Dotter, 
undtagen at i Bodvars S. C. 16 ſiges, at dø Ralf figtede i Sver⸗ 
rige imod Atle og Skuld havde han faa Kiæmper, ſaaſom Hvit- 


ſerx, hans Hooding, var ude i Krig tilligemed hans fleſte Kiem⸗ 


per, dog nævnes han ikke udi C. 9, hvor ellers alle hans Kiem⸗ 
per opregnes. Det kommer mig derfore troligt for at Sxuld hås 


per taget Leiligheden i i Agt, da Wirferx og de flere Kiæmper vare . 


borte; men om han haver habe Rolfs Dotter, Det er en anden 


. (86) nt 4to p. 9. 


2 


Arngrim i ſit ſtrevne Supplement P. 548 ſortlarer Krexi ved. 
” Bugten Krage: Tillegger Rol£ 2 Dottre Drifa og Sxur, og lader . 


Hrelf 
Krakes 


Hiſters 


BÅL, . J Sag, ' 


ET PRES ENS REST 
Sag, thi da fulde man troe at han havde giort Paaſtand paa 


Niger efter hang Dod, hvorom dog intet findes. Bodvar udgis 


ver Arngrim for at have været fra Norge, og det uden Toil rets 
teligen. Men feiler naar han tillegger ham Scur, Rolfs anden 
Dotter, thi Biarxemal tillader ikke at tolle paa, at han have 


haot Ruta. Rolfffal have haft 10 fornemme Kiæmper, og været der⸗ 
ved forfkrakkelig for allé fine Naboer. Agnar var en Son af Io- 
giald, og var Aguar Rolfs Faders Farbroder· Son, hvilket viſer 

at Arngrim har anſeet Agnar for en Son af Kong Ingiaid Sterx- 
ader. Foſtre. Hervard, fan falder han ham, var Konge paa 
Øland, og tog Rolf uafvidende hans Soſter Sculd bort, form 
var en Datter af Kong Adils i Sverrige, og af Vrſa, hvorover 
Rolf angreb og undertvang ham, og giorde fig ham ſtatſtyldig. 
Intet kommer mig rimeligere for, end at Hiorvard virkeligen ha⸗ 
ver regieret paa Oland, og er det maaſkee og rigtigt, at Sculd 
Haver været Adils Dotter, og Hiorvard ægtet hende imod Rolfs 
Villie; Og derfore kan vel Rolf ſiden have giort Hiorvard til Jarl 
i Skaane, og Skuld være forhen bleven opfod iDanmark, hvor⸗ 
Hen hun har fulgt med fin Moder Yrſa, thi paa denne Maade kan 
man beſt begribe, hvi Sculd havde faa mange Svenffe med fig 
imod fin Broder, Siden fortæller Arngrim efter Edda Anled⸗ 


ningen til Uvenſtabet imellem Rolf og Adils, og efter I Hrolfs S, 


Fortſettelſen og Udgangen af dette Uvenſtab. Hiorvard ſtal have 
forlangt af Rolf Skattens Opfættelfe i 2 Aar, og have derpaa 
Anvendt Den til at erhverve fig Naboe Fyrſternes Benftab, og 


. at overlade fig Folk. Det tredie Aar kom han derpaa til Leihra, 
| og fortælles paa en rimelig Maade, hvorledes han overfalde Rolf," 


allene at dette urigtige legges til, at efterat Rol£ havde Drevet 
ham ud af Staden, var han ſaa dum, atter at t føde ham ind af 
NEN I — Por⸗ 


IN BOD . 1293 
Portene. Derpaa falde Rolf, da det aletede var Nat, og Hior- Hroif 
. vard omkom Dagen eftev ved Voggers Haand, efterat have kun Krakes 
regieret & Timer. Derefter kom Reree, en Farbroder⸗ Sion ſtorie. 
af Helgo Rolfs Fader, til Regimentet, (altſaa har han kunnet 
være en Son af Ingiald), Men Valdar, en Nepos af Valdemar, 
om hoilken, bliver Arngrim ved, jeg ikke af Den Hiſtorieſtriver, 
jeg nu bruger, kan erfare, hvorledes han var I Slægt; med de 
Danſte Konger, paaforte Rærec Krig, ſom efter nogle Slag 
blev endt ſaaledes, at Rærec ffulde være Konge i Sieland, og 
Valdar i Skaane, og fra ham nedftamme de Skaanſte Konger, 
"Og Fr afbrydes i. Islendernes eller de Norſtes Beretninger, de 
Dane Kongers Orden lige til Kaud, en Sonne-⸗Son af Regoar 
Lodbroch, fom af Lodbrochs Efterkommere var den forſte, ſom 
havde fit beſtandige Sade i Danmark, da de andre, endog Loc. 
bocli ſelo, fode der vregiere ved Stadtholdere. Og derpaa følger 
mn Liſte, næften uden Bedrifter, over De Skaanſke Konger, for 
tilſidſt indtoge gandſte Danmark, og fra. hoilke De navnkundigſte 
Danſke Konger ſtamme, nemlig Ragner Lodbrok, hans Forfæs 
Dre og Efterkommere. (Det ev Skade, af Arngriimn ei figer, 
hvad denne Hiftorie haver: hadt for et Navn; Jeg ſtulde ſnart 
troe, at Det havde været Skioldunga S. ſelv, men gandffe forkor⸗ 
get om de Skaanſte Konger. Her tales hverken om Aki eller 
Fridleif. . Rærec og Valldar fættes derimod ſtrax efter Rolf, vil . 
… fer Slagte Linien, i Langfedgatal og Codice Flateyen ogſaa wnes 
at fadfæfte. Saxo P. 59 fætter en Fieller, Stadtholder I Skaa⸗ 
ne ſtrax efter Rerre, og under hans Eftermand Viglet. Tiden 
bg Stadet vifer ; at det er Denne Valdar; og af Tangfedgstal ſees 
efter Ledderne, at han vel kan have levet med Rærte, men dog eſ⸗ 
di al Aoß eude ovne Dum.  Arngvim 1ibgiver Valdar. for en 
O⸗ 3 7 Mepog 


— 


294 | NM — 


Urolf 


Rrakes 


Hiſtorie. 


Nepos af Vatdemgr; Bed Sonnes Sen maae ber ei overſettes, 

thi Da ſtrider Det imed alle vore gamle Efterretninger, men vel 
ved Dotter: Sen, thi da fan hans Fader Hroar håve været gift 
med en Dotter af en Valdemar, og troer jeg Da ſaarere, at Vej- 
dar hav efter Langfedgatal været an Sonne Sons⸗Son af Ingislg, 

end en Son af Hroar Helgo's Broder: At Aragrim vil, at Reg 
nars Forfædre pg Efterkommere have ti opholdt fig i Denmark 
ſelo, derudi har han vel nogen Ret, naar Det kun ei udſtrekkes 


til altid, men indſtrenkes fif ſielden. Deximad ſtulde jeg tpile 


paa, at Knud Regaars Sonne ⸗ Søn havde fægter. ft beſtandige 


æde i Danmark, i Det mindſte her han el regieret over Des hes 


ke, ci heller. altid). 


N. 28 i Folio „ſom kaldes laci commungs rerum Dinienum 
har det ſamme, efter Sedvane, ſom Saxo. Lyſehander P. 340 
felger ligeledes Saxo, ligeledes Ponsanus P. 17 og 18, ſom e⸗ 
.Crantzius P. 19. eg 388. 


, ” ON, 284 i ato, ſom indeholder Hrolt Krakes Hiſtorie, eg 
ſom faſt ellers i aft klommer overtens med Den trykte, og udi hvis 
Midte noget er borte, har Dog tvende Viſer om Hrolf Krage til 
Slutningen, hoilke Dag ved deres Riim viſe, ar De ei ere meget 
gamle, og tenker jeg at De ere forfattede til hans re. af den, 
ſom har udſtrevet bemeidte Nummet. | 


M. 340 i ato beretter C. 26. P. 535 efter tit Sanufsipt udi 
Haldan Eiftenfans 8:, ſom ev temmelig adfitt fra den trykte ved 
Bidrasn,, at i denne Huldaar Sid regierede udi Geſtrekaland, 99 


— Mbialle Lande ufen for Kiolen en Songe ned). Navn Agaar. Det 


Er. tk 


| RR ERE N 295 

Ravn, fan og hans Rige har nogen Lighed med den Agnar | 
Bodvars S,; Dog Denne Agnar maae efter Haldans S: have fevet é 
det 10 Sacus, og kan altſaa ikke være den, ſom levede med 
Hrdlf rare, fnafcemt og Denne: Agner i Haldans 8. har nogens 
finde væres til, thi jeg ſtulde ſnart woile paa, at Geſtrekalands 
Navn var. faa gammelt. Dog maae man tilſtaae at Helſinga⸗ 
land, Jemteland vare da frje Statet, og ſtode hverken under 
Norge eller Sverrige, men da fan Agnar ef engang have været 
Konge der, fun en mægtig Mand, og Angermanlands Navn 
' forekommer i det 13 Saculo, og. maaſtee i ældre Tider. - 


N, 116 i 8vo, i det Stykke ſom kaldes om Odin og Strid 
hang, ſiger udtrykkeligen, at Sxuld var Kong Hrolfs HjalvSos 
ſter, og at hun var af. Alfa Wt, og meget erfaren i Hexerie, 
men Da den anforer Hrolf Krazes S. herfor, fan bliver dens Vid⸗ 
msbyrd kun eet med hins. 


Ben lærde Winding,” Degn i Holtus, di fine ffrevne 
Agnomtria Regan Diniæ P. 198 og 199; ſom er ibtant Arnæ 
Mål, N. 27.i Folio, anfører og De tvende Berg, fom begynde 
ſaaledes: Haxi Kraxiy og henfører til Hrolf De Ovd, gt han blev 
brændt, men fætter Dog ſtrax felv til, at han ikke blev opbrænde, 
ſaaſom hans Legene blev heelt og holdet nedfat i er Hoy. Og 
"denne Omfændighed gior, at man neppe kan antage at de Ord 


rWViſen, at han Blev brændt, ſtulde henføres til ham, med mins 


Hrolf 
Krakes 
Hiſtorie. 


dre man bilde ſige, at han kunde ſiges at være bleven indebrendt, 


hvorvel han faſdt for Sværd, og ſiden blev begravet, ven Det 
at Sfottet blev anteendt, hvor han bør paa. Gebhardi(87) gif, 


folgende Terſæum in Serie P. 501, Fr" Veldar, en Son af HUrdar, 


Helgo's Broder, nedfatte fig i Skaane udi Rolfs Mindreaarig⸗ 
hed, og tog hang Gods til fig. Men det Vers han ſelv P. 364 
Nor, d. anfører ; ſynes åt færte Valdars Regimente efter Rolf, 


naar 


c(7) Alg. Welt⸗Hiſt. 32 Th. p. 365. 


Hrolf 
Krakes 


Hiſtorie. 


296 BR É Ea 


naar han vil gaae nøpe efter. Bidin, og bet famme befræfte au⸗ 
dre QOmfændigheder. SEERE . 


Det er klart af Alfs S, P. 14 og flere Stæder, at Hiorlei£ 


. den Qvindfame har maat regiere i Sieland kort efter Rolf Kraze; 
Men udi trykte Nials S. C. 101, P. 157 opregnes 9 af denne 


Hiorlsifs Efterkommere, begge til den Islender Gudleif iberegne⸗ 
de; Da nu denne fidfte levede ved Aar 996, fan kommer omtrent 
Det Aar 700 ud, da Hiorleif Fulde have levet, naar man multi⸗ 
plicerer 9 med 33, og altſaa kommer man 100 Aar til kort, thi 
Hrolf maae vidft have levet i det 6 Seculo, Det vifer baade Den 
Engelffe Kong Ella han haver fever med, faa og Følgen af Kon⸗ 
gerne i Danmark og Sverrige efter ham indtil Gorm og Harald 
Harfager: Udi Alfs 8S. C. g. P. 14 opregne ogſaa Hiorkifs Ef" 
terkommere, men anderledes end i Nials 8., ſaafremt Signy og 
Efterkommere ſtaae | nogen Codex af Alis S., hvilket viſer, ar 
her ere Urigtigheder indiobne. For at fætte Læferne i Stam 


til at domme herom, vil jeg anføre begge Slagtregiſterne. 


Alfs S. Nials S. 
Hiorleif. — Aſa. Niorleiß. 
— — — ——— 
Oblaud. Oblaud. 
Otrygg. | Otryg. 

Hogue Signy og og Afton — Oerlig, Hogne den Holde. 

Den egger Bibrner til, TlE Gin SÉialge, I 

Hoide. wvoidſt om efter i nå Codex re: 
Ulf hin nogen Codex | han hin Gamle. 


Sklaige, Ketil Gufå, en af de — 
fra * Rey: forſte Der foer tii Island — 


— * — —— * | 
Gudleif. 





"EN Må SN. 297 
Udi vore Codices af Alfe S. N. 202. 2, b.c, d. e. f., alle i Folio, Urolt 
ſtaaer alene ſom i den Islandſte Text hos Bidrner , uden hans Krekes 
Tillæg, hvorfore jeg tenker at han ei har fundet det i nogen Co- 
dex af Alfs S,, men tager Det af, andre Skribenter. Derſom 
Signy og hendes Slægt ftaae i en Codex af Alfs 8., faa viſer det 
endnu mere, at her maat fattes noget, thi Ketil Gufa fan da ej 
. have faret til Island, fom han dog har giort omtrent ved 900, 
ſaafremt han er ei fængere fra Hiorleif, der levede ved 700, 
Maaſtee de tvende Tilnavne, ſom Ulf faaer af bin Skialge, og 
af hin Gamle vife, at Urigtigheden er begaget i hans Perſon, og 
at hin Gamle haber levet omtrent 100 Aar for hin Skialge, men 
mellem Ledderne blevne forglemte, ved det begge diſſe hedte Ult. 
Bidrner (egger til, at Hogni den Hvide var Fader til Erik, han 
til Geirlef af Burdaſtrand, han til Oddlef, han til Geft den 
Spake. . Denne fidfte Genealogie forekommer i Landnama P. 67, 
og ſiges Der at Geirleif par den førfte af den Slægt, ſom fatte fig 
ned paa Island. Udi Landnama P. 58 opregnes Hiorleifs Efrer- 


kommere ſaaledes: | 
. Hogne af Niardey, 


Afs.  Hiorleif, — Hildur, Sålve, 








—Tdwyxx. Aku, & Konge i Konge Biarmeland. 
. i 'Oblaud. . Hior, 2 ”Linfne… 
Eyvind Auſtman. ””Hogne den Hvide: "”Geirmundur,” Hamu Hamundur, falds 
—— tes begge Helier Skin 


—— Ulf hin | 
cårge. sv Tel levede med Harald Har higer 


Kae Di Rode Jord On "ermder 

Maur. Piodhildur. sø Erik Møde, 

… Porgils Illuge, ” Leifur. . 
Pioſtar. —— — Yvar, Soſter til Orm, . ” 
Pormund. ”SPorhildur. 


— — —Då. 
- Burkur. - Hallvore. 
Syvende Deel. PP Efter 


DA 


Mrsolf 
Krakes 
Hiſtorie. 


vet gammel, ſaafremt man herved vil forſtaae den Oſt⸗Angliſte 


Svenſke Konger enten hopere op eller ned i Tiden, og det fafe 


298 BE NE EA FEER 


Eſter Landnama C. 24. P, 65 var. Signy, ſom var gift med Oer. 


lyg, ei en. Dotter af Otrygg, men af Oblaud, og Soſter til 
Hogne den Hvide; Og var Ketil Gufa gift med Vr Geirmunds 
Dotter. Det er aabenbare at udi alle diſſe Genealogier feile 


Ledder, og er derfore Schönings (88) Mening ei at forfafte, at - 


en yngre Hiorleif, dog af den ældres Slægt, er bleven blandet 
med Den ældre, Sporsmaal dog om ej en yngre Geirmund er ogs 
faa bleven blandet med den ældre. Sporsmaal om ei Arngrim 

i fit utrykte. Supplement P. 525 har ſacet den. Danſte Kong Hior- 
leif fra Denne. 


Wilde (89) vil, at Agils har regieret fra 500 til 538, og 
Eiften fra 538 til 558; Men dadet af Snorro er klart, at Rolf 
Døde under Eiften, og af Hrolfs og Gautreks S., at han regie⸗ 
rede tilligemed, en Ella i Engeland, ſaa kommer "Rolf til at regiere 
for længe; allerheldſt alle Omftændigheder viſe, at han ei er bles 


Ella, thi han Døde 514, og Den Northumbriſke kom forft til Res 
gieringen efter de fleſtes Mening 560, og efter nogles 558, kum⸗ 
De altſaa efter denne Tidsregning ei ſiges at have regieret paa een 
Tid med Rolf, ” Det bliver altſaa nodvendigt at finere diſſe 


bliver uden Toil det rigtigte 
(88) N. H T. 1. p. 305, not. y. 
(89) Indledning 2 Deel. p. 180 og 185. 
... 14. HOTHER, 


bd 


SENE ' Wo OWN. . . 299 
14. HOTHER. ” 
—E— 

ME enten i vov Odins Tid eller Den Sariffe henhører inaa⸗ 

fee til begge, muelig og at en Hoter, eller rettere Hater, 


hav regieret i Iylland efter: Hrolf Krakes Dad. Vel og blandet 


med den 17 Svenſte Kong Ottar, ſom dode 481, altſaa lebet 


fort for Hrolf, hvilket kan hielpe Saxo noget, ſom lader Hother 
folge efter Hrolf. Saxo gior ham til Hrærek Slyngebaands Fa⸗ 


der, hvo veed om han ei har været Fader til Hrærek Hoauggvan- NH 
baug, ſom Schåniog formoder kun at have været én Dotter:Gon - 


af Ingiald, ” Er dette vigtigt, da har han været en liden Konge i 
Sieland. Naar Saxo gior ham og til Arisli Broder, Da treffer 
Tiden vel nok ind med Hrærek Hnauggvanbaugs Faber. " Maas 


fee Atislus og Horher have fun have Moder ſammen, thi Saxo - 


falder hang Fader Hothbrod, ſom maaffee har regieret i Got⸗ 
land: Og maaffee han og er den ſamme ſom kaldes Boki af Saxo, 
og af andre Beyo, Konge i Sverrige, og giores til Roriei Fa⸗ 
der. Denne Beyo kan have havt Ingialds Dotter, thi Sveno 


Aggonis Ord P. 34 om Kongerne efter Ingiald ere dog meget . 
mærkværdige: Poft cujus tempora, longo multorum snnorum in- 
tervallo filii patribus in regno non ſueceſſerunt, fed nepotes, altera 


tamen parte regali ftirpe editi, og dette paſſer fig da juft paa de 
Sielandſtke, eller Leedra Konger: De Skaanſte derimod vare 
af Konge Slægten paa MandéLinien, og herover har maaſtee 
War Vidfadme havt en Art af Paaſtand paa Lethræ. Throne. 
Da Rufferne forte Krig mod Hother, faa Sporsmaal om-de 


Huner, der ſorekomme i Hervarar S,, ej ere Diffe Ruſſer; Dog 
DUKE HEN Konger⸗ 


90 


300 ORE EA 
"Hothers Kongernes Navne ere langt andre, og efter Hervarar S. teeffer 
Hiſterie. Tiden heller ikke ind. Saxo udgiver Horher for en Sonne. Son 
| af Svanhvide, Frodes Soſter, venteligen Isleendernes Frode 4., 
hvilket treffer got ind med Ledderne, fom folgende Schema piſer: 


i Frode 4. ' I Svanhvide , hang Soſter 
gift med Regnar, en Sven 
Konge, ventelig fra Got⸗ 


Frode ode 5. 2 EIsifdan. 2 Inga 2 FREE IN. 3 baa Schå. 
SEEST TAnings Tab, forekom⸗ 
Hor 3 Helge. 3 Dotter gift med Horher 3 mer en Hodbrod 


+ Hrolf Krake. £ fra Odin: ved Far 





+ Hrærsk 26, men fan ei væ 
vanbaug. re Den, 


— ——————— 


5 Frode 6 vegievede i Leyre efter . 

Hrolf Krake. N. 2, 3, 5; 7 tale om en. Fridlef, ſom fi Hrolf 
Krakes Dotter, og regierede kort efter ham; Maaffee det er 
Denne Erode, N. 16 gior Hother til en Dotter«Son af Had- 

. ding; Er nu Hother Eddæ Haudur, dg mage Hadding have le⸗ 
vet noget for og i den fidfte Odins Indkomſt, og da hører hau 

til Konger, ſom have herſtet i Danmark for Odin, og ſom maas ” 

fire ſtamme fra den mellemſte Odin. Men ſtikker i Hadding ale⸗ 

ne den Norſte Prinds, ſom levede ved Aar 250, folgeligen med 

Den Saxiſte Odin, fad maae Hother for faa vidt og have levet 
paa den Tid: Paa et andet Sted gior N. 16 Snio til en Br 
der⸗Son af en, Hother, og da Den Snio ricaAdigen haper fever udi 
Iylland, og. for Chriſti Fodſel, under hvilken Langobarderne 
ubpdginge, faa bliver det herved troligt, at Saxo haver blandet fin 
Én -… Hother med Haudur | Edda, allerheldſt han tillegger ſin Hother 
| Mange Ting, fom i Edda tilſerives Hindur; Dog bar han ogs 

” - NE faa 








Få . 


J 17 EN RE DN , 7 301 
ſaa meget, ſom el forekommer i Edda, og ſom vifer at han haver Hothers 
. Blandet mere end een Hother ſammen. Udi Edda udgiveg Nanna Hiſtorie. 
forBalldurs Kone; Saxo tillegger hende derimod Hother, og troer 
jeg, at Derved ſigtes til Den Hother, ſom levede med den Saxi⸗ 
fe Odin. At han (fulde have giver Byen Horſens Navn, og 
dens egentlige være Hothers Næs, ſockkes meget Derved, at den 
paa en gammel Solv⸗Bracteat, ſom menes at være fra Kong . 
… Svend Eſtritſſöns Tid, kaldes forkortet Hors, af Snorro Hroſſa⸗ 7, 
nes, og iet Document af 1284 Horsnæs, ſamt, at den forri 
fit Vaaben en Hors, eller Heſt, faa den meget rimeligere haver 
Navn deraf (1). Udi Aarhuus Stige, Skanderborg Amt paa 
Marken af Lynge Sogn viſes tvende Hoye, den ene faldet Ryſ—⸗ 
ſers Hoy, og den anden Boes Hey, og ffal Hother felv ligge i 
en Høy ved Soeiſtrup, kaldet Kongens Hop, i ſamme Sogn. 
(2), hvilken Grev Niels Friis. (maaſtee omtrent ved Aar 1710). s 
fod omkaſte, og befandtes 24 Kampe⸗Stene fatte om Randen, 
inden for var en Muur af Kampe Stene, 3 Alen hoy og bred, 
. Meden. under en anden, og under den igien den tredie Hvalving 
af lige Hoyde og Brede, og i denne fandtes 3 ſtore Leer: Urner 
med Leer⸗Laag, glafferede uden og inden, med Aſte vg Menne⸗ 
fte⸗Been udi (3), hvilket aftrammen vifer , at her mage have lig⸗ 
get en meget fornem Mand og hang Slægt begravet, og da nu 
" Saxo P, 46 alerede figer, at den Rusſiſke Krigshar opfaftede en 
anſeelig Hoy over Boe, og Traditionen kommer her til Hielp ogs 
ſaa, Da bliver det rimeligt at Horher haver fort Krig med en 

Rusſiſt Anfører Boe. Det enefte, ſom ftaner herimod, er, at 
Pp 3 dette 
ci) anke Slag t, 4 ps 222, » 193, 

- (2) Ib. p. 208. J 

(3) Ib. pr a418 og 219, , NE 


* - 





320 <= EAR 


Hothers 


Hiſtorie. 


Dette made have tildraget fig i meget gamle Tider, i det mindſte 


under den Sarifte Odin i det 3 Saculo, fiden Der alerede findes 


i Edda at Boe var Odins Søn, og at Denne Hiſtorie ev Desuden 
faa indvævet Der med vore Fadres Theologie, ſaa at den ber 
Marker af den hoyeſte Alder, endog faa hoy, at endeel af Den 
maae langt overſtige Den Saxiſte Odins Tid, faa at dette neppe 
fan henfores til Den Hother, ſom levede med Hrolf Krake; Og 


paga den anden Gide nævne de Byjantiffe Skribenter Ruſſerne 


faa ſeent, og de Rusſiſte Annales felv gage ei med nogen Sikker⸗ 


hed længre tilbage i Tiden, end til Midten af det 9 Sæculo; Men 


i hertil kan ſoares, at det Rusſiſte Navn og Rige er maaffee ops 


kommet ved Oſterſoen, og derfore bleven Byzantinerne ſeent bes 
kiendt, hvilket Nifaland, ſom laane Der nord, ſynes at viſe, og 


at Waregerne have maaſtee med. FUD ſogt at udflette Hukommel⸗ 


ſen af alle de gamle Ruſſer, lige ſom Odin hos os af de gamle 
Nordiſke, allerheldſt de Rusſiſte Annaler vide faft intet at ſige 


for Waregernes Ankomſt; Men da der og ere mange Grunde 
for at det Rusſiſke Navn og Rige er forſt opkommet fonden ved 


Rieper, fan gier dette en ſtor Vanfelighed , med mindre - 


. man vilde flytte Tildragelfen med Boe. meget ſeent ned i Ti⸗ 


den, ſom neppe fader fig giore, eller og antage at Saxo, "ja 
Traditionen ſelo, haver kaldet dem Ruſſer, fordi de i deres 
Tid kaldtes fan, og at de egentligen vare fra det gamle Garde 
Rige eller Holmgard , ſom laae ved Oſterſoen, men hvis 
Indvaaneres rette Navn Da ikke vides, naar det ei har været 
Ruſſer. En Tanke falder mig herved ind, om de el have hedet 
Huner, efterfom man finder Huner at have. boet. langt nord, ſom 
Navnet af Landet Kiænugard, og Hunernes Indfald i Neds 


— Gotland ved Oſterſoen viſer, hoortit kommer, at eidſien ved 


oͤter 


HE ER DR 303 
. Foter forſtaaes vel vare ældfte Forfædre, faa ſynes Navnet Jo⸗ 


thuner, Gauthuner dog at viſe, tilligemed det Fiendſtab mellem 
Gother og Aſer paa den ene Side, og Huner og Finner paa 


den anden, ſamt Hunernes Bopale, at Joter og Huner have 


havt megen Samfund ſammen. Da en Hoddbrodd haver været 
Konge i Svenſt Gotland, ei længe efterat Den Norſte Had- 
ding var det i Iylland, faa er Det vef mueligt, at Haddings 
Dotter har kunnet være gift med ham, og at deres Son haver 


| figtet imod den Sarifte Odin, Hvad det angaager, at N. 16. 
glor Snio til en Broder: Sen af en Hother, da fan Derved vel 
ſigtes til Den Hater, ſom regierede i Iylland efter Hrolf Rrakes 


Dod, hvillen Enio jeg formener at have herſtet i Skaane „og 


altſaa maae en dobbelt Snio antages. Efter denne Chronologie 


gaaer det nok an, at han da kan ogſaa have ſtammet fra Frode 4 
Soſter Svanhvide, Har en Horher bygget Horſens, faa maae 
Det være den, der levede med den Sariffe Odin. Men have den 


Hother, ſom levede med den Saxiſte Odin, og den Hoter , eller” 


rettere Hater, ſom levede med Hrolf Krake, begge havt en Hodd. 


brodd til gader, og begge Diffe Hoddbrodder maaffee regieret i 


der Svenfe Gotland, og den ene Hoddbrodd været en Son af 
Svanhvide, Frode 4 Soſter, og Den anden været gift med Had» 
dings Dotter; Saa og har Denne Hadding regieret i Jylland 
paa famme Tid, ſom en Frode var Danf Konge i Leyre, faa 
gior alt dette begribeligt, hvi Saxo haver giort en Hadding til 
Frodes Fader, og hoi han haver ſat Hrolf, og den eeneſte Ho- 
her, ſom han antager, faa langt tilbage i Tiden. Men -efrer 


" glt dette bliver Det Sporsmaal, om ei de Ting, ſom Saxo beretter 


Hothers 


Hiſtorie. 


"at have tildraget fig mellem hang Frode 1, Regner og Svanhvi- 


de, og fom jeg forhen haver tilffveper Frode 3, om de ei tilhøre . 
…. . Fro- 


"… Hothers 
Hiſtorie. 


— 


300 WH DN - 
"de 4, og derved Fan den hele Fortælling blive i der Sammen⸗ 
. hæng Den ev, og ei ſnart tilfrives Frode'3, og ſnart Frode 4. 


Nu agter jeg at giennemgaae alt hvad Saxo fortæller om 


Hother, Forft figer han (4), at Hoihbrod, Konge i Sverrige, 


avlede Atislus og Hother, og fatte fin Ben Gevar til deres Gøs 
ſter⸗-Fader, hvorpaa. Hoddbrodd ſeld blev dræbt af Helgo, ſom 


deraf fik Tilnavn. Dette haver jeg forhen viift at vedfomme den 


Tydſte Helt Helge Hundingsbane; og bar den Hoddbrodd, ſom 
havde med ham at beftile, Fader til den Horher, der levede med 
den Sariffe Odin; og for denne Hother har uden Foil Gevar 
været Foſter⸗Fader, ſaaſom Saxo fiden efter (5) ſiger, at Ho- 


. ther forelffede fig i Gevars Dotter Nanna, og deraf opkom Stri⸗ 


Den mellem ham og Balldur, Men Atislus derimod var ei en 
Broder af Denne Hother, men af den fenere Hother, ſom levede 
med Hrolf. Min Mening ev denne; Den Danſte Kong Ingialds 
Dotter blev forſt gift med Atisli Fader Ottar, og fiden med Hodd- 
brodd, ellev og tvertimod. Den forfte gang var hun 15 Aar, 


og blev Enke da hun var 30, fiden ægtede hun Hoddbrodd, og 


fodde Horher da hun var 40 Aar. Man fan og fade hende ægte 
Hother felv, ſtiont det er noget vanffeligere for Chronologiens 
ſtyld, og da bliver Hother ogſaa ſnarere Atisli Stedfader end 


Broder. Altſaa maatte man fige, at Saxo havde feilet Deri at 


giore Dem til Brodre. Men dette gior ei meget til Sagen, da 
ſaadant er ikke faa nyt hos Saxo, og da dog Hother og atislus 
komme hevmed i en noye Foreening. Men da maae man tillegs 


ge Hother en temmelig hov Alter. Antagev man ikke Dette, Da 


maae 


4) p. 28. 
(5) P. 39. 


RA — — — 


— — — —— 





EN HB RS - 305 
maae man giore Hrærek Hnsuggvanbaug til en Dotters Sonne 
Cen af Ingialld, hoilket viger for meget fra Texten i Langfedga- 
" tal, og da fager man og eet Led mere i hans Linie, end man bes 
hover. Desuden faner Hoddbrodd i "lige Grad med Ingialld., 

og det fader derfore noget underligt, .i Henſeende til deres Alder ; 


at han ſkulde have ægtet Ingtallds Dotter. Dog dette Eunde vel 


tridda jævnes. Naar Saxo figer (6) at Hother blev Konge bags 


De i Danmark og Sverrige efter Hiartvar, og var Atisli Bros . 
der, Da figter han herved til den ſidſte Hother, thi Siden kom⸗ 


. met gandfke overeens, og den Horhers Fader var uden Toil Kon⸗ 


ge i Svenſt Gotland. Og da Ottar var Konge i Sverrige og. 


Hothers 
Sigtorie. 


Adils Fader, og blev flaget af Den Danſte Kong Frodes Jarler EN 


iVendſyſſel, hvoraf en hedde Voitur (7), hvis Navn ligner Vo- 
dens, og end mere Hothers, fag har det og bragt Saxo i Dén Fors 
virring, at giore Hother og Atislus til Brødre, og af fade Dem 


leve paa cen Tid, og det med en Vodan eller Odis. Og ſom 


Saxo forhen (8) havde ladet Atislum, hvorvel urigtigen, Dræbes 
af Biarko under Hrolf Krake, ſaa var det naturligt at han fod 
hans Broder nu: fane Riget, da Hrolf var død. Danmark 


maatte han og have, fiden en Hother regierede i en Kant Der ef 


ter Hrolf , og Saxo ſielden kiendte andre Dane Konger end over, 
det heele; men har Hother vegieret efter Rolf, fag-fan han di 
være Den ſamme ſom Böki, og faa fan hang Son Hrærec Hnaug- 
gvanbaug el være Den ſamme ſom Rorie, Böki Son, hviffen Rolf 
drabte. Men hvad Saxo (9) ſiden fortæller om Horher og Ballder 
Syvende Deel. Ba horer 
(6) p. 39. | SE HEE 
(7) H. RK.at. 1.— F 


(8) P. 31. — 
(9) k. 39 — 46. U 


— 


”. Hothers horer til den fore og 2 neider, ſom levede me ter mellenfte 


Hinorie. eller og ſidſte Qdin, og med den Saxiſt Odin, "Og sænfer jeg 
at Den forſte Hather haver regieret i Det Svenſte Gotland, ſiden 
Odin boede tæt ved i Det egentlige Sverrige, og den anden Hother 


derimod i Jylland, ſiden han havde med Sagerne at beſtile 
Endeel troer jeg og at være gandſte mythologiſt og phyſicalſt, 
— i ss at vedkomme vore Fædres Theologie Alt det meget Poetiſſfe 


. -øg underlige hører herhid, og maaſtee og til vor melemſte Odin, 

55 og Den forſte Hother. Derimod henregner jeg til den anden Ho- 

N ther, til Den Saxiſte Odin og tif hang Son Balldur hvad Sexo 
fkriver om Gevar, om Hothers Konſter, om at baade. Hoche 


og Balldur friede til Nanna, om Hothers Handeler med den Se⸗ 


xiſte Konge Geldero, om Krigen mellem Hoiher og Baildur, om 
- NHothers Opfjold i Sverrige (hvor han , eller rettere i Gotland, 
| "har havt. et Rige efter fin Fader Hoddbrodd), om fyvorledes hau 


efter, og om den Hævn han 108 over Gevars : DE. 


i De derimod saxo ro) fortællo om · den Hagelendke Konge 
NHelgo, og hvorledes Horkor hialp hane tif at fage den Finſte 
Konges Cufonis Dotter Thors til agte, og ſiden beſkiankede Dem 
begge herligen, fordi de havde hiulpet Kam (ei imod Bolldur,. foret 


Saxo figer, men ventelig til at fane Sieland- ind efrer Hrolf Kræ 


kes Dod), vedkommer efter mine Tanker Hother 3. SM Den 


Norſte Helge, ſom efter Saxo (11) KE ved Sterkodders Hielp 


Helza, en Soſter af den Danffe Kong Ingel til ægte, tænker jeg 


at have væres Fader til Denne Helge. Og at herved ſigtes til - 


- i den 
wo. CCO) P. 40 eg 41. ” 
'w v id . . (11) P. 109 — 3192, 


ſaarede Balldur om Natten; af hvitket Saar han døde tredie Dag 


EN i PN: 3 
den tredie Hother, giores mig ogſaa Derved troligt, at i Kerill Hothers" 
;Hængs S, (12) berettes, at denne Mand, fom dar Far⸗Fader til ”Sotftorie. 
" Osvar Odd, dræbte i fin Ungdom Gafe, Finnernes Konge, og 
denne Orvar Odd Cal, ſom Der ſtaarr udi Bifen: i hang Soga 
(13), have været med i Bravalla Slag. Bel fandt at fra Ho- 
… ther øg til Harald Hylldetam ere 6 Ledder, og fra Ketil og til 
Orvar Odd iffun 3, hvortil kommer at Orvar Odd Bal have end-- 
Da lever en Tid efter bemældte Slag; Men hertil foarer jeg, at 
Orvar Odd tillegges en. hoy Alder, at Ketill dræbte Gufe, Da han 
ſeld endnu var ung, og at Horher ſynes i fin fidfte Tid at have 
havt med Helgo ut beftille, thi Det lader at Helgo har hiulpet 
ham til at indtage Sieland , og er derpaa bleven beſtienket af 
ham, og at Hørher fort efter er bleven ihielſlaget af RNuffernez 
. om Dette og vedkommer ham, eller dog paa anden Maade kom 
— met af Dage. Da den ene Helgo fif Ingialide Soſter, faa har 
hang Son let kunnet leve med Hother, fom fil ingialids Dotter. 
CBed at eftertenke, at Adils Gader heed Otiar, ſaa er jeg nu af 
den Mening, at Adils ei har vqret Hothers Broder, eler belæg 
" tede, og at Saxo haber fun i Anledning af diffe Navne fort den 
Forvirring ind, og. herved Fan Tidsregningen meget hielpes. Da 
den anden Hother maae have levet i Frode 3 Mindreaarighed, — 
Jaa tænker jeg at han haver været hans Formynder, og bey 
" Riget for ham imod den Saxiſte Odin, og Belldar, og at Sie 
fandsfarerne hade dæret mere tilbohelige til at have Balldor tå 
Konge ," fiden han paa Mands: Linie flammede fra Deres Kors 
ger, enn Frode, ſom kun giorde Det pan Quinde⸗ Linien, aller⸗ 
bewoſtde ĩ Balldus havde da deres egen Konge, ſom de vare vante til. 
2. . | Dvors 
(18) C, 3. P, 46. vr 
(13) Fe 33 s ir” 


Hothers 


Hiſtorie. 


308, EN BR PN 

Hvorfore man og finder, at Balldur kaldes af nogle Konge i Sie⸗ 
(and, faa at Krigen ſynes egentlig fun at være fort for Sie 
lands og Øernes ſtyſd. Forommaldte tvende Helger have uden 
Toil ſtammet fra Den gamle Helge eller Haloge, Konge paa Hel⸗ 
goland, og Fornioturs Son, ſom forte en Colonie af Foter fra 
Finland til Norges nordlige Dele, figefom hans Broder Hler 
til Danmark (14). Men derimod fan jeg ikke bifalde Schåning 
(15), naar han vil giore Den Helgo hos Saxo, ſom ægtede Cufo- 
Dis Dotter til Denne gamle Haloge, grundende fig paa, at Saxo 
fætter ham i Odins og de andre Guders Tid, og for Chrifti Gods 
ſel, (thi jeg haver alerede viift, hvad fom haver bragt Saxo her 
i Bildfarelfe), og paa det at Saxo figer, at Helgo var grum ; 
hoilket han mener at pafje fig paa det, at Heloge var af Riſe⸗ ets. 
fer Jotne Ær; Dog hertil foarer jeg, at det ſamme fan giælde 
om en fenere Helgo”, fom ſtammede fra den gamle Haloge. Naar 


jeg betragter, at Der tales om en Orter, Far i Jylland, hvis 


Dotter Sigrid ægtede Ottar; Konge paa Helgoland ,: og adlede 


mied ham den frærfe Kiempe Asmund, hvis Son Armodr ægtede 
Dorqdy, en Dotter af Hake Hamundar Øen, eller Hermundar f. 


Sverrige, fom han kaldes i Den trykte Eigills S. (16), faa beſtyr⸗ 
ker aft Dette mig den Tanke, at Denne Octar Jarl er pen Horber; 


ſom foreſtod Danemark i Frode.3 Mindreaarighed, thi Frode 3 


Can Haldan udjog Aun af Sverrige, ſom var Jorunds Son, 
Der regierede ftrar efter Hake, og Frode 3 levede meget længe; 
faa at Ottars Dotter⸗Son kan gierne have lever med ham; og 
Dennes Son igien med Frode 3 Son. J N. 582 i 4to. C.16. 
kaldes 


(14) Schånings Norſte H. t. 1. P. 94. 95. 
(15) Ib, P. 100, . 
(16) Ib. . 433 —475. Rigilis S. 76. 


OM 3 EN 309 
kaldes Dordy Oddny, og Hakon Hamundur, ſom figes at have 
regieret Danmark, ligeledes i 589 i 4to, ſom ev en Membran 
fag og i N. 340 i 4to, fan at man kan anſee diſſe Leſemaader 
for rigtige. "Dog faaer alt Dette en anden Anſeelſe, hvis man 
mied Schøning (17) vil holde for, at dette har tildraget fig i Slut⸗ 
ningen afdet 6, og Begyndelfen af det 7 Saculo, og antage en ans 
, den og fenere Hake Hamunder Son, thi da kunde man falde paa 
" Hother:3', ſom levede i det 6 Saculo, og ſom maaſtee i Begyn⸗ 


delſen har ei været andet end Jarl. Gufe, ſom Ketill Hæng 


Hothers ” 


Hiſtorie. 


nedlagde, vil og Sehöning anſee for Saxonis Cufo, men da kan 


Den Helgo, fom efter Saxo, havde at beftille med Cuſo, neppe 


ide: den gamſe Heloge, om man end med Schåning vilde ans 


tage, at Den Ketill Hæng: ei hav været Den ſamme ſom Ketill 


" Hæng Orvar Odds Farfader, endffiont deres Soga udtrykkelig 


ſiger det, men en af Orvar Odäs ældfte Oldefedre. Men paa 
den Maade vilde der blive: 700 Aar imellem begge Kerill Hængs, 


hpilke Dog vare anſeete for een, og Dette ſynes mig: at være for 
ſtor Vitdfareiſe: Overalt holder jeg for, at det er beſt i tvil⸗ 


ſomme Ting, at giore Tildragelſerne ſnarere nye, end gamle. 
Da Armod fral vœre bleven dræbe af Sterkodder, ſom maaſkee 
her bor antagts for, den yngſte, der dar med i Bravalla Sla⸗ 


get, ſaa beſtyrker vgſaa dette Sebsvings Chronologie, men. da 


maae man dog tüſtaae nt der bliver for fang Tid mellem Hother 3, 


ſom fan have fevet ved 580, og Sterkodder og Armod, fon leves - 
de ved 730, hvorvel bet noget kan hilped ve) at ttillegge 2 Asmund ” 


ta fang Labad · . 


"uw +, |. . F 
"1 F ar, å' ' A.N > 


. " ' 0 
3 vo e *. 2 . " . ” * 
w 488 dd: øv WWW, F este mø pe ! v N 
⸗ 


— (37) R. P 476. 208. not, 9. 9. p. 333. 479% Ek p 


k 





sie  . ma 


Naar Saxo beretter (18), at Soenſke Herrer fore Stan 
ten til Danmark, og at Horher Da blev af fine Landsmænd 
(ugen Tvilde Svenfe) anfter for en. Konge, fan viſer Dette ſom fol⸗ 

. ger, at Hother fif at vide, at Danmark var Da uden Regenter, 
og at Hiartvar var dræbt noget efter. At Saxo vil have, at aft 
Det hidindtil af ham fortalte om Horher ſtal have tildraget fig 
imedens Hrolf Krake endda levede; Og at den Skat, ſem de 
Svenſtke maatte give, var den, ſom han P. 31 beretter at Hrox 
lagde paa de Svenſte. Nu er det klart, hoad denne ſidſte Om 
ftændighed angager, at Saxo har af det den Svenſte Kong Egill 
havde udlovet Skar til de Danſte, hvitfen' bang. San One 
reent nægtede, og af Ligheden mellem de Navne Ostaa og Hocber 
taget Anledning at anfere dette paa denne Tid; Men. imidlertid 
troer jeg Dog, at $axo fan i Det foreganende for ſaa vide have Ret, 

at det har tildraget fig for HrolfKrakes Død, nemlig ſaa meget 

Der vedkommer Hocher 3, ſom maaſtee ei alene af Jylland, men 
og af Den Deel han eyede i Svenſt Gotland, har givet Skat sål 
Rolf, Men at Saxo haver anført fan meget andet, der horer 

til Hother 1. og 2, til ſamme Tid, dertil hav dæret Denne Man 

: fag, at han Fun har foreftillet fig een Hother. Dette bringer 
mig paa De Tanker, at det Suxb fortæller, dt Horher efter Hrölũ 
Dod blev udi Sieland antaget til Kange,: vgſaa hader virkelig 

tildraget fig efter Hrolfs DD, og harer til Hother 3, eller He 
ter; Allerheldſt man finder, at.Hrærek Hniuggvanbaug, fon 
jeg forhen. haver antaget, at have været;en Son af Horher, så 

hans Efterkommere virkeligen have regieret i Sieland, og fer tæ 
ler Saxo alene om Sieland, og hvorledes Horher blev ved Iſe 

fiord udvalgt af De Danſke til Konge, Hav Hrærek, hvilket 

FEE | — Navn 

(18) age fig goder ae KR TT 7) 


3 


, ENN 2 BW... 34 
; Raun Saxo aledeynt giver Roriena, vævet Horhers Son, faa Ho thers 
dbnder Det rimeligt, at Hothers Fader haver heder igeſaa, og da Hiſterie. 
vetet Den Roricus Böki Son, ſom efter Biarxemal hos Saxo P 
34 blev ihietſlaget af Elrolf. Men da mane man enten antage, . 
ar Boki og har heder Hoddbrodd, eller og at Hother 2 Fun har 
havt Hodabrodd tif Fader; og at Båki og Atislus have været bes 
 flægtede og Landsmænd. Altſaa hav Saxo herved atter havt en 
Anfedning at komme i Vildfarelſe, thi han figer her, ag Horher 
fk Haevn over Rolf ved andre, da han ſelv burde have hævnet 
paa ham, det Rolés Fader havde ihielſlaget hans Fader; Nu figs 
tev Saxo vel herved til Helgo og, Hoddbrodd, men jeg haver fors 
hen viiſt, at han gandffe urigtig haver henfort dette til Helgo, 

" Hrolfs Fader, ſi ga og hvorfore; Har nu, vel ei Helgo, men 

" Hrolf ſelv, omfommet Horheri 3. Fader, faa bliver her en nye 
Geund til Saxo's Vildfarelſe. Dog forefalder herved denne Van⸗ 
elighed, at Tiden ſynes dg at blive for ſammenpreſſet, thi, In- 
viellds Doiters TiD ſoarer til Helgo; Dog dette fan afhielpes 
derved, at man lader Hother være naget gammel, da hans Fa⸗ 
der blev ihielſtaget, ſaa og ved at tillegge Ingiald en høn Alder, 
M lade ham ſeent ar avle denne Dotter. | | 


Saxo (19) lader Atislum overleve Rolf, og doe af Deukken⸗ 
Fab, fom han var faldet i udi et Giæftebud, han af Glæde over 
' Balfs Dod havde anftillet. Men her hør Saxo forglemt fig feln, 
thi forhen haver han P, 31 ladet Atislum dræbes af Blarke i Rolfs 
levcide Live. Og efter Den. troværdige Snorro (20) er og Adils, 
- — — den 


⸗ 


(19) P. 42. NE 
(20) T. 1. P. 40. — 


Hothers 
Hiſterie. 


312 SS 


Den ſamme fom Atislus , virkeligen dod imedens Hrolf hvede. 

Derimod er det nok ei fan gandſte urigtigt, at Drukkenſtab fan | 
have været en Medaarfag til Atisli Dod, thi Snorro vidner (21) 
at Adils faldt af Heſten, da han giorde Offer til Diferne, og 
reed om i dens Sal, og Enufede Hovedet paa en Steen. Da 
nu Adils ellers var en god Rytter, og der gemeenligen blev brag 


ſmauſet ved ſaadanne Offere, faa er Det ikke urimeligt, at Adila 


fan da have havt noget i Hovedet, eller at man i Det mindſte 
haver Dog taget Anledning heraf, til at beſkylde ham herfor. 
Man feer heraf at Saxo haver havt adſkillige Efterretninger om 
Atisli Dodsmaade, og fart fulgte Den ene, fnart Den anden, : 
uden at agte, at han modfagde fig ſelb. Jeg troer derfore at 
han. haver været længe om at (rive. fin Hiſtorie, og giver een 
Bog ud af gangen. Saxo gior Hother ogſaa til Konge i Sver⸗ 
vige; Dette er vel urigtigt om nogen af dem, uden maaſtee om 
Den æfdfte Hother, men imidlertid ev det vel mueligt, at Hother 
3 Fan have været udi Sverrige, og været iblant Fe mange Dans 
ſte, Norſte og andre Søes Konger, ſom røvede der efter Adilø | 


Dod under hans. Son Eiften, og dette var nok for at lede Saxo 
Vildfarelſe, tilligemed. det at han anſaae Hother for en Svenſt 


Prinds, maaſtee og Hother 2, eller og 3, eller og begge, kunne 
have havt et lidet Rige i det Svenſte Gotland. Paa de Sider 


ſiger og Saxo, at Fré Deorum Satrapa, ſaaledes har det behaget 


ham at overfætte Drott, fatte fig ned ei langt fra Upſal, (Snorrø 
figer (22) udi Upſal), og forandrede den Skik at ofre, ſom hav⸗ 
de været fra Arrilds Tid iblant faa mange Folk, til en ſorgelig 
og vederſtyggelig, thi han befoel at ofre Menneſter. Det er klart 

0 gt 


(21) P. 39. . 
(a2) P. 1.. EH - 


- EN RB ON . 313 

at Sexo fører Fri eller Freyr hev ind, fordi han haver meent, at Hothers 
Hother levede paa famme Tid ſom Odin og de andre Guder, Hittorie. 
hoilket ogſaa evæigtige nok om den ældfte Hother, og i viſſe Maa⸗ 
der om den anden, men jeg troer Dog ogſaa at dette er tildeels 
kommet Deraf, at han urigtigen haver forftaget Poeterne, hvilke 
kalde de gamle Svenfe Konger, Freyrs Afkom, faa Piodolfor 
(23) endog belegger Adils med Navn af Freyrs Attungur. Imid⸗ 
lertid troer jeg, ſaafremt det er vigtige, hvad Saxo her fortæller, 
at herved ſigtes til en ældre Freyr, ſom levede uden Tovil med Den 
mellemſte Odin. Thi Freyr, ſom kom ind med vor fidfte Odin; 
"haver neppe indført ſaadan Skik, men forefundet den for fig, ' 
thi Cimbrerne ofrede Menneſter længe for ham. Har derfore en 
"Freyr indfort Denne. Skik, da maae der have været mere end cen 
Freyr, og en ældre end Niords Son. 

% 
Hyvad Saxo vidtloftig fortæller, hoorledes Odin avlede med 

den Rusſiſte Prindſeſſe Rinda en Sen ved Navn Boe, ſom hævs ” 
nede Balldurs Dod, og Dræbte Hother; men omkom dog felv; 
Det taler Edda noget kortelig om, men giver Boe Navn af 
Vale eflev Vile, ſiger ei heller at Rinda var en Rusſiſt Prindſeſſe. 
Jeg er derover faldet paa de Tanker, at Saxo haver her giort cen 
Tildragelſe af tvende. At Vale har værer en Son af Odin, og 
Rinda en Prindſeſſe fra Landene ved Oſterſoen, og at han har 
' havt at beftille med Eddæ Hådur, og Saxonis Hother I, ſynes 
mig rimeligt. Men Boe, en Rusſiſt Prinds, har derimod 
Dræbt Hother 3. eller 2, og er felv omkommet i Slaget, og ére 
de begge blevne. begravne udi Jylland, Da der viſes en Hoy, 
Syvende De, Rr. kaldet 


(23) P. 35. 5. 


Mothers. 


Hiſtorie. 


. 
. . 


"314 EM HD. 
Faldet Roſſets Hoy, ſaa og Boes Son, fag tør jeg ikke nægte 
at Ruſſerne under en Boes Anforſel have holdet et Slag der; 


Men med det Rusſiſte Navn tor jeg ikke dog vel opgage til Den 


Saxiſke Odins Tid, og allermindſt til vov mellemfte Odins, men 


da vides ti paa hvad Maude Horher 2, er dod. Men heraf fol⸗ 


ger, at Det er urigtigt, at Boe haver værer Son af en Odin, 


og mage man troe, at han efter De Tiders Viis hår fort Krige 


til Soeg, og da iblant andte Lande beføgt Jylland, hvor den 


Rusſiſte Krigéhær opkaſtede ovet og opnævnte efter. ham en flor 
Hoy. Hother bad de Fornemſte, fom han havde fader kalde til 
fig for han gif i Strid, at de vilde antage hans Son Røric til 


Konge efter ham, paa det Riget ei (fulde Komme til Fremmede 


(24). "Dette gior Det rimeligt at.herved forſtaaes Horher 3, thi 
efter Edda finder man ei, at Hödur, eller den ældfte Hother has 


ver havt nogen Son; Paa Hother 2, fan man ei heller vel tæns 


fe, thi hvad ſom Saxo noget efter fortæller. om Amlerh under 
Rörie paffer fig ei paa faa gamle Tider; og desuden haver Hræ- 


. rec Hnauggvanbaug maat efter Langfedgatal [eve kort efter Hrolf 


Krake. Men heraf følger videre, at man ikke veed noger om 
Hotheri 2. Dodsmaade, eller hang Afkom. Ved denne Leilig⸗ 


hed falder mig ind, at hvad jeg forhen haver ſtrevet om Boyo, 


eller Beyo, hører ei faa meget til Böki, ſom til denne Boe, -Dog faa, 


at endeel deraf vedkommer Vale, Saaledes horer vel til Vale 
- hvad N. 2093 berette, at denne Boe var Konge i Sverrige, thi 


efter al Rimelighed har Vale regieret Der efter fin Fader Odin. 
Riim⸗Kroniken beretter, at Horher ſtred med Guderne ved Ro⸗ 
fid, og flog dem ved Ballders⸗Brond, og Dræbte Ballder ved 
Ballders⸗Sund, og regierede derpaa over Danmark, Soerrige 
WW von 

(24) Saxo P, 46. 


— — Eee Me ere ——— RR er 


| 





FN MM DN 34 
(boorudi han dog haver feilet med Saxo) og Tydſtland, hvorved Hothers 

nok ſigtes til Angler og Garer. Men fiden fortæller Den at Ball: Hiſtorle. 
der, ſom Sielandsfarerne toge til Konge, blev dræbt af Kong . 
Othen, overvundet og druknet i Ballders Sund, ſom fif Navn 

af ham ; At Otthen blev derpaa Konge, men ihielſlaget i Fyen, 

og begravet i en Hoy ved en Mae, hvor Odenſee nu ſtaaer. Det 

er klart, at denne Forfatter har her ſammenblandet, forfort ved 
Navnenes Lighed, Hother og Otthen, thi ellers ſiger ingen an⸗ 

Den af Ballder blev dræbt af Odin, men alle ere enige derudi aft 

. han var hans Sen. , Og at han haver blandet Dem ſammen 68 

kraftes og Derved, at han gior Råcich til Otthens Son, da han 

dog var Horhers ,- men maaſkee at Oithen ev og alene her ert 

Skriver⸗-Feyl, og en Fordreyelſe af, Hother. Ved den Odin, - 
fom blev flaget i Fyen, figter han uden Fvil til Mitorhip, fom 
Saxo taler om P. 13, og uden Zvil forſtaaes herved den Sari 

” Odin, thi efter min Sætning har han levet med en Hother, 

N. 14 ſetter heel merkelig paa cen Tid Hother; Konge i Sverri⸗ 

ge (fom Bog var uden al Toil tilligemed Konge i Danmark, da 

her ikke opregnes andre end Konger i Danmark), og Ballder , 

… Ronge i Sieland; Men naar han falder den fidfte Thouhme 

Sen, fan jeg aldeles ikke forklare Det, med mindre det er cor- 

rupt fat for Othin. N. 16 falder Hothar en Son af Horhrod, 

ſom vel er en Skriver⸗Feil. Markeligt er det at N. 16 falder 

den Skaanſte Regent udi det ſtore Interregno Boikær, ſom andre ” 

kalde Borcar; Dette unde frifte en til at troe, at Boe vat Saxonis 

"| BorcarusP, 135, ſom ſtridde imod den Rusſiſte Soerover Rårhe, og 

udi hvilket Slag De begge. farte Livet til. Her havde man altfag | 
Ruſſer, og en Boe, thi Boikær bor maaftee forklares ved en ſom 

har Boekicer, og kunde han være bleven opkaldet efter deyne 
Rr2 gamle 


⸗ 





ø 
n 


"314 EN IN : 


Mothers. 


Hiſtorie. 


kaldet Ryſſers Hoy, ſaa og Boes Sen, faa tor jeg ikke nægte 
at Rufferne ynder en Boes Anforſel have holdet et Slag der; 


Men med det Rusſiſte Navn tør jeg ikke dog vel opgage til Den 
Saxiſte Odins Tid, og allermindſt til vor mellemſte Odias, men 


da vides ei paa hvad Maude Horher 2, er Død. Men heraf ſol⸗ 


ger, at Det er urigtigt, at Boe haver værer Son af en Odin, 
og mage man troe, at han efter De Tiders Viis hår fort Krige 
til Soeg, og da iblant andte Lande beſogt Jylland, hvor den 
Rusſiſte Krigshær opkaſtede odet og opnævnte efter ham en for 


Hoy. Horher bad de Fornemſte, fom han havde ladet falde til 


fig for han gik i Strid, at de vilde antage hang Son Røric til 
Konge efter ham, paa det Riget ei Fulde omme til Fremmede 
(24). "Dette gior Der rimeligt at.herved forſtaaes Hother 3, thi 
efter Edda finder man ei, at Hödur, eller den ældfte Hother has 


ver havt nogen Son; Paa Hother 2. fan man ei heller vel tæns 


fe, thi hvad ſom Saxo noget eftev fortæller om Amlerh under 


Rörie paffer fig ei paa faa gamle Tider; og desuden haver Hræ- 
rece Hnauggvanbaug maat efter Langfedgatal [eve fort efter Hrolf 


Krake. Men heraf følger videre, at man ikke veed noget om 
Hotheri 2. Dodsmaade, eller hang Affom. Wed denne Leiligs 


hed falder mig ind, at hvad jeg forhen haver ſtrevet om Boyo, 


eller Beyo, horer ei faa meget til Böki, ſom til denne Boe, dog faa, 


at endeel deraf vedkommer Vale. Saaledes horer vel til Vale 
- hvad N. 2093 berette, at denne Boe var Konge i Sverrige, thi 


efter al Rimelighed har Vale regieret Der efter fin Fader Odin. 
Riim⸗Kroniken beretter, at Horher ftred med Guderne ved Ro: 


ſtild, og flog dem ved Ballders-Brond, og dræbte Ballder ved 


Ballders⸗Sund, og regierede derpaa over Danmark, Sverrige 
| hyvor⸗ 


(24) Saxo P, 46. 





W åg ZX | 315. 


(hvorud! pan dog haver feilet med Saxo) og Tydſtland, hvorved 
nok ſigtes til Angler og Saxer. Men fiden fortæller Den at Ball. 


der, ſom Sielandsfarerne toge til Konge, blev dræbt af Kong . 


Otthen, overvundet og druknet i Balders:Sund, fom fif Navn 
af ham ; At Otthen blev derpaa Konge, men ihielſlaget i Fyen, 
— eg begravet i en Hoy ved en Aae, hvor Odenſee ni ſtaaer. Det 
et klart, at denne Forfatter har her ſammenblandet, forfort ved 


Mavnenes Lighed, Horher og Octhen; thi ellers figer ingen an⸗ 


Den aft Ballder blev dræbt af Odin, men alle ere enige derudi at 


. han var hans Sen. Og at han haver blandet dem ſammen be⸗ 


kreftes og Derved, at han gior Råcich til Otihens Son, da han 
dog var Horhers ,- men maaffee at Oithen ev og alene her en 
Skriver-Feyl, og en Fordrenelfe af, Hother. Ved den Odin, 


fom blev flager i Fyen, figter han uden Foil til Mitorhin, fom 


Saxo taler om P. 13, og uden Toil forſtaaes herved Den Sariſke 
din » thi efter min Sætning hav han fevet med en Hother, 

N. 14 ſetter heel mærkelig pad cen Tid Hother; Konge i Sverri⸗ 
ge e (fom Bog var uden al Toil tilligemed Konge i Danmark, da 
her ikke opregnes andre end Konger i Danmark) og Ballder , 
Konge i Sieland; Men naar han falder den fidfte Thouhme 
Son, kan jeg aldeles ikke forklare Det, med mindre det er cor- 
rupt fat for Othin. N. 16 falder Hothar en Son af Horhrod, 
ſom vel er en Skriver⸗Feil. Mærkeligt ev det at N. 16 kalder 


Den Skaanſke Regent udi'det ſtore Interregno Boikær, ſom andre 


falde Borcar; Dette kunde frifte en til at troe, at Boe var Saxonis 
” Borcarus P, 135, ſom ſtridde imod den Rusſiſfe Soerover Röthe, og 
vdi hoilket Slag De begge fatte Livet til. Her havde man altſaa 
Ruſſer, og en Boe, thi Boikær bør maaſtee forklares ved en ſom 

- har Bockiær , 08 funde pan være bleven opkaldet efter deyne 
Rr2 gamle 


Hothers 
Hiſtorie. 





w 
⸗ 
Å; 


316 NR ON 


Hothers 
Hiſtorie. 


gamle Helt; Og paa denne Maade kunde man forklare de ovens 
mældte Hoye i Aarhuus Stift, og flytte Rufferne ned til Det 7. 
Saculum. Dog da Gravene vife, at Slaget maae være fle 
i Iylland, og Boikær regierede i Skaane, faa er Dette en Hine 
dring, Man maatte da, og antage, at Hother 3 ei var blevet 


i noget Slag imod en Boe, og at Høyen i Iylland var da ei 
" hang, men Hotheri 2; Hvorimod Dog ſtrider, at ſaavel hans, 


ſom Ruſſernes og Boes Hoye findes i eet Sogn. Vidſt nok er 


det ellers, at Tiden af Boixær paſſer fig ei faa ilde med Hother 33 
hois derfore ei Ruffer vare nævnte i Traditionen, og hos Saxo i 
Anledning af Boe og Borear, faa ſtulde jeg ſnart falde paa de 
Tanker, at Boe, Konge i Skaane, og Horher i Jylland havde 


ſtridet ſammen. Allerheldſt de vare af forſkicllige Konge⸗Slœg⸗ 


ter. Man kunde da og enteñ antage, at Borcar havde havt Ruſ⸗ 
ſerne med fig imod Hother, eller og Hother imod Borcer, og at 


— Saxo havde forqvaffet Denne fidfte Beretning ved at blande Ho- 


ther 3 med Hother 1, ſom ſtridde med Boe eller Vale. "Dog afs 
ting overveyet, troer jeg at det er beſt, at blive ved den anden 


Mening. Stephanius (25) mener, at Ballder ligger begravet i 


Sieland ved Ballders Brønd, midt imellem Kisbenhavn: og Ros 
ſtild, udi en Hoy med tvende Spidfer ; Anforer og af udi Iyl⸗ 
land, i Fleſtum Herred, i Gunderup Sogn, findes paa en ſtor 


Runeſteen paa en Hoy en Okrift, ſom han fæfer ſaaledes Bal 
Vur reiſte denne Steen efter den gode Kong Snigur hang. Fader, 


vg efter hans Moder Tufe. Worm (26) kommer hermed overs 
eens. Saafremt Stenen er rigtig, og rigtig læg, faa Fan her⸗ 


Ad figtes til Kong Snio, ſom Saxo omtaler, Døg ei til den forſte, 


hvilken 


25) In Sax, p. 94 og 95. 
€26) Mon, p. 317 — 3224. 


aa 





BR kd EN 317 
hpilken Jeg fætter i vor ſidſte Odins Tid, men til den ſidſte! Snio. 
Dog møder herved Den Banfkelighed, at Denne fidfte Snio ſynes 
for adſtillige Aarſagers Fyld at burde fættes i Skaane, og ei i 
Jylland. Men hermed maae være, fom det vil, faa færer man 
deg heraf, at der haver engang levet en Ballder, Søn af en Iydſt 
Kong Snio, hvilken Balldur ellerg ev ubekiendt. Stephanius (27) 
mener og, at Hother ev bfeven begravet i en ftor og anſeelig Hoy, 
fom fees paa Horlefs Kirkegaard, tæt ved Tryggevelde i Sie⸗ 
land, og at paa dens Steen har ſtaaet et Vers til Hothers Mins 
de, fom han og anfører, men Sproget røber dets Nyhed og 
Urigtighed. Worm (28) holder for, at Horlef ev ſammentruk⸗ 
ket af Hotherslef, og at Hother nok fan have være begravet der, 
faa og at han haver opholdt fig i bemeldte Bye, (hvilket, om det 
ér vigtigt, mage henføres til Hother 3, eller 2, ſaafremt 3 ev 


omkommet i Jylland, enten imod Rufferne, eller imod Borcar, 


Konge i Skaane). Han taler og om en anden Steen, ſom ev 


"bleven forflyttet fra den faa kaldte Keyſer Hoy, omtrent 1570, 
til. Tryggevelde, ſom ligger tær ved, og hvilken nogle have villet 


anfee for Hothers Gravſteen; Men derſom Wormii Forklaring 


Hothers 
Hiſtorie. 


over Runeſtriften, ſom findes paa den, er rigtig, Da indeholder 


den gi eet Ord om Horher, Jeg undres over at denne lærde 


Mand har meent foromtalte nye Vers at kunne have figaet paa 


Stenen ved HAorlef.… Han bevetter ellers, at nu omſtunder fin: 


des Der paa det Stad ingen Steen mere med Skrift paa; Og 
fæn fer jeg at der kanſkee. aldrig haver været nogen ſaadan.  Ste- 
phanius og V Worm (29) mene, at det Siſtrum, ſom Hother efter 
Rr 3 Sauxo 
day) Po 
(28) Mon, p. 105 — 117. | 
Cs) Wormii Ep, 175. Ps 165, og Ep. 179: p. 169. 


8 


eo 
(i 


Hothers 
Hiſtorie. 


a 


318 ER X 
Saxo ſpilte paa, har været en Mund: Harpe; Barbitoo ſynes Ve- 
del at forklare ved Hakkebret, og i Henſeende til Siſtrum, da las 
der det at han kalder den en Harpe. 


Den Satyrus Mimring, Saxo P, 40 taler om, ſynes efter 
Mavnet at være Mimer, hvis dede Hoved Odin brugte fom et 
Oracle efter Snorro P. 4; Altſaa treffer Tiden og vel nok ind 


med Den 1 Hother, ſom fevede med Odin. Vel mueligt at Ho- 


ther 3 har imedens Rolf levede, maat opholde fig i Sperrige, ei 
hos Adils, men hos Eiften, efterfom Saxo P. 42, faa udførlig 
ffriver: Inter hæe Hotherus defectam Ducibus Daniam, Hiartva- 
rumqve celere fuperem pri Rolvonis poenas dediſſe cognofcens , 
qvod vix ſpe comple&i poſſet, cafu fibi eollatum dicebat; Nam & 


Rolvonem, qvem qvod ab ejus patre fuum interfeckum meminiſ- 


fer, vira ſpoliare debuerat, aliena opera fupplicium luiſſe, & ſibi 
potiendæ Daniæ copiam infperato rerum beneficio patuiſſe. Quippe 
regnum ejus avito fibi jure competere, fi rite majorum ſtemmata 
revolvantur, hvilet altſammen bliver ſaa meget des tydeligere, ſaa⸗ 
fremt man antager at Hother 3 har været en Son af Rorie Böxi 
Son, hoilken Rolf efter Biarkemal dræbte, og denne Roric en 
Dotter⸗Son af Kong Ingiald, Men heraf folger at der og ha⸗ 
ver været 3 af det Navn Roric, og at der hift og her ere Ledder 
udeladte i Langfedgatal. Jeg foreftiller mig at det er gaaet ſaa⸗ 


ledes til efter Rolfs Dod.  Horher 3 har, ſaaſnart han hørte. 


Den og Hiartvars Endeligt, begivet fig til Steland, og er der ble⸗ 
vet Konge, fan og i Jylland, imidlertid er Krigshæren ankom⸗ 
met.under Haxi, og de flere, og har dræbt Sxuld, og ved Denne 
Leilighed har Hother miſtet Sieland, og alene beholde endeel af 
Jolland, og alting er kommet i Uorden. Dog derſom Ravnene 

ei 





| 
É 
| 


7 BENE 319 


fi vare for adſtillige, faa vilde jeg anſee ham for den Fridleif, 


der egtede Rolfs Dotter. At Hother ſiges af Saxo at have eyet 
Sverrige, imedens Balder. ſpillede Mefter i Danmark, ſynes mig 
at funne forklares ſaaledes, åt Hother 2, form Formynder for 
Frode 3, havde meget fit Tilhold Der, ved det Frode vat beſoog⸗ 


… tet med Det Svenſtke Koͤngehuus, og Hother felv havde et lidet 


Rige i Soenſt Gotland, maaffe oppe imod de Norſte Grend⸗ 
fr, ſiden han havde en Norſt Konge til Fofters Fader. At han 


eſter Saxo flyede til Iylland, har og fin Rigtighed, hvis han 
der har havt et Rige efrer fin Mor: Fader Hadding. P. 43 fors 
klarer Saxo Chelys ſaaledes, at det maae have været et muſicalſt 

Inſtrument med Stranger paa, og altſaa maatte Den Forkla⸗ | 
"sing, jeg forhen haver giort over Chelæy at være hule Kar, 


falde bort. Dog maaſtee at Saxo har giort Forfiæl imellem: 
Chelæ og Chelys. At Oller, ſom var far i Byzantio, eller ret⸗ 


tere i Asgard ved Dina, til at være Gud imod Odin, begav 
ſig efter Saxo P. 46, efterat Odin havde Drevet ham fra Byzan⸗ 


tium , til Sverrige, ſom til en nye Verden, og blev der Dræbt 


af de Danſke, alt Dette bringer mig paa de" Tanker, at denne 
Dldragelſe med Hether, Odin, Balder, Rinda et ſteet i den mel⸗ 
lemſte Odins Tid, forend Aferne endda vare gangne "over til 
Scandinavien, at den Krig de have fort med Hother, ev (feet 
" fonden for Øfterfoen, og at han maaffee haver regieret dver ens 
deel af de gamle Joter, og forſt holdet med Aſerne, fiden han i 


Edda regnes iblant Guderne, og fiden fat fig imod dem, da han 
mærkede, at de vilde gribe for vidt om fig, thi ellers kunde Sver⸗ 


rigeæi anſees ſom en nye Verden af Oller, der var Pors Sted⸗ 


Son, og ei heller kunde De Danffe der ihielſlaae ham, med mins 


dre 


v 


Hothers 


H (forte. 


Hothers 
Hiſtorie. 


32a | KN RE ON 
dre de boede Der, og endda et havde begivet fig fra langt ſonder 


pan, ſom til Skaane. Knuden bliver, at om man alerede ſet⸗ 
ter Danſte udi Sverrige i den mellemſte Odins Tid, fan mage de- | 
enten alerede forud have boet Der, og deres Navn derved bide 


overmaade gammelt, De ogfan af Jotiſt Herkomſt, hvorvel de 
derfore fiden kunne være blevne til Gother, ved det De holdte med 
Odin, eſler og Maade man aftage, at Odin er gaaet over med 
dem fra Duna, og har med dem ihielſlaget Oller, og fg falder 


den Etymologie bort af Deres Navn, ſom jeg forhen har anta- 


get Bel fandt at noget af dette falder bort, derſom man vilde 


antage, at alt dette vedkom den fidfte Odin, fornemmelig blev 
den Vanſtelighed ryddet af Veyen, hvorledes Efterretninger om 


faa meget gamle Tider ere blevne vedligeholdte; Men paa den 


anden Side lader det ikke, at den fidfte Odin har fort Krig, og 
kommer det mig for, at han udi fin egen Tid ev fornemmeligen 
bleven anfeet for Præft af Guddommen Odin. Naar jeg noye 
overveyer, at Saxo P. 46 beretter, at den Rusſiſke Krigshar be⸗ 


grov Boe herligen, og at den Hoy, fon de opkaſtede over ham, 
blev faldet efter hans Navn, og at den tilligemed Hothers og 
Ruſſernes findes igien i Jylland, faa ſynes mig den Mening at 


blive vetteft, at Hother 3 har ſtridet med en Rusſiſt Anforer ved 
Navn Boe, og at de begge ere blevne paa Pladſen; Men at Ssxo 
haver uretteligen blandet ham med Rindæ Son Vale, ved det 
han haver giort de 3 Hotheri til cen, og heraf følger, at man ikke 
veed hvor, og hvorledes Horher 2 ev død. Nimeligviis har Boe 
været en Soerover, og giort Landgang iIylland. 


Sehöðning (30) formoder efter Tiden, .at Gevar hos Saxo 
kunde være Jofur, Konge i Hordeland, en Son af den Roga⸗ 


land e 
(30) TI P, 274. i 








… N X …… 891 
landſte Konge Haurd. Grunden er denne, at Jofur og Haurd 
levede med vor ſidſte Odin, og at Saxo ſetter Gevar og Hother 
med Orhin. Men forſtaaes ved denne Orhin, enten vor mellemſte 
Oithin, eller og i Dette Fald ſnarere Den Sarifte, da falder dette 
Beviis, taget af Tiden, over Ende. Desuden ere Navnene 
alt for ulige. Schöning tilftaner og felv, at Tiden gior ej meget 
til at udfinde Saxo's Fortællinger, da han næften aldrig, heldſt i 
de ældfte Tildragelſer, haver retter fig efter den. 


Forhen (31) haver jeg antaget at i Hothers Hiſtorie ſtikker 


noget, ſom henhører til meget gamle Tider og til Odin, nemlig 
den fidfte Odin og den Saxiſte; Saa og. at Saxo haver giort 


"Hother af den Svenſte Kong Ottar, Din gang tænkte jeg, ends ” 


nu ikke paa vor mellemfte Odin og påa Den tredie Horher. Paa 
vor ſidſte Odin kan det ikke paſſe fig hvad ſom Saxo fortæller om 


Krige mellem Odin og Hother, ſaafremt man antager, at Den 


Odin ei har fort Krige her i Jorden. 


ges hader og antaget (32), at det Saxo (33) fortæller om 
Krigen meflem Thor og Hother, vedkommer den førfte Thor, 
fom levede med den mellemſte Odin, og dette har jeg alene giort 
fordi man ei veed at vor fidfte Thor haver kriget her i Norden, 


gi heller at nogen Thor haver lever med den Saxiſte Odin, Thi 


hvad Saxo ellers fortæller om Krigen mellem Othin og Horher, 


det hører uden Toil til Den Sariffe Odin, hvilfet den Saxiſte 


Kong Gelder uovervindeligen viſer efter mine Tanker, ſaaſom 


Syvende Deel. Ss | : Sager” 


(31) T. 3. p. 87. 
632) Ib. p. 168. 197. 198: 
(33) P. 41. HEE ”= 


e 


Hothers 
Hiſtorie. 


* 
. — — — —— —— 


Moth 
Hinerie. 


322 NES] RU . 
Saxer tel neppe vare til af. Naon udi den mellemſte Odins Vid: 
— Bremdeles haver jeg forhen antaget (34), åt da Nanna giores i 


" Edda til Nefs Dotter og Ballders Kone, og af Saxo. tif Gevari 
Dotter og. Hothers Kone, faa fees heraf at der tales om tvende 


forfiællige Nanner, hvoraf den ene har havt den mellemfte Odins 


J Son Kellder, og den anden Hother 2, ſom levede med den Sa⸗ 


riffe Ballder. Dette ſidſte beſtyrkes meget ved det Nanna hos 


Saxo (35) giver Ballder mange ſpodſte Ord, hvorudi hun ei uty⸗ 


Deligen driver Spor med hans Guddom, hvilket ſynes at vife, 


at hun el haver anſeet ham for en Gud ; og Dette paſſer fig vel paa 
gt da levende Menneſte af forfiælig Folk fra hende, ſom fun. 
, gav fig ud for Gud i Folge den Lærdom af Siale· Vandringen, 


og hvis Guddom endda ikke var vet befeſtet. Hvad jeg nu nye⸗ 


lig haver anfert om Boe, eller. Beyvo, at han i nogle af vore 
Fortegnelſer udgives for Konge I Sverrige, kan tiene tif at ſtad⸗ 
feſte. det. af nogle fartelles, at Odin ſendte fin Son Vile til Sver⸗ 


rige, ſaafremt Vile forſtaaes i bemeldte Fortegnelſer tildeels un⸗ 
Der Boe, og dette viſer, at Vile haver været en Son af Den, mel: 
lemſte Odin, thi efter. den. ſidſte Odin regierede Niord og Freyr i 
Soerrige, og fra denne Vila eller og. Svipdager. tænfer.j Jeg åt Gyl 
fe ſtammer. 


Torfæu⸗ ( 36) forfafter Hother gandffe ſom fange i i: Dan⸗ 


mark, og henfører alting til Guden Houdur, ſom omtales i Edda, 
og ſom bor, hvid: han. hav levet, henfores til den mellemſte Odin. 
eg ellers, fom. Gud, til naturlige Ting: Men paa denne Maa⸗ 


' de kan Torfæus ei giore rede for mange Ting hos Saxo, og maae 


beſtyl ſde 


64) re. p. 202 — 103. 

(35) P. 41. HE 

66) Ser. p. 283 —301. — 
— 


| BX HB DR 2323 
beſthlde ham for aldeles at have feilet, ja næften digtet, hyilket 
er let giort, og ſom jeg undgager ved at. antage 3 af det Navn 


"| Hother og at den Soenſte Kong Ontar ev flikket hev ind, ſaa at 


Saxo kun haver giort mange a af eet Naon til een. 


Efter at have faaledes til Ende bragt hvad Saxo * om 


Hoiheri | 
Hiſtorio. 


Hother, vil jeg nu underſoge hvad vore andre gamle Okribenter 


" have om ham. Den ffrevne Danſtke Kronike, ſom ſlutter med 
1314, fætter Orhæn 'efter Frithiof, hoilket dog: ev urigtigt, da 


"den ſidſte haver levet efter Hrolf Krake, og den førfte med Dan . 


" Mykillati 'øg Frode 3. Han beretter, at han døde haftig ved 


Odenſe og blev der Begravet. Om Dette er vigtigere, eller og. 


… Saxonis Beretning, at han blev dræbt, er vanſkeligt at fige, dog 


troer jeg ſnarere Det fidfte efter de Tiders Omftændigheder. Efs 


ter ham kom hans Son Balider, og bled ihielſlaget af Hårher 
i Balderſund eller Belt, ſom blev opkaldet efter ham; Paa hvil⸗ 


ken Etymologies Rigtighed jeg dog honligen tviler. Herherling 


ſtal have faaet Navn af Hårhær, hvorimod i Frici Kronike (37); 


hvoraf denne egentlig er en Overſattelſe, ſtaaer Staden Othera, 


… hvorved Langebec Norte s forſtaager Landsbyen Hoper i Amt 
Tondern, ſom forhen. kaldtes Hother, hvilket maaſtee paſſer ſig 


paa Hother 2, og Stephanius Derimod Hotherslef eller Haders⸗ | 


lev, ſom maaffee har Henſigt til Hater, eller Hother 3. Nav⸗ 


net Hetherling ſynes ellers neppe at ſigte til en Bye, men til en 
WMark, begroet med Lyng. Denne Skribent ſiger og at Horher | 


ſandt Sværdet Meming i en Skov udi Sverige, hvormed han 
drebn Ballder, hvorimod Saxo (38) falder Skov⸗Trolden, ſom 
. : G82 0 ejede 


(37) P. 152, 
GO P,40. 





324 2 BR DN 
tyede Sværdet Mimring, hvilket vel er (amme Navn. Svære 


da 


det Mimmering forefommer og i Kiempe⸗Viſerne (39), men tifs 
legges Der Vidrik Verlandſön, ſom ſynes at have levet i Det 9 


i Saculo, hvoraf fees, at dette Sværd har været meget beromt i 


gamte Dage, og at venteligen nyere Sværde ere blevne opkald⸗ 
te efter Det. N. 16 falder Boe, Both, hvilket kommer overens 
med Buthar i nogle Fortegnelſer, form derved forſtaae Borcar, 
N. 17 hav ikke Hother, hvilket befræfter, at han ei haver været 
Konge over heele Danmark, thi diſſe Fortegnelſer ville alle leves 
re Liſter af Konger over Det hele. N. 16 og 13 komme dei 
overeens, at Hother blev Konge, fordi han var næfte Arving, 


og Haddings Dotter⸗Son. Dette bringer mig til at troe, at 


han er blevet Konge i Iylland efter Haddings Dod. Dette 
Nummer falder og Boe Borh. At han af faa mange kaldes Odins 
Son, er. maaftee alene feet fordi han var ftridbar.. HarHading 
levet med Dan Mykillati, ſaa fan det gierne vere, at han haver 


” fadet fig falde Konge, da Dans Far⸗Fader havde alerede bragt . 


dette Navn op, Dog er han. ei derfore den forſte af vore Regen⸗ 
tere, ſom haver ladet fig kalde faa (40), men dette ſiges kun ef 
fer en urigtig TiD at færte ham paa, maaffee han dog har været 
Den forſte i Iylland, fom har optaget Konge⸗Navnet. Naar 
Wormii 1 Konge⸗Liſte gior Hyliha ↄ: Hilde til Hothers Dron⸗ 


"ning, Da maae herved ſigtes til Hother 3, thi Hother 2 havde 


Nanna. Og dette vifer at vore Fædre have havt Tradition om 
mere "end gen Hother. Petrus Ohi (41) vil, at Baldher er ble⸗ 


ven Dræbt t af Håther i Voldhetsbrynd eller Baldhersſandh. 


Hvad 


(39) P, 37. 
(40) Lang, t, 1. p. 41. 
(41) Ib, p. 22. 


FE REN BEER 


i vad han fortæller om Othæn ved denne Leilighed ſynes at være,. 
ſom mere, taget af den ſtrevne Danſte Kronike, ſom ſlutter med 


1314. Han lader Höiher dræbes af Boo i Landsbyen Hotter, 
ſom var opkaldet efter ham (dog Dette er for langt fra Hothers 


— ag Boes Hope). Balther gior han alene til Konge I Sieland. 


Erici Pomerani Kronike (42) kommer for Det meeſte overeens med 
diſſe; Den vil og have at Balderſund, mare Balticum, har Navn 
af Balder, fordi han ftridde der, hvorved Langebec anmarker, 


lænd 
ø 


Hothers 


Hiſtorie. 


at Saxo P. 41 og 42 taler kun om Balldershavn og Ballders⸗ 


brond; Og er jeg ogſaa næften af de Tanker, at de andre Skri⸗ 


benter have alene af den forſte taget Anledning at danne Suns 


det. Kun Stade, at man el fan igien finde Balldershavn i 
… vove Lande. Annales Esromenfes (43) forbigaae og Hother tillis 


gemed mange andre Konger, hyilket vifer, at de ti have anfeet 
dem for rette Konger. Cornerus (44) har om HrolfKrake, Hiert- 


var, Hake, Frithlef£, Othin Balder y⸗ Hother, ſom han kalder 


Hocher, det ſamme ſom Erici Pomerani Kronike. 


af vore nye Skribenter paaftaner Meorfius (45). at Balder 


ir bleven omkommet af Hother ved Runa, en Bondebye ved 
Roſkild, hvorved dog Gram Nor. d. anmerker, at den ei bor 


hede Runa, men Tuna, og at Meurfius er bleven forført ved 


Den Talemaade, ſom vi endnu have, nemlig Balde - Rune ,- af 
Balder og Rune 2: Hexerie, Beſoarelſe. Derſom det ellers er 


get" | at Balder er bleven flaget ved Tuna i Sieland, da ſynes det⸗ 
a So— 3— te 


(42) Tb, pers SERENE 


43) Ib, p 227. — WB 


(44). Col. 477. . 
(45) Col, 23 & 24. 


P 


Hothers 


326 ER HR. 


t. 


te at vife at herved figtes til Den Safiſke Balder, ſom var Konge 
i Sieland. Fremdeles beretter Meurſius, at eſter Hother regie— 


rede Bous, ſom havde dræbt ham, men hvor lenge, og paa 


hvad Maade han kom af Dage, vides ei. Dette er tbertimod 
Saxonis Fortælling, hvorefter Boe omkom i Slaget tilligemed 
Hother, og ev Dette taget af Erici Pomerani Kronike. Herved 
funde man næften komme paa de Tanker, at der havde -været 
tvende af det Navn Boe. Den forſte, enten den ellers ſaa kaldte 
Vile ellev Vale, den mellemfte Odins Søn, eller og en Son af 
Den Sariffe Odin, og ben anden maaſtee Borcer i Skaane, ſom 
maaſtee og haver havt me) Hother 3 at beſtille. Derſom det 
var mueligt i vore gamle Efterretninger om De Norſte Konger, 
at finde noget om Kong Gevar, hang Sønner Herlet og Gerit, 
og Gunno, ſom dræbte ham, altſammen efter Saxonis Fortæl 
ling, da vilde det meget oplyſe Hothers Hiſtorie. Men nu har 


jeg hverken hos Torfæus ellev Schöning kunnet finde noget om 


Dem, uden hvad de have af Saxo; Alene den forſte (46) forkaſter 
Rami (47) Etymologie af det Stæd Herla ved Bergen, og af 
Sundet Herlufiord, af Denne Herleit, og mener at de ſnarere 
have Navn af en Herleif. Ramus vil ellers giore Gevar til Jo- 
fur, og Gerit og Herlet til Hior og Hiorleif, men det alene fordi 
han ei kiender nogen anden Hether, end Den ældfte udi Edda. 


Hos de Svenffe Skribenter forekommer Hother forſt hos J. 
Magnum (48), thi de ældre Riim⸗Kroniker, den gamle Svenfe 


Kronike, og Ericus Olai nævne Hother aldeles ikke, ſaaſom han 


ej forekom i deres Kilder Snorro, Annales Eſromenſes, Wilkina ' 


Sagt 
(46) H. Norr. t. 1. p. 344. 

(47) Norſte Kongers Hiſt. p/ 22. 24. . 

(48) L, 3. p. 106 — 111, 98, |, 


—8 cs PWÆ - . 0 gay 


Søges, J. Msguus har fit egentlig af Saxo, men dog berhos brugt 
Ericum Pomeranum og flere; han har derfore indſeet, at Balder- 


var fun en Regulus, liden Konge i' Sieland, og at han med. 


Danſtes og Saxers forenede Magt angreb Hother. Han mes 
her og at Gelder blev ved at holde med Balder, og fatte Livet tif i 
Slag mod Horher, men jeg troer tvertimod, hvorvel jeg mane 
tiltage, at Sjtædet er hog Saxo meget morkt. Bed denne Lei⸗ 
lighed maade jeg anføre, at endſtiont Hother vidſt ikke har været 


Konge i Sverrige, hvorvel han maaffee har havt et lidet Rige 


i Soenſt Gotland, fan er det dog rimeligt, at han, ſom den 


unge Frode 3 Forſvar, har havt megen Hielp fra Soerrige; for” 


det nær Svogerſtabs Fyld, ſom var imellem Frodes Fader Dan, 
ng de Svenffe Konger, hvilfen Omftændighed har været nok tit 
at bringe Saxo i Forvirring. Den ſom dræbte Gevar, ag af 
Saxo kaldes Gunno, Falder Magnus Gauto, af hvilket Nayn fos 
tekommer en iblant Hrolfs Kiemper (49), hvis Tid paffer fig 


Må med Hother 3, og da levede ogſaa en Hiorolf i Rogaland, ſom 


var Hrolfs Broder, og deres Fader Hiorleif, ſom efter Dette 
maatte blive Saxo's Gevar, Men paa de Tider levede ingen Odin 
og Ballder; Vilde man derfore folge denne Mening, maatte man 


enten fige, at der havde været tvende af det Navn Gevar, og at 


Horher 2 havde ægtet den forſte Gevars Dotter Nanna, og Ho- 
ther 3 hævnet den anden Gevars Dod, fordi han var hans Fo⸗ 


Hothers |, 


Hiſtor ie. 


ſter⸗Fader; Eller og at Saxo havde reent taget feil i den Omſtæen⸗ | | 


dighed, at en Gevar havde været Nannæ Fader, hvoraf vilde 
flyde, at der. fun havde været cen Gevar, ſom havde levet med 
Hother 3, fag og at Hoiher 2 havde maaſkee ei været til, og der 
| * | i . 


(49) Sch&ning t, 1. p, 316. 


Kr RT. GER 


Hothers 


Hiſtorie. 


0) vil, at Saxo haver blandet Hother med Lother, under hvis - 


328 BE > HE ARE 
mefte hvad Saxo fortæller om Horher, have tildraget fig melem 


den ældfte Hother, og den mellemfte Odin, Men da maatte man 
og ſige, at Saxo havde reent fordærvet Neannæ Hiſtorie, ſaafremt 
fun cen Nanna da havde været til, og hun altſaa aldrig været 
gift med Hother, Men da Magnus haver uden Tvil ved Uagts 


ſomhed forandret Gunno til Gauto, fan falder aft dette bort. 


Hvorfra Magnus hav den Eftervetning , at Hothbroti Dron⸗ 


ning og Hothers Moder ; hedte Gyritha, og var en Norſt Prind⸗ 


ſeſſe, Det al jeg ikke ſige. Dog er Det vel mueligt. Meffenius 


ken Odin, Ballder og de flere Guder levede. Jeg haver forhen i 


Lothers Hiſtorie givet tilkiende, at jeg ikke ev. utilboyelig til denne 


Mening; Men da falder Hother 2 bort, og bliver fif Lother, og 


. Da fan dette dog være ffeet under Den Saxiſte Odin. Mere her⸗ 
om paa et andet Stæd. Meſſenius vil og, at Chriſtianus Petri - 


haver forandret Upſala hos Saxo til Byzantium, af Had til de 


Soenſke, og for ei at fade den fornemſte Gudsdyrkelſe holdes i 


Soerrige. Men havde han givet Agt paa Helleſponten hos Saxo, 


og hvad Derved bør forſtaaes, da havde han ikke revet dette. 
Han beraaber fig vel heri paa Crantzius, og mener at han hav 


fulgt Saxo's Manuſcript, ſom dog hverfen Magnus eller Crentzius 


" haver feet. Desuden forbigager Crantzius reent alle de Tildra⸗ 


gelfer med Odins Frierie udi Rusland hos Saxo i Hothers Hiſto⸗ 
vie, og har altſaa ikke Leilighed at nævne hverken Upfal, eller 


Bpzantium. Den plattydffe Saxo, og Th. Geysmar, ſom begge 


fag i alting folge Saxe, og have brugt ham længe. førend han 
bled 


(se) T. I. p. 3%, 


AJ 


Nø 


BRU BM BAK 1. 399 


blev trykt, have og begge Byzantium. Loccenius (51) vil, at Bal- 
der har kun ſtammet fra Odin, og ei været hang Son; Men dette 
figer han uden noget Vidnesbyrd af De Gamle, alene fordi han 
hader ikkun kiendt een Othin, hvis Levetid han ci unde rime med 
Balders; Og den Sariffe Odin haver han ikke kiendt, eller tænke 


paa. Nogle (52) ville, at Bovenſe eller Bogenſe i Fyen Kal 
have Navn af Boe, Odins Sen, da den dog ei forekommer i Hi⸗ 
ſtorien for 1517, hvorvel den derfore fan være ældre. Den føris 
veg ellers i alle Documenter Bogens, Bogenſe og Boens. Etats⸗ 
Raad Langebec formoder ellers, at dens rette Navn haver væs 


rer Bokenas, eller Bogenes, og da betyder et Næs, bevoxet 
med Boge⸗Træœer. Han ſynes og at have fundet Navnet faales 


des i et Document, ældre end 1500, ſom han dog ikke kan finde. 


Naar i Wormii anden Konge⸗dLiſte Ballder kaldes Thouhma Son, 
faa er dette maaſtee hans Moders Navn. J Thomæ Geysmers 
Regiſter (53) kaldes Nanna Hanna, hvilket, naar det legges ſam⸗ 
men med det, at en anden Skribent kalder Viglets Dronning 
Anne, og at en Viglet var Ballders Broder, Fan ſnart bringe 
en paa de Tanker, at den Jomfrue fom Hother (og den Sapis 
fe) Balder ſtrede om hedte Anna, og ei Nanna; Dog have diſſe 


Skribenter maaffee fat et bekiendt Navn i ſtedet for et ubekiendt. 


Stephanius (54) mener, åt Balder, Odins Søn, ligger bes 


gravet i Den Hoy med tvende Spidſer, ſom ligger ei langt fra 


⸗ 


VBalldersbrond midt imellem Kiobenhavn og Roſkild. 


Syvende Deel. Tt Win: 


(51) P, 16. 


—63 v. Atlat t. 3. p. 465. 


(53) 9 Lang, Ser, t. 2. pe 3953. 
(54) In Saxon, p. 95. NE 


* 


Hothers 


Hiſtorie. 


938 — ME RE NR 

, Horhers …—  Winding-i hans ffrevne cognomina Regum Daniæ mener, at 

Hiſtor ie. Miffil Tein i Edda fnarere betyder en ung Lind end Vifcum qver- 

einum; hvorudi han dog for ſaavidt feiler, at jo Dette Fræe, 

ſom maaffee lige ſaavel fan hape været.et Lind ſom et andet, al 

ag mage have voxet i et Eege⸗Traæe, hvorhen der paa'en beſyn⸗ 

derlig Maade plantes af Droslerne. Ved Miftel.Tein, eller 

det Syærd Mimring, ſom Ericus Pomersni falder det, falder 

mig og ind, at i Kiempe⸗Viſerne forekommer en Kiempe ved 

Navn Mimring Tand, ſom uden Toil betyder lige faa ſterk og 

. hvas ſom Mimring. Winding hav ellers Ret, naar han for 

Sprogets ſtyld tviler paa den hove Alder af Hothers Danſte 

Graoftrift hos Worm. F 

Udi 576 C., ſom indeholder Udtog af adſkillige Sågur, gior⸗ 

de ved Arnas felv, forekommer Sagan af Sigurd og Signy, hver 

Ballder giores til en Son af Vile, Odins Broder, og et heelt 

Slagiregiſter, giort efter denne Saga. Men Arnas paaftaaer, at 

Denne Saga ev (revet i nyere Tider af J.Th. S., og altſaa er den 

' til ingen Nytte Dette om Balldur ſtrider og imod alle vore æg» 
te e gamle Beretninger. 


J den Vlauwdfe Saxo kaldes Mimmink en Gud og en 
Herre af Skoven. Der ſiges og med tydelige Ord, at efter 
Kong Hother blev den Stad i Sylland , hvor han opholdt fig, 
Faldet Bother. 


100 Th, Geysmer (55) kalder Mimring Miming, og bemeldte 
Stad Hother. Udi Saxo Falder Odin fig Weccha, da han 4 


… gang 
———— — 5) dos Langebec t. 2. p. 298. 300. 


BÆRE DN 331 
gang kom tif Rinda, men hev Weta, Dog vidner Langebec, at i 


Bartholins og Arnæ Udffrifrev ftaaer: Perita, hvilfet og kommer 
overens med hvad Der findes i den Plattydffe Saxo; Und fede 


fe Konde wol arftedyen; og om denne. Overſattelfe er jeg nu gan⸗ 


"fe overbeviiſt at Det er ingen Overſettelſe af Saxo ſelv, men. af 
hang E pitomator og Cortinuator Thomas Gheysmer, dog med no⸗ 
get Tillæg i i Slutningen. Og dette beſtyrker noget den Leſemaade 
perita, ſom og Langebec ſynes at give Biefald. Men dai den Ups 

ſalſte Udſtrift af Geysmer, ja end mere i den gamle Membran paa 
runde Taarn het i Kiobenhavn ſtaaer Wera, og denne Leſemaade 


beſtyrkes ved Saxonis Weccha , fag tviler jeg ingenlunde paa, 


. at jo Dette ſi dfte ev Den rigtige, allerheldſt det betyder en Veike 
3: en Pige. Saavel Gheysmer, fom den plattydſte Saxo kalde 


dem Herlet og Gerie, ſom Saxo falder Herlet og Gerit, og ér. - 


dette fidfte rigtigt. Saxo flader Boe doe Dagen efter Slaget med. 


Hother, men diſſe tvende forf 3 Dage efter. 


N. 9, 10, 11 følge her i Kongernes Orden Saxo; alene 


- N. 9 falder Hother Hothbroddar Son , og N. 11 Horthbrod 


Son, ſom dog er en Skriver⸗Feyl, og N. 10 nævner (let ikke 
hans Fader. At N. 20 har ham aldeles ikke mage man ei uns 
Dres over, da den forbigager de fleſte Danſke Konger, | Ei hel 
ler maae det falde underligt, at Svend Aagefen gior det ſamme, 
da han baade er kort og ſtiodeslos. Lyfchander fortæller P. 143, 


at Horher undertvang Curlenderne, ſom han felv maae vide 


hoorfra han hat taget det, thi vel figer Saxo, at efter hans Dod 
… fulde de fra hang Søn Roric, men derfore kunde jo en anden 
af Sorfædvene have undertvunget dem, og ikke juſt Roric. 


eø 


ge Ng 





— 


Hothers 


Hiſtorie. 


332 —AA 


N. 28 i Folio beretter P. 14, at Gevarus ſkulde ſorſt have 
lovet fin Dotter til Balder, hoilket jeg ikke veed hvorfra Der er 
taget ; Dernæft vidner den udtrykkelig, at Gelder var i der ſid⸗ 
ſte Slag, hoorudi han fatte Livet til, paa Horhers Side; faa 
at jeg i at forſtaae Saxo ſaaledes paa dette Sted har havt en - 
Forgicnger. 


Magnus Mathiz i fin ffrevne Serie Regum Daniæ beretter, 
at nogle anſee Balderſund for Beltet. 


Den fkrevne Tydſke Kronike i Folio, ſom horer mig ſelv 


til, og flutter med Canuti 6 Dod, følger egentlig Saxo, men 


udelader dog mange Fabler. Giver ogſaa en langt rimeligere 
Aarſag til den Sarifge Konges Gelders Keig imod Hårher, end 


ſom Saxo, nemlig at Gelder vilde have de Lande igien, ſom Hel- 
go havde frataget Saxerne. Derimop lader Det at den mener, 
at Gelder ev blever ftridende for Balder, 


Hvitfeld (56) gior ei andet end at overfætte af Latinen pag 
Danſt den Lundiſte Biſtops Magni Matthiæ Ord i hang Serie, 


: Pontanus (57) følger Saxo alene, udeladende dog alt det fas 


belagtige, en Maade, ſom vel giver Hiſtorien Anſeelſe af en ſtor⸗ 


re Trovardighed, men fom i fig ſeld betager Den af fin Trover⸗ 


dighed, ved at forandre vore Fædres Beretninger. En anden 
Sag er det, naar man forer diffe Fabler an, men forklarer dens 
paa en troværdig Maade, og henfører Dem til deres rette Tider. 
Meget ſynes og fabelagtige, og er det dog ikke, da vore Fedres 
Leoemaade og Sader vare fan adfeitte fra vore. 

Bexin. 

(56) J ato t. I, p. 10 og 11. 
. (57) P. 18. 





IN HM DR 3333 
Beringius (58) forkorter efter Sædvane Saxo, og pynter 


ham ud med Phrafer, fan at han i viſſe Maader overgaaer Saxo 
ſelv. 


Loccenius (59) følger i alting Saxo» udeladende Fablerne. 


De nyere Svenſte Hiſtorieſtrivere ſorbigaae Hother rent, 
ſaaſom de aldeles følge Torfæum, og haͤve fat fig HOoveder at 
Saxo hav Digtet Konger og Omſtandigheder. 


Irenieas (60) Falder ham ved en Skriver⸗ eler Tryt⸗ Feyl 


Horterus, 





15. RORIC' SLYNGEBAAND. 


' SYG core kun i Sieland omtrent ved Aar 640. Dog vel 





Navn Roric. N. 16 hav Roric eller Rakæ, Hothers Son. Derſom 
man ei ellers vidfte, at Roric havde fever i ſene Tider, faa bunde 


Hothers . 


Hiſtorie. 


at forſtaae alene om den, ſom hapde det Tilnavn Slyn- ” 
gebaend, hvilken Saxo haver blandet ſammen med flere af det 


Det Navn Rakæ bringe en paa de Tanker, at han havde lever i - 


Odins, ſaafremt Snio har levet Da, hvilken efter mange af vore 

Kroniker Kal være blevet Konge efter Hunden Rakæ. Men hvo 

ved om denne Rekæ dog ei har været en Son af Hother ellev 

Hundur, allerheldſt N. 7 Falder ham Hunden Hathi, hvor maa⸗ 
gt 3 ſtee 

(58) P. 37 — 39. 
(59) P, 16, 
(60) P, 111. 





s 


234 Fx HH IN — 
RKaorie Slyn- (fee det Ord Son er udeladt, fan at dette Fulde, hede en Hund, 
gébsands athi ↄ: Hothers Son, blev Konge, ſaaſom jeg ikke finder, at 


Hiſtorie. 


denne Hunde Konge bliver ellers af nogen Faldet Harhi, Maa⸗ 
fee hans rette Navn har været Roric, og at Odinianerne have 
af Foragt kaldet ham Rakke >: en Hund. Bil man troe, at 


der haver levet i Den Sapiffe Odins Lid ogſaa en Rorie, Sen af 


en Hother, faa maae man antage at Ligheden .meltem Ravnene 


—, Rakkæ og Roric haver bragt denne, og de flere af vore Kroniker 


til at pakke ſammen i eet, og henføre til een Tid Roric, Hother, 
Rakkæ, Snio, Hrolf Krake, Hler, da dog Hler, Saio og Roric 
ellev Rakkæ høre til vor fidfte Odins Tid, i det mindſte De tvende 
forſte, nok en Roric og.Rakkæ, maaſte til Den Saxiſte Odins, 


og atter en Roric, og maaſkee en Snio til Hrolf Krakes, Bilde 


man antage Schånings Mening, at den Roric eller Hrærec, ſom 
efter Islenderne kom efter Hrolf Krake, og var Ingialds Son, 
at han havde været Ingiallds Dotter Søn, fan kunde man.falde 
paa. de Tanker, at hang Fader havde heder Hother, 'men da fan 
ingen Othin eller Balder have fever i hang TiD, og overalt er 
Schonings Formodning om Hrærek, at have været Ingiallds 
Dotter⸗Son, dog ftridende mod alle vore gamle Beretninger. 

Hoad de ſmaae Konger i Iylland hos Saxo og De flere ans 
gaaer, Da paſſe de fig heel vel, i Henſeende til Landets rimelige 
Forfatning, baade paa vor fidfte Odins, og maaſtee og den Sa⸗ 


” gife Odins Tid, faavel ſom paa Yélændernes begge Hrærekers, 
"  Hnauggvanbaug, og. Slsuggvanbaug, hvig Tilnavnes Lighed has 
ver letteligen kunnet giore, at de ere blevne blandede fammen. 


Men at N. 16 gior Rakæ og Roric Slyngebaand til gen Perſon, 
og Hothers Son, Det ev uden Toil en Vildfarelſe, foranlediget 
af de mange Roriker og Hoiheri, men noget rimeligere kunde det 

være 


MI HORN 338 


være med Rake og Roric Hnauggvanbaug » faafremt han er den Roric Slyn- | 


Roric, Hrolf Krake dræbte, i det mindfte gaaer det gierne an efs 
— ter Siden. Ellers lader Det at Saxo haver tillagt Roric Slynge- 
band De Krigs; Bedrifter, fom Ivar Vidfadme haver giort, og 
hvilket Saxo faa meget. lettere kunde giore, fom Ivar og Hrærek 
levede paa cen Tid, og. begge vare Konger i Danmark, og den 
fidfte i Leyre, hvilket Den forſte bemeſtrede ſig, ved at dræbe 
Hrærek paa en ſoigefuld Maade: Da nu Saxo anfaae Dem, det 
havde Leyre inde, for Konger over gandſte Danmark, faa er 
Det ingen Under, at han ikke haver talet om Ivar, ſom han og 


ſynes at blande med en Haldan, hvilken han gior til Harald Hyl- 


detands Fader. Saxo haver rigtig nok henfort Horvendel, en 


. lille Konge i Jylland, til Rories Tid, naar derved forftaaes den 


Hrærec, ſom regierede efter Hrolf Krakes Tid udi Sieland, og 

iagttages, at Saxa haver af mange Roriker fun giort cen. J 

dette Navn Horvendel ſynes ellers at ſtikke, at han haver væres 
en Vendelboer, og formodentligen Konge i Venſyſſel. 


— Men for nu noye at gage Saxonis Hiſtorie om Rorie igien⸗ 
nem, da bliver han ved (1) folgende fit urigtige Syſteme om Ho- 


aber, at have været Konge baade i Danmark og Sverrige, at 
efter hans Dod fulde baade Curlendere, Svenſte og Slaver fra, 
og vilde ei give mere Skat. De Svenſke bør reent udelukkes her, - 


og ev: alene indflikkede i Anledning af de Handeler mellem Frode 


4, Eigill og Ottar, faa og Hrolf og adils. Hvad Curlændere. 


gebaands . 
Hiſterie. 


(4 


- 


"og Slaver angager, da vil jeg Derimod. nof troe, at de Danſte 


have en god. Tid efter Hiolf Krakes Dod fort Krig med dem; 
Dog have de neppe været ſtatſtyldige, thi dertil var Danmark 


(1) P. 46. 


da 


336 ERE RE ER 


vone Slyn- da for. aſmegiig, ved at vere delet iblant mange ſmaae Konger. 
Bebaands Imidlertid er det. dog vel mueligt, at Curlandere og Slaver, 


Hiſtorie. 


at forſtaae tildeels, have ſaaet under de mægtige Konger Helge 
og Hrolf Krake, og efter den ſidſtes Dod veigret ſig for at give 


Skäat. Men Krigen med Slaverne under Roric haver ei været 


en umiddelbart Folge deraf, thi den maae have gaaet for fig en 
god Stund efter Hrolfs Dod under Roric Slyngebaand, hvilken 
Islenderne giore til Harald Hillditanns Fader, og til hvilken 


Den Tildragelfe, form Saxo (2) faa vidtloftig fortæller, om det 


miftede Armbaand udi Krigen mod Slaverne bør henføres; efs 
terſom Saxo felv vidnev, at han deraf fif det Tilnavn Slyngebond, 
Men define Rorie var ingenfunde Søn af en Hother, ſom Saxo 


vil, men, eftev Islenderne, af Halfdan, men da dog baade 
… Saxo og faa mange andre af vore Fortegnelſer, eenſtemmigen 


giore Roric tif Son af Hother, ſaa ev det rimeligt her. at tœnke 
paa Islæendernes Hrærec Hnauggvanbaug, da endog hans Til⸗ 
navn har kunnet bringe Saxo til at blande ham med.Slyngebasnd, 


Wel fandt at Yslænderne giore denne Hrærec til en Son af In- 


gialid, men han fan endda blive Hothers Son, ved at antage 
med Schåning, at han hav været Ingiallds Dotter⸗Son. Tor- 
fæus (3) tilftaner derfor ogſaa, at Saxo's Roric bør ſtaae iblant 


Kongerne, men dog fun ſom Konge i Sieland, og ei over hele 
Danmark. Bed dette falder mig ind, at det. bliver for Tidens 
ſtyid rigtigere at troe, åt Hother haver været en Broder, end en 


San af den Roric, fom Saxo lader dræbes af Hrolf Krake, og 


er det ikke utroeligt, at han haver opkaldet cen af fine Sonner 


efter fin Broder, da han maaſtee Fan have havt en ældre Sen, 
| re pe 


(2) P.46 — 46. 
(3) Ser, P. 301, 


AR RA! ” 337 


Hkaldet efter fin Fader Båki, ſom fan være dod, uden at have Roric Styn. 

giort noget mærkeligt,” og altſaa maatte der have været trende af Sebaands. 

Det Navn Rorie i Hrolfs Tid, og noget efter. Den Yslandfe Hierie. 

Overfættelfe og Omſtrivning af Saxo's Hiſtorie om Rorie (4) 

figer, at efter Hottr blev Hrærekr Konge, uden at kalde ham 

hans Son, hvilEet dog uden Tvil er en Uagtſomhed. Og i den 

tillagde genealogiſte Tabelle fætter den forſt Hotibrodd, Konge i 

Sverrig, derpaa hang tvende Sonner Adils i Sverrige, og 

Hroar i Danmark, og efter denne fidfte Hrærekr, Dog dette 

med Hroar er atter uden Toil en Uagtſomhed, thi ellers kunde 

man falde paa at tænfe enten paa Hroar, Ingiallds GonneSon, 

eller og paa Hroar Helgos Broder. Hpilket jeg og vilde, fans 

fremt den forſte Hroar fandtes i den Linie, hvorudi Begge Hræ- 

rexr forekomme, men da det nu ikke er ſaaledes, faa falder denne 

Tanke bort. Imidlertid kan det dog give Betankning, at efter 

nogle af vore gamle Beretninger har der været et færdeles Vens 

fab imellem Adils og Hroar, og Den forſte ſogt at hævne Den fids 

" fleg Drab. J denne Overfættelfe forekommer og, at de Svenſte 

og Curlændere fatte en Konge over fig, til at fore Krig med Ro- 

rie, men af Saxo ev det klart, at han taler om Slaverne; Og 

vænt urigtig er den, naar den falder dem Tydſte, fom Saxo 

falder Slaver, og ſom med ſaadan Glæde imodtoge deres Kiem⸗ 

pe, fordi han havde overvundet den Danſte. Feilen er uden - 

Toil fommet deraf, at Overfætteren har levet paa en Tid, da 

Wagrien, Meklenborg, Pommern vare af Slaviſte Kyfter blev⸗ 

ne reent til Tydſke, ventelig hen i Det 15, og maaſtee 16 Sø 

culo, efterat Saxo var trykt. N. 9 kalder ham Roric Slanganbe- 

gzi, og figer ei at han var Hothers" Son, hyvilket vel kan være en 
Syvende Del. Uu Yder 

(4) Arnæ Må, n. 321. 4to. | 


y 


288 ne TR 


A 


Rorie siym Udeladelſe, men og ligeſaa ſnart viſe, at Denne Forfatter har 
Eebaands havt Underretning om, at Roric Slyngebaand ti var Hothers 


- Riftorie 


on, (thi han var virkelig Halfdans), men derhos ei vidſt hans 
Fader. Dette ſtadfeſtes derved, at N. 10 gior det ſamme, og 
Dog ellers viger fan langt fra N,9, at Rörie er Den 16 Konge 
| hos ham, og "Derimod fun den 13 i N.9. N. 10 falder ham og 


Råric, hvilket nærmer fig mere Islendernes Hrærxt, end Saxo's 
Roric gier. Hans Tilnavn ffrives her. og Slanggenbåghi, hvil 
ket kanſtee viſer, at han haver hort noget om Hrærec Hnauggvan- 
baug. Da N. 9 gior Bögi til en Son af Dan, og Dette Navn 
ligner faa meget Böki, Rorici Fader hos Saxo, faa er Det 
Sporsmaal om denne Båki ei hav været en Son af Halfdan, og 
Broder til Helgo og Hroar, Men da kunde Hrærek ei være 
hang Son eller Sonne: Sen, thi han ſtammede fra Ingialld, 

med mindre man vilde falde til den ovenanforte Mening, at han 
var Ingialds Dotter⸗Son. Der tales og kun i alle vore Hiſto⸗ 


rier om de 2 Brødre Hroar og Helgo. Man faaer derfore vel 


lade Böki Herkomſt blive uafgiort, med. mindre man vilde fore 
ham, fom orden, fra Sverrige. N. 11 udgiver Böki for Hå- 


… thers Son. N. 12 ligeledes. N. 13 giver Rorik det Tilnavn 
"ho Rafke, og —* ham efter Hother, dog uden at giore ham 


til hang Søn. Her have vi altſaa et Tilnavn paa en Roric, 
fom ei forefommer hos Saxo eller Islaenderne, og herved mener 
jeg at figtes” til den Rorie, ſom Saxo gior til en Søn af Böki, 


og uden Toil er den ſamme, ſom Saxo felv, den plattydſte Saxo, 
Riim-Kroniken, Th. Geysmer, N. 16 og 18 ſætte ſom Konge 


i Iylland i det ſtore Interregno efter Syvald, ſom Dog ſtal være 
efter Hrolf Krake, hvorved dog en liden Vildfarelſe er indlobet, 
thi denne Roric bleo omkommet af Hrolf, Markeligt er det at 

N. 18 


b 


WND Wi 333 


N. i18 gior ham til Konge i i Synder: Iylland, hvorved uden Toil Korie Slyn- 


forſtaaes Angeln, hvorefter at domme hans Fader Böki kan have 
været afden gamle Angliſte Konge: Stamme, og have udſpiret fra 


gebaands 
Hiſtorie. 


Viglet, Odins Son, og derover Saxo og de flere maaſtee bleven ledet 


i Vildfarelſe, og giort Viglet deels til en Efterfolger af Rorie, 


og deels tif en Son, da han derimod vår hans Stamme⸗Fader. 
Maaſtee derfore at Angeln er for forſte gang bleven ved Magt 


undertvunget af de Danffe under Hrolf. Men vilde man noye 
følge endeel af vore Fortegnelfer, og troe at Vigler havde været 
Rories Son, da maatte man giore Roric til Odin felv, enten 
vor ſidſte, eller og den Saxiſte, hvortil dog ellers er aldeles ins 


gen Anledning. 9 N. 13, 17, 18, fættes i det ſtore Inter- 


regno efter Syvald en Rörie i Lolland, mén da de og alle giore 
ham til Son af en Regner, faa fan han hverken være Rorie, 
Baki Son, ei heller nogen af Islendernes tvende Hræreker. 
Da Valdar regierede over de Danſte, ffal en Alrek have regi 
ret over de Engelſte, hvorved uden Toil forſtaaes Anglerne; 
Maaffee han fan have ſtammet fra Rorie. Hvad Hårher 3 ders 


imod angaaer, da ſtikker han uden: Toil i Hater, ſom N. 18 


J 


dreaarighed, og er han den Rekke eller Hund, ſom faa mange 


gior til Konge i Norre⸗Iylland, hvorvel jeg ikke nægter, at det | 
og i fenere Tider haver været en Harer i Norre-IJylland. Har 
nu den Anglifte Roric foreftaaet Danmark i Hrolf Krakes Min⸗ 


af vore og de Svenſte Skribenter omtale, og af den Svenſte 


Kong Adils bleven beſtikket tif Hrolfs Formynder, faa fees heraf 


. at Adils vigtig nok har havt med Slesvigſte Fyrſter at beſtille, 


fom Saxo vil, hvorvel han fætter Det i en urigtig Tid under Kong 
Vermund, og giver diſſe Fyrfter urigtige Navne, og Da Beyo, 
ſom jeg anſeer for Böki, -ffaf have været Konge i Soerrige , fad 

Mu 2 er 


—8 


340 NS RD. 


Roric Slyn. 
gehaands 
Hiſtorie. 


ev det vel mueligt, at han kan være kommet derfra, og derfore 
dog have ftammet fra Viglet. N. 14 gior og Rodrik til Hothers 
Son og Eftermand. Naar N. 16 tillegger Rorix Slangeboræ, 
ſom han der urigtig ſtriver i ftædet for Slangenboge, Tilnavn af 
Rakæ, Da figter han herved til Roric 1, ſom Hrolf drebte; Men 
naar han lader ham undertvinge og ſtatſtyldig giore Kurer , 
Bender og Soerrige, Da figter han til Roric 3 Slyngebaand, 
eg blander ham med hans Siviger-Fader og Eftermand Ivar Vid. 
fadme. Atter naar han lader ham fætte Orvendel og Fæng tif 
Regentere i Jylland, og give fin Soſter til den forſte, da ſigtes 


uden Foil herved til Hrærec 2 Hnauggvanbaug, faafremt han ei 


ev den ſamme fom Roric, Böki Son, men hvig Det fulde være, 


da til Rötie Slyngebaand, udi hvis Tid jeg formener at dige Her⸗ 


ver og Amleth have fever. Maaffee at de forhen have været 
ſmaae Fyrſter i Jylland, og ved Hrolfs Dod fat fig i Frihed, 
og at Hrærec haver derpaa, for at giore fig Dem forbundne, 


voverladt Dem fit Arve⸗Rige i Jylland til. Lehn, thi jeg finder ei, 
at de Sielandſte Konger have egentlig have noget fiden i Iylland 


at ſige indtif Harald Hilldetanns Tid. Horöendils Arve-Rige 
hav uden Tvil været Vendſpſſel, og han ſiden af Roric faaet 
Rige fonden for Liimfiorden. Maaſkee at Roric Slyngebsand 
ſtikker i Den Slange, ſom efter” N. 14 blev omkommet af Orven- 
del, allerheldſt de efter Saxo fevede paa cen Tid, men Da troer 


jeg at det bør henføres til Roric Hnauggvanbaug, ſom alle vore 
egne Liſter udelade, ved Det de have giort ham til een Perſon 


med Slyngebaand, Skulde han være bleven dræbt af Horven- 
del, da fan han ei have. været Rorie, Böki Son, og da mane 
Det ventelig være ſteet ved der han haver villet ſamle Danmark 
under eet. N. 17 Falder. ham Roric hin Rache, hvorved maa⸗ 

|. ſtee 


. 341 
fee baade kan ſigtes til hans Tilnavn Rakke 5: Fund, og Ra- Rorie Siyn- 
fze, og er maaſkee Det forfte giort af Det ſidſte, celler fnarere tvert⸗ Bebsands 
imod ved en Skriver⸗Feyl. Naar N, 18 figer, at det var Kong Hiſtorie. 
Hofun eller Hakun 2: Hagen i Syverrige, ſom ſendte de Danſtke 
en Hund til Honge, fag ſigtes maaſtee herved til Sigurd Ring, 
ſom nogle uvetteligen kalde Hagen Ring, og hvilfen giorde Herha 
til Dronning over 08, ſom de maaffee af Foragt kaldte en Hund, 
thi jeg finder at N. 7 falder Denne und Hathi, og N. 16 falder 
den Svenſte Konge ogſaa Haghen. Hvorledes diſſe Ovd i N. 
18 egentlig ſtal forftaaeg ; Tha war Rårik Slængæborræ Ko- 
nung. Hawar take hans Son Konung; Vecd jeg ikke til viſſe; 
Meningen ffal dog vel være: at Rårik var Son af Kong Hawar 
Take; Hvilket, om det ikke ev en Leſe⸗ eller SÉrivefeil, ſom jeg 
dog ſnareſt troer, kunde bringe en til at tenke pag Hawar; Men, 
da ingen anden Skribent tillegger Denne Konge en Son af Det 
Navn, men alle. vore Efterretninger give Roric en Hother tif 
Gader; og Islenderne enten Ingiald eller Halfdan, faa bor man 
paa Grund af Dette eene vanffelige og morke Stad ei giore He- 
war til Fader af en Roric, og mindre til Rorie Slyngebaand. 
Sporsmaal og om i det Navn Taxe ei ſtikker Rare, J De ob⸗ 
tige Ying kommer den overeens med N. 16, Sveno Aggonis ($) " 
falder ham Rökil Slaghenback, og gior ham tif en Son af Rol£ 
Krake, Navnet er uden Soil bedærvet ved UdØriveren, og bør 
hede Rårix, og til Rolf Kraxes Son gior han ham vel alene, fore 
di Hrærex Hnauggvanbaug regierede i Sieland fort efter Hrolf, 
og maaſtee ogfan fik hans Dotter til egte, thi hans Fader Ho- 
aber fones ti at have levet længe efter Hrolf, Petrus Oli (6). 

| Bu3 ' ſynes 
(5) Lang. p.45 
(6) Ib. p. 83. KEE 





Roric Slyn- 
gebaands 
Hiſtorie. 


—8 


42 RR DN 


fynes at have hort om mere end cen Roric, thi han fætter efter. 

Hother hang Son Roric ſom Konge, og ſigter herved vel til 
Hrærec Hnauggvanbaug, og eftev Roric fætter han Slanganbogi, 
fom Konge i Danmark, hvorved tydelig forſtaaes Rörie Slynge- 


. baand, endſeiont fåt paa fit urette Sted. Ericus (7) foneé at 


have tenkt pag Saxo's Roric Böxi Son, naar han ſiger, at han 


var en Son af Boyo, Konge i Sverrige, af hvilfer ſidſte man 


dog kan flutte, at han og hår hørt noget om Boe, Odins Son 


hos Saxo. Men fom han fætter Orwendel efter Raric, ſaa vifer 
Tiden, at han og maae have hørt noget om Hrærec Hnauggvan- 
baug. Th. Geysmer (8) hav i Korthed det ſamme, ſom Saxo, 


ligeledes den Plattydſte Saxo, undtagen at den, maaffee ved en 


Trykfeil, Falder Kongen Körieus, Slaverne Bender, og udelas 
Der Kurlænderne, ſom nok er en Forglemmelſe. RiimKroniken 


gior Rårich til en Søn af Otthen, og figer at denne fidfte blev 


det ſynes, maaſtee og Saxo, haver ſprunget Horwendil over, og 


flaget .i Strid udi Fyen, hvilket nok vedkommer den Sariffe 
Odin. Men at han gior ham til Otthens Son, er uden Toil en 
Feiltagelſe og Blanding med Hother, thi Dette findes ikke hos 
nogen anden. Han lader ham ellers døe af Sygdom. 


Cornerus (9) falder ham ved Udfſkriverens Feil Berich, og 
gior ham til en Son af Beyy, "Konge i Sverrige, og vil at han 
haver erholdet mange Seyervindinger, og er tilſidſt bleven ihieb 
flaget af fin Broder Segge. Men det er klart, at han ved loſe⸗ 
lig at leſe fine Fontes, Ericum Pomeranum og Th, Geysmer ſom 


åt 
(7) 10. p. 252. 


(8) Ib, t. 2. p. 300. 
(9) Col. 478. 


é 


bør henføres til Horvendils, 


Af vore nyere Skribenter figer Meurfiu us (1 0). at ban var 
ung, da han kom til Riget, og at derfore Curland ac. giorde 
Frafald. Han fader ham og overvinde den Vendiſte Landmagt 
paa den Svenffe Strandbred. Hvorfra han haver tager dette, 


al jeg ikke ſige, undtagen deels ved vrang at fortolke, deels 


ved Slutninger af Saexo. Hvitfeld (1 1) og M. Matthiæ mene, 
. at hang Filnavn Raxs ellev Rage ffal betyde, at han haver været 
hon og ſtor. Lyfehander (12) gior ved en Vildfarelſe Herluf og 
Gert, ſom han falder dem i Stædet for Herlet og Gerit, til Ho- 


ihers Sonner, og Rorics Brødre, da dog Saxo, Den eeneſte 


fom taler om Dem, gior Dem. til Gevari Sonner, thi Geysmer 


haver kun ſtrevet Saxo ud. Han tillegger ham og Overvindelrn 


af den Norſte Kong Coller, og hang Soſter Sells, og tilfriver 
ſtrax efter Horvendil Dette, rigtig nok efter Saxo; Hvilket viſer 
"hang ſtore Skiodesloshed „og hvor uefterretlig han er. Ikke 
ffulde jeg troe, at Raxxe, Rige var giort af Regner, Reynir, og 


at Roric fulde altſaa være den, nogle falde Negner "Vaidghe, el⸗ 


fer og en Son af ham. 


De eldſte Soenfe Kroniker tale ef om-denne Konge. J. 
Magaus ( 3) beraaber fis paa gamle Soenſte Boger, , hvorefter 
1J han 
(10) Col, 28. . 
. Cir) T. 1. p. 8- 
(12) P. 145. , 
(13) P, 112 — 115, 


DNK H-YW 343 
at Seggi er ved en Udfriver Feil blevet af Fegge eller Fenge, thi Roric Slyn.. 
man finder deg, at han haver kiendt Horwendil, thi ſtrax efter —* 
lader han Ambleth Orwendals Son ihielſſaae Seggi, før at hævne Hiſterie. 
fin Fader, hvilket viſer, ar hvad. han fortæller om Berichs Dan, 


h 
0 


344 OR OW - 


Roric Slyn- han ffal have regleret baade over Sverrige og Danmark, og 


gebaands 
Hiſtorie. 


forſt undertvunget Ruſſerne, ſom havde dræbt hang Fader Ho- 
ther, og ſiden Venderte, men jeg frygter for at han ber har ſelv 
opfpundet dette, og gaaer efter Slutninger. Han figer og at 
nogle gibre den tapre Ubbe, ſom Saxo omtaler, til en Friſer, 


.… hvilket jeg Dog neppe troer, men ſuarere at Magnus haver blans 


det ham med en anden. Ubbo, ſom Frififfe Skribenter omtale, 


Han ſiger og at Horvendillus gjorde fig til Konge i Danmar, 
ſaa at Rodericus derover forlod det, og maatte fade fig noye med 


aarlig Skat. Imedens han opholdt fig i Svervrige, regierede 
Horvendill, Fengo og Amlet i Danmark, og døde Roderic af 


tde i Slutningen af den fidftes Regiering. Da Magnus ſol⸗ 


gende Ericum og flere har giort Horvendil 2c. til Konger i Dans 
mark, og [derhog ment, at Roderic ogſaa regierede i Sverrige, 
fan var det naturligt. for ham, at flutte, at han begav fig did⸗ 
hen. Men han havde giort bedre, heri at følge Saxo, ſom gior 
Rorie ikke til Konge i Sverrig, og derimod Horvendil 6. alene til 
Konger i Iylland. Ellers er det vel mueligt, at diſſe Iydſke 
Konger have givet Skat til Hræree Hnauggvanbaug, Konge i 


Sieland, og at han kan være dod af EXlde, thi paa Slyngebaand 


paſſer Dette fidfte fig aldeles ikke. Man maae ikke undre fig over, 
at Meffenius (14) heri følger fin Landsmand. Foruden Ruſſer, 
Curlæendere, Slayer fader han ham og overvinde Finner: Jeg 
fan tænke, fordi De boede med paa det Strog. Loccenius (15) 
følger dem ogfaa. ” Verelius (16) Falder Dem Sielcendere, ſom 


efter Homers Dod fulde. fra. Jeg frygter for at dette et en 
| Tryk⸗ 


⸗ 


. C14) T. I. p. 33. 
(15) P, 19. 
(16) P, 25. 


( 


XR AV 443 
Eykfeil, i ſtedet får Slaver. Skulde Verelius have fundet det-Roric Styn- 
i noget gammelt Skrift, Da vilde Det med temmelig Vished viſe, Bebeends 
at ved Rorie ſigtedes til Hrærec Hnauggvenbaug, og at han mage 
ftee Havde været Son af en Kother, thi haver Gan sg Faderen 
egentligen været Jydffe Konger, og efter Hrolfs Dod paaſtaaet 
at burde være de fornemſte Konger, og epe Leyre, faa maatte 
heraf nødig opfomme Krig med Sielandsfarerne, ſom da fode 
under andre Konger. Og have Hother og Hrærec paaftaaet at 
" burde være Leyre Konger, ſaa have de vel giort det i Følge af 
Aro ved Slagtſkab, og Da maae man flutte, at" de have ſtam⸗ 
met fra nogle af vore gamle Konger, maaffee Halfdan 2, thi 3. 
" fan Det ikke være, fiden en af vore Skribenter gior Båghi til 
Son af en Dan, og har da Slægtregifteret værer ſaaledes, Hal- 
dan 2, Båghi, Hother, Rorie, elle, og Haldan 3, Båghi, 
Roric. 


Hoad Saxo (17) fortæller at have tildraget ſig med Horven- 
dil, Fengo og Amleth under Rorie, mener jeg at vedkomme Hræ- 
rec Hnanggvanbaug  fom levede i det 6 Gæculo, og gi Hrætec 
Slynggvanbang, fom levede i det 7, og det af tvende Aarſager: 
1) Horwendill ægtede Rorics Dotter Geruth; Dette paffer ſig 
bedre paa Den førfte end Den fidfte, hvilken udi dogubrot fun til⸗ 
legge Sonnen Harald Hillditann; Vel fandt, at han endda fan 
derfor have havt en Dotter, men hendes Son har neppe kunnet 
fore Krig med denne Hrærecs Eftermand, ſom var Ivar Vidfad- . 
me, endffiont Saxo kalder ham Viglet, thi om ſaadan Krig havde 
vel dogabrot mældet noget, allerheldſt Vidfedme ſynes efter. den 
ei at have levet fænge efter Hrerec. 2) Xotede Amlesh den Bri⸗ 
Syvende Del. 77 .tanni⸗ 

(17). P. 48 — 59%: 


HE ER ES m we 
Rørt Slyn- tanniffe Konges Duer, "hvorved uden Zvil forſtaais en Augliſk 


8, 


J1 Konge, thi med Dette Folk havde Iyderne megen Omgang, eg 


— 


ei med Britannien, ſom da alerede havde fænge dærtt Chriſten; 
Z det 6 Saculo vare alle Angler endnu Hedninger 7 min i Dec 7 
heldſt fangt hen i Det, da Den ſidſte Hrærec har maat lebe, vare 


de alerede alle Chriſtne, og Det et ikke venteligt, at en Chriſten 
Konge vilde give fin Dotter til en hedniſt Prinds. Naar Saxo 


wendillus og Fengo fatte af-Roric til Regentere i Iylland, da 
paſſer Dette fig meget bedre paa den forſte Hrærec, om hvilken 


jeg har viiſt, at han og Fader havde formodentlig et Rige i Føl - 
and fotend de finge Der i Sieland ogſaa; Da derimod den ſidſte 


Hrærec vår, ſom det ſynes af Sogubrot, Konge i Dieland alene. 


Skade at man t den Norſte Hiſtorie finder ingen Underretning | 
om den Norſke Kong Collo, og hang Soſter Sela, der efter Saxo 


figtede imod Horwendill, thi dette kunde maaffee Da mere have 
faſtſat Forwendills &c, Levetid. Efter Saxo maae Rorie have res 
gieret temmelig fænge, thi det var. alerede noget hen i Rorics Re⸗ 


sgſaa ſiger, at efter Gerwendilli Dod bleve hang Sonner Hor 


RR nn arr am selen 


giering, at han beftikkede Horwendill til Regent, vg Denne havs | 


de forft fat 3 Aar hiemme, og derpaa værer 3 Mar i Soerove⸗ 
tie, forend han ægtede Geruth, og Amleth, ſom han avlede med 
hende, havde alerede giort fine flefte Manddoms Bedrifter for 
Roric dode, fan man i det mindſte maae tillegge Amleih en Al⸗ 
der af 25 Aar ved Rories Dod, og Denne derfor et Regimente 
'af omtrent 35 Aar. Vil man: antage, at den Hother, fon ke⸗ 


vede med den Saxiſke Odin, ogſaa haver havt efter Saxon For⸗ 
tælling at beftille med Odins Son Boe, lige ſaavel fom med Bal. 


der, faa mage ham ventelig og tillegges en Regiering af 30 Aar, 
after Dans Dod. Den Jolandfke Overſeueſt af Ainleths Hi⸗ 
| | i , ftorie 


5 I z347 





ſterie hos Saxo Fafder diſſe Prindſer Geyrvendill eg Hardvendill, Rosic Syn 


hoilket og kommer vort gamle Sprogs Natur nærmere end Nav 
nene hos Saxo, og Hræreks Dotter falder den Geyrprudr. Naax 
… Saxo ſiger, at Amleth førte med fig Bogſtaver, udgravne i Iræg, 

faa ſiger Overfætteffen, at han forte et. forſeiglet Brev med fig, 


forvaret i Tree, hoilken Beretning. ſtrider gandſte imod vore 


Forfadres Skik herudi. Den beretter og at Amlerh drog til Skot⸗ 


gebaands 


Hiſtorie, 


fand med 200 afſine egne Folk, og 300 Engelſte, hvilke Tal ei fore⸗ 


komme hos Saxo; og er det at merke, at Den fættev allevegne 
Engelland og. Engelſte, hvor Saxo Britannien og Britannier. 

"Mærkeligt er det at Den. ſiger, at den Skotſte Dronning fatte 
fin Broder Dixin . til. at ftyre Riget imedens hun var borte, og 


at. Amleth forte 8000 Skotter med fig til Engelland, hoilke tven⸗ 


de Dele ei findes i Saꝛo, hvorover man ſnart kunde falde paa de 
Tanker, at denne Overfætter havde havt en Codex af Saxo fot 


fig; ſom var mere fuldftændig end den trykte. Den Saxo kalder 


Vigler kalder han. Vigleg, og gide til Rorici. Geen,” begge Dele i 


. uden Tvil ved Uagtſomhed, thi Viglet ev et bekiendt Vavn ; 
Det Mage fan han maaſtee og have taget af en anden Kronike. 
Men- foruden. denne IJslandſke Overfættelfe af Saxo's Hiſtorie 


om Amleth, haves og en temmelig didtloftig Saga om Amleth 


vaa Islandſt iblant Arnæ Mſ. N. 521 i 40, hvilken er Dog en 
ſtammelig og nye Digt, thi Des tales om Tamerlas under hans - 
. tøet-Nayn, og om Bajezeth. under Navn af Baflynus, Scenen 


fættes i Cimbria, Spanien, Tatariet og Conſtantinopel. Tors 
fkus (18). haver alerede efter. Fortieneſte affærdiget denne grove 


Digt. Amleth kaldes i den amlod og Ambales, midlertid er . 


| dog en ftor Deel, beldſt ul udi i Begynbelfen , taget af Saxo's Am- 


18) Ser, p. 29. zo⸗ os 303, i 


Fr 2. p . leib, 


348 BR BD 
Roric Slyn-leth, dog under andre Navne af Perfoner og Steder. aar : 
… gebaands Saxo (19) ſiger, at efter-Amlerh er endnu opkaldet en anſteelig 
Hifſtorie. Gravhoy og Mark udi Iylland, faa bor dette Navns Levning 
vel findes igien i Amrelhede Bondebye udi Aarhuus Stift, Kal⸗ 
(oc Amt, ſom man mener forhen at have hedet Amlets Hede, 
hvor en Bonde fandt-1629, da han ployede, en tynd Solv⸗ 
Ring, ſom fontes at have hore til Grebet af ét Sværd... Ved 
CBiborg fkal og findes en Amlets Hede, ſom maaſtee ſnarere bli⸗ 
ver Den rette, Da Viborg er en meget gammel Bye, og har vens 
tefigen været De Iydſte Kongers fornemſte Opholds⸗Sted, ſiden 
de Danſte Konger bleve altid fiden hyldede der. . Paa Øen 
Mors findes en Hoy paa Fegge Klit, og derved Fegge Sund, 
. form uden Toil begge have Navn af Fengo, eller Fegge, Amleths 
Farbroder, hvoraf jeg med det: foregagende ſammenlignet ſlutter, 
at diſſe Konger have havt deres Rige i Iyllands nordre Dele, 
nemlig i Aalborg og Wiborg Stift, og de nordre Kanter af 
Aarhuus. Der ſiges og, ſom Refenius har anfort i fin revne . 
Atlas, at paa en liden Holm, ſom udi Torring Sogn, Bod⸗ 
unng Amt, Riber Srift lober und i Limfiorden, Faldet "al 
fkal Amlet have ladet bygge en Feſtning; Midt paa dende Holm 
ligger en Hoy, hvorudi Anders Lund fandt, i Begyndelſen af 
ſorrige Særulo ved Gravning en ſtor Deel Monter, nogle af 
Leeder med Solv⸗Nagle i, og nogle af GUD med en Mands⸗ 
Billede paa og Paaſtrift: Amleth Rex Anglorum (20); Men dette 
om Momerne ev uden mindſte Tvil en Digt, og findes de ikke hel⸗ 
ler i noget Cabinet, Desuden, om vi end Fulde have Monter 


fra 
—X gg . 
(20) Danifte Atlas t, 4. p. 281. 597. t. 5. p. 537 825. Pon= 


"— top. Marm, t. 2. p. 81. "Refeutii Defer, Jptig MÅ, In Atlante ejus, 
- Danieco. 





ST 


— 


————— — — — — — 


2 


BR SS ER 34 


fra bet 5. og 6 Saeulo, faa findes dog neppe nogen Skrift paa Borie Slyn. 


dem, og mindſt Latinſte Bogftaver, med mindre man vilde ans — 
orie. 


age, at de. vare ſlagne i Engelland, ſom Opførifren ſynes at 
viſe. Vel mueligt, at der Fan have faaet engen Anhv, eller 


Edvard &e. Rex Anglorum, og Ukyndige giort det til Amleth, 
Den Skotſte Dronning, fom Amleth giftede fig med, falder 
.… Saxo (21) Hermuthruds, et Navn, ſom aldeles ikke er taget af 
det Skotſte Sprog, men af vort Nordiſte og det Tydſke, hvifs. 
ket bringer mig påa de Tanker, at hun haver regieret over en 


Colonie af Danſte eller Norſte, ſom havde nedſat fig i Skot⸗ 


land, og det faa meget des mere, ſiden hun ſtrax kunde leſe og 


forſtaae det Brev, ſom den Engelſte Konge havde tilſtrevet hen⸗ 
de, holdet efter denne Satning var ingen Under, ſaaſom Ens 
gelſt og Nordiſt var da næften eet Sprog, hvorimod det havde 


" fig dø, lige faavel ſom nu, gandffe anderledes med Enge og 


del rette Skotiftke eller Galiſte. 


ON. 9, 10, 17, 19 09 20 have aldeles ikke diſſe Jydſte 


Konger, og N. 19 og 20 ei hellev Hother og Rorie, hvilket ev el 
at undres over, da De iffe have villet opregne andre Konger, 
end over: det hele Danmark, og Saxo felv udgiver diſſe ci for mere 
end deels Konger i Jylland, deels i Sieland. Worms 1 Konge⸗ 
Liſte forbigaaer dem ogſaa. Den anden derimod har Dem, ja 
— endog flere, thi den nævner Slenge, Vege, Orvendel, pg Am- 


bluthe; Og figer, at Slenge, og Ambluthe Drab Ater og Han; J 
De vare Konger i Jylland, (hvilke Ord venteligen bor henføres | 


til allt diſe Herrer, ø ei til de tvende fi ide alene), , og Vimlek 


ér3 1 ag 


en P, . 


& 








350 dl FR ON 


 Rørie Slym var hans Soigerfader * jeg forklarer her ; worrel det 
… ”gebsands øge ey hiſtoriſt rigtig, da han var Amleihe Morſader, at 


. ikon e. 


figte til Ambluthe (22). Det er klart, at i noget kommer 
Denne Skribent overeens med Saxo, og i noget ſtrider han 
Gam imod, og Desuden har han noget, ſom ef findes hos 
ham. Det forſte og ſidſte kan man. (et antage; Men det mel; 
lemſte aldeles ikke, ſaaſom Saxo faa omftændeligen fortæller diſſe 
Prindſers Hiſtorie, og Denne, faa at ſige, Fun nævne dem, 
Altſaa bortfalder Slenge, Vege heder Fenge, og Orvendel Drab 
ikke Slenge, men dræbes af Fenge, thi om man vilde antage, 
fom forhen, at Hrærec Hnauggvanbaug ftaf i Slenge, faa ſtrider 


det Dog imod Saxo, ſom lader Roric fænge overfeve Horvendil. 
Derimod er det vel mueligt, at Amleth fan have dræbt Ater og 
"Han, og maae da Aier blive Hather, den ſamme Da, fom Ho- 
"ther 3. Saxo (23) nævner i Det fore Incerregno en Hater, Konge 


i Jylland , ſom blev Dræbt af Harald Hillditann ; Paa ham tor 


jeg ikke teenke, med mindre man vilde flotte alle diſſe Prindſer 
need til Den ſidſte Hrærec, hvorimod dog rigtigere Grunde ſtride. 
Maaffee Saxo's Hater haver ſtammet fra en ældre Hater, og de 


begge regieret i Jylland, thi det er at mærke, at dette ſtore In- 
terregnum haver varet paa den 5 Mands Alder, da Saxo Eur 
lader det vare paa anden Mands. Ikke Fulde jeg troe, at. Am- 
leih havde dræbt Hother, Hrærecs Gader, efterſom Tiden. neppe 
tillader det, thi Hother var efter mit Syſtem hans Moders Far⸗ 
Fader eller Farbroder. Men vilde man antage dette, da maat⸗ 
te Amleth have fort de Krige imod Hrærec, ſom Saxo fader fam 


"føre imod Viglet. Saa mieget er vidſt, at en Vigler fan neppe 


have 


(22) Lang. t. t. P. 31 og 32. ” - 
(23) P, 133 ég 133. —— 


BX ES 3541 
fave Sied her. Hoad Han angaaer, da taler ogſaa Saxq (24) Roric Syn. 
am en Hane, Konge i Fyen, wii det ftore Interregno; Den Bebaends 
.famme fan Det ikke være; Ventelig han har ſtammet fra, denne. Hſtorie. 
Efter al Anſeende bliver Det. altſaa rigtigt, at Ater og Han have 
været "Konger I Iplland, og ere begge blevne Dræbte af Amlerhs 7 
Merkeligt ev det, at Denne Fortegnelſe vel nævner Virhlek eller 
Vithlefth, og gior hang Son Vermund til Dank Konge efter 
Rodrik , men fætter dog Vitblek fely ei ind iblant vore: Konger. 
Herved maade ellers merkes, at den Maade fom Worm fæfer dets 
te Runiſte Monument pag, og end mere hans Latinffe Overfæts 
telfe af Det, er paa mange Stader ikke rigtig; Men nu har Lan- 
gzebees Flid og Noyagtighed erſtattet dette, faa at Fremmede kun- 
ne ei mere herved ledes i Vildfarelſe. Svend Asgeſen gåger og 
. alle diſſe Prindſer forbi ele ikke ev underligt, da han gior 
"det med mange andre, N. 12 (25) nævner Lem alle efter Roric 
i denne Orden: — Fengo, Ambletus, og derpaa 
viglet; Og ſom dette er en blot Navne Fortegnelſe paa vore Kon⸗ 
ger, ſaa ſynes heraf at folge, at den haver anſeet Dem for rette 
… Konger, hvilfet ogſaa Petrus Olai (26) gior, hvorpaa dog ikke 
er at undre, da forommaldte Fortegnelfe ftaaer hos ham, og 
han maaſtee felv er Forfatter af den. Petrus Olai fortæller el⸗ 
lers gandſke kortelig deres Hiſtorie efter Saxo, undtagen at han 
legger til, at Amleth dræbte Fengo i Viborg, hvilket befeſte 
min forhen giorde Gietning. Markeligt er det, at han haver 
wende Beretninger om Amleis Dod; Efter den ene hav Viclehe, 
Amleths Stedſader, eller og Sooger, Dræbt ham; Men efter den 
anden 


40 (64) På 13309135. 
(25) Lang. T. 1. p. 61. 
6s Ib, p. 83: 


. DON 





352 » ER BR 


” AJ 
Ø i = » 


Roric Slyn« anden, Roric hhielſlaget ham udi gylland med en Arigeher af 


gebaands 
Hiſtorie. 


* 


Skaane og Sieland, og derpaa taget hans Enke til ægte; Er 
Dette rigtigt, Da befæfter det min forhen yttrede Formodning, at 
den forſte Roric haver dræbt Amleth, og ba bliver det ikke utro⸗ 
ligt, at ſnarere Rories Soſter, ſom nogle ville, har været Am: 
leihs Moder, end ſom Rories Dotter, thi dette Fan bedre jævnes 


. med Viden, og det var dog ikke ſaa unaturligt, at ihielſlaae fin 


Soſter⸗ fom fin Dotter⸗Son, og da Roric og Valder, ſom res 
gierede i Skaane, ffulle efter Arngrim have forliget ſig ſaumen 


om Regieringen, ſaa er Det ikke utroͤigt, at Valder haver hiul⸗ 


pet Roric Hnauggvanbaug imod Amleth, og viſer dette da atter, 
at det var Haauggvanbaug, og ei Slyngebaand, fom dræbte Am- 


lem, thi efter Ledderne fan Valdar have fever med den forfte, og 


ei med den fidfte. Desuden fortæller Saxo (27), at Amleth over⸗ 


vandt Fisller præfeAum Scaniæ, hvilket Navn kommer faa meget 


opereens med Valdar, Valder, og ev fun ved Udtalen forffiællig, 


og paa den Tid var Valdar virkelig Konge i Skaane, hvilken els 


lers ikke forekommer hos Saxo. Dog maae jeg tilſtaae, at i 


Hervarar S. P. 179 figeg Ivar Vidfadme at have giftet fin Dotter 
med Valdar, fom da har maat feve med Slyngebaand, men da 
han gior ham til Fader af Harald Hillditann, ſaa er Det klart, 
at han ev Den ſamme ſom Hrærec, hvilken alle vore andre Berets 
ninger giore til Hildetans Fader. Hrærec og Valdar blive da cen 
Perſon, men hos Saxo ere de tvende, og Fialler eller Valdar kal⸗ 
des præfectus Scaniæ, hvor Hrærec aldrig regierede. Men man 
kunde og fi liger at Valdar giores i Hervarar S. wetteligen til Hil- 

. - detans 


- (27) P. 59, 


SENE 


euu⸗ Fader Allerheldſt N. 203 og 582, begge i 4to, kalde Den Rorie Slyn- 
Ivars Dotter, ſom ſik Valdar, Altkilldr, da hun ellers ikke navns Eebrena⸗ 


gives i Hervarer S., og Man veed at det var Audur, der havde 
… Hræree, Man funde da troe, at Ivar havde fat Valder til Stadt⸗ 
"holder i Skaane, hyilket præfectus hos Saxo ſynes at ſtadfeſte, 
sg ſiden hav hang Troſtkab fat ham over gandſte Danmark efter 


Hrærets Dod, og forhen givet ham Alfhild, maaſtee hans ælde" 


fle Dotter, ſom maaffee var uægte. Han kunde maaſtee da og 
blive Regner Vaidghe, i det mindſte har det ſidſte Navn nogen 


Lighed med Valdar, og hans mange Sonner ſynes at have lever 


med Hilditan. Det Saxo lader Fialler flye til Odainsakur, 


ſom laae fængft nordlig borte i Sverrige, ja. nordoſt for det, 


kunde Da maaſkee være giort deraf, at Valdar flyede til Ivar, 


ſom fornemmeligſt ſynes at have opholdt fig i Sverrige. Og efs 


tev alt dette. unde Amleth gierne have levet med Slyngebsand, 
Sandt nok at Saxo falder Valdar ei Konge, men fun præfectus, 
dog dette gior han efter fin Hypotheſe, at Lethræ Konger regie⸗ 
rede over det hele; Og det fader ogſaa, at de ofte have paaſtaget 
det… Bed Denne Leilighed Fan jeg ikke forbigaae, at indføre, 


Hiſtotie. 


hol vore gamle Skribenter tillegge 3 forſtiellige Konger at have 


anfagt Lethra, nemlig Skiold, Dan, Hrolf Krake, Den forſte 


anlagde den virkelig, og var den da Hovedſtad over Øerne ale⸗ 


ne Bed den anden forſtaaes Dan Myxillati, ſom rimeligvis . 
maatte tage fit Ophold Der, ſaaſnart han foreenede Herredommet | 


over Øerne med fit Gæderne Rige Skaane, baade for at holde 


det nye Rige i Tomme, faa og for af være i Midten af fine Be⸗ 


ſiddelſer. Og altſaa blev herved Lethra ſom anden gang til Hos 
Syvende Deel. Had ved⸗ 


E 


s 
rd 


v . 
aa 


4 * ed. * 


Roric Slyn · vedſtad, og kunde derfore fi ſiges at være bleven anlagt af Den; 
sebaende ner af ham valgt til Refidence. Hvad Hrol£ Kraxe angager, 


Omors. 


da forbedrede han virkeligen Leihra, og ſom han var Den mægtige 
ſte Konge, Danmark hidindtil havde havt, og hang Farbroder 
Kong Hroe opholdt fig i den af ham nyelig anlagde Bye Rofild, 
ag hang Fader Helge beftandig foærmede om til Soes, faa fan 
han og ſiges paa en vig Maade at have anlagt den. Og Anled⸗ 
ningen hertil var vel denne, at han fra fin Barndom af vat ble⸗ 
ven opfod der, efterat hang Fader Helge havde far ham der ind, 
fom paa ert ſikkert Stæd imod fiendtlig Magt. Af det foregaaende 
om Roric flyder ellers ogſaa, at hvad Saxo beretter om Viglet, at 
han dræbte Amleth udi Iylland, ægtede hang efterladte Dronning 
Hermutrude, regierede længe og rolig, og dede paa fin Soteſeng, 
bor altſammen ei tilſtrives ham, men enten Rorie eller Valdar. 
Det fader ellers at Rorie og Valdar have frygtet for, at Amlerh 


tragtede efter det hele Rige, og derfore forbundet fig fammen mod 
ham ; Have Slyngebaand og en Valdar levet paa cen Tid, Da fan 


"til dem henfores, hvad Arngrim henfører til Roric og Valldar 


ſtrax efter Rolf Krake, at de delede Riger mellem fig, thi da fan 


—, Rærie blive til den Roric, ſom Rolf dræbte, hvilfer og kommer 


bedre overeeng med Ledderne. Imidlertid troer jeg ſnareſt, at 


de Bedrifter ſom Rærec ſtal have giort imod Amleih, tilkomme 
hans Broder Helge, da han var langt ſtridbarere og anſeligere 
end han. Hvad Amleth haode giort imod de fmaae Iydſte Kon: 
ga, Fengo, Hater og Han; hvilfe tvende fidfte have uden vil 
herſtet i Iyllands ſydlige Dele, kunde ei andet end giore dem ops 


markſomure. Og Ddenge Slturning figdfæftes ogſaa ved Valldars 


Tulnavn den Milde, thi vigtige Aarſager maatte bevæge en Mand 
. Fe . af - 





£:X JIRER > HEN FEER 355 


af det Sindelag tif Krig, med mindre af ved milde ſtal alene for⸗ Rorie Slyn« HR 
ſtaaes gavmild; Eller og at denne Valder ev en ſenere, ſom ei for⸗ gebaende 


te Tilnavn af den milde. Erici Chronike (28) gier Orvendel, 
Feggi og Amblerh til Konger efter hinanden imellem Rorik og 
Wichleth, Øg om Amleth figer han, at han herffede over Da- 
cis, Anglia og Svecis, hvilket fidfte vel er ved en Urigtighed fat i 


Hiſtorie. 


ſtedet for Seotia. Med mindre at herved ſigtes tir Den beromte 


Ivar Vidfadme, med hvilfen Amleth fan efter fidfte Hypotheſe 
have lever. Han lader ham og dræbes af den Norſte Kong Wich- 
leth hans Stedſader, og det udi Ørefund. Bilde man antage 

Dette at være rigtigt, Da maatte man fige, at Amleths. Legeme 
vaar bleven fore til Iylland, thi Der ligger han efter al Anſeende 
begravet, og at Viglet var derpaa blevet ikkun Konge i Jylland, 


sg af Saxone og Erico i Folge deres vrange Hypotheſe giort til 


Konge over der hele Men maaffee Ivar ſtikker og I Viglet, og 


han var Rærecs Syvigerfader, fon let Lunde giores til Stedfader. 
Men da mage man og heri håve giort Rærec til Amleth, Efter 


fidfte Hypotheſe kan de have levet ſammen. Underlige er det og, 


at hverken Saxo, Ericus, eller de flefte af vore Skribenter‘ 


nævne ellers ikke Ivar, fan Mægtig en Konge. Har Viglet ogſaa 


havt Amleihs Moder til ægte, fag er det ingen Under, at han fors 


ſtiod hende, for at ægte Hermutrude, ſom var yngre, og ventelig 
ſmukkere; Men Sporsmaal om Ericus ikke har alene fadet ham for⸗ 
ſtyde hende, fordi det var efter den Chriſtne Lære forbudet, da denne 
Skribent levede, at have mere end een Kone, da vore hedniffe For⸗ 
fædre derimod giorde fig ingen Beteenkning derover, Imidlertid da 
Saxo (29) ſtriver, at Viglet faldt Amlerhs Moder beſocrlig ved 
J Vy alle⸗ 
(28) Bet Lang. T. I. p. 152. i ” 
(29) p. 59. 


dd 


Reric Slyn- 
gebaands 
Hiſtorie. 


356 BR RS ON 


allehaande Mishandlinger, omni petulantiæ genere, og berodede 
hende de Kongelige Skatter (hvilket Islenderen oyerſatter ved 
fſkattgyiti, og. Vedel ved fattede), faa kunde man troe, at han 
faa meget Des lettere kunde giore det, naar han var: hendes 
Mand; og da funde man og udlegge de Ord: . af han klagede 
over, at hendes Son havde berovet Lerhræ Konger Den Met at 


— give og tage Wardigheder ved at bemeftre fig Jylland, ſaaledes, 


at han, ſom en Ben af Lethræ Konger, og der maaſtee ſogte 


Anledning til Krig, gav Dette fore. Man maatte da og antage, 


at han havde flaget fig i Forbund med Rorie og Valldar, ſom 


alene ei fane fig ſterke nok til at imodſtaae Amleth; og at hau 


havde forud beringet fig Iylland til Belonning, hvilfer man. 
mage flutte deraf, at. han roelig regierede der indtil fin Dod, 
thi ellers havde Rorie, ſom Amleths Morfader eller Morbroder, 
vel paaſtaaet det. Dag maage jeg tilſtaae, at alt Dette kan efter 

Ssxo's Hypotheſe forklares ſaaledes, at Viglet forfulgte Amlerhs: 


Moder imedens han var borte i Britannien. Dog paa dette 


Sted bliver Hypotheſen gandſte vidſt urigtig, Da Der efter Is⸗ 
lenderne haver ingen af dét Navn Viglet været Konge over det 
Heele, eller udi Sieland, med mindre man, hvad det ſidſte aus 
gaaer, vilde troe, at under det Navn ſtak Frode, ſom var Hræ- 
recs Son. Men. da Saxo er heel tilboyelig til, at giore alle dem, 
fom paa noget Sted have regieret i Danmark, til Konger over 
det Hele, og Erici Krønike udtrykkelig vidner, at Viglet var 
en Norſt Konge, ſaa anſeer jeg Det for rimeligere at han virkelig 
haver havt det Navn Viglet, været en Norſt, og kun regieret i 
Iylland. Naar Erici Kronike fFriver Fengo Fegge, ſaa tiener 
det tif at ftadfæfte Udtalen Fæggefund og Fægge Klit paa Mors. 

Da 


* 


J 
TT I sd 2 .… 857 


Da Th. Geysmer (30) ogſaa ſiger, at Wielet vat Amleths Sted⸗ Rorie Slyn- 
Fader, og han meget nope folger Ssxo, ſaa er jeg næften af de Bebsands 
Tanker, at Dette har ſtaaet i Saxo udi hans Tid, med mindre Aiftorie, 
at Geysmer haver fluttet fig det til af de forhen anførte Saxo's 
Ord, at Vigler mishandlede Amleths Moder. Ved den Mening 
” at Vigler haver været en Norſt Prinds, forefalder dog den Van⸗ 
felighed, at ſaadan en forekommer aldeles ikke i Den Norſke His 
forige, men hvor meget andet fattes ikke i den gamle Hiſtorie. 
Den plattydſke Saxo falder den Fun en Hertug i Britannien4 
ſom Såxo falder en Konge. Bed denne Leilighed mage jeg erin⸗ 
Dre, at Amleth ſynes efter Saxo (3 1) at være gaaet til Lands fra 
Britannien til Skotland, hvoraf jeg ſlutter, at den Engelſte 
Konge, ſom Amleth, var hos, har herſtet i Northumberland, 
" ag hans og den Skotſte Dronnings Lande grændfet ſammen; 
— Og dette bliver end troligere Derved, at man finder, at de Dans. 
fe gemeenligen i deres Tog til Engelland have forſt Landet i 
Northumberland. Den Dane Niim:KroniÉe ſiger, at Fegge 
Gund i Jylland havde Navn af Feggæ, at han blev ihielſlaget i 
Viborg, og at Amleth var hans Broder, hvilfet ſidſte Dog er 
urigtigt, og figer Den ogſaa ſelv fort efter, at Amleth var hans - 
Broder⸗Son. Det Brev Amleth førte med fig til Engelland 
vidner Den at have været fFrebet med Runer. Den beretter og, 

” at da Amlerh kom tilbage fra Engelland, fandt han fin Moder 
atter gift med Wytlæ; Saa falder han Vigler. Alle diſſe Kons 
ger gior den, ligeſom Erici Kronike, til Konger over heele Dans 
mark. Den førevne Danſke Kronike, ſom flutter med 1314, 
sier Rt (amme, udgiver Wirhlæ eller Witlæta for Konge i Nors 
| Vy 3. . get, 


(30) Lang. t t. 2. P. 304. 
(31) P. 57 | 


SEE L . 
358 ENN E We | 
Rorie Slyn- ge, og Amhlærhe Stedfader, og lader ham fane denne ihiel i 

gebsands Strid i Åre Sund, hvilket deg vel er en Skriver⸗Feil i ftædet 

Hiſtorie. for Oreſund, ſom der ſtaager i Erici Krønike, hoilken denne fol; 

- ger faft i alle Ving. Vilde man holde Læfemaaden for rigtig, 

Da maatte man enten tænke paa Aroe, eller og Alroe, ſom lig⸗ 
ger ved Indgangen af Horſens Fiord , hvor baade Stadet, 
fiden Det ligger i Iylland, og Beſtaffenheden, fordi Det er en 
Fiord, der påffev fig paa et Sund, gior Dette troligt, Derimod 
… viger Navnet for meget af, og Desuden fiden Amlein jog den 
Gkaanſke Regent ud, faa er der ikke utroligt, at han og kan have 

fat Livet til i et Slag udi Oreſund. Imidlertid tiltager jeg, 

åt man haver let kunnet giore Ørefund af Aroſund. Vilde man 
derimod noye følge Saxo, faa maatte Amleth være bleven ihielſla⸗ 

get udi Jylland, og ventelig paa den Mark, hvor han blev bes 
gravet. N. 16 ſiger, at det var Rorics Soſter, ſom Orwendell 

… ægtede. . Hermed kommer N. 18 overeens. Begge giore de ham 

og kun til Konge i Jylland, og fade ham blive i Strid ſtrax ef⸗ 
ter fin Hiemkomſt, uden at nævne med hvem, Overalt komme 
diſſe Nummere overeens i De fleſte Ting, undtagen i Slutnin⸗ 
gen, da N. 18 gader videre, men paa Riim. Cornerus (32) 
folger i alting Erici Kronike undtagen at han falder Fenge Seg- 
gi, ſom dog maaffee er en Læfefeil, Han gior og denne Fegge til 
Broder og Banemand af Berich, hvorved han forfager Rorie, 
og blander ham altſaa med Horvendil; Dog vifer Tallet af Kan⸗ 
gerne, ſom han alevegne fætter ved, at Horvendil ikke er ude⸗ 
ladt De her. 


(34) Cal, 478, i 


OR BR 359 


Af nyere Danffe Seribenter følger Magnus Matrhiæ Kort⸗ Roric Slyn- 
hed Sero, Meurſius (33) med mere Vidtloftighed Saxo og Eri. Sebsands 


cum, Han gior Viglerh "fun til Stadtholder eller Jarl over 
Norres Fylland. Gram forkaſter i fine Noter aldeles Saxonis 
Fortællinger om Amleihs foreſtilte Daarlighed, Skiold ꝛc., og 


mener, at han har faaet Dem fra Islenderne; Til Beviis be⸗ 


raaber han fig derpaa, at de nyere Islæandere kalde endnu en 
Daare Amiode, hvortil han eftes Torfæum (34) kunde endnu 
have lagt De Svenſte, thi i deres Rim⸗Kronike kaldes en Daa⸗ 
re Amblode. Men juft dette bekræfter mine Tanker, dt Amleth 


har vævet til, og anſtillet ſig ſom en Daare. Desuden veed jeg 
Åtte, om Saxo har faaet Underretning om Amleth ved Islendere, 


thi paa Islandſt er nu omſtunder fun en Overſattelſe af Saxo 


om Amlem, og dernæft en hoyſt fabelagtig og daarlig For⸗ | 
tælling, hvis Grund man dog tydelig kan fee at være taget af 


Saxo. Jeg troer derfore ſnarere, at Saxo haver havt nogle gam⸗ 
e Vers at gaae efter, thi man maae ikke troe, at han ei haver 
have flere end de, ſom hos ham findes overſatte paa Satin; Og 
diſſe Vers kunne faa lidee kaldes Islandſte, ſom dei Den gamle 
Edda; Da De ere forfærdigede, for Island blev bebygget. J alt 


hvad Saxo fortæller om Amleth, forekommer intet umueligt eller 
mirafelmædfigt, men det ſtemmer altſammen vel overeens med 


vort Folks gamle Gjæder og Tankemaade. At mene, af Saxo, 
eller de han håver fulgt, have i Tildragelſen med Stokkene, ſom 
vare fyldte med Guld, villet efterligne Bruti Hiſtorie hos Livium, 
eller i Beſtrivelſen af Amleihs Skiold, Æneæ Skiold hos Virgi- 


lium, Det er (et ſagt, men ikke faa fer beviſt. J vore ægte gam⸗ , 


fe 


(33) Col, 25 — 30, SENE 
… 7 (34) Serie p, 302. . ” | 


U 


Hiſtorie. 


—4 


60 WH DR — 


— 


Roric Slyn- fe Vers, ide Eddiſte nemlig, forekomme ofte prægtige Bekei⸗· 
gebaande velſer, om hvilke man dog med Vished kan fige, at de ere ſtrer⸗ 


Hiſtorie. 


ne paa en Tid, da vore Folk ei forſtode Latin. Dog vil jeg der⸗ 


fore ikke nægte, at jo de Poeter, af hoilke Saxo har taget Am- 


leths Hiſtorie, have i et og andet forbedret og poetiſt beffrenet 


den, dog tiden at tage Det enten af Livio eller Virgilio, thi i on 
lang Tid kan det ei feile, af jo mange Ting i adſtilte Lande maae 


tildrage fig, fom ligne hinanden.  Crantzius (35) gior Horven- 


” delli Kone tif Rorici Soſter, og troer jeg dog neppe, at han har 


feet de forhen anførte tvende Dane Kroniker N. 1609 18, faa 


han enten mage derfore have redet ſaaledes af Uagtſomhed, el 


fer og havt en for og ubekiendt Kilde, 


Hoorledes J. Magnus har indrettet diſſe Prindſers Hiſtorie 
efter ſin Sætning, at Roric regierede baade over Danmark og 
Norge, har jeg forhen anført. Meſſenius (36) følger neſten 
Magnum, men falder Fengo, Fugo; Dog det er maaſter en 


Trykfeil. Loccenius (37) ligeledes, Verelius (38) gior og Hor- 
vendilli Dronning til Rorici Soſter, og har han ventelig taget 
Dette af N. 16 og 18, thi de vare forend han ſtrev fin Hiſtorie, 
"bragte fra Danmark til Sverrige, Irenicus (39) ſtriver Amleth, 
: Aculejus eller Aueulejus, ſom maaſkee Dog er en Trykfeil. Tor- 


fæus (40) mener, at Hrærek Hnauggvanbaug ei har regieret i 
Lepre efter fin Fader Ingiald, fordi Halfdan Ingialds Broder, og 
7 ſiden 
(35) P. 22, in Chron. Aquil. c, 19. 
, (36) T. 1. p. 33. 
(37) P. 17. OT, 
(38) P. 235... . - 
(39) P. 111. 
(40) Ser, p. 284. 285. 


X A— 86: 


fden fans Bester Frade udgivet i -Hrelf Keket S. for Ober⸗ Rorié cya 
Fa men dt dog Hrærek haver regieret paa noget ander kebeand⸗ 


Sted i Danmark, hoilket jeg mener forben af have udfundet, 
ved at anviſe ham Mads i Jylland. Dog viſer Hræree Sjeungg- 
vangbaug » ſom ſtammede fra ham, og var Konge ikeyre, ås 
det er ſiden kommet til haus Efterkommere, ja maalkee pil ham 
ſelv. Verelius (41) er uden vil bleven feder i Vildfarelſe ved en 
vrigtig Copie af Langfedgatal, naar han af denne Konge gier 
tvende , ſaaledes; Hrærekur Hnoggver, (og) Bauge (Ringo, faws 
fedes forklarer han Det) Ingisids Son; Da ban har frifter Ti⸗ 
navnet j tvende Parter. 


Min fkrevne tydffe Kronike i Folie, ſom ender med Conuti 

6 Dod, følger Saxo i Korthed, undtagen at den gior De Scla⸗ 
ver eller Vender, ſom fulde fra Roric, til Vitlandere o: Iyder; | 
Som dog vel fun ev en blot Formodning, og det en Formods 
ning uden Grund, Da intet er forhaanden, ſom kan bringe en 
til at troe, at Saxo har uden Grund fat Sclaver her. Derneſt 
mener den, at Burg Vet ved Viborg Fulde have været Fengos 
Reſidence; Dog for der forſte er dette Navn urigtigt frevet, thi 
de tdende Brinker ved Viborg, neden ved Soen, hvor man 
mener at fordum et faſt Slot Kal have ſtaaet, kaldes ſtore og 
lille Borgevold (42); Og Dernæft ev Der ingen Anledning: til at 
troe, at de fulde være fan gamle, at de rakte tif Fengos Tid. 
N. 28 i Folio gior alene Udtog af Saxo. Pontanus (43) følger 
og Saxo, undtagen at han gør, Hermutrtda til Den Skotſte Kon⸗ 
Syvende Deel. 34 ges 
c41) N. in Herv, S. p. 40. 


(42) D. A. t. 4 . 995. 
(43) P. 18 — a0. 


abe 0 RE ER 


Borte Sly ged Duften, vehteligen vd: en Sletnias, eiler vas Dutonkmelfe 


gebaande 
Sikortes 


Geil, shi:Sexo' Balder hende roning. Å Skotland, og' give 
hende Dog ud for Jomfrue. Bexringius (44) følger og Saxo, men 


legger Saxer til de FJolk, ſom fulde fra Korie, dog uden mindſte 


Widnesbord. Stopheniue (45) er pda den waite Bai, naar ban 
gler Amlem ſreun til Konge FIyland; . 


J. hj u 


nuri Nials S. 40) taldes Harald Hitdetanne ber Hræred 


Slonganbavge, Higefom i Langfedgatal, PFlateyar Bog og Sogul 
brot, fag at der tan aldeles i ingen Fvil være på, åt jo Dette er 
vigtigt, hvorved og Tiden af Den Gierning, ſom Saxo fortælle 


"at Roric fif det Tilnavn Slyngebaand, nogenlunde fan faftfættes. 


J. N. 281 i 410, hvorudi Regnars S. ſtager forſt, og ſiden 


mange andre Stykker, iblant andet et ſom kaldes Xttar⸗Tal >: 
Slagt⸗ Regiſter, hollket enten er taget -af Eddæ dortale, —X 


Flateyar Bog og Landnama, eller dog kommer overeens Dermed, 
der ſtaaer i i mit Manufcript P, 221 , af Hrærec Håggvanhaug var 


Fader til Harald Hilldetann, og Slaungvaobaug gløreg derimod. | 
"til en Son af Kong Ingiald, Derſom dette ei ſtred imod de ane 
| dre. Jslenderes Beretninger, faa at man kan frygte for en Feil⸗ 


tagelſe her, ſaa vilde jeg ſnareſt falde til denne Mening, end til 
den anden, thi da kunde man med Saxo lade Roric [eve ei fænge 


efter-RolE Krake, og Da fandt man vidft en Valdar til at leve med, 
Amieih; da det derimod bliver et ſtort Sporsmaal, /om Den 
anden Valdar ei alene er kabt ved. en Feitagelſe af Hervarst 8. 


J — Paa 
(44) P. 39 — 42. dr] 
(45) Not, in Sax, P. rr . . .. * LON 
(46) C. 25: p. 38. FEE 


ø 


re Er eN EEN SE TØNNE JENNER ENN HEE 


SU & VÆ 38 

Paa ſamme Ord På 222 tillegges Har⸗ld HiVeteun en Ser ore Syn. 

fed Navn Hræree , eg hans Afkom opregnes igiennem 12 Ledder —— 

indtif den beklendte Semund Frode, Da Man nu vidſt ved af I 
Sæmund er fod 1056, faa: maae efter Reglen af 33 Sar Harald 

Hilidetenn være fod 693, et Bar, Der nok meget nærmer fig 
Sandheden, men deg ſnarcre for ſeent end for tiligt. Geyrmer 
Gy) gior Coller til Konge i Srerrige, men da han legger til at 

han drog ud af Norge, ſaa tænfer jeg ikke at han har fundet ans FEE 
den Læfehaade i Saxo end den fædnanfige, og at Sverrige er en 





Seriserſei Sesam. 
116. VIGLET. | i 


4 


Vanen efter N. 2 og 3 Konge i Norge, og Anbleib⸗ Siuedſa 
der. Ligeledes efter N. 5» og Konge i Norge efter N. 9% J 
Men efter N. II, 13. 16, 17 og 18 Rårics Øen. Efter N. 14 KJ 
Ambleths Mah, (Mag, hvilket Ord betyder Frænde, og maa⸗ 
kee her Stedfader) Har han været Rårics Sen, og Derved 
forganes Siyngebaand, faa har han maat xegiere efter 650, Dø +. 
i Harald Hillditanps Tid, ja maaffee været. Hillditann felv, D8 
Viglet ſynes at være et Filnavn, og fan betyde en ſom er færdig 
” til Strid, en ſom har Stridens Skikkelſe og Farve, faa at det 
fan betyde det ſamme fom Hilditan. Saxo, øger, at han regierede 
jange, og dode Straae Dod. Han gior ham til en Fader af 
Vermund, fom efter Islanderne derimod havde Frode 2 til Fa⸗ 
… Be i der. 
C47) Ap. Langebeck t, 2, p. 300. E 





-Å 





Viglet⸗ 
SLUSE 


364 RE 


der. Maakkee Det ſaa ofre forekommende Frode har. hos mange. 


fun været et Til og XÆrenavon: Hvorom. alting er, faa ſynes 
Viglet Fun at have regieret over Sieland og Skaane, i Det minds 
fte i Forſtningen; Dog maaſtee tiſſidſt ogſaa over Iyland. At 
han regierede længe, paſſet fig og paa Hilldetann, og hav Hill- 
detenn overvundet Amleth, og derved undertvunget Iylland, fad 
er det begribeligt, hoi Folk fra Slesvig fulgte ham tit Bravalla 
Slag. Hos de Angel⸗Saxiſke Skelbenter ſorekommer en Wich: 


kig, den fierde fra Odin, og Fader til Vermund, ved Aal 
264. Mærkeligt at Hother, fom forte Krig med Balder, Odins 


Sen, ſoarer i Linien til Frethegeath, Odins Gon; . Rorie Ho 
thers Son til Wagon Frethegeatha Son; og Viglet Rårics Son 
efter adſtillige, og efter De fleſte Rårics Eftermand, tif Withleig 
Wagons Son; Og at Saxo ligeſom Angel⸗Saxerne tillegger Ver- 
mund en Son Utjo. See Schönings anden Sabel N. si be 


Nordiſke Folks Oprindelfe. Da fan Vermund være fod 297, 
"gg Ufo 330; Og efter Jolenderne Vermund 117, og Oluf el⸗ 
ler Udfo 165. Efter min Mening kan den Sariſke Odin ſtamme 
fra dem, og hans Efterkommere, altſaa let have optaget Ver- 


munds Navn. Sporsmaal derfore om ei Homer, Rårie, Viglet, 
Vermund, Ufo, have været Angliſte Konger. Ved at overveye 
Dette, ſynes mig nu at være klart, at Saxo har haft Eſterretning 


am diſſe Angliſfe Regentere, og derved bleven forledet til at fætte 


Vigleis Navn ind iblant de Danfſke Konger, allerheldſt da han 
havde ſammenſtobt alle Hothers og Roric's i cen Perſon, og alt⸗ 


ſaa ladet Hother ftride med Odin, og ſom han hu hos Anglerne 


"fandt, a åt Vigler var Vader til en Vermund ,. og ei vidſte, at 
Frode 


— — — — 


J DERE ER 365. , 
Frode 2 og habde været. Fader til en Vermund, fan maatte han  Vigles 
nedvendigen føre: Vigler ind iblant vore Konger. Efter Anſeen⸗Oiſtorie. 
de har en Vithleg regieret i Angeln, hvad enten han har været 
Odins Son, ſom jeg ſnareſt troer, eller og Den tredie fra ham, 
sg en Sen af Wagon, ellers maaſtee faldet Roric, ſom jeg neppe 
troer. Da Sexo fader. Sieland og Skaane flage under Viglet, 
faa fan man ei vel afene giore ham til en Angliſt Konge. Star 
han endelig ſættes ind i Den Danſte Konges Lifte, da maat hau 
blive Frode, Vermunds Fader, elleg og Harald Hilldetann. $ Sides 

fand Fan han i forſte Fald da gierne have regieret, men i Skaane - 

ei vel, thi der regierede Rig; Ci heller figer Saxo Det udtrykkelig, 
nen taler fun om; at han ſik Hielp Derfra, og at Fialler var 
Præfectus der. Men bliver han Harald Hilldetann, da kan han: 

have regieret bande i Sieland og Skaane. Kunde man fun faſt⸗ 


ſettt Anmlems Alder, da ſik man den Dane Viglers ogſag ud 
Har Viglet vætet Norſt, faa har han maaſkee ſtammet Fra den! 
Vorſke Halfdan ved Skelver og Skiold, og derfore bleven fat af 
Sexø blant de Danſte Konger, allerheldſt han ſynes at have eyet 
beyre. SMærfeligt: er det, at N. 2 udgiver Beyo, (Sexonit 
. Bo, og Eddæ Vale). for en Sven Konge, og Horherg: 
Banemand, (hvilfet kan tiene til at ſtadfeſte den Mening; 
at dette haver tildraget fig i Angeln, efterfom Bo var en 
Son af den Saxiſfe Odin, og Hother opholdt fg ofte å 
Iylland), og gior Roric til Beyos Son. N. 3 gior Seg«. 
wdtil en Broder af Berich, (Det ev Rorich), og lader ham dræbe 
ham , og fiden dræbes af Ambleto Orvendals Sen, for at hævne 
ſin Fader. Det ev klart, at Seggi bliver her den ſamme ſom 
Ek ” 3 3 —W 


366 man be FENeR 
Vigiett Fengo, 68 Rorie den ſamme ſom Osvendit, (vifter Navn tones . 
ere gſaa fun at betyde Det ſanme ſom en fra Bendføffel, og or eler 
hor at være hard). Herefter at Domme, have Amir og Viglet 

levet fort efter Odin, enten vor eller Den Saxiſte, og Heraf Fulde 
jeg ſnart ſlutte, at Rorie; Ambler og Vigler havde fevet ved Sat . 
290, paa ſamme Tid ſom Frode gå Danmark. Men om Vig 
ler har været Frode, eller om Frodes Regimente har været ſoag, 
fal jeg endnu ikke kunne ſige. Krigene fones at have ſtrakt fig 
da ever alle Danffe Landſkaber og ind i Soerrige. Efter N. g 
og efter Saxo var Amleth en Dotter⸗Son af Roric, Bil man 
" henføre Denne Rorie gif Hrerec Hasuggvenbaug , da iadfader 
Ameth &c. ved Aar 550, hvilket beft paffte fig Paa Danmarks. 
da værende fvage Tilſtand. Og da kan Fiallar og Velder i Skaa⸗ 
ne blive cen Perſon. Det underligſte er, at eſter N. 5 ſtal Reres 
have været Odins Son, hvilfer maaffee gior ham til Vegdeg 26 
her og Virhleg, ; Maafkee Viglet hav foreſtaaet Regieringen fot 
Frode, Hrærets Son, i hang Mindreaarighed. Maafkee han 
ég virkelig har, været Hrærees Son, og regieret forend hans 
Broder Frode, Hrærees Fader Hother giftede fig med den Nor⸗ 
fe Prindfeffe Nannas, maaffee Viglet fan have værer beflægtet 
mied hende, altſaa fra Norge, og at andre Omſtendigheder havt 
giliort, at han er bleven faldet Hrerecs Son, ſom iblant andre; 
iBVald han har ægtet Gerut, Hrærecs Dotter Efter N. 14 før 
neg Amleth viſt at have fevet efter Hroif "Krake, og Dette kom⸗ 
mer vel overens med Tidsregningen. N. 16 gier Herher til 
A⸗dding⸗ Dotter⸗Son (dette fan være efter Saxo ved Svanhvide, 
men et Leed er regnet for lidet; Men vil man ſee paa den rette 


re, Norfke 
- - ' ” — 


| 


» mt:paw.den Hoiber, ſom levede i Den Saxiſte Odins Tid). N. 
18 gior ogſaa Hother til Haddinga Dotter⸗Son. Saxo taler P. 


48 og 49 om en Norſt Konge Cøllerus. Med dette Navn overs 


. tenftenynmer Kiempen Koll Krappe, ſom ſtal have levet ved Odim 
gid, hvorom Schåning P. 131, 310, 442, og for faavidt vef 


| Eee Sd. Pe — 367 
Norße Fedding, da. dan dette indfalde wed. 270, sg paſſer vel 


Vigletø 
Hiſterie 


Dof kunde rime ſig med Saxos Tidsregnins. Men Det ſynes ci as - 


kunne være den ſamme, da Saxo fader ham ihielſlaaes af Hors 


vendil, og Schbning -af Sturlaug. Schöning P, 282. 285. 2860 


287 har en anden Kollor, og kaldet Hortur ,. ſom boede paa Kolls⸗ 


ti) (i Hordeland) ved Aar 450. Mavnet- Hottur er markeligt 


her: : Men Koll par fun Jarl, og Tid og. andre Omftændighes 
her fyues ei at paffe fig tif nøgen Amblethe eller Viglet« Alder. 
i IAmidlertid ſees dog heraf, at det Navn Koll, Kollur, Collerus 
haver pæret brugeligt i Norge. Naar Saxo ſiger P. 52, af Fen- 
ga ſendte Amleth til Kongen i Britannien, fad er det klart at 
han Derved forſtaaer Engelland, naar dette jævnføres med andre 


GSkeibenter, og da Den rette ſtore Omgang. mellen Engelandeg  . 


Iplland er vel forft opkommet efter 449, fan fladfæfter dette as 
diſſe Sing ere ſteede efter Den Sid. Jeg Fulde ei troe, at Saxg 


ſforſtod virkelige Britannier, thi han kalder dem aldrig her Angli. 
N. 16 kalder denne Konge Vigelæk, i hvis Navn ſynes efter Ly⸗ 


Ben at ſtikke Anglernes Vegdeg, eller og Beldeg, deres, Odins 


Son; Da nu vore Kroniker giore Vigler til en Sonne ⸗Son af 


Hother, i hvis Hiſtorie upaatvileligen ſtikker noget af Handurs, 


: HEdde, hpilken havde faa meget med Odin og Baldur at gioxe, 


fan befarter, Det ål Sotnins, at Vigje er tilpeelé Vegdeg,, 
Ner—⸗ 


y 0 ” £ 


Nr; 


S 


— * —⸗— 
2 . 
1 2» - 
v -4 - z 
3683 .- EN MH RN 
3 
27 - 
s 


Mærkeligt er det, at Wiglek havde eſter N. 16 og 18 Nanas tit 


Dronning, hvilfer fadfæfter, at han er bleven blandet med Bed. 


deg eller Balder, ſom efter Fade var gift med Nanna; Og ſom 
Vihles, Vichleg eller Vegdeg var Balders Broder, fax haver 
man let kunnet, baade for Det nær Slagtſtabs fyld, Da de begge 


vare Odins Sonner, faa og fordi Navnene ere hinanden faa lige, 


blande dem ſammen. Alt dette ftadfæfter ellers, at mange af 


” Hothers og Rories Tildragelfer ere ſteede under den Saxiſte Odin, 


N. 13 falder og Virhleh, faa falder han ham, Dronning Ansa, 
hvilker er openſynligen giort af Natina, et bekiendt Navn, fat i 


Stodet for et ubekiendt. Men hvorfor Saxo haver giort Nanna 


til Hothers og Balders Dronning, og Uvenſtabet Kadet ppkomme 

af begges Frierie til hende, Det er vanffeligt at ſige, med min⸗ 
Dre man vil antage, at han her-haver feilet, fom fer kunde kkee, 
ved det Dog cen af Dem fif hende, eller man og vil fige, at den 


aldſte Hother, ſom levede i vor fidfte Odins Sid, haver havt en 


"Nanna, eller og magſtee den Svenſte Kong Ottar, hvilken Saxo 


og haver. blandet med Hother, eller og allerſnareſt at den Ho 


ther, ſom levede med den Saxiſte Balder, hav været gift med en 
Nannas, Af det berømte Vers i den ſtrevne Hervarer S. fees, af 
da Valider regierede over de Danſte, regierede Angantyr oder 


Gotherne, (Det er dem ſom boede i Reid» Gotland ved Duna), 
"Gizur over Gauterne, (Det er de Soenſte Gother), Kiar over 


Vaulerne, (hvilke nok bor ſoges enten norden for Rhinen i det 
gamle Frisland, eller og ſtrax fonden for Den, i nu værende 


Vlandern), og Alrekr over Engellænderne, (hvorved efter mine 
. Tanker ſigtes til De gamle Angler i det Slesrigte da Torfæus (1) 


alen. 
(1) Ser, p. 93. 


alene har tenkt paa Engellænderne i Britannien). Nu har 
Valldar efter mine Tanker levet fidft i det 5 Saculo, og kommer 
Dette-vel overens med Alderen af Angantyr, Konge i Reid⸗Got⸗ 
land, ſaafremt han efter min 10 Tavle af Hervarar S, er fod 
63. Sandt nok at Torfæus haver opſporet paa den Tid en 

Ethelrie, ſom Aar 589 blev Konge i Northumberland, og hvis 
- Mavn éi meget viger fra Alrec, Skulde man og andage en Brit⸗ 
— tiff Engellender, da maatte det blive en fra Northumberland, 
hvor de Dane havde faa. meget at giore; Desuden var denne 
 Ailrie, ſom Florentius gf Worcefter, og det alene falder ham ; 
og hvilket er ſamme Navn. fom Alrec, en Son af Ide, hoilken le⸗ 


vede efter de Engelſte Skribenter med Ella, og han igien med . 


Hrolf Krake, efter Gautreks Saga, og af Ailrics Alder ſees at 
Hrolf Krake, maae have levet med den ſidſte, og ei med den 


forfte Ella, thi Valdar overlevede. Hrolf noget” Diſſe Omftæns ” 


digheder forvolde, at jeg dog anſeer Alree ſnarere for en Brittiſt 
Angler, end en Cimbriſt, allerheldſt de ſidſte vare Da, efter de 
Engelſte Skribenters Vidnesbyrd, faa ſockkede, at de vel el 
… mere havde negen egen Konge: Dette bekrafter ellers meget 
vore gamle Skribenters Troværdighed, og er jeg vis paa, at 


Den vilde blive fat uden al Tvil, og derhos meget oplyſt om vi. 


havde ældgamle SÉrifter af Saxer, Bender, Sember, Pos 
lacker, Ruſſer, Eſther, Finner, Svenſte ꝛc.; Thi Dette at de 
have dog Ret i faa mange ældgamle Ting, gior Det troligt om 
de øvrige Hervarar 8. (2) taler om nok en Valldar, ſom den 
ſiger at have ægtet Ivar Vidfadmes Dotter Alfhild, og med hen⸗ 
de avlet Harald Hillditann og Randver, men om end denne har 


— 


Syvende Deel. Yad | 5 


) B. 179, 


ER HON - 3069. 


Viglets 
Hiſtorie. 


Viglets 


Hiſtorie. 


30d ⏑ AA EEEEEEE 
været. til, hoorpaa jeg tviler, fan kan han neppe være den Fiel- 


ler, ſom Saxo omtaler, Tarfæus (3) gior fig ftor Umag for at 
forfoare denne Valldar, men maae dog tilfinft tilſtaae, at det feer 


meget vimeligt ud, at han maae alene takke en Copiiſt: Feil for 


fin Exiſtence, hvilket vel og bliver Det retteſte, thi Ivars Dotter 
hedte Audur » og hendes Mand Hrærec. Torfæus (4) formoder, 


. at Valldar haver herſtet i Skaane, fiden hans Sen og Sennes 


Son herſtede der. Han vifer og at hans Levetid falder vel ind 
med Angantyrs; Øg at Valdar haver herſtet i Skaane, befræfs | 


tes ved det forhen anførte af Arngrimi Supplement. 


Ved Viglet forefalder en ſtor Vanſkelighed, da han efter 
Fortalen af vov Edda var Odins Son, hvormed og de flefte Ens 


gelſte Skribenter komme overeens, undtagen at nogle lade ham 


ftamme i 4 Led fra Odin, denne iberegnet, hvilket ſidſte bedre 
paſſer fig paa den Mening jeg nu vil yttre, hvorvel der endda 
blive fore Knuder i Tidsregningen tilbage, og mage man da 


troe, at ved Odin forſtaaes her vor fidfte Odin. Min Mening 


ev kortelig denne, at Viglet har været Anglernes Konge, og Maas 
ffee 'Vermunds Sviger⸗Fader, hvorved Vermund er ogſaa ble⸗ 
ven Regent, over Anglerne, og det uden Toil ved at giore Virb- 
legs Sonner Uret, fom da enten have været ſmage, eller og ti 
i Stand til at ftaae ham imod. Og heraf er maaffee Den Krig 


kommet, fom Saxerne fiden yppede imod Vermund i hans Al⸗ 


derdom, thi deres Konger vare beflægtede med Virhlegs Born. 
J Wormii I Konge: Lifte (5) kaldes Virblefs Dronning Anna, 
Ser 

(3) Ser, p. 31408315. | 


(4) Ser, p. 501. ' 
(5) J.Langebece Script, (xp. 2%, 





EN EN 371 
Her Lunde man troe, at et N. bar udeladt, og-at hun havde hes 
Vet Nanna, men da maatte man anſee Virhlef for Ballder, hoil⸗ 
ker Tiden ingenlunde tilſteder; Derfore bliver det beſt at holde 
fig til Anna, ſom da venteligen har været hans forſte Dronning, 
thi Amleths Enke ſynes han at have ægtet, da han var noget 
gammel, ſaafremt ei i Vithleg ſtikke tvende Perſoner; forſt en 
Angliſt Konge, og Vermunds Sviger⸗Fader, og derneſt Harald 


Hilldetann, og denne fidfte er det maaſtee, fom hav ægtet Am 
leths Enke, faa at Vigler mage lade fig nøye med Anna alene, 


med mindre at denne Wormii I Lifte har giort Anne af Hothers 


. Nanna, ſom man neppe ffulde troe, fiden den giver Horher Hyl-" 


tha til Dronning, hvorved maaffee forſtaaes Hother 3, Vild⸗ 
farelfen Éan og være kommet deraf, at da Virhleg eller Vegdeg 


Viglets 
Hiſtorie. 


anſees af de fleſte for Balldess Broder, og Ballder havde Nennz 


til Ægte, faa kan man have forvexlet Brodrene, og giort Nanna 
til Anna. Schöning (6) formoder, at ovenmaldte Alfhild, Ivår 
Vidfedmes Dotter, Fulde have havt til Moder en Prindſeſſe fra 
Alfheim; Men jeg tænker derimod, at om hun havde havt en 
. fan hæderfig Herkomſt, faa havde vel Ivars Dotter Audur ef bles 
vet anſeet for den enefte Arving, ſom det ſynes af Sogubror, 
Naar han fremdeles figer, at Hervarar S, beretter, at Haralld 


Hilldetann fatte Valldar over Danmark, faa har han uden. evil 


begaaet hev en Hukommelſe⸗Feil, thi den trykte, og faa mange 
Codices jeg hav feet, tillegge det Ivar Vidfadme. Han tviler el⸗ 


lers ikke paa, at jo Denne Valldar haver en Lidlang v værer Under · 


Konge i Danmar; 


— aa ' J i Lang- 


(6) N. H. t. I. På 370. not, w. 


37 ER BW 


Viglets 
Hiſtorie. 


Langhorn (7) mener, at den Beretning cm den ſtumme Uffo, 
ſom var Vermunds Son, og Vigleti Sonne⸗Son er kommet fra 


Danmark tit Engelland, hvorimod Torfæus (8) paaftaaer, at 


Den er kommet fra Engelland til Danmark, med mindre, fegs 
ger han. til, at begge Folk have havt Gange om denne Tildras: 
gelfe, faa at baade Ssxo og Matthæus Paris have ofét deraf. Men . 
har Vermund, efter min Hypotheſe, regieret baade over Dam 


mark og Angeln, faa falder denne Strid bort. 


Den plattydſte Saxo folger noye Gheysmer, ſom kun 
her er et Udtog af Saxo uden nogen Forandring. N. 9 kalder 
ham Wiglath, og N. io Vinglet, ſom nok er en Skriver Bed, 


, og begge fætte ham paa ſamme Sted form Saxo, N. 12 Falder 


ham vetteligen Viglet, og (ætter ham paa ſamme St, N. 28 i 
Folio falder der Land, hvor Amlerh blev ſendt hen, allevegne Ang⸗ 
lia, fom Saxo Falder Britannien, maaſtee alene fordi Det i hand 
Tid kaldtes Anglia, faa at den fun af et omtrent hav truffet vet. 
J det ovrige ſtemmer den overeens med Saxo, 
Magnus Matthiæ vidner, at han et Sted haver fundet diſſe 
Ord om Viglet: Hanndt haffide Fred og naade p fine Dage. 
Og da han- anfører diffe Ord paa Danff, da han ellers river 
paa Latin, faa mage han have fundet Dem i en ſtreven Danſt 
Kronike, og ſtaae de virkeligen i N. 16 og 184 fan Det er uden 
Toil en af dem han har havt. De legge ellers til, at Vig let dode 
Straae⸗Dod, og begge diſſe Dele mener jeg at paſſe fig paa 
Vigler: 


> Ant, Alb, App, p. 29. 
(8) In Serie ' På 5020 





BR I BR 2373 


Viglet, Vermunde Stedfader. ” M. Manhiæ gier og Vigler til 


Rorici Son; men beretter tilligemed, at han af nogle udgives 
for Amleths Sviger⸗Fader. Han fortæller og, at Viglets Dron⸗ 
ning kaldes paa et Sted Nauna, ſom der endnu ſtager i N. 16, 
og paa et andet Anna, ſom i N. 17 og N. 13, og i N. 18 kal⸗ 
deg hun Nanna; Øg mener han heel grundeligen, at hev enten er 
feilet ved Navnenes Lighed, eller og Vigler tilſtrevet hvad ſom 
tilkom Hother. Har Viglet været Vermunds Stedfader, faa er 
det det at begribe, hvorledes Saxo er kommet til, at fade ham 
have været Amleths Stedfader, efterat han havde begaaet den 
Feil, at fætte Amleth og. den dirkelige Viglet paa een Tid. 


Min ffrevne tydſte Kronike, ſom flutter med Canuto 6, vil, 
at Roric efterlod fig tvende Sønner: Viglet, ſom blev Konge i 


Danmar, og Attils Konge i Sverrige og Gotland, Hvilken - 
ſidſte han haver taget af J. Magno ( 9), og denne igien af Saxo 


under Vermund, men hvorfra J. Magnus har, at Atrils var Ro- 
rier Gon , det maae han felv vide. Andre dDeriniod; figer Den, 
udgive Vigler for en fornemme Danſt Herre, hvilket jeg Dog ikke 
endnu har fundet hos nogle af vore gamle Skribenter. Det er 


vel og fun en Slutning, naar den udgiver Hermutruds, Am- 


leths Enke, for Vermunds Moder; J det mindſte er Det urigtigt. 


Af vore egne nye Skribenter, da udgiver Lyfchander (10) 
Atislum, Konge i Sverrige, for Rorics ldſte Søn, og Vigler 
for hang anden ; Og denne lader han med Hermutrude avle Guit- 
lach, Konge i Danmark, om hvilfen han fortæller en lang His 

. aa 3 | ſtorie, 

(9) 1.2. e. 28, p. 115. 
cIoO) P. 147 og 148. - 


"å 


Viglets 
Hiſtorie. 


374 TOR HDW 0. 
| Viglets ſtorie, taget af Galfrido Monemuthenſi P. 16 og 17, og Guiĩtlach 
Hiſtorie. gior ham igien til Vermunds Fader. Nu ſiger vel Galfridus, at 
Guitlach var Dang Konge, og lader ham og leve i meget gamle 
. Tider med Belinus og Brennus; Men at han var Viglers Son, 
… og Vermunds Fader, det haver Lyfchander felv lagt til, ſaaſom 
Tiden paſſede med hans Hypotheſe. Uden Toil ev Guitlach den 
ſamme, fom Cochilaicus hos Gregorium Turonenfem, og da ho⸗ 
, rev han til Begyndelſen af det 6 Saeculo. Imidlertid vil jeg 
gierne stoe, at Guitlach har været hang rette Navn, aabenbare 
Det ſamme ſom Vitleg, Vigler, og haver dette maaſtkee og giver 
Saxo Anledning til at indføre Viglet blant vore Konger. Naar 

jeg betænker at Iyderne kaldes paa de Tider hos Engellænderne 
"endnu med deres eget Navn; faa er jeg af den Tanke, at denne 
Cochilaicus, ſom Gregorius falder en Danſt Konge, haver væs 
ret en Under⸗Konge enten paa Øerne eller i Skaane, og det maa⸗ 
ffee i Frode 4 Tid. Da Cochilicus fatte Liver til i Flandern, 
faa £an han (ét have have med Brittannierne at giore, allerheldſt 
hang Landsmænd Angler, Saxer og Iyder fpillede da faa flor 
" en Rulle der ; Maaſtee han har villet hielpe dem, og fiffe i rort 
Vand. Han figes at have været gift med den Norſte Kong El- 
f  fingu Dotter, hvilfet jeg forklarer ved en Konge fra Helfingas 
. land. At han er blevet fanget i Britannien, og har maat love 
Kongen der aarlig Skat, ev vel mueligt, men uden vil har 
Kongen ei hedet Belinus, men Uther Pendragon, thi det vifer Sis 
den. Denne Urhers Son Arthur ffal have fort Krige i Dans 

mark, åg bliver det begribeligt efter diſſe Omſtendigheder, og 
Denne Artur ev det vel, ſom giorde Tog til Danmark, og ihiel⸗ 
flog Kongen, fordi han ci vilde give mere Skat, og ikke en fas 
belagtig Gurgiunt Brabtruc Brennũ GSon, ſom Galfrid ffriver L. 
FEE 3. 


? 





R 





EN BH DN 375 


3. C. 11. P. 20. Markeligt er det og, at Urher havde en Dots 
ter ved Navn Anns, thi den kunde man troe, at have været Vig- 
lets Dronning, derfom ei Galfrid L, 8. C. 20 og 21, P. 62. 
ſorſikrede, at hun blev gift med den Britannier Leir, uden Toil 
ſamme Navn fom Ler hog Saxo P, 28, ligeſom hang Efca fores 


kommer hos Angel: Saxerne, under Navn af Ofca, Det lader" 


vel at Galfredus P. 20 mener, af det var Guitlach, ſom blev 
Dræbt, men det maae have været hans San eller Efterfølger, 
faafremt Guitlach ev Cochilaicus, om hvig Dad paa de Flandris 
fe Kyſter Gregorius Turoneniis ei tillader og at tvile. 


Bed denne Leilighed vil jeg anfore, hvad videre findes om . 
denne Guitlach, hvis Nann er bleven fan forhudlet af Skriben⸗ 

. terne. Den beromte Wilhelmus, Abbed af Ebelholt, en færdes - 

(eg Ben af Erkebiſp Abfalon, nævner ham (11) iblant vore Kon- 


"ger, men man, an ikke fee, paa hvad Tid han fætter ham, dø 
han anforer de fane Konger, fom fan nævner, iblant hinanden. 


Viglets 


Hiſtorie. 


Fjer kaldes han Guthlacus. Langebec mener, at hans rette Navn 


har været Gothilacus; Øg retteligen holder han ham for den ſam⸗ 


me ſom Cochilaicus. Men naar han mener, at han maaffee 
kunde være Saxo's Huglerh, rettere vore andre Annalers Hugleik, 
faa haver jeg forhen paa mange Stader anført Omſtandigheder, 
hvorfore Denne ſnarere er den Saxiſte Odin, og Guitlach derimod 
Viglet. Meurſius (12) giver ved en driftig Siætning Goirie eller 


Godefrid det Navn Gotilacus, hvorfore og Gram f Note d. revſer 
ham, og tilligemed yttrer de rigtige Tanker, at han ligefom.Saxo 


har blandet adſtilte Konger ſammen, alene for Navnenes Lig · 


hed, og at mange af vore gamle Helte ere forglemte, fardi ingen 


Hiſtorie⸗ 
(171) Ap. Langebec, T, 2. p. 153. not, b. | 
(12) Col, 88. ) 





Viglet⸗ 


Hiſtorle. 


ø 


376 0. ON 
Hiſtorieſkriver eller Poei hat talet om dem. Meier (13) beretter 
ved Aar 509, at Phinibertus, en Son af den lille Franſte Konge 


Rivacharius eller Reganarius, (ſom et retteſt), ellev og Connaca- 
rius, der regicrede i Cambrai, og over Artois og Flandern, og- 


ſom blev dræbt af den Franſte Over Konge Clodovæo, flygte 


Derpaa til Kong Chlochilacum i Danmark, fordi han vilde ei 
forlade fin Faderne hedenſte Troe, og derpaa giorde Clochilacus 
Aar 516 Indfald i Frankerige. Er Dette rigtigt, Da kan det 
have givet Guitlach Anledning til hang. Franffe Fog. Naar 
Denne tilligemed de forrige Omſtendigheder hos Galfredum noye 
overveyes, fan indſees letteligen, at naar de ſammenpaſſes med 
andre Skribenter, finder man naſten altid noget ſandt deri, og 


"fan man være vig paa, at gamle Skribenters Beretninger, 


endſtiont ofte fun grundede paa Sagn, have dog noget virkelige 
hos fig. At forkaſte det altfammen, er en let Sag, hvortil ins 
gen anden Grund er, end Magelighed og Uvidenhed.  Vredius 
(14): en meget accurat og lærd Skribent, anfører mange gamle 


Vidnesbyrd for den Sætning, at Ragnocharius, Konge i Came 


brai, ogſaa herſtede over Flandern, ja ogſaa hans Son Al- 


gvarius; Og henforer han Cochilaici Nederlag til 515 eller 517; 
og mener at Det er ſteet i Holland eller Zeeland, ved Udlobet 
af en af Rhinens Arme, men om Phiniberto hav han intet. 


Hos Gregorius Turonenſis L. 3. C, 3, af Freheri Edition 
(15), kaldes Kongen Chochilaicus, og ſiges de Danſke at have 
plyndret en Pagus i Theoderici Rige, Udi Epitome af ham C. 

7 19. 
(13) Annal, Flandrie p. 4. 


(14) Hiſt. Comit, Flandriæ liber alter. p. 91. 93 Prodrome 
ejusd. Flandria Chrift, p, 16, 


(15) P. 52. 


KE BR. AN 377 
19. P. 67 efter ſamme Edition kaldes han. Chocilsgus, og FPegus Vigleu 
ſiges at have været Attuariernes, Hos begge færtes Denne Tildra⸗ Liſtorie. 

gelfe ſtrax efter Clodovei. Dod, (ſom ſteede 5311). J et andet 
Udtog af ham, ſom Fredegerius Pal have giort, C. 31. P. ioa. 9— 
af ſamme Editien ſees alene, at de Dane giorde et Tog ef 
Theuderici Rige, men i næfte C. 32, as Alani bleve ſlagne af 
| Theudeberto Theuderici Son, og miſtede Livet og alt Bytte: | 
Men det ev klart, at diffe Alani ere her Dani, og hænge ſam⸗ , 

men "med det foregaaende; Allerheldſt Freherus vidner, at i et 
Manuſcript fættes alt dette | ser Capitel, og nævnes ikke Alani. 
' Gregorius efter Duchefnes Edition (16) hav i Bredden der Navn 
Rhodolaicus paa Kongen, og Udtoget pag ham Falder efter ſam⸗ 
me Edition Kongen Chochilsgus, Chohilsicus og Cochilag, fag 
adſtillige ere Manuſcripterne, og Fagum tillegger Den Attvarierne. 
Ruinarti Udgave (17) hav Chlochileichas, og antager desuden 
diffe tvende Lœſemaader: Hrodolaicus, og Chochilaieus. Den 
nyefte Udgave af Bouquet (18) har endnu tvende andre Leſemaa⸗ 
der Chochiliseus, og Chodilsicue. Fa nu Gram forſikrer 1 
ovenmældte Note til Meurfius, at Gregorius falder. ham Gorhi- 
lacus, fam maade han have feet en anden Udgave af Gregorio, 
Wioget af Gregorio har i Bouquers Udgave (19) hochelaiew: 
Paa fa mange Maader er denne arme Konges Navn bleven 
lemlceſtet. Seheidt (20) figer fig engang at have været: af Den 
Mening, at denne Konge haver hedet Oluf, og at de Franke 
ved at: høre Song Olau have truffet Dette ſammen til eet Navn; 
- Byvende Deel. Bbb WMen 
(16) T. 1. p. 294 & 706. RE . 
(17) Col; 106. 
(18) Ser. Gall. t. a. p. 187. 
. €19) P. 555. 
C20) Præf, in orig, Guelf, ꝑ. 87, 


— 


Aa 1. 


Viglets 
Hiſtorie. 


— 


ø 


- 


378 SAGS Mm —E SEE 
Men i i Wien a helder han, tif Sen. Mening, at bet bet loſes Alani 
i Stadet for Dani, grundende fig alene paa ovenmældee vene 


7 * hos Fredegarium , da han dog maae tilftage, at Hermanus 


Contrafdus. og Sigebertus Gemblacenſis ved Aar 517: læfe begge 
Dani. Valefius (21) formoder, at den Pagus, ſom de. Danffe 


7 ødelagde, har været Batavien, øg af Navnet Attyacier flutter 


"Ran, at dette Folk af Der gamle Francia, ſom boede ved Rhinen, 


har da, idet mindſte for en Deel, været boſiddende i Gallien, tæt ved 
Ripuarierne. "Gilles (22) vil, at den Danſte Kongs har hedet 
Haruld, "thi faa kaldtes den, ſom Da regierede. Dubos (23) fore 


. modet, åt den Danſte Konge har. villet betiene fig af Clodovæi 


Dod, for at fife i rørt: Band. Mafcov (24) vil; at de Danffe 
ere lobne ind i Maas, og have odelagt Gueldern, hvor Attuarii 
da boede, og anſeer han dem iffun for en Svarm af, Fribyrtere, 


" sg henforer han dette med Pegio, le Cointe til Aar 517. Biiqes 


(25) Geretter Det fanme om Maas og Gueldern, og maae man 
og tilſtaae, at det ei fan blive andet end Gueldern, ſaafremt At⸗ 
tuarii da boede der, Schrieckius (26) fader ham fande ved Rhie 
nen, og omdanner hans Navn til, Coggél-Ischt, efter fin Ne⸗ 
derlandſke Dialect. Fauchet (27) beretter, dt elter nogles: Si⸗ 
gende ſtal den Danffe Konge være bleven opegget af den Of, 
Øothilfe Theoderico, . Vidſt nok var denne ſidſte en ſtor Giendeaf - 
Frankerne, og hans hele Hiftork eter, athan har havt Omgang 
BD: Nordiſte Bol; ja endos wed hut faa at dennt 
. Beremnu 
(21) In geſt. Franc. . 1. p. 326. 327. 
(22) Chron. de Frane. f. 20. p. 2. 
(423). H. d. I. Mon. Frane,t. 3. p. 33. . 
(24) Geſ. d. Teutſchenet. 2. p. 50. not 1. 3. 
(25) Teutſche K. H. t. 2. P. II. TB, 7 - 
(26) Orig. Celt. 70; 
(27) Ant, Gaul, p. 144. 


—9— 


| 


Pa 
— 


—* 


Beretning ikke er utrolig, imidlertid havde Det været at onſke, at 
en gammel SÉribenes Vidnesbyrd havde funnet følge men. Bor 


Venuſmus i. hang ſtrevne Originibus Danicis, hvoraf findes Ud⸗ 


tøge'i Barrholini ſtrevne Antiquitatibus Danicis f den 1. Tome, ſom 
giemmes paa vort: Univerſttets Bibliotheque over Runde eler 
Lrinitatis Kirke, opregner P. 251 otte Danfe Konger, form 
Saxo har forbigaaet, og deriblant Gorhilacus eller Guttacus, om 


AE REN BEER 


Vigletn 
Hiſtorie. 


hpilken fkal tales i en Optegnelfe af de Danſte Konger, ſom ſtod 


i an gammel chorographiſt Bog over Daumark, hvorved maa⸗ 
ffee ſigtes til den Membran, ſom efter Langebecs Beretning (287 


- opbrændte 17238, og hoorudi Wilhelmi af Ebelholts Danſte Kon⸗ 


gers Catalogus fandtes, tilligemed Adamus Bremenſis, Solinus, 
Imsgo mundi &e. Men Venufius anforer og, at om denne Kon⸗ 
ge Kal tales i Cornelio:Nepote, hvorved Bartholin retteligen -ans 


mærker, at han ikke kiender denne Nepos. Poptanus (29) OT 


der ham Gothilaeus, og fortæller, at Aventinns vil, ut den Ofte 


Gothiſte Theodericus har ophidſet ham til Indfaldet i Frankerige 


beraabende ſig paa, at Theodericus har tiſſtrevet Indvaanerne 


ged Oſterſorn (da Det dog kun er til Eſthierne), og at Meier has 


ber berettet, at Clodio næften eet Seculum forhen havde fanget | 


den Cimbrife og Rutheniſte Anfører Goldverium, tilligemed 


hans Docter, fom han derpaa giftede med Flandeberto, hans 
Soſters Berinde Son, hoilken han derpaa giorde fil Stadthol⸗ 
der over Den Beigiſte Strandbred, hvor Cimbri boede, og hvor⸗ 
. feder Flandern fif Navn. Om nu end dette ikke er Fabel, ſaa 


vedkomme diffe Cimbrer Dog ei De Danſte, og bane Uden Tolk 


varet Advatici, Lyfchander lader fig ikke nope med at have inds 


28) Taps ST 
C29) h. 37. 87 88. KS ; sf" 


J 2 
e 


Øbb2 0. fort 


Hiſtorie. 


Overfættelfe, dog forfortet, af Galfrido Monemuthenß, men ſom 


380. OR BON. rr N, 
. Viglets | fort Guitlach imellem Viglet og Vermund , ban indforer ham 


og pan et andet Sted (30) længe efter under Ravn af 
Gotlach , og gior ham til en Sen af Kong Svend, og 
Fader til Kong Harald. Han figer, at han lagde en Diel 
af Frankerige under Fo⸗VFod, og for at hævne fin Fats 


. Broder Godefrid, ſom de Franſke kaldte Gorgiſit, sg hans Son 


Refpendial, om hvilfe han forhen taler P. 169 og 170. Ben det 
ev klart, at diſſe have vegieret over Vandaler og Alaner, en 
Stund for den. Tid Lyfchander fætter. Valefius (31) bevifæ, 
at Atoarii Navn. var endnu til i Germanien paa denne Side af 
Rhinen udi Ludovici Pii Tid, og mener at den Stad Halteren, 
fordum Hatterch, ved Lippe⸗Floden (i Stifter Minder). haver 
vedligeholdt Deres Navn; Imidlertid ere de længe forhen gangne 


over Rhinen, og have fat fig imellem Batavien og Pagum Mofa- 
. sum, udi nu værende Gelldern ved Floden Nerſe, Kone Deres 


Maon endda var i fuld Brug Aar 870. Andre Attuarier ſin⸗ 
des og i medio ævo udi Burgundien, ei langt fra Langres (ſom 


jeg mener at ſtamme fra de forfte, og ved Conftantiam Chlorum 


at være blevne did forte). - Og heraf fees hvor fangt vore Felk 
have vovet fig op ad Floderne ind i Landet, uden Toil ſtolende 
paa deres Norſte, Danſte og Sariffe Landsmænd, der boede 
paa de Kanter. Schåning (32) anmarker, af Chochilagus er 


jete andet end det gamle Norſte Navn Godleilc. Udi Breta Sågur 


P, 201— 203 eſter mit Eſeript af Arax Membran N. 573 i 4705 

ſom udi Begyndelſen er et Udtog af Virgilii Æneis, og ſiden en 

til 
(30) P, 172. 

— (31) Not, Gall, p, 51 94 rr 
(32) N. H.t. I. p. 457, - 


dd 








— ER i 381 


— til Stutningen er defelt, da den ender med Begyndelſen af hans 


12 C. L. 8 P. 59, udi Den berettes, at Berinus, faa kalder han 
Brennius, Konge i Northumberland og Albanien, drog til Kong 
— Elpricius ; faa kalder han Elfingius (men jeg troer urigtigen, lige 

aavel ſom Berinus, thi ved ham figtes uden Toil tif Brennus, 


ſomi tog Rom ind), for at frie til hans Dotter, ſom han og fie, 


Mer: Gudleik, Dane. Konge (her ligner Navnet meget Hugleikr, 
og boeſtyrker nyelig anforte Gietning om Navnet Godleik), ſom 
elſtedde hende, forfulgte , naaede og borttog hende; Dog en 
Storm flilte hans Flode ad, faa han med Moye kom med 3 
— tilbe til Northumberland, hvor Belinus, Berini Broder, fans 
gede, ham og alle hans Folk, tilligemed Dronningen, og ſom 
" Belinus ei vilde give hende fri, Com det til et Slag mellem begge 
Brodrene ved den Skov Kalayenus (fom Galfridus L, 3. C, 3 
kalder den Calateriſte Skov, maaſtee Den Caledoniſte), hvorudi 


fulde 15000 Mænd., og maatte de Norfke fiye til Skibene; Beli- 


nus lod derpaa Gudleikr med fin Kiærefte drage til Danmark, 
imod Lofte aarlig at betale Skat, og give de fornemſte Mænds 
Sonner til Gisler. Galfridus nævner fun her Gisler, men legs 


ger. til, at han maatte giore Eed. Siden kalder denne Islen⸗ 


Viglets 
Hiſtorie. 


der P. 212 Belini Son og Eftermand Gurguit Barbaruen. Saa⸗ 


fremt der, ér noget ſandt i Denne Beretning om Belinus, fad maae 
han havet været Urher, Arthurs Vader, thi Tiden paffer fig med 


Cochilsiceus; - Bemoeldte Fortegnelſe Wilhelmi af Ebelholt opreg⸗ 


ner og blant vore Konger en Eskillas, om hvilken Den ſiger, at 


han ſtridede med Arthur „den Brittiſte Konge, imod Romerne. 
Det er klart, at denne Eskil er taget af Galfrido Mogemuthenſi 

(33), hvor Der hid at han tilligemed Lot, Konge i Norge, . 
J Bb 


b3 ans 
633). L. 10, €: 6. 9. i, 11. c. 2, 1. 3. t. ZZ. 


— 


RTR TT TT —757 


Vigi ets 
Hiſtorie. 


. bd 


382 ERR 


auforte den 3 Hob af Arsurs Krigéhær imod Romerne, ihvois 
Krigshær den Parthiffe Konge ſtridde imod Aschil; og at denne 


. Aschil blev fiden i Glaget mod Modred, da han figtede for Ar- 


thur. Da nu Arthur dode i ſamme Slag, og det frede s4 7, 


faa lære vi herved Aschils Dods Aar, og tilligemed at han g) 


ne fan have været en Son af Gorhilsc; og herved. fan den $ 

(fe Konge, ſom Gurgiunt Brabtruc, eller yettere Artur, 7. 

have værer en Broder af denne Aschil. Venuſinus (34' » 
Eskil af ſamme Banfte Fortegnelfe, og at han ſtri de r 

tur mod Romerne; hvilfe Ord fætte det. uden Ton, c 
Fortegnelfe er K. Wilhelmi, Han bevetter og, at Alexius: … . 
villus Norvicus, (om. hvilfen Nicolfon (35) ſtriver, athan - —r 


forfattet en Bog de furoribu⸗ Norfoleenſiumᷣ duce Ketto, e⸗ 


revet tilligemed Staden Norwich, hoilken Bog er trykun Mu 
Don 1575 i 4to; Og Tanner (36) vidner, at han er fod i Sams 


bridge 1544; og død 1614, og at han hav udgivet Tabulam 


heptarehiæ Saxonicæ , form Hollinsheand i fin Kronike anfører, 
hvoraf jeg flutter at denne Bog maae være meget rar, thi: ellers 


… havde Tanner, vel anfort Tib, Stad og Format, og udi den 
tenker jeg at han har talet om Gurgunth, og fiden han efter Tit⸗ 


len har alene handlet om den Sariffe Periode, fan er Det meget - 


rimeligt, at han har henfort Gurgunth tif den), vil, at Gurgunibh, 


Bellini Son, ſkal have dræbt den Danſte Kong Guthlac, (hvile 
ket er faget af Galkeridd, men mage være urigtigt, ſaafremt Guth- 


… dec er Cochilaicus), Aluredus Beverlacenfis (37) bereter det ſam⸗ 
me om Aschillus fom Galfridus, og har taget aft fit af ham. 


. , Nu 
(34) L:c. p. 251. 
. (35) English Hiſt. Library p. 19. 
(36) Bibl. Britann. p. 543 og 44, 
(37) P, 68. 73: 


NR ØD RN- . 383 
Nu fan det vel ikke nægtes, at jo GaXtid er fuld af fabelagtige 
og falſte Fortællinger. om Artur, hvortil fornemmeligen hover 
hans Krige mod Romerne; men dog er hvad han fortæller om 
hans Krige i Danmark og Norge ikke urimelig, og kommer vel 
overeeus med mange andre Omſtandigheder, heldſt om man ſat⸗ 
ter Dem imellem Frode 4 og Helgo. For Nabolaugets fyld, 
faa og fordi de flefte Saxer 20. vare komne fra den Cimbrifte Cher⸗ 
ſoneſo over til Britannien, faa og fordi Ingel, Halden &c, regie⸗ 


rede paa Øerne, er jeg nu meeſt tilboyelig til at troe, at Guthlac, 
Eskit fave regieret i Iylland, thi det er rimeligt, at Arrur hat 


villet forflygte Krigen til Saxernes eget Land, bande for at bævs. 


ne fig over dem, fan og for at ſtoppe Kilden til deres Udvan⸗ 
dringer. Lyſchander (38) gior Eschyld tif en Sonne⸗Son af 
Gotlach ved Harald, og ſom han efter Galfredum fader ham leve 
sg doe med Artur, fan ev Det vigtigt nok, at han udgiver $43 
for hans Dods Aat. 


HHGyvad nu — angaaer, da maae han, ſaafremt man 


vil troe viſſe Skribenter, paa en vis Maade regnes blant vore 


Konger. Venufinus (39) figer fun, at han af nogle berettes at 
have undertvunget Danmark  Lyfchander (40) lader gi Artur 
undertvinge Danmark, men ſiger alene at han igien indſatte der 
Harald, en Son af Gotlach, ſom var fordrevet af Suartmand, 
Konge i Sverrige Harald giorde Forbund med Arwar 482. og 
599 udjog han ved hans Hielp Torde Suartmans Son. Hans 
dader Goilach lader han forf døe t 536, faa. han enten maae 


+ 


(38) P, i | 
(39) L.c.p. 251. 7 . i r2 
(40) P, 172. I i" — 


Viglets 


Hiſtorie. 


have 


Viglete 
Hiſtorie. 


4 


394; EN RH DR 
have. værer e en ledig Tilſkurr af alt dette, eller og have beſtandig 


veret ude i Krig. Men Dette er ei den eeneſtẽ chronologiſte Van⸗ 
ſkelighed. Nei, Denne er langt ſtorre, at Artur forſt blev Konge 


4 Britannien 518. Denne Harald fader Lyſehander doe 526, 


og hang Sen Efchyld vgre faa meget paa Arturs Side, fordi 
han havde fat hans Fader ind igien. Det mefte heraf har han 


taget af J. Magno (41), og læmpet efter fir. Syſtem, thi Magnus 
ſtriver, at Suartman, ſaavelſom flere Svenſke Konger for ham, 


regierede over Danmark, og efter Suartman hang Gen Torde. 
Suartman udjog mangfoldige af. de Danſke, og mange folgte han 
til Engelland, Frankerige og Tydſtland. En fornem Mand af 


dem, ved Navn Herold, eller ſom Magnus ſnarere troer, He 


rald, ſamlede en ſtor Hær ſammen af Engelland, Holland og 
Frankerige, kom Dermed uformodentfigen over Tordo, og jog 


ham til, Befters Gotland, men Tordo jog ham ſnart ud igien, 


faa han maatte fiye til Engelland, hvor han ſik mægtig Hielp af 
Artur, fom i et 3 Dages Soeſlag i Cattegattet overvands Tordo, 


men derpag ei gav de Danſte Riget igien, ſom Deres Agt var, 


men beholdt det for fig ſelo, og tænker Magnus, at Danmack 
haver da i mange Sæculis været undertrykket. Nogle Bervette, 
at Artur ſtulde ag.have regieret over Sverrige og Gotland, men 


"Dette bifalder Magnus ikke, og mener at Artur er bleven forverlet 


med Den indfodde Arthus Algothi Son, ſom var den 7 Konge 
efter Tordo, og ſtal have regieret ved Aar 630 fra Tanais ind⸗ 
til Elven: Hvorfra Magnus hår alt Dette, maae han felv vide 
Gamle Jolandſke, Soenſte og Danſke Skribenter malde alde⸗ 


les intet herom, hvorfore Torfæus (4) ei hellet tager Betcenk⸗ 


- Mi 
(41) L, 8. c. 29. 320. 31. 41. iel 


(42) Ser, p. 473. 474 


i I WS 335 
ning, at beſtylde ham for, ſelp at. have digtet alt Dette. ” Den 


eeneſte ſom taler om Arturs Bedrifter i Danmark, er Galfredus 
(42), og hos ham lyde de gandſte anderledes, og ere endogfaa' 


Viglet⸗ 
Hiſtorie. 


indmengede men mange Urigtigheder; Saaledes lader han Arrur 
. Undertvinge Island, ſom dog endda ikke var bebygget Udi Artur 


Sid; Derpaa komme Doldaviur, Konge af Godland, (ſom 
man efter Navnet maae tænke, at han haver forſtaaet Gotland 


—ved, hvilket dog ei fan være, da han falder det en Øe, og ſam⸗ 


menfoyer Det med Orkenoerne; Doldavius desuden ei heller er et 


Nordiſk Navn), og Gunkafius Konge af Orkenoerne, og under 


kaſtede fig frivilligen. Tolv Aar derefter drog Artur til Norge, 
for Der at giore til Konge fin Soſters Mand Lot, en Nepos af 
den Norffe Konge Sichelinus, ſom, døende paa den Tid, havde 
. efterfade ham Riget. Men de Norſte havde giort en vig Ricul- 


fam til Konge, og befæftet Deres Stader og Taarnene af Dem," 


(og mage Det ei her ſtede nogen, at hev taleg om Stader og 
Taarne i Norge, da de forfte gemeenligen ei giores ældre end det 
9 Saculum, ſom maaffer kan være rigtige nok, naar derved for⸗ 


ſtaaes egentlige Kiobſteder, hvorvel det ev vanſkeligt at fige Tis 


den af Tonsbergs, Steenkiers og fleres Opkomſt, men herved 
bor forſtaaes en Art af Fæftninger didhen Indvaanerne i Krigs 
og Nods Tid toge Deres Tilflugt, efter hvilke findes Fodſpor hiſt 
og her i Norge, og om hvile ei vides, naar De ere anlagde, 


men ſom baade efter Befæftnings- Maaden at damme, fan og ef⸗ 


ter den døbe Taushed, Der herffer om dem i Hiſtorien, maae 
henhore tif ældgamle hedniſte Tider. Hertil kommer at De ælds 
Syvende Del. | i gamle 


(43) L. 9. « 109, II, 19. 1, 10% c. 6. y. 9. 1. 11. é. 2.7. 


ø . - 
⸗ == . - æ 


— OR OR —— — 
. 


Viglets 
Hiſtorie. 


386 ER BI OU 


gamle Steen Laſteller paa de Skotiffe og Irſke KHoſter tilſt rives 
almindeligen Der de Norffe efter en gammel Sagn; Ja Mac 
pherfon (44) vidner ,. at de Norſke have forſt bygget Steenhuſt 
j Skotland. Fa end mere Offian. felv, den Skotſte Poet af det 


3 Saculs taler om Taarne paa Lochlino: Scandinavien). Udi 


det paaſolgende Slag fatte Riculfus Livet til, og derpaa tinder 
fvang Artur gandffe Norge, faa og Dacien (Danmark), og 
fatte Lot tif Konge i Norge. Paa det og, ſom Artur derpaa 


giorde imod Rom, havde han iblant andre med fig 120000 Fod⸗ 
giengere fra de '6 Øer Irland, Island, Godland, Orkender, 


Norge, Dacia, thi De havde ingen Ryttere, og Da var det at 


"Han havde med fig Lot, de Norffes Konge, og Afchil Dacier⸗ 


neg Konge, fom jeg forhen haver fortaalt, faa og at Aſchillins 
fatte Livet tif i det fidfte Slag med Artur imod Medred, hvorudi 
ogſaa blev Olbrictus, Konge i Norge, (faa at Lot maae da have 
været dod) Noget efter berettes, at den Brittiſke Konge Malgo, 


ſom efter Galfcedi egen Regning maae være kommet til Regierins 
gen 551, ſtal atter have undertvunget bemældte 6 Dei i Oceano, 


Norge, Datia x. FE | 


Enhver maae vel tilſtaae, at der er meget fabelagtige hos 
Galfredum, heldſt om Arturs Jog til Gallien og Italien, hvor⸗ 
fore og Guillelmus Neubrigenſis, ſom Ørev so Aar efter ham, 
erklærer ham for en Fabelhans. Det vilde meget afgiore Sas 
gen i Fald man kunde overkomme Det Brittiſte Skrift Galkredus - 


beraaber fig paa. Gjnridlernid ere diſſe Beretninger om Artus 
agſaa komne til vort. "Moren 1.98 have Jelenderne meget beffæfs 


tiget 
SØE Of the Caledoniane p. 320 — 325. p. 329. 


RR RI OR — 1387 
tiget fig med dem, og kredet heele Beger e om ham. og hans Viglets 
Helte · — | , Hiſtorie, 


3 Kirialax Saga, ſom dog er meget fabelagtig, og kan ei 

være revet tiligere end ſidſt det 15 Saculo, ſtager i N. 5321 
40 i Forſtningen af det 40 C., at Da plyndrede Artus, Konge | 
Bretland, udi Italien, og undertvang fig heele Norden, hvor 
han fatte fine Helte til at regiere; Men dette findes ikke i Mem- 
branen, N. 489 og N. 588 ſlutter med Begyndelfen af det 17 
C. Udi 576 C., ſom er revet med Arnæ egen Haand, og et - 
et Udtog ved ham af mange Islandſte fabelagtige Sögur, ſiges 
Floventz S. at vedkomme Artur, Af denne Sage haves paa Mem- 
bran tvende Codices 570 A. B. C., ſom dog alle ere defecte, for⸗ 

uden 577 og 586 paa Papiir. Nu forſikres vel i Dem at den er 
ſandfardig, efter ſom Mefter Simon fandt den i Frankerige udi 
Lion (og han var uden Zvil en Norfk, og fatte den over); Men 
enhver an domme om dens Troværdighed, naar han faager at 
"Wide, at Floventz giores til den forſte Chriſtne Konge i Franke 
rige, og en Softer: Sen af Conftantino M. 


De Engelſte ftv have jere heller nægtet Galfredo al Tro⸗ 
værdighed, han følges af Aluredo. Beverlacenſi; Den lærde Le- 
land har ſtrevet et heel Forfoar for Artur, og endeel af hans Des 
drifter. En Walliſt Poet af 1390 taler om Garwy, en af 
Kong Arturs Helte, faa og om Trystan , Caswennan ; Én anden, 
ſom har ſtrevet for 1240, taler om Slaget ved Camlan, hvor 

-Attur "fatte Livet til (45), Endſtiont nu diffe ere yngre end Gal- 
i Ccc2 frid, 


(45) Evan's Welsh Bards 1 4to. p. 14. not. e. p. 15. not, f. z. 


=£ 


hm 3 


4 


Viglets 
Hiſtotie. 


388 RE — 

frid, faa kunne de dog anſees for rette Vidner , fiden de have 
revet paa Walliſt, Britanniens ældgamle Sprog. Desuden 
fan man ef tolle om Artur at have været til, og en mægtig og beromt 


Konge, ſiden Lomarch, ennavnfundig Poet, der levede i famme IJ 
Saculo, og i ſamme Land ſom Artur, taler berommeligen om 


ham (a6); Skade kun, at vi endnu ei have ham udgivet paa 


fit eget Sprog, men ikkun hiſt og her noget anfort af ham. 


Men derfore bliver det dog altid et Sporsmaal om Artur har 


giort Bedrifter uden for Britannien. JHenſeende til vore Nor⸗ 
Den mener jeg jo; Tiden og Omftændighederne ſynes at vife det, 
Saxo (47) taler om en Arthorius, Konge paa Nords og Sands 
mør, fom blev dræbt-af Roller, Erik den Veltalendes Broder, 


—, Da Frode 3 regierede i Danmark, ſom han fætter ved Chriſti 


Vodſel, og derpaa diſſe tvende Lande undertoungne. Efter Sch&- | 


nings Tidsregning (48) maae denne Artor have levet med Helden 
Hvidben og Eiften, ſom han fætter ved 7648 og 691, men da 


- Bliver Det vanffeligt at giore ham til den bekiendte Britanniſte 


Konge Arthur, hvis Dod man med Vished veed at have inds 
faldet 542; hvorfore og Schåning formoder at han har ſtammet 
fra ham, thi at han har været fremmed ſynes Mavnet at viſe; 
og har han levet i det 7 Saculo, og er kommet af Dage paa 


den Maade fom.Ssxo fortæller, da fan han ei være den bekiendtt 
Brittiſke Konge; Men ſom en Frode, nemlig Den 4, maae have 


fevet kort for Arthur, ja maaffee endog noget med ham, faa 

kunde man antage, at Roller og Erik den Veltalende havde les 
. ' , w DD - . 7 vet 
(46) Lhuyd's Arch. p. 260. 


- (47) L. 5. pP.99. 
C(G45) N. H. t. I. p. 344 og Begge Tabeller p. 3446 — 352. 





e 


ON SRECAS 389 


* 


vet med Denne Frode, og at Saxo havde havt en urigtig Under⸗ 
retning om Arthurs Dodsmaade og Sted. Schåning anfo⸗ 
rer derpaa alle De Skribenter, ſom tale om Arthurs Bedrif— 
ter i Norden, hovilke dog beklageligen ere alle yngre end Galfre- 
"dus, undtagen Sigebert, Geraſius Tilerienfis , ſom ffrey ved 
Yar 1210, ſynes vel (49) at have taget fit af Galfredo, men ude⸗ 


lader ei alene adffilligt hos ham, men har endog noget mere og 


andet ; faafom at Kongerne af de Øer, Guthland, (hvor Leſe⸗ 


Viglets 
Hiſtorie. 


maaden er rigtigere end Goland hos Galfredus), Vindland, (det 


er Hithland), og Ruthenenſium, (uden Foil giort af Rude Fats 
fer, Det er Hertugerne i Normandie, ſom boede i Rouen), hoc 
eft Flandrenſium, (hvorvel andre falde Ruffia, Ruthenia 26.) bleve 


undertvungne. Sigebertus Gemblacenlis (50), hvis Kronike flutter 
med 1112, følgeligen 30 Aar før Galfredus ſtrev, hvoraf følger, 


at noget af Det Galfredus ſtriver om Arthur, ev ei digtet af ham, 


beretter ved Aar 482, at Artur ffal have undertvunget Norge 


og Dacia, og at hans Hiſtorie fortæller at det ſteede, da Leo 
var Keiſer, hvorpaa Artur gik over til Gallien, undertvang det, 
og holde Hof i Paris, og kom efter 9 Aar tilbage til Britan⸗ 
nien. Paa et andet Stæd beretter han, at nogle henfore Den 
Engelſte Regierings Begyndeffe til 491, men at herom ere mange 


ſteidige Meninger, ſaaſom efter fornævnte Bog om de Britan⸗ 
niſte Konger Artur regierede endda, og Det lige til 542, da han 
—— Blev. Slaget imod Modred, Hvad dette er for en Bog om de 


Britanniſte K onger, bliver vanſkeligt at ſige, Galfredi fan det 
ikke være, Da Den er ffrevet efter Sigeberti, og den Britanniſte 
Ccec3 Kro⸗ 


(49) in Leibnitz Ser, Brunsy, t. 1. p. 936. 
(50) Ap, Pift, 1, 7, Ps 307. 308. 516, 


"| 
N - 
Å: - 


y 


. Viglete' 


5 Hi ſtorie. 


30 HB 


Kronike, ſom Galkrid beraaber fig paa, kan det ikke eller vel 


være, Da man næften fan være vig paa, at Sigebert ti forſtod 
Britanniſt, maaſkee Den derfore et en Latinſt Kronike, ſom em 


— T gen nu er bortkommet, eller og ligger ſtiult f en Krog. Bed Aar 


542 igientager Sigebert endeel af Det, han forhen har ſagt om Ac 
tur, og hang Gallife Fog, og Ded.; Anferer herfor Hiſtoris 
Britonum, og ſiger tilſidſt, at aft Dette ſynes ei at have nogen 


Trooerdighed, naar man holder Det imod andre Hiſtorier. 


Sporsmaal dog om denne Hiftoria Britonum ei er Gelfredi egen, 
og ved et Tillæg kommet af en fremmed Haand ind i Sigeberi 
Chronographie, allerheidſt vi endnu have ingen god critiſt Ud⸗ 


- gave af denne Autor. Udi Merlini Spaadom, ſom de Engelſte 


Skribenter anføre paa Latin, og ſom vift mane være en Spaa⸗ 
dom, ſaafremt Dens Forfatrer har lever i Det 5 Saecuio, ſiges, 
åt Artur ſtal undertvinge de veftlige Øer, og hans Endeligt være 
uvis. Denne faa kaldte Spaadom er gandſke vidſt meget gam⸗ 


mel, maaſtee fra Det 9 eller 10 Soculo; Mueligt at man af de 
veſtlige Øer har giort ſiden Danmark, Norge. Den haves paa 


Islandſt ander Navn af Merlins Spa, og ev nok fra det 12 Gæs 
culo. Matthæus af Weſtmünſter (51) henfører Arruri Regieringé 
Begyndelfe til 516; Lader ham 525 undertvinge de Øer Irland, 


NE Holand, (maaſtee Hetland), Guthland, og Orkenoer, og 533 


Norge, 536, 537 og 539 Gallien, 5 40 vende tilbage til Bri⸗ 

tannien, 541 blive dodeligen ſaaret i Slaget mod Mordredom, 

Og 542 derfore overgive Riget til Conftsniinam, Hvorfra Ma- 

thæus har diffe (aa omftændelige Aarstal, er mig ubekiendt, jeg 

frygter for at han haver (at Dem til efter eget Tykke, for at have 

— | noget 
” (st) P. 97, 98. 99. 100. 


2 


- 
— 


ae 
— 


ER HOW .. 391. 


dogktt at anfore ved hvert Aar.  Schånings Gictning, at den 
Norſte Kang Sighelin hos Galfredum er taget af det almindelige 
Mavn Sikling, hvormed vore Poeter kaldte en Konge, er fortrefs 
lig, fan og at Forfatteren af Arturs Hiſtorie maae her have raad⸗ 
fort fig med en af vore gamle Skalders Viſer. Derefter bevis 
fer Schåniøg, faa got ſom Det er mueligt i far forældede Ling, 
at Artur haver havt med de Norffe af beftile, og undertvunget 
Sond⸗ og Rords Mer, fom er af hans Familie, og famme 
Navn haver endnu befiddet i det 7 Sæculo, Det aldſte Vidne 
han anforer for Arturs Exobringer i Norge, ev Edvardi Confef- 
Gris Love, hvilfen Konge vegierede fra 1042 til 1066, Han 
mener at de Lande, Gutland, Darien, Winland, Roe 2: Ris 
gen 2c., fon der opregnes ogſaa af ham at være blevne undere 
— tvungne, ere lagde til, ved det man haver anſeet Dem for Pros 

vincer af Norge, bed det den Norſte Kong Magnus den Gode 
juft paa Den Tid beſad egfaa Danmark ; Hollket vidſt nok giæle 

der om endeel af Dem, men deg neppe om Danwark, for hvilket 
"kg forhen har anført rimelige Grunde, at Artur har befiddet nos 


get Deraf udi Jylland. Baxter (52) vil reent etymologiſere Artur 


od af Verden, og gier ham til Den ſamme ſom hang Fader Vihe 
Pendragon, og den Romerffe Feltherre Aurelius Ambroſins, hvils 
ken de Britanniſke Skribenter fætte endnu for Urhe. Han bes 
roaber fig eUers paa Alenus de inſulis, ſom har overſat Merlin, 


Viglets 


Hiſtorie. 


Den bekiendte Lenglet du Fresnoy haver under.Ravn af Gordon 


de Percel (53) optegnet 31 Romaner, meeſt paa Franſt, ſom 
Randie om Kong Artur, hvilfen ide flefte af dem kaldes Artus 
lige⸗ 


(52) Sioſ. Ant. Rom. p. 346. voce Avajonia, 
€53) Bibl. des Romans t, 2. p. 174——181. p 228. 239. 


4 ER RR 
Viglets have da, lige ſaavel fom nu, taget fig. Sigurdur -Pågie ſtal 
Hiſtorie· have været en Sen af Hlodver, Konge i Saxland, form levede 
med den bekiendte Artus Bretts Konge, fee 576 0. P. 260. 
Teiſtram og Iſends Saga, ſtal en vis Broder (Munk) Robert have 
woverſat paa Islandſt Aar 1226 efter Kong Hagens Befalning 
See 576 C. P. 267. Overalt fader Det, at de flefte udenlandffe 
Romaner ere blevne udi Denne Konges Tid overſatte paa Islandſt. 
Flores, Konge i Frankrige, Kal have. levet tilligemed Lodrik, 
Konge i. Saren, og Artus, Konge i Britannien, ib. P. 305. 
Hoorledes vore Romanſkrivere have forvirret Tingene, kan ſees 
af Fertsam's og Plato's Saga ib. P, 307, thi Der figeg, at Artas 
regierede i Frankerige og.12 Kongeriger, og var gift med Inge i 
borg, en Dotter af Korg: Halfdan Eiftenfon (ſom ffal have levet 
. i Norge udi det 9 Saculo), og. tales om Ermenrekur,… Konge i 
"7, Grækenland, og om en Konge i Holſteen; Saa De ikke engang 
NE have taget mindſte Sandſonlighedi i Agt. 


Men nu er det Tid at komme tilbage til Viglet. . Th. Gheys- 
, mer (56) fortæller det famme om ham fom Saxo, alene at han 
7" " Falder ham Vicletus, "N..19 og 20 forbigaae ham, fom ſaa 
mange andre Konger, Beringius (57) folger deres Mening ,. ſem 
giore Wigler til en Son. af Roric, Hvirfeld (58) følger M. Mar 
- thiæ, Pontanus (59) følger Saxo, undtagen at han ogſaa gior 
Viglet til Rorics Øen. Meſſenius (60) gior og Viglet til Rorici 
Sen, og ved Hermuntruda, Amleths Enke, til Vermunds Fa⸗ 
i DEL, 
(56) Ap. Lang, t, 2. p- 304. ad . ' 
(57) Floro Danico p. 42. 
(58) T. 1. i 4to p. 19, 


(59) P. 20. 
(60) T. 1. pr 14. 





” 


NMN 335 


der. Crantzius (61) følger Ssxo i alle Ting. Sveno Aggonis 


É… 2 


nævner aldeles ikke Viglet, hvilket kommer deraf at han har en 
gandffe anden Chronologie og Konge: Folge end Saxo, hvilken 


vel ved forſte Oyekaſt ſynes bedre, baade fordi Skiold er efter Den" 


vor forfte Konge, faa og fordi den ei haver nær faa mange Kon⸗ 


ger ſom Saxo, men ikke desmindre har Den faa mange indvortes. 


Feil, og figer fig fefo ſaaledes imod , at den lige ſaa lidet kan be⸗ 
ſtaae, ſom Saxonis Konge Folge. Jeg vil legge Hrolf Krake til 


Viglets 
Hiſtorie. 


Grund, ſaaſom hans Leverid vides med Vished, og mage ens " 
"ten have været ved Aar 560, eller og ved 510, hvilke ſidſte jeg 


anſeer for rigtigſt, og beregne Kongerne for og efter ham. De 


førfte ere følgende: 1) Skiold. 2) Hans Sonner Frode og Hal 


dan. 3) Helgo, hans Son og Hrolf Krakes Fader 1 08 4) Rolf. 


Vil man nu tillegge hver Konge en Regiering af 30 Aar, og 
… antage, at 510 har været Midten af Rolfs Regiering, ſaa kan 
her efter der Danſte Riges Begyndelſe færtes omtrent forſt Aar 


400. Wilde man følge deres Mening, ſom antage, at gandſte 


Danmark har da ſtrax været famlet under een Konge, faa ſyn⸗ 


teg denne Tidspunkt ei urimelig, allerheldſt det forſte, at det 


Danſte Fol£ forekommer hos udenlandſte Skribenter at have 


giort Indfald i fremmede Lande, er Aar 511. Bel fandt, at 
det Danſke Navn ſynes forhen at forekomme hos Ptolemxum, 


" Plinium øg Melom, men man kunde indfrænÉe det tis Skaane, 


ſom det og lader at det bør giores pag de Tider, og altſaa ans 
tage, at det forft var gaaet uden for Det ved Aar 400. Og der⸗ 


fom man kunde rykke dette Aar noget længre tilbage , hoilket endd 


og fader fig giere, ſaaſom man kan antage 480 for Mellem Aaret 


af Rolis Reegiering, eſter ſom han fevede med en Engeiſt Kong 


. : DDD. 2 NER | Ella, 
| (61) P, 23. …… 








34 PN RE DM 
Viglets have da, lige ſaavel ſom nu, taget fig. Sigurdur Pågle Fat 
Hiſtorie. have været en San af Hlodver, Konge i Saxland, fom levede 
med den bekiendte Artus Bretta Konge, fee 576.0. P. 260. 
Teiſtram og Ifénds Saga, ſtal en vis Broder (Munk) Robert have 
. øverfat paa Islandſt Aar 1226 efter Kong Hagens Gefalning. 
See 576 C. P. 267. Overalt lader Det, at de fleſte udenlandfe 
Momaner ere blevne udi Denne Konges Tid overſatte paa Islandſt. 
Flores, Konge i Frankrige, Kal have. levet tilligemed Lodrik, 
i Konge i. Sagen, og Artus, Konge i Britannien, ib. P. 305. 
. Hvorledes vore Romanfrivere have forvirret Tingene, kan ſees 
af Fertsam's og Plato's Saga ib. P. 307; thi Der figes, at Artus 
regierede i Frankerige og.12 Kongeriger, og var gift med Inge 
" borg, en Dotter af Korg: Halfdan Eiftepfon. (ſom (al have lever 
i Norge udi det 9 Saculo), og tales om Ermenrekur, Konge i 
Grækenland, og om en Konge i Holſteen; Saa de ikke engang 

have taget mindſte Sandſynlighed i Agt. 


Men nu er det Tid at komme tilbage til Viglet. Th. Gheys- 
, mer (56) fortæller det famme om ham ſom Saxo, alene at han 
” kalder ham Vicletus. N.. 19 og 20 forbigaae ham; fom faa 
mange andre Konger. Beringius (57) følger Deres Mening, fon 
giore Wiglet til en Son. af Roric, Hvirfeld (58) folger M. Mat- 
- zhiæ, Pontanus (59) folger Saxo, undtagen at han ogſaa gior 
Viglet til Rorics Søn. Meſſenius (60) gior og Viglet til Rorici 
Son, og ved Hermuntruda, Amleihs Enke, til Vermunds Gas 
| . . der. 
(56) Ap. Lang. t. 2, p. 304, 
(57) Floro Danico p. 42. 
(58) T. 1. i 4to p. 12, 


(59) P.-20. 
(60) T, 1. P. 14. 





| SW I ON 395 ' 
der. Crantzius (61) følger Ssxo i alle Ling. Sveno Aggonis  Viglets 

nævner aldeles ikke Viglet, hvilket kommer Deraf at han har en Oiſtorie. 

gandffe anden Chronologie og Konge: Folge end Saxo, hvilken 

vel ved forſte Oyekaſt ſynes bedre, baade fordi Skiold er efter Den , 

vor forfte Konge, faa og fordi Den ei haver nær faa mange Kon⸗ Jen 
ger fom Saxo, men ikke desmindre har Den faa mange indvortes. 

Feil, og figer fig ſelo ſaaledes imod ; at den lige ſaa lidet fan be⸗ 

ftaae, ſom Saxonis Konge Folge. Jeg vil legge Hrolf Krake til 

Grund, ſaaſom hans Leverid vides med Vished, og mane ens " 

ten have været ved Aar 560, eller og ved 510, hvilket ſidſte jeg 

anſeer for rigtigt, og beregne Kongerne for og efter ham, De - 

forſte efe følgende: 1) Skiold. 2) Hans Sonner Frode og Hal 

dan. 3) Helgo, hang Son og Hrolf Krakes Fader, og 4) Rolf. 

Vil man nu tillegge hver Konge en Regiering af 30 Aar; og ' J 

antage, at 510 har været Midten af Rolfs Regiering, ſaa fan — 

her efter det Danffe Riges Begyndelſe fættes omtrent fort Mar 

400. Vilde man folge Deres Mening, ſom antage, at gandſte 

Danmark har dø ſtrax været famfer under cen Konge, faa ſyn⸗ 

tes denne Tidspunkt ei urimelig, allerheldft det forſte, at det — | 
Danſte Folk forekommer hos udenlandſte Skribenter at have 1 
giore Yndfald i fremmede Lande, er Aar sir. Vel fandt, aft | 

det Danffe Navn ſynes forhen at forekomme hos Ptolemxum, SD 
Plinium og Melam, men man funde indſtræenke det tis Skaane, | i 
ſom Det og later at det bør giores pag de Tider, og altfaa ans 

tage, at det forſt var gaaet uden for Det ved Aar 400. Og Vers 

fom man kunde rykke dette Aar noget længre tilbage , hvilket end⸗ 

ng lader fig giore, ſaafom man fan antage 480 for Mellem Aaret , 

af Rolf Regiering, eſter ſom han levede med en Enge Kong BE 
Odde | KEE Ells, 

(61) P, 23. …… 





Viglets 


Hiſtorie. 


hyvilket ſamme ogſaa maatte ſiges om de Engelſte Skribenter, 
ſaavel ſom Saxo, der giore Odin langt ældre end det 4 Saculum. 
- Øg denne 47 Alder treffer juſt ind med den Gothiſke Konge 


396 1 EN NR | 
Elle, hoilken kom til Regieringen Aar 477, faa kunde det Dans 
ffe Riges Begyndelſe rykkes tjibage til 370, og herved. kom man 


: faa næv den Sariffe Odins Levetid, at det meget got kunde for⸗ 
enes med Hengifti Slægtregifter hos Beda paa Latin, thi efter 
det. fan den Sariffe Odin være fod Aar 317. End mere dette 


kunde meget vel forenes med Snorronis Beretning, at Odin kom 
forſt til Saren, og derfra til Danmark, Vel fandt, at han 


og alle Islendere giore Skiold til Søn af en Odin, ſom mage 


have levet far Chrifti Fodſel, men heri kunde man fige at de havs 
De feilet, og blandet den ſidſte Odin ſammen med en langt ældre, 


Ermanatie Nom regierede fra Wolga og Tanais indtil. Oſter⸗ 
ſoen, hvorved en af hang Underſaatter, ſom Odin maae da have 
været, da han vift ſynes at have værer en Gother, fan fet være 
kommet fra Tanais hid nord. Man kunde troe, at han, ſom 


en Hedning, ei vilde blive under en Chriſten irianſt Konges 


Herſtab, eller og, da Tiden tillader det, at han havde. været 


maatte Ordenen af de Svenffe Konger hos Snorro, og af de Dan⸗ 


den Chriſten Audæus, ſom Dalin haver bragt for Lyſet, og anſeet 


for den ſamme, ſom Mit Othin, der af De Danſte blev ihieiſta⸗ 


get i Sverrige, maaſtee fordi han vilde fortrænge Den hedenftfe Reli⸗ 


gion, hvorved dog den Betankning bliver tilbage, Hvi alle haus 
Efterkommere vare faa ivrige Hedninger. Men efter dette Syſtem 


ffe i Langfedgatal og Flateyar Bog være urigtig, og Kongerne det 
fatte meget om hinanden, thi man unde nok endda beholde Dens, 


ved at antage, at de havde fulgte i en anden Orden paa hinan⸗ 


den, og regieret deels Skaane, Dels i Siclaud, og deels i 


, | Bd vers 


y 


” ON B EM . " 397. 


Sverrige. Men vet gt ordne Dem vil jeg overlade til en anden, 
ſom anſeer dette Syſtem for rigtigt. ” Vidſt nok kunne Slagtre⸗ 
giſterne i Hervarar S., og de forte i Fundinn Noregs bedre jæv: 
nes med dette Syſtem, end med det jeg haver antaget efter Snorro 
Ja de i Volfunga S, føde fig og nogenlunde bedre foreene Dermed. 
Den Indvending, at om vore Kongers Stamſader, og vort 
Folk var kommet fra Saren, da burde vi ſnarere være blevne 


” ø 
Viglets - 


Hiſtorle. 


kaldte Sarer, end. Danffe, fan befvares paa den Maade, at 


Skiold og Afkom haver i Det forſte Fun beſiddet Jylland og Oer⸗ 


ne, og at De egentlige Danſke/ hvilke have efter Dette Syſtem 
ogſaa gierne fra der forfte af kunnet egentligen alene beboe Skaa⸗ 
ne, have fiden under Dan Mykillati, hvilken Sveno ogſaa taler 


om, udbredet fig, Navn ø Rige over Øerne, og over Iylland. 


Hidindiil haver jeg betragter dette Syſtem paa den befte 


Side, ved at overveye Kongerne, ſom have regieret for Rolf,. 


men nu mode uovervindelige Banffeligheder, ved at betragte De 
- Konger, ſom have regieret efter, Rolf, Ved at give hver Konge 


en Regering af 30 Aar, er Rolf død 495. Syeno opregner 
hans Eftermend ſaaledes: 1) Rokil Sleghenback, Rolfs øn, 


(hvilken han med Rette kan kaldes, derſom han har ægtet hans 
Rotter, hvortil er al Formodning. 2) Frode hin Fræxne, Ro- 
" xils Son. 3) Wermund, Frødes Son. 4) Uffo, Wermunds 


Con, fom eftév denne Tidsregning mage være kommet til Re 


gieringen 585, og altſaa aldeles ei fan være Engellændernes Uffo, 
om. hoilfen de dog fortælle ſamme Tildragelſer, ſom Sveno,, thi 
” efter Eungeflænderne ev Creods, Den 6 fra Ufo, juſt kommet til 
Regieringen i Mercia ſamme Aar 585. 5) Dan Mixillati, og 
har Jan ſorſt udbredet Det Danſte Navn til gandſke Danmark, 


"DD 3 HE bvilfet 


8 





Vigletg 


— Hiftorie, 


398. 7 RR ES BN 


hvilket bliver derved neſten vidſt, da baade Snorro , Saxo og 


mange flere af vore gamle Skribenttr tilſtrive en Dan det, faa 


ſynes han at fættes for font, thi han kan efter denne Regning 


forft være kommet til Regieringen Aar 615, og 511 havde de 
Danſtke alerede plyndret i Frankerige. Nu om dem funde man 


vel fige, at de bare komne fra' Skaane, fiden de komme fif 


Skibs, men det kan ti ſiges om Dem, fom i Midten af det 6 So⸗ 


culo hiulpe Saxerne imod Frankerne, og ſtridde Imod dem udi . 


Heſſen, ſom det ſynes. 6) Frode den Gamle, Dans Son. 7) 
Eridlev, Frodes Gon. 8) Frode Fredegode, Fridlevs Son. 


9) Ingild, Frodes Son, ſom efter denne Regning maae være dod 
7865, hvorefter Den Sterxodder, ſom levede med ham, gierne kan 


være Den ſamme, der vav med i Bravalla Slag. 10) Olaus, 


ſom da maae være dod 795. Derefter regierede ikke Son efte 
Fader i mange Aar, men nepores altera parte tamen regali ſtirpe 

" editi, ved hvilke Nepotes vel forſtaaes Dotter og Soſter⸗Sonner. 
Sveno nævner ingen af Dem, men tilftaaer at han forbigaaer 
Mange, ja berommelige Konger, imellem hvilfe der have været 

mange Aar; Og derpaa ffrider han paa engang til Sivard, Reg- 

” ner Lothbroxs Son. Hvad de følgende Konger angaaer, da 


vil jeg ikke opregne dem, men alene fige, at Sivard ffal have gif⸗ 
tet fig med Dotteren af den Danffe Konge, ſom han ihielſlog, 


og have avlet Haarde Knud med hende, ſom var den forſte af den 


Kongelige Stamme, fiden ovenmældte Frode (Fredegøde): Og 
Denne Sivard maae enten have levet ſidſt i det 8 Sæctio, eller og 
langt hen, og fangt over Midten af det 9. Udi forſte Fam bli⸗ 


ver der ingen Tid åt ſette de mange Konger, ſom Sveno vidnet , 
at han forbigaaer, og udi ſidſte ev Tiden vel endda knap nok 


Ooenmaldte Olaus bliver det og efter denne Tidsregning heel van⸗ 
kellgt 


v 


- 


' hi - 


| EN AR 399 
feligt at udfinde, hvo han haver veret. Ei kan man giore ham Viglets "" 
til Ivar Vidfedme, Det: tilſteder ej Synchronismus med Den Brit: Hiſtorie. 
tife Konge Caſfſivellaunus, hvorefter han maae have levet oms ” 
trent 670. Og pan den Tid denne Olaus ſettes, omtale Frans 
file Skribenter Sigefrid hos og. Ingen af vore Skrifter nœy⸗ 
net heller nogen Oluf paa den Tid, undtagen Oluf Goddreng, 
om hvilken De dog ikke berette noget merkvardigt, og efter Sveno 
maae hang Olaus have vævet en mægtig Seyerherre. Men maas 
ſtee at alting [od fig bedre forcene, om man antog et ander: Aar 
af Rolfs Dod; 580 for Exempel, en Vid der, haver meget for fig, . 
naar man betragter, ar Rolfs Eftermand Valdar ſtal have levet 
med den Engelſte Kong Alrec i Northumberland, ſom Dode 595. 
Efter denne Regning er Sriold bleven Konge 460, og kan altſaa 
ikke have været en Son af den Saxiſke Odin, ja af ingen Odin, 
uden man vilde Danne fig en gandſte ubekiendt; Og Olaus maat⸗ 
te være dod 880, hvilket gaaer langt ind ide rette hiſtoriſte Ti⸗ 
der, og hvorefter det ei heller blev mueligt at antage Svends fem 
Konger, Son efter Fader, -fra Sivard til den bekiendte Gorm, 
ſoin man ei fan lade doe fenere end 939, men, maatte efter dette 
i Det mindfte være død 1030, om man end vilde antage, at der 
var ingen Tid forlobet imellem Olaus og Sivard, hvilfet dog ſtri 
der tvertimod Svenonis Beretning. Nu bor. vel 2 af diſſe fem ' 
Konger udſtryges af Ledderne, men de 3 gaae dog til 970, forr 
uden Tiden fom bor antages imellem Olaus og Sivard, Dan Mi- 
xillati kommer og efter dette forft til Regieringen Aar 700, hvil⸗ 
ket end mindre, end 615 lader fig foreene med det Danſte Navns 
Navnfundighed. Men da 30 Jar er og den flængfte Tid, man. 
— fan tilegne hver Konges Regiering, faa vil jeg nu forſoge med 
den korteſte Tid, ſom det paa den anden Side er mueligt at til⸗ 
| legge 


400 XD N., 


Viglets legge dem, nemlig 18 Aar efter Newtons Regning, en Regning, 


ASitorle. der dog i intet Land holder Stik. Legger man 495 til Grund, 
Da maage Sxiold være kommet paa Thronen 423, men legger man 


* 


nyt, og antager Denne Orden m Dog Sveno, fag er det begribeligt, 


580, da 508 , og indſeer vel enhver Urimelighederne og Vanſte⸗ 
ighederne ved ſaadan Tidsregning, nemlig at der Da ingen Odm 
findes, ſom kan have været Fader til Sxiold, og at de Danſke 


neppe kunne have giort Fog til Frankerige 511, derſom deres 


Rige forſt er ftiftet sog. Efter 495 mane Olaus være dod 675, 
og da kunde han blive Ivar Vidfadme, og Tid nok er da tilovers 
imellem Olaus og Sivard. Dan Mixilleri var da dod 585, og 
kunde altſaa have været Den, der hialp Sagerne imod Frankerne. 
Efter sg0 maatte Olaus være død 760, og da kunde han blive 


til Sigurd Ring, men da maatte man ogſaa antage, at de mange 


Konger, ſom i faa lang Tid havde regieret, burde indſtrenkes 
til Tiden af eet Leed, nemlig Regnar Lobrocs, Dan Mixillati 
maatte da være kommet til Regieringen 652. Skulde det nu ſy⸗ 
nes nogen, at 30 ere for meget, og 18 for lidet, faa unde man 
til en Prøve antage Middel⸗Tallet 24. Derefter maatte, naar 


495 antages, Sxiold være kommet til Regieringen 399, ſom tif 


Nod (0d fig foreene med den Sariffe Odins Levetid hos Bede, 
Dan Mixillati 591, ſom uden vil bliver for ſent, og Olaus være 


Død 735, Da han nok ogſaa kunde blive Harald Hilldetann, ele 


og Sigurd Ring; Men antages 580, da Sxiold maae være kommet 
til Regieringen 484, ſom ev for ſent, Den Mixillsti 674, fon og 
er for ſent, og Olaus være dod 820, da der kun bliver liden SD 
tilovers for Svenonis mange Konger, og da man heller ikke veed, 


"hvem man ffal giore Olaus til, med mindre man vilde falde pag 


Goifrid. Vidſt nof ev det, at om man gior det Danſte Rige faa 


hvor⸗ 


HEER H/AREL LASER 401 
horledes Iylland er faldet i deres Hænder, ved det Daxerne tt. 
længe forhen vare vandrede ud til Britannien. Altſaa ere der 


baade Fordele, og Banfeligheder ved Svenonis Sopſtema; Men 


om Fordelene vare end flere, og Vanſkelighederne end færre, faa 
dar det. Dog tungt af antage det, Da Det ſtrider imod de flefte og 
beſte af vore Skribenter, thi for ci at fordolge noget, fan ere der 
tre, form i Henſeende til Kongernes, ringe Antal, endſtiont ei 
Mavne og Orden, ftemme overeens med ham, nemlig N. 19 el⸗ 
ler Annales Efromenfes, ſom flutte med 1307, der ikkun haver 


Viglets 


Hiſtorie. 


13 Konger fra Dan til Olaus, ligeſom Sveno 14 fra Skiold til 


Ohus, N. 19 gior Denne Olaus til Ingyalds Son, maaſtee han 
har af Sveno taget Anledning hertil, thi Sveno gier Olaus til In- 
gelli Eſtermand, hoorvel ikke til hans Son; Og N. 20, ſom er 
Ørevet omtrent 1220, hav fra Den til Gorm, ſom maaftee Kul 
være Den bekiendte Gorm, hvorvel han da er fat paa en uret Tid, 
ikkun g Konger, udi hvilket Tidsrum Sveno har 19 Konger, og 
vilde man gåae til den Tid, Da Gorm virkeligen har fever, faa 
fandt man dog hos N. 20 iffun 14 Konger. Begge diffe Liſter 
kunne fees paa Tavlen I. A. 2. Den tredie Lifte er Wilhelmi 
af Ebelholt, ſom hos Langebec T. 2. P. 155 har fra Dan tif 
Hemming, (hvis Dods⸗Aar 812 er af Frankiſte Skribenter vel 
bekiendt), ikkun 11 Konger, men af andre Navne og Orden end 
N. 20. Men det er ingen Under, da han felv figer: Multi enim 
ante ipfam (Haraldum Blatan) fuerunt, de qvibus paucos (Reges) 


enumerabimus, Og det ſamme giælder om Sveno Aggonis, thi 
han Øriver udi fin Fortale P. 3: Et qvia non omnium Regum 


par elaruit victoria, nee fimili exulterunt omnes triumpho — qvo- 
ram inſigoia geſta luce elarius perſpexi, nos ad memoriam revo- 
eare conatus fum ; illorum geſtis modieam impendens opersm, 


Syvende Del Eee Waor 


— 
V 


bug - 


NM 


e 
= 


" Viglets" 


Hiſtorie. 


& 


— 


404 TR BR 


qvos fama sløriofa cireumvolans præterit, Altſaa have diffe toens 
De ei ſelo havt Sinde at opregne alle vore Konger. At jeg faa 
omſtandelig har underſogt Svenonis Chronologie , er fordi han 
er en af vore ældfte Skibenter, omtrent 50 Sar ældre end Snor- 
ro, hvoraf ſees, at man ofte kan have bedre Efterretninger hos 
yngre end hos ældre Skribenter, naar de fidfte have været ſlud⸗ 
dervurne, eller og kun villet ſtrive Udtoge. Imidlertid da Snorro 


anfpforer Skioldunga S., fan er Der ikke at toile paa, at den jo i 


Det mindſte ev jævn gammel med Sveno Aggonis, og da De ſleſte 
Islendere have uden Toil taget af den, hvad de berette om dore 


Danſte Konger, faa fees heraf, at den og i Henſeende til Alder 


— 


bør ſtaae ved Siden af Sveno; Fa efter al Anſeelſe ere Slegtre⸗ 
gifterne i Langfedgatal og Codice Flateyenfi endnu ældre end Skiol- 
.dunga S,, høorvel Codices af dem ere yngre, Da den forſte er 
frevet 1313, og den ſidſte 1387. 


—3 


Udi Elis Sage, ſom er en Roman, tales ogſaa om tvende 
af Kong Artus Kiæmper:.Nafer den Stærke, og Margant den 
Stridbare, og derhos fættes Elis dog at have været Hertug i St. 
Sides udi Langvedoc i Ludovici Pii Tid (62). Paa Cambrig 
haves endnu en Roman paa Membran, ſom er fra Begyndelſen 
” af Henrici 6 Tid „og kaldes: Lhyvyr y Greal (63), hvilket er 
aabenbare den ſamme ſom Gral, der er ſaa beromt hos de Fran⸗ 
"fe og Tydſte. Aluredus Beverlscenlis (64) følger i alting Gal- 
fredum, undtagen at han efter en anden Leſemaade falder Den 
Norſte Konge Rachulfus. 


IN. 


£62) Arnæ-Magnzi Excerpta ur Saugum n. 576 B. Pp 372 | 


%g 577 C. p. 292. efter min Udſtriſt. 
(63) Lhuyd's Arch, p. 262. 
(64) P 63,65. " . oa 


aA 
KS ” 
e 6 
s 


| FM. EN . 493 
” J N. 544 i 4to, ſom er en Membran, findes Enea S,, ſom Vigiete 
i det meſte kommer overeens med N. 573 i 410, & forſt taget af Oiſtorie. 
Virgilio, og ſiden et Udtog af Galfrido Monemuthenſi. Men her 
moder Dog folgende Forffiælligheder, ſaavidt mit Forehaoende 
vedkommer. Den Norſte Konge, hois Dotter Brennius friede 
til, kaldes P. 228 efter min Udſkrift, Elfog, thi Reſten kan 
ikke læfes, og ſtrax efter kaldes han mærkeligen Konge i Horda⸗ 
land, og ſiges at have opholdt fig Der Vinteren over. Horde⸗ 
land er et bekiendt Landffab i Norge, hvor nu Bergen ligger, 
. og hvilket ved fin Beliggenhed ved Søen giorde Det beqvemt for 
dets Konge at have med en Britauniſt Konge at beſtille. Jeg 
— finder ingen Konge her, hvis Navn mere ligner Elfog end Al- 
frek; Den 2 af dette Navn havde fir Sæde tet ved Bergen, og 
var en mægtig Konge, Der foærmede meget om til Soes. Efter 
behöning i hans Tabelle ſtal han have fever med Frode 4 i Dans * 
mark, og ved Aar 370. Og paa den Tid berette endeel Engel⸗ 
fe Skribenter, at de Norſte og Danſte havde under Maximo 
med Britannien ar beſtille. Men vil man efter min Chro⸗ 
nologie fintte Frode 4 ned til s- Sæculum , da havde Nor⸗ 
diſte Folk paa Den Tid end mere med Britannien at giore. 
Ja fulde man i Elfog ville igien finde den beromte Hordes 
lande Konge Half,” faa maatte man, efter Schånings Chro⸗ 
nologie antage Brennius for Arthur ſelv, eller og--for hané 
Gader Ucher, og da funde man let falde paa de Tanker, 
" mt Arthur havde havt en Norſt Prinſeſſe til Moder, og derved 
udfinde Aarfagen, hvi han bemeftvede fig Lande I Jorge. - Men 
efter min Chronologie mane Al£ have levet noget fenere, og da 
fan hang Dotter være bleven gift med en af. Arthurs Efterfølgere; 
Dog troer jeg at Dette paſſer fig bedre paa Alfrer-2, og at ved 
- Cce 2 … Bren· 


s  . 


ø 


— 


404 — X MEE 


Vigleis Brennius ſorſtaaes en nu for os ubekiendt Brittiſt Konge, hvis 


. Hiſtorie, 


Navn ikke vides, og ſom haver regieret under Romerne; J. 


—Northumberland, ſom det ſynes: Om Arthur, og hans Bedrif 


fer i Norge tale Skribenterne ellers, og (file de ham altid fra 


— 


Brennius, Dog kan det vel være i Henſcende til Den Danffe 
Cochilaicus, ſom ſtal have levet paa ſamme Tid, at Brennius er 
Umher. J N. 544. P. 229, kaldes den Danſte Konge Gudrixr; 
og ſtal han med 8 Skibe være kommet til Northumberland; 3 ere 
Dog rimeligere, fiden han blev fanget. P. 230, Skoven kaldes Ka— 


laterius, ligeſom hos Galfridam. J Slaͤget blev 1500 Nordmænd, 


(et langt rimeligere Antal end 15000), og Brennir flytdetil Saxen. 
SN. 573 ſiges, at Berinus flyede til Frackland, ſom vel ikkun er 


"en Overfættelfe af Galfridi Gallis, P.230 i N. 544 forekommer 
noget endnu langt markvardigere, nemlig at Brenni plyndrede der⸗ 


paa i Fion, men giorde der ingen Fremgang, (hviler baade ef⸗ 
ter Navnet, og efter hans Opholds Sted i Saren ei kan være 
andet end Fyen). Jeg foreftiller mig Tingene ſaaledes. Den Brits 
fer Brennus, hvilket Navn ei ev et Proprium, men et Appellati- 
vum, og betyder en Anfører,” flyede til Saxerne / (venteligen 
Dem paa den Cimbriſte Cherſoneſo, fiden han derefter” plyndrede 
i Syen), Britternes foorne Fiender, hvile kunde ei ander end 
fuge vel imod ham, fiden han ſtridde imod fin egen Broder, den 


,Brittiſte Konge, Danſte og Saxer vare fælden. Venner; 


Dette betiente han fig af, for at hævne fig over Cochilaicus, den 


Danſke Konge, fom havde borttaget hang Brud, og ſom han 


falde ind i Fyen; og ikke i Iylland, faa flutter jeg heraf, at de 


| Danſte da et have beſiddet Iylland, hvilket og Den nær Forbin⸗ 


delſe, ſom endda vedvarede mellem Saxer, Angler og Joder, 





NR BDRN . 6 


ogſaa ſynes at viſe og Cm Cochilsicus døde j11, faa maae Dets 
fe være feet for den Tid. Helgo tog Iylland fra Saxerne, hans 
Son Hrolf Kraxe beſad Det ſiden, og efter den Tid er Der ingen 
Toil om, at jo Jylland haver beftandig været i De Danffes Ham 
der; Deraf "følger, at Hrolf ei hav levet med den forſte Ellis , 


ſom dode 514, men med den ſidſte, ſom døde 390. Fremdeles 
flutter jeg heraf, at Cochilaicus haver været en liden Konge paa 


Fyen, og at Ingiald haver da været Over⸗Kongen, faa af Frode 
4 maae da alerede have været dod, thi han eyede Iylland efter 
Snorro, .og ſaaſom han blev efter Saxo dræbt af Sagerne, og 
hans Son Ingiald (od fig gandſte regiere af Dem, ſaa er det vis 
meligt, at Saxerne have ved den Leilighed atter bemeſtret ſig Iyl⸗ 
land. Det. Uvenffab ſom var imellem Britter og Saxer paa 


den ene Side; og Saxer og Danſte paa den anden, haver vel 
og knyttet Venffabs Baandet imellem Belinus , ſom jeg anſeet 
for: Urher, og Cochilaicus, og ſiden imellem Arthur, Uthers 


Sen, og Afchil, Cochilaici Eſtermand, om ei Son. Fremde⸗ 
leg, bliver N. 544 ved, drog Brennius derpaa til den Jarl Segs 
nius, ſom raadde over Durgunia, hvilken tog vel imod ham, 
og efter nogen Stund gav ham fin egen Dotter, med Forord, at 


Viglets 


Hiſtorie. 


bh] 


han fulde blive Jarl efter ham, ſaafremt han ingen. Son efter⸗ 


Nod fig: Det er klart af alt dette, at N. 544 viger i Navnene 


meget fra Gelfredus; pg at han haver foruden ham havt inden⸗ 


fandffe og Nordige Efterretninger, ſom giore Tingene langt tis 


meligere, og mere fammenhængende. Moderen af Brenpir og 


Belis. kalder Den P. 232 Tonenia; Hes Galfredum L, 3. C.7 


tade bun Conuvenna, ogi N. 573. P. 206 Gonovena ; og ſo⸗ 
Eee 33 nes 


Viglets 
Hiſtorie. 


eß WE BH IN 


neg Dette Naun tydeligen at være taget af vort Sptos, og be⸗ 

tyde en-væn o ſmuk Kone. Hoad Durgunia angaaer, da bør 
det vel ſoges i Nervarelſen af Saxen, og ſynes mig Thoͤringens 
Naon at komme Det narmeſt, i det mindſte er Det langt rettere 
end Allobrogia hos Galfredum. Skade fun at N. 544 følger 


Galfredum i den Urigtighed at Brennius ev Den Brennus, fon inde 


tog Rom, hvortil vel Navnet alene haver givet Anledning. "Den 


17 Belini Gøn Galfredus falder Gurgiunt Babtruc kaldes her P. 236 


Gyrgvin; men fortælles det famme om ham, fom hos Gelfredum. 


Ellers bliver dette N. ſiden paa de ˖ fleſte Stader ſnarere et Ud⸗ 


tog end en Overfættelfe af Galfred. P. 267 forer han den faa 
kaldte Merlinus Spa heel og holden ind, hvilken den Munk Gud- 
hug, ſom efter Biffop Finnur Joenſens Kirke-Hiſtorie T. 1. P. 
212 ev dod 1218, og ſom haver lagt den forſte Grund til Kong 
Oluf Tryggveſöns Hiſtorie, haver revet paa Islandſte Vers. 
Udi N. 573 ſiges vel, at Gudlaug Munk haver ſtrevet Merlins Spa, . 
men den føres ikke ind Der „hvilket vifer hvor ſtort Fortrin N. 544 
haver for den. Dette Poema gager lige til P. 318. Om Arthur 
ſtrives P. 334 heel merkeligen, at Valvein, en Soſter⸗Son af. 
Artur, havde til Fader Loth, Hordalands Konge, af Alreks⸗ 
ſtad i Norge (hvilet tiener til at bevife hvad jeg forhen, har giet⸗ 
tet om Kong Alfrek 2.) Artus Dronning hed Gunnvör, en 


Dotter af Hertug Kaddor. Navnet Gunnvör er ægte Mordiff. 


Udi fit andet Jog til Irland undertvang Artur det, tilligemed 
Orkenoer, Hitland, Syderoer, Danmark og Norge, Feroer 
og Gotland, og paalagde alle. diſſe Lande Skat. P 335. Der⸗ 


efter dode den Norſte Sighialmr, en Broder af Loch, ſom var 


gift med Anna, Arturs Soſter. Sigtialm havde ingen Sen, og 
. han 





aA 


PA PN 4097 


han havde. opfoftrer Valvein, fin Broders Son. Derfore gad 


han Dem Riget, hen Nordmand vilde ei have nogen Britter til 
Konge over fig, thi valgte De en Rikulfr til. Konge. Herover 
drog Artur til Norge, overvandt og ihielſlog Rikulte, og indtog 
gandſte Norge og Danmark, og bragte under Valvein. P. 341 
figeg, at Valvanus, Konge i Norge, og Askell, Konge i Dans 
mark, ſtridde med Artur imod Romerne. - P. 351, Udi Arturs 
fag mod Modred fatte den Danſtke Kong Askell og den Norſke 
Loch Livet til. P. 353 tales om Malgo's Seyervindinger, lige⸗ 
ſom hos Galfred. Denne Codex bliver ſaaledes ved at overfærte 
. Galfredi Hiſtorie indtil Slutningen udeladende dog hvad der 
ſiges om Ivor og Ini, og fortællende derimod noget om Dronning 
Sæborg, fom fattes der. 


viglei. 


Hiſtorie. 


9 ſamme Membran N. 573 findes Artus Sage. Der ſiges 


P. 5, at Lod var en Son af Gillomanius, Konge i Irland. 
P. 29. Artus undertvang Irland, Norge, Danmark, Hitland, 
Orkenoer, Færger, Syderoer, Skotland, og lagde alle dem, 
ſom regierede der, i Skat. P. 30 og 31. Sigi regierede da i 


Vorge, og var Farbroder til Lom, Arti Softer-Son; Han ef⸗ 


terlod Riget til Loch; Men efter Sighialms Dod toge de Norſke | i 


en Rikulfr til Konge. Men Artus overvandt og ihielſlog ham 
tilligemed mange Norſke, og derpaa indtog han anden gang 


gandſte Norge, og fatte Loth derover, og i Danmark giorde 


han fin Soſter⸗Son Valven til Konge, fom da var 12 Aar 
"gammel. J Gilaget mod Romerne ſiges P. 41, at Loth, Nor⸗ 


get Konge, og Askell, Danſt Konge, vare med (altſaa var 


Valven el Konge Der). P. 52. J Slaget imod Romerne håvde 


han med fig Goter, Nordmen, Danſte; ag F. 34 De tvende 
' | Kon: 


X 











8 aa . 


WERE w en RU 


Viglete 
Ng Hiſtorie. 


end en god Tid efter under Dan udſtrakt deres Herredemme til 
Eideren, hoilket og ſees Deraf, at han lader ham leve med Den 
Svenſke Konge Atielo. At Vermund gav den Slesvigſte Stadt⸗ 


Konger Loth og Askell. gmod Slutmningen nitte. der. endeel i 


Denne Saga, ſom egentlig er en Overfætrelfe af Galfrid, dos fans 
ledes, at noget er taget fra og noget lagt til. | 


Efter aft dette ſynes det at være klart, at Artur ei har have ER 


Morene inde, men Hordeland, og et han den ſamme ſom Saxe- 


nis Artorius, Da Maae det være Frode 5, en Farbroder af Helge NER 


ſom hav havt med ham at beftille, 





17. VERMUND. 


Ge: uden Loil været Konge I Lethra. San er gelenbernes⸗ 
8 Konge. Men Saxo har blandet ham med, Den Angliſte 


” Vermund, ſaafremt Den Anglife og Dante have været forfiællige 


Perſoner, hoilket fees deraf, at han gior ham til Vigleri Son, 


og at han fader ham ftride ved Eideren med Saperne, da det dog 


er meget rimeligt, at Leihre og de Danffe Konger ei have ſor⸗ 


holders Frovini Dotter til hans Son Uffo, fan maaſtee hore til 
vor Vermund, og paa den Maade ſtammede Hugleik eller Den 
Saxifke Odin, en Son af Ufo, fra vor fidfte Odin baade paa 
Fæderne og. Moderne: Side. Dette Svogerſtab kan maaftee 
fiden have foranlediget Dans Broder, at gane derover, og end 


mere, hvis han har været ei Dans Broder, men hans Konts 


Broder Son. - Ar Adils har røvet Saxen, ſees af H. K, P. 38. 
i i J | Men 


-” 


⸗ 


TB EON 409 

Men de andre Navne ere anderledes. Maaffee Dette Ban dog Vermunå 
have givet Saxo Anledning, at blande adſtilige Ting ſammen.  Siferie, 
Maaffee og en Atislus fan have. regieret over Gotherne, været 
Hothers Broder, og fevet ved Aar 280 eller 480, hvilfet- bedre 
… hader fig foreene med den Sapiffe Odins Afkom, thi hvad Ssxo 
" fortæller om Acisli Ded, paffer fig ei paa Snorronis. At Jelling 
P. 60 hos Saxo tilhørte Vermund, fan vel paffe fig paa en Ang⸗ 
liſt og Iydſt Konge. Saxos Frowin er ellers aabenbare ſammt 
Navn fom Eddæ, og Engellændernes Freovit, Frevin, Freawine, 
den 5 fra Odin ved Ballder, figefom Vermund ved Frerhegesth, 
folgelig falder han ind i den Angliſte Vermunds Sid ved 350, 
og da Vermund ejede Jelling, faa Fulde jeg ſnart deraf flutte, at 
Frerhegeaths Afkom havde regieret med i det Slesbigſte, og maa⸗ 
fee over ended af Jylland, ſiden Jelling horte did ; Og Ballders 
Afrom endda ved De Tider i Slesvig ſelb. Slagtregiſteret Hos 
. Ethelwerdum P. 842 fan ei blive rigtige, thi Da fulde Ballders 
Afkom Have 480 endda regieret i Slesvig, Da Det dag ſynes at. 
Vegdeggs regierede Der den gang, og desuden Ballders Afkom, 
ſaafremt Den haver ſtiftet Veſt⸗Saxerne, maae længe for den 
- Sid have Draget til: Weſtphalen. Dog maae jeg tilſtaae, at 
480 lader fig bedre foreene med Hræree Hnaugvanbaugs Levetid, - 
end de andre Aar. Saxo falder Wigo Frovini Son; Aabenbare 
famme Navn ſom Wig, Wige, Yvig hos de Engelſte og i Edda, 
Da nu Vermund. fiden førte Krig imod Sagerne, fan fulde jeg 
ſnart flutte, at det havde været imod Hengiſti Forfædre, hvilfe 
maaſkee have da regieret over Saxerne fonden for Eideren, og 
ſtiftet, ſom 'Edde ſiger, Ofts Sagerne. Vel fandt at Hengift 
fæftede fir Sæde i Kent, og at. de ſom nedſatte fig Der, vare 
Jyder; Men deraf maae man ti flutte, at han haver regieret 

Syvende Deel. … ſ | over 


. 
1.1 00027 2 
7 — 


410 . rr RE RE RE 


rercunde over Igderne, chi Det giorde får en Deel, Fremegeeih. eller Um 
Hiſtorie· leg, hvilfen er glemt i Kade, hans Afkem. Vilde man bomme 


. Å 


efter de Folk, Hengiſt og hang Slægt regierede over i Britan⸗ 


nlen, Da maatte man og giore ham til en Angler, thi hans Bros 


der regierede i Northumberland ; ſom blev beboer af Angliffe 


Hof. Vegdeg ſynes at have været Odins laſte San, og derforg 


har. hans Afkom maaſtee havt ſtorre Anſeelſe end de andres; 


villet ſees Deraf, at Hengiſt haver været Hovedet for Den hele 
Udvandring, og anfort Tropper af alle tre Folk. Beldegs Af 
kom haver. Saculo 4 dog ei alene regieret over Slesvig, men 
alerede maat udbrede fig i Holſteen og Weſtphalen, men uden 
Toil været delet mange ſmage Stater. Maaſtee at de Ipdſtt 


"Konger have, i Det mindſte i Vermundi Sid, havt noget Herre⸗ 


domme over Slesvig, hoilket Saxos Ord fones at medføre. Fa 
Bet ſynes endog , af det egentlige Saxen, fønden for Eideren, ce 
da blenen: foregnet med Wermungi Rige. Maaſtee at Derte haver 
givet Den rette Anledning til Forbundet mellem de tre Folk, og at 
Saxerne farft fra Den. Tid have egentligen tiltager i Styrke, og 
gt Beldegs og Vegdegs Afkom have dog da forf begyndt at res 
giere over Dem. Anglaexrne ere altſaa farft blevne Nordife, og 
fiden Sagerne, eller rettere, de have da forſt antaget Odins Lære, 
N. 3, 8, 9, 10, 16 ſige ei, hvis Son Vermund var, bvilfet 
ziener til at viſe, at der og haver værer en Tradition, fom ei has 


. her giort ham til Viglets en. Torfæus i Serie P, 269 antager 


med Jslænderne Vermund. for en-&eu af Frade 2, Roſſos (1) 
har meget om en Warremundus i Engelland, ſom vegierede der, 


" afterar Saxerne vare blevne befæftede i Riget, og havde fat en 
Konge i hvert Gredſtab. Den Stad Coir · Guair faldt i hans 


| kon, 
1) P. 60—65. 


- 
— —— — — 


— 


E- ZA HEE. 


god, ſom ( Krigen mellem Saxer og Britter var neſten blevet 
ſorſtyrret. Han kaldte den efter fit Navn Warwyk. Denne 
Efterretning findes, bliver Roffus ved, i Abbederne af Sr. Alban 


deres Bedrifter, (hvilket Skrift endnu er til, og hav Matiheum 


Paris til Forfatter, dog flager Dette ej egentlig. derudi, men i 
Kong Offæ 1 Levnet, ſom gaaer foran. Men der ſiger Paris (2) 
ti juft med tydelige Ord, at Dette er ſteet i Engeland, men kun 
åt Warmuad var den navnkundigſte iblant de Veft-Angliffe Kon⸗ 
ger, og anlagde og bygde efrer fig en Stad, pan Angliſt Sprog 


falder Warwick >: Curia Warmundi, hvorvel jeg maae tiltage, 
at ſaadan Bye findes i Engelland, og ikke i Hertugdommet 


Slesvig) „og derpaa fortæller han korteligen, hvad ſom hændte 


denne Konge med "hans Son Offe, og hvorfedes Denne begrov 


fin Fader i Gloceſter, hvorledes han hialp Kongerne nord paa i 


Engelland imod Picter og Scoter, giftede fg med en fiygtig 
Konge⸗Dotter, ſom hendes egen Fader havde vildet voldtage ,. 


sg anfører derpaa en fang og fabelagtig Hiſtorie om hende, ſom 
ſmager efter de Cathoiſte Munkers Digt. Fra hans ſtammede 
an ſenere Offe, ſom bygde St. Albeni Kloſter, hvilket Den forſte 
haode lovet, og vare alle diſſe Tildrageiſer endda at fee indvæve 


de i Tapeter udi Abbedens Gemak. Og fra denne Waremund 


ſtammede Kongerne i Mercia i lige Linie og 10 Grad, indtil 


J Offa 2. Dette ſidſte, da Offa døde 794, tilligemed Slegtregi⸗ | 
ſterne af de Merciſte Konger høg Nennius, Matihæus af Weft- 
munſter, Henrik af Huntinton, og i den Saxiſte Krenike viſe 


tydeligen, at dette kan ei have'tildruget fig med nogen Chriſten 
Konge, eller i Engelland, men udi det gamie Angeln med du 
S ff 2 fednig 


(3) P. 961. 


Vermunds 


Hiſtorie. 


ha] 


ara PN Ra DR 
Vermunds hedniſt Konge, og ſeneſt i det Seculo. M. Paris fortoller (3) 
iftorie, alt Dette omftændeligere ſaaledes: Warmund var gammel, og I 


havde ingen Børn , uden cen eeneſte Son, ved Mavn Ofa efter 


Offanus, ſom var blind til fit 7 Aar, og ſtum til fit 30, men fos 


Reſten hon, vel voxen og ſmuk. En fornem Mand i Riget, ved 


"Ravn Riganus, (hvorved er en Note, uden Toil af en gammel 
Forfatter, at Riganus hedte ellers ogſaa Aliel, og havde det an⸗ 
det Navn af Rigore, og hang Son Hildebrand , en ſtridbar 
Mand, af fit Sværd ; Hvorved maae mærkes, at Da rigor er 


Latin, faa falder denne Fremledelſe bort af fig felv; Uden Toil 
har han hedet Reigin, et Naon meget brugeligt hos vore Nor⸗ 
diſke Forfædre, og ſom de ofte gave Guderne, dog ſom mig ſpy⸗ 
nes ikke i nogen hoy Forſtand, men fornemmelig naar de vide 


tilat ſpaae og trolle, og kommer det mig ogſaa for, at alle de 


Menneſter hos Dem af det Navn Reigin have have noget faiſkt og 


underfundigt hos fig), foreenede fig med Mitunno, og ftræbede 


efter Riget, og vilde deels ved Det gode, og deels ved Magt ſor⸗ 


maae Kongen til at antage fig til Arving. Og da alting ikke 


hialp, greb han endelig til Vaaben. J denne Nod greb OFa 
til Bonnen, og bad til Gud om fit Maal, ved hvilken Leilighed 
Paris beſtriver ham ſaaledes, at der ingen Toil kan være paa, 


- at han jo har holdet ham for en Chriſten; Gud bonhorte ham 
ogſaa, og han talede mandelige Ord til alles Forundring. Paris 


lader ham her fige, hvad maae Fremmede giore ved og, naar 


vore Beſlegtede og Venner handle faa; Og ligeledes, jeg Eræs 


ver Gud, og alle det. himmelſte Hoffes Overſter til Vidne, 
(af houke ſidſte Ord jeg ſlutter, at hen hav været en Hedning, 


6) 961 — 969. 





brorvel 


ON kE ON J 413 
hoorvel jeg dg tilſtaaer, at de kan forklares paa en chriſtelig Maa⸗ 

de om Engler, og af de forſte (lutter jeg, at Reigin haver været 
beflægtet: med Wermund; Da nu Saxo fader Vermund og Offe 
ſtride ei imod egne Underſaatter, men imod Sager, faa ſlutter 


Vermunds 


Hiſterie. 


jeg heraf, at Paris og han tale om adſtillige Tildragelſet. For de, 


folgende Tings ſtyld, nemlig den Saxiſte Odin, og Anglers og 
Saxers Foreening med Danſke, ſlutter jeg at Saxo haver rettere end 
" Paris, for faavidtdetangaaer Vermund og Uffo, og at Angeln og 
BGapen ere juſt ved den Leilighed blevne ſoreenede med de Danſke, at 
jeg faa Kal kalde dem forud; Derimod troer jeg at Paris og has 
ver vet, men at det hører til nogen fenere Tid, nemlig tir den 
Saxiſte Odin, og hang Strid med Frode udi hang Mindre⸗ 
Aarighed. Anledningen til denne Blanding haver været, at 
” Frode ſtammede fra Oluf og Vermund, at Reigin>: Gud eller 
den Ssariffe Odin foragtede Frodes Ungdom, ligeſom Den Saxi⸗ 
fe Konge foragtede Uffos Uduelighed; thi Navnet Reigin ſynes 


mig ät viſe, at herved forftaaes en guddommelig Perſon, ligeſom 


Mitunnus og vifer Det; thi Det ev uden Tvil en Forkortning af 
Mirothinus, eller Mituthinus, hvorved fornemmelig ſigtedes til 
den Saxiſke Odin, og troer jeg ar Paris haver feilet, og giort af 
ten Perføn tvende. Og Diffe mine Formodninger beſtyrkes ders 


ved, at han lader Offa felv fige, at de ſom fatte fig op imod 


ham, nemlig Reigin 0. Mitunnus, vare beflægtede med ham, 
hvilket Frode kunde med god Grund fige om den Sariffe Odin), 


Wed Denne. Tale forandrede de flefte fig, og fulde til Kongens 


Wartie igien, undtagen Riganus, Mitunnus og deres Anhæengere; 


og lavede den, forfte fig til Strid, tilligemed fine tapre Sonner 


Orta Gooet ſynes mig atter at ſtikke Odins, Othins Navn, eller 
8f i 3 . og 


FS 


HERE ENE REN . 
Vermund: og er det Hothers eller Larhers,… ſom var en Son af Dan MIKE | 
Hiſtorie. leti, og da bliver Reigin til Dan, giort af hans Far⸗Fader Kig; 
øg Milio bliver maaffee Humble, Lothers Broder og Dans Son, 
og giort tif Milio ved en Skriver⸗Feil) og Milio, og udngonte 
han og Kongen Dag og S&D naar Slaget ſtulde ftaae. Det 
ſkeede ved en Flod, over hvilken OFs gik, og var det alene hans 
Tapperhed, ſom rev Fienderne Seyeren af Hænderne, Noget | 
efter mødte han ved en Hændelfe Reigins tvende Sonner: Bru- 
tus eſſer Hlildebrand, og Suen, og dræbte den ene efter Den anden 
(her ſynes mig at kiende igien Horher, ſom dræbte Den Saxifke 
Balder, ogſaa ved et ohngefehrlig Mede, fom Saxo ſtriver; Og 
har maaſtee Hifdebrend været hans Til: og Ære: Navn, men 
hvad jeg ſtal giore af Brutus veed jeg ikke, ei heller af Suend, dog 
Del mueligt at den Saxiffe Odin haver havt en Son af det fidfte 
Navn, og at Brutus >: Beſt, haver været et Navn givet Ufo, 
men ſom her uretteligen er giort til Reigins Son. Svend fan og 
vaorre et Tilnavn). Derpaa angreb han Sienden med ſaadan 
Styrke, at han tog Flugten, og Rigenus felv med mange af fine 
.. druknede i Floden, ſom derefter blev kaldet Riganburne til en 
gvig Erindring (hoilken ei findes iEngelland, i det mindſte ſtaaer 
Ven ei i Camdeni Britannia; Men udi det Slesvigſte findes Den ei 
heler. Da nu Burn er fnavere en Kilde, en Brend end en 
Flod, faa: er det Sporsmaal om ei. herved ſigtes til Balders 
brand, men Da mage Rigahus blive Balder, Hilidebrand og Sue: 
no Ballders Sonner, om hvilke vi ellers ingen Efterretning have, 
dog da ere Tingene fatte hev om hinanden, og tilſkrives urigtige 
Perſoner, hvilket ei er at undres over i Henſeende til den hoye 
Alderdom, med mindre Hildebrand ſtikker udi Brand, ſom efter 
de Enger Slagtregiſtere var en Son ef Balder, men dog tide 
. NEN i der 





BR BOR pm; 
ber: Tiden neppe at han-:fan være dod før. Faderen; Mitunaus 


— Baliders Gader, den Saxiſte Odin nemlig, ag i denne Mening 
heſtyrkes jeg ved det Mitunnus levede Riganum over, ligefom 


Vermunds 


Hiſtorie. 


Qdin fevede Ballder over hos Saxo; Desuden ſtal Ballder efter 


vogle være vmkommet i i et Sund, hyilket paſſer fig paa Rigan us). 

Derpaa blev Micpnus om Natten tilligemed den ovrige Deel af 
Krigsheren ihielſſaget, og paa ham havde Riganus, ſom og kald⸗ 
tes Aliel, far fir forte Haab. (Dette er dog vel haftig ar Mi- 
tunnus doer, for at troe ham til gt have værer Den Saxiſte Odia, 


thi han overlevede Balldur ; Aliel veed jeg ikke hvad jeg ſtal giore 


af; Det er ikke Nordiſt, og kan derfore ei have været den ſidſte 
Ballders eller hang Faders egentlige Navn). Offa fod alle de fore 


yemme prægtig begrave paa et Sted, Der med et Anglif Navn 


kgldes Qvalmhul.(hyiffer Sted jeg hverken finder i Engelland el⸗ 
"her idet Slesvigſte), og blev den heele Slette rundt om, hvor: 
Slaget Haude ſtaget, kaldet Blodeweid (hoilket ei heller forekom⸗ 
mer paa noget af Staderne, dog ere begge Navnene ſaaledes, 
.qt.de kunne forklares af vort gamle Sorog, og udtrykke De Ting, 
ſom eve ſfeede Der). Derefter agftraadde Warmund i levende Live 


Riget fig fin Son Offa. Noget efter Døde Faderen, og blev be⸗ 


graver f Kirken i Glocefter "(Dette viſer, at Paris dog vil have 
Warmund til at have været.en Chriſten og Engelff Kange). Der⸗ 
sfter fortæller Paris Offæ Hiſtorie, hvorledes han fandt en. liden 
Konge af Porck hans Docter udi en Skov, ſom var ffpgtet fors 


Bi hendes Fader havde villet voldtage hende (dette viſer, at Offæ 


s Rige maae have ligger enten i eller tæt ved Northumberland, 


| hvor der og findes et Warwick, faafremt man vil folge Den. Mes 


ning, a at, Warmund og Offa have regieret i Engelland, ſom dog 


Sigonegiſtret aldeles ikke tilader; Imidlertid tøv jeg Dog neppe 
. É — anta⸗ 


åd 





ag IN IN 


Vermunds antage, at noget ſaadant er hændet med bor Uffo, i der minde 


Hiſtorle. maatte man da troe, at Det ei var hændet med en Prindſeſſe af 


Yotck. Imidlertid da dette ſtal have tildraget fig med Offa, 
da han var 34 Aar, og hang Fader Warmund er dod i Det Tids⸗ 
rum af 5 Aar, ſom var fra harig Sons 30 til 34 Aar; Da han 
forſt nogle Aar efter, ſom man gierne kan antage for 4, ægtede 
bemeldte Prindſeſſe; Da Warmund var meget gammel, Da han 


dode, faa man derfore nok £an antage at han har været 50 Aar, 
— da han avlede Offa, faa maae jeg tiltage, at alt Dette paſſer fig 


fortreflig paa det ringe Antal af vore Konger imod de Svenſke ( 
lige Tid, og kan treflig afhielpe vor Chronologies tilſyne værens 
de Mangel. Hertil kommer at Paris vidner, at Offa avlede cen 


—— af hverve Kion med Denne Prindſeſſe, ſom maaſtee har væres en 


N 


Saxiſt eller Angliſt, og vor Ufo var Fader til Olufa og til Hug- 
leik elleve Den Saxiſte Odin, Siden fortæller Paris vidtloftig et 
Eventyr med Offæ Dronning, ſom aabenbare er digtet af De Ca⸗ 
tholſte Munke, og af aft hvad han for det ovrige fortæller er ins 
tet brugeligt, eller kan paa nogen rimelig Naade vedkomme 08, 


Uden Dette eene, ar Offe levede i Fred, hvilket og Saxonis Uffa 
giorde. Fremdeles beretter Paris, at en Tuinfreth. ſom ſtam⸗ 


mede af Den Kongelige Slægt, havde fænge efter een eeneſte Sen: 


ved Navn Pinefred, ſom i fin Ungdom var contract, og naſten 


blind og døv; Men at hans Forældre trøftede fig ved Den (tore 
Offæ Exempel. Det ſteede og at det altſammen forgik ham med 


Alderen, og at han blev udvalgt i ſamme Rige, nemlig Mer⸗ 


. ta, sif Konge imod Beornred, fom da regierede. Han ſik og 


Sepyer, og blev derfore af Underſaatterne Faldet den anden Off, 
Derbaa bygde han Det Kloſter, ſom den forrige Offa havde lo⸗ 
vet, 


⸗ 


ER B "AR HE iv; 
dit, men el fuldføre, hvorſore og alle de Fyrfter, ſom Havde Vermands . 
faaet under ham, fulde fra ham og hans Afkom, fa foragtede Hinerie. 
ham i Alderdommen. Dette ſidſte kan madffee paſſe paa vor 
Ufo, thi i det mindſte ſik hans Son Hugleik ei nær alt fit Gæs N 
derne Rige, maaffee og at Dan Mykilleti haver giort Oprør imod 
denne fin Kones Broder. Til Slutning mane jeg anføre, at 
Udgiveren Wats anfeer den heele Hiſtorie om Offe 1; for et Evenes 
tyr. Intet ev lettere. Mange Fabler ere der vidſt i Den; Mun⸗ 
kene af 81. Alban have og urigtigen giort ham til en Chriſten, 
og foregivet ham ar have vifler ſtifte Deres Kloſter, for at giore 
Det deſto ældre og herligere; Men derfore er Grunden af Hiſto⸗ 
rien dog ſand. Wars havde ef fæft vor Saxo, ſom omtrent har 
ſFortaalt det ſamme i et fremimed Land, og en Tid for Matthæus 
Paris, hvilet bekrefter Hovedſagens Rigtighed, thi Det er 
klart at Paris ei hat taget det af Saxo. Wars anforer vel og 
Wendover Munk af S. Albani Manuſcript, ſom ſynes og at have 
revet om Offa 1. NU veed jeg vel ikke hvad Tid han har lever B 
Paa, men efter af Anſeende ev han yngre end Saxo. Genealo⸗ 
gien af Greverne i Warwick (4), ſom ſynes at være ſtrevet i 
Det 15 Saculo, gior og Waremund til Konge af Mercia, og 
opregner hans Slægt fra Woden, Men da de Merciſte Konger 
virkelig ſtammede fra denne Waremund, hvad var da lettere for 
ſenere Skribenter end at troe, at Warmund og havde regieret 5 
Mercia. Wed Denne Leilighed maae jeg Dog indføre et Indfald, 
nemlig : At der ei er urimeligt, at Warmunds Efterkommere, 
fom oprettede Det Angliſte Rige i Mercia, have maaſkee faldet 
Det ſaaledes til en Erindring af deres ældgamle Fæderne Rige 
Danmark; Dog herimod ſtrider, at efter al Anſeende haver Den 

Syvende Del. - . Øg Deei 

C4) 3 Lelandi Coll. t. 4. p. 125. 


8 | . 
vermund⸗ Deel af Damat ſom Vermund beſad, ci udi hans SID fort 
Aiftorice: det Navn; 2) ex hev kun Den ſidſte Stavelſe Mark; 3) ſynes 





ENN 


Merciq arimeligen at have faaet Nayn deraf, at den var Angel 


Saxernes yderſte Grendſe imod Britannierne. Otterbourne (5) | 
opregner ogſaa Vermunds Slagt fra Woden, og komme de begs 


ge herudi overens ſaaledes: Woden avlede Feolthulgeat (Lelend 
har Fritligate, eller Bealdeg, den ſamme ſom Balder), dennt 


Vaga (Leland har Wagon), denne Wicheleg (Leland hår Witleg), 


og Denne Vermund (Leland hav Weremund). De Angel Sariffe 


Skribenter have diffe 7 Sønner af Woden, 1) Beldeg, fom nog⸗ 
fe af Dem. kalde Belder, og i Edda Balldur, ſom udgives Der ſot 
Konge over Veſt⸗Saxerne i Tydſtland udi Veſtphalen (ikke at 
han fefv har regieret der, men hans Afkom, ſardeles om dette 
henfores til vor Balder, og ei til den Saxiſte, ſom maaffee kan 


. ” . bd ” 
' J 8 
has - i UN 
- r — R 


have udſtrakt fine Baaben fonden for Elven) fra ham ſtammede 
efter De Engelſte Skribenter Kongerne af Northumberland, af 


ldæ Slægt og af Veſt⸗Saxen (da nu Indvaanerne i det ſidſte 


Land vidft vare Sager, og De i Det forſte Derimod Angler, fad 


fees heraf hvilket nøye Samfund der haver værer imellem diſſe 


tvende Folk, og bliver det mig herved troligt, at Bullder og neg⸗ 


le af hans Afkom have lige ſaavel regietet over Anglerne, eller i. 
det mindſte endeel af dem, ſom Withelgest og hans Afkom, der 
dare de egentlige Angliffe Konger udi Slesvig. 2) Guedolgeat, 


Feothulgest, Withelgeat, Frithgate, ſom Leland mærkværdig: figer 


at være den ſamme ſom Bealdeg >: Balldur (hvorved dog efter ” 
mine Tanker ei ſigtes til den Saxiſte, men vor Baldur, og alt 
. faa bor ei regnes iblant den Saxiſte Odins Bern; Fra: ham 


ftammede Kongerne i Marcla) 3) Wichleg, fra hvilken Kors 


(5). T. I. p. 31. 


gerne 


X 





af Yoil bliver Den omme Wimleg, fom efter andre ſtammede fra 


| RR DR. - ag 
gerne-i Mercia flammede efter nogle Skribenter, men ſom uden: 


Vermuonda 


Hiſtorie. 


PEFeomelgeat, eller Balldur. Markeligt er Det, at Idas og Ella fi , 


Northumbetland, og Creodde i Mercia, ſom alle vare Angler, 
eve komne did fangt hen i det 6 Særulo, juſt paa den Tid da de 
mægtige Danffe Konger Helge og Hrolf Krake toge Iylland fra 
Saxerne, hyilket gior det troligt, at diſſe Fyrſter og Deres Folk 


have Derdver forladt Landet. Og er det pel og derfore man ei fire 


Der nogen ældre , ſom paa Mont haver faldet fig Anglernes 
Konge , end juſt Edvin, en Son af Ella, thi da vare faa mange 


Aungler gangne over til Britannien, og deres Navn faa udbre⸗ 


U 
å 


det der, at ban egentligen kunde falde fig deres Konge. Eſter 
Dette bortfalder ellers Denne Wirhleg ei alene ſom en Son af vor 
Odin, men og fom en Son af den Saxiffe Odin, og han kommer 


"til at ſtamme fra vor Odin ved Ballder,” Men efter Denne Hypo⸗ 


thefe fattes nogle Ledder imellem Odin eg Wirbleg, hoilket befræfs 
tes end mere Derved, at de fleſte giore Vithieg ſtrax til Ødios 
Son, og udelade de 2 Ledder imellem dem, ſom de andre have. 
Ja fiden efter maae atter fattes Ledder, rimeligen. imellem. Angel- 


theov øg Eomer, thi ellers kommer den -Sariffe Vermund , fors | 
uden Toil var ben ſamme ſom vor Vermund, for fangt ned i Di⸗ 


Den. 4) Caller, fra hvilken Kongerne i Oſt ⸗Angeln flammede. . 
. Efter Ledderne kan han gierne være en Sen af den Saxiſfe Odim; - 


Men om han og Eftermend have regieret noget Sted i Angein, 


thi Angler vare DE, .Derom kan intet figes. Maaſtee de alene 


have været Soc: Konger. Han forekommer hos Nennius, og 


da denne Skribent er af Det 9 Saculo, fag tor jeg ikke nægte 


ham at have været en, Sen af Odin, endſtiont han ej forekom⸗ 
mer i Dog Edda, briteer gior det troligt for mig at han” og Afkom 
Gas ⸗ — ikke 


40 EN HO ODN | 
Vermunds”fffe have regleret i Tydfland,. thi dem ſynes Forfatteren af Edda | 
Hiſtorie. ag opregne. Wilhelm, den 4 for Reodwald, ſtal have været fors | 
fte Konge i Oſt⸗Angeln, og Reodwald regierede alerede 5934 
hvorefter at dømme Wilhelm ev kommet til Britannien i det 5 
Saculo, paa den Tid, da Anglerne giorde Deres flefte Udvan⸗ 
dringer. 5) Wegdeg ogſaa en Angler, fra. ham flamme Kon⸗ 
gerne i Kent, og han er uden Tvil Fader til Den, ſom i Scala 
Kronike kaldes Wireglis, og giores urettelig til Odins Son, og 
udgives at ſtamme fra Hiring, forſte Konge, hvorved maaſkee 
ſigtes til Rig, Dans Far⸗Fader, ſom i nogen Maade var betlægs 
tet med den Saxiſte Odin, og efter det Syſtem at Dan og Angul, 
eller den Saxiſke Odin, vare , virkelig var hans Stamfa⸗ 
der. Fra Denne Witeglis ſkulle ved Hors De forſte RNegentere i 
Northumberland have ſtammet. Hans Navn er aabenbare Det 
ſamme ſom Viturgils i i Edda, hvilken ſiges at have været en Son 
af vegdek, en mægtig Konge i Oft- Saren. Men da hans Afs 
kom, Hengft-og Hors regierede i Angeln, faa troer jeg ikke ac 
han ſelv ev kommet til Oſt⸗Saxen, hvorhen Saxerne vel neppe 
tre komne for idet s Saculo, efter Der Thuringiſte Riges Uns 
dergang, og troer jeg at dette er feet ved Suepdeck eller Svip- 
deg, et Sadffende Barn af Hengſt, og at vor Edde haver ders 
over bevaret hans Navn. Endeel Skribenter vidne, at fra 
. Wegdeg ſtamme Kongerne. i Northumberland af Elle Slægt: 
— Da han nu aabenbare er Den ſamme Wegdeg, fra hvilken Kon - 
gerne i Kent flamme, faa fees af hans Afkom og Ledder, (om. 
rigeligen ſtrakke til den Saxiſte Odins Tid, at Wegdegs Aſtem 
hos Beda er meget for fort, Hos Nennius forekommer i hans 
Slægt en Sgueuhing, ſom baade efter Tid, Ravn og Folk kan 
vare Saxo's Oaxiſte Syrfte Sverting , der dræbte Den. Danffe 
Kong 





ONf CE EN 421 


Song Frode 4» og Maae man ei agte at Saxo Falder ham en Vermunds 
Saxer, da han dog var en Angler, thi diſſe Folk anſaaes for eet. Oiſtorie. 
Denne Sguerthing eller Weſterwalens fan være fod 422. 6) Win- 
. tå, fra hvilfen de ſmaae Konger i Lincoln ſtal flamme. Han fos 
rekommer ei i vov Edda. Sporsmaal om han el er Den ſamme 
ſom Vegdeg, hvilfen Ethelwerdus falder Vuithar, og Wither, og 
Beda Witha og Vecta, Eanferrhi eller Anfridi Gader, eller det . 
næfte Leed for ham foregives at have været Beds, og hans Fader 
Bubba, hyvilke begge jeg mener at være Bebbab Anfridi Moder , 
thi hans Fader Ealdfrer ſtammede fra Beldeg, og ei fra Vegdeg,. 
og i Gale foregives Denne Anfrid at have været en Broder af Os- 
lap, Oslac, Oswid ꝛc., ſom aabenbare ere de Northumbriſke 
Konger og Wrindfer Osvald, Osviu, Oslec xc., hois Broder var 
ankfrid, om hvis Afkom de andre Engelffe Skribenter intet tale, 
og ſom rimeligen er bleven nedſut til ſmaae Konger i Lincoln. Men 
Da deres Fader Ethelfrid ſiges af andre at have været gift med 
Aces, Den bekiendte Elle Dotter, ſqa flutter jeg heraf, at han NEN 
haver været gift tvende gange, og med Bebbab fyn avlet Eanfrid. F 
Fra Wegdeg flammede ogſaa Kongerne i Suſſex, ſaafremt mann 
vil troe Otterbourne, thi endſtiont han falder ham Wegdam, fag DD, 
vife dog alle de folgende Ledder, ſom komme overeens med de 
Northumbriſke Kongers N. 2, 4, 8, 10, at han derved mener 
Vegdeg, men det er klart, at han haver forverlet Den Northum⸗ 
briſte Elle Slegtregiſter med den Suſſexiſtes, fan at vi derover ei 
vide den ſidſtes, med mindre man vilde troe, at han var af ſamme 
” Slægt fom Kongerne af Eſſex, hvilfe Henrik af Huntindon fører fra 
vSaxnat, ſom Orterbourne falder Woden, og Matthæus af Weftmtin- 
'" fler feg Ssxnad, og Florentius Wigornienfis fra Eaxneta, ſom de 
begge giore til en Son af Woden, Det altſaa bliver den 7. Det er 
883833 klart, 





. . U 
1 ; … B 


4282 FEE NS > We NR | 
" Vermunds klart, at de forſtaae den Saxiſte Odin ved Saxuat, og troer jeg 
Hiſtorie. ogſaa at De fun giore ham til en Son af Odin, fordi han fase 
mede fra ham, hvilket og maae være faa. efter min Hypotheſe; 
Desuden er det ei rimeligt, at tvende Odini have fulgt pad hinan⸗ 
den. Efter al Anſeende har Andeſe været en liden Konge i Sar 
pen, maaffee Norden for Elven, efterſom han ei omtales i vor 
Edda, mäaſtee fordi Den Fun har kiendt dem, fra hvilke Konger 
over mægtige Saxer regierede, og De boede alle fonden for Elven. 
Ek Mærkeligt ev det, at Otrerboarne falder Andeſe ej fan, men 
Weoielgeat, hvilfer Navn ſtammer faa meget overeens med Withel, 
gest, fom jeg forhen haver anfort, og anſeet for cen mid vor 
Balldur, da Denne derimod maae være den Safiſte Balldur, ſiden 
— han udgives for en Son af den Saxiſte Odin, hoilket og gierne 
gaaer an efter Tiden, og fnavere bliver noget for ſent, end for 
tiligt, thi efter Ledderne imellem denne Saxnad og Erkenwin eller 
Ercwin, fan han være fod Mar 269, da han efter mine Tanker 
maae være fed en 6o til 70 Aar før, hvilfer maae afhielpes ved 
at lade nogle Ledder avle ſent, thi man fan neppe falde paa, at 
eet Leed er her udelade, efterdi alle de Skribenter, ſom anføre 
Denne Saxnats Afkom, ere eenige i Leddernes Tal. Det ev ellers 
mærkeligt, at han her kaldes Sexnar, ligeſom i Den abrenunciarie 
— Diaboli, der idet 8 Saeculo forelagdes de Tydſte Saxer. Ans 
"7, fager man Andeſe for den Saxiſke Ballder, da maae man tree, 
at hans Sen Gelac har været den yngſte, og er maaſtee fod 
ſamme dar, ſom Faderen dede, og herefter bliver Andeſe ingen 
Saon af vor Odin, Vil man føre Ella til denn? Linie, da maae 
haan efter Ilden blive en Son af Bedecan, Men vil man for 
— Navnet Ella fyld henføre ham. til famme Linie ſom den Northum 
KNEE brifte Kong Ella, Da har han ſammet fra Wegdeg, men Da meeſt 
. | Aungliſte 


—- 





PR ga OM 00, 423 
" Singttfte eeyenere ſtamme fra ham, faa er det rimeligere at ans Vermunds 
tage, at Ella haver ſtammet fra Beldeg eler Ballder, fiden de Hiſterie. 
Beft-Sariffe Konger ſtammede fra ham, dog maae jeg tilſtaae, 
at deres Slægtregifter ſynes ſnarere at figte til vor Bellder, end 
til den Sapiffe, efterſom Freavin, Den 5 fra Woden, og-Vig den 
6 forekomme hos Saxo, ſom Synchroni af Vermund, og” denne 
» Vermund føneg at være den ſamme ſom Islændernes Vermund, 
" Overalt lader det, at Woden hos De Engelfe Skribenter er vor 
Odin, og Saxnad og Angelrheu Derimod den Saxiſte Odin, Men 
da maae man antage. Huller i de flefte Angel: Sarxiſte Genealo⸗ 
ltr, og her i den VeſtSafiſte efter Give eller Gave, ſiden Edda. 
ſlutter med ham. Vil man ei dette, da made man troe, at | 
Saxo haver henfort tif fin Vermund og Uffo, eller Olaf, hvad 
fom vedkommer Angliſte Regentere af det Navn; Og da mage 
man antage, at ſaavel en Angliſt ſom Dang Vermund have 
begge havt en Son af det Navn Uffo, med mindre man vil troe, 
at Saxo haver Faldet vor Konge Uffo efter. fin Hypotheſe, og for 
Den nogenlunde Lighed med Navnet Oluf, og at han alene haver 
Hedes Dlnf, ſom Islenderne falde ham; Man maae da og ans 
tage, at det Navn Litillati, ſom Islæenderne give Oluf, haven 
ingen Sammenhæng md Uffos Bedrifter hos Soxo, ſom Det dog 
ſynes, og at maaffee Dette, at vore give Oluf tvende Tilnavne 
af ven Stærke og Litillau, viſer maaffee at De have blandet tvende 
Perſoner ſanimen. Denne Vermunds Fodſels Tid falder efter 
Tavlen af de Merciſte Konger N, 6 ind i Aar 411, eſter N. $ 
Aar 279, og efter N. 2 ligeledes, thi de have eens Ledder, og 
kunde maaſtee Dette ſidſte Aarstal jævnes med vor Vermunds Le-⸗ 
vetid, thi efter de Engelſte Skribenter avlede Vermund Uffo, da 


han alerede var gammel, maaſtee 60 Par, og endeel af de andre 
' , Ledder 
U 


4 EN RB N . SENE 
Vermund: Ledder kunde man og lade avle fenere end 33 Aar, og Dertil har 


Hiſtorie. 


man nogen Grund med Offe, ſom ſynes forſt at have gift fig, da 

han var 38 Aar, hvorved tlifammen vindes i det mindſte 33 
Nar. Men hvad 411 angaaer, da Fan det ef jævnes med Is⸗ 
(ænderneg Vermunds Leverid, og er dette Aar uden Toil ogſaa 
urigtigt, faafom det Nummer, hvori det ſtaaer, haver 2 Ledder 
mindre end 3 andre Nummere. Elers maae jeg tilftade, at 
411 fan vel nok jævnes med det Fodſels⸗Aar, ſom Torfæus og 


Sehöning give den Svenſte Kong Adils, med hoilken Saxo fader 


ſin Vermund feve; Dog efter min Hypotheſe af Hrolf Krakes 
Alder haver Adils levet endeel ſenere. Overalt fan der Saxo 
fortæller om Adils, ei paſſe fig paa Den rette Adils, og er noget 
ſaadant gaaet for fig med en Svenſt Adils, da maae han Fun 
have været en hos og mindre bekiendt Unders Konge, uden Zvif 


i Gotland, hois Levetid Da bor faftfættes efter Vermunds, og d 


Vermunds efter hans. Mærkeligt ev det, at Otterbourne falder 
Vegdeg Wegdem, med hvilfer Navn, thi Vegtamr ev det ſamme, 


— Odin kaldte fig i den gamle Edda i Vegtams Quipe, og gav fig ud 


for Valtams Son, thi heraf Mutter jeg, at Vegtam og Vegdeg 
ere cet Navn, og kun adſkillige ved Udtalen. Vil man og am 


tage, at Vegdeg haver været ben Sariffe Odins Son, faa kunde 


Dette bringe en paa de Tanker, at denne Odins egentlige og Lette 


Naon havde været Vegdeg, eller og ſnarere at hans Fader havde - 


hedet ſaa, hvilfe tvende Sætninger dog firide imod alt, hvad 
jeg ellers haver antaget om ham, hvorfore den tredie maaffee 
bliver Den fandefte, nemlig, at hans Sivigers Fader. haver hedet 
ſaa, og været Son af en Valcam, og maaſtee en Sari Konge, 
thi paa den Maade Fan den Saxiſte Odin og hans Sonner havt 
kommet til at beſidde Lande i Saren, og at regiere over Saren 
| , . ne 


dåd 


É 





' IJ ' 
Wi HR. 040% 


ne , fan og Angier og Saxer være blevne ſoreenede, thi da kan Vermuna 
man antage, at de forſte have til Den Tid været Suever. Bed Serie 
ult dette maae Tabellerne over de Angel⸗Saxiſte Konger i Britan⸗ 
aien efterſers. Saxo felv ſiger, at Vermund havde ingen Forn i 
fine unge Mar, men da han blev gammelt, Senior, ſik han ſudig 
fin Son Ufo, da faa mange forbigangne Sav ikke havde kunnet 
frembringe ham Afkom; Altſaa Ban man nok antage, at ver | . 
mund: haver været 60 Aar for han blev Fader til Ufo, men i 
gaar han legger til (6) at han havde ingen andre Born; .fan 
maae Det. blive urigtige efter den Hypotheſe, at Vermund var 
Fader til Olufs, fa efter al Anfeelfe maae hun. have værer ældre 
end Ufo, og gift med Den for Ufko blev fod, thi derpaa maae 
Dan have grundet den Krig, ſom han efter den forben af. mig ans 
tagne Hypotheſe yppede med Vermund ag Uffo, Dog maae jeg 
" tiltane, at hvis el Vidnesbyrd vare Derimod, faa giorde jeg 
Olufe heller til. en Dotter af Ufo end af Vermund, baade fot 
Chronologiens ſtyld af vore Konger, fordi Frode maaé have væs. 
vet er gandffe ungt Barn, da hang Fader Dan dede; faa åg 
fordi Matihæus Paris ſiger, at Vffo blev Fader til en Son og 
en Dotter. Og da maatte man ogſaa antage, at Den havde 
fort Krigen med Ufo, og ei med; Vermund, ſom M. Paris vil; 
maaſkee fordi Ufo vilde nu giore fin Son Hugleik, (om nar ble⸗ 
. det ham ſeent fod, til Konge i ſtadet for Dan og Afkom. Naar 
jeg hetenker at Saxo og M. Paris udgive Of for ſtum tilfe3e 
Nar, og at han da begyndte paa engang at tale, ved Det nogle 
vilde trænge hans Fader fra Riget, fan tænler jeg at dette Mis 
rakel fan formindſtes og til inter giores, ved at antage at US 
har i den fange TiD været lige ſom ſtum og dum, og virkelig ogs 
Syvende Deel. Hhh— ſaa 
” (6) P. 59. 6% n SEEREN 


4 


- 


Wermunds fag ikkun taltt lidet, hvorfore maaſtee Jolenderne have givet 
Hieſtoru. ham Det Tilnaon Lirillatirz: den lidet talende, ned mindre Det 
Aulde betyde Den ydmyge, og at han forft haver begyndt.rer at 
viſe ſig og.at tale, drevet af Den overhængende Bare Og er det 
dte nyt at viſſe Sicle, ſom ere begravede fan at ſige i:fig ſeiv, 
Uke rores og fættes i Bevagelſe uden ved ſtore og beſynderlige 
Tildragelſer. Saxa vidner, at Vermund giftede fin Son Ufo 
mid. Slesvigernes Stadtholders Frowini Dotter; ogeda jen for⸗ 
hen har viift, at Vermund og Uffo have regieret i DanmarÉ og 
gi. Britannien, faa ev det meget rimeligere at Ofs har:faaet tå 
ægte en Dotter af en Slesvig Stadtholder, end af en liden 
Konge i Pork, ſom M. Paris vil. Dette er ellers Det ældfte Sted 
hoor Staden Slesvig nadnes, i Anledning af den Svenſte Kong 
Adils Krig med Frowin, naar jeg. undtager hvad de Engelſte 
Skribenter berette om Seeal, at have regieret i Slesvig. Hvor⸗ 
nel det ei kan være anderledes end at Denne Atislus maae fun have 
” været en liden Konge i Def. Svenſte Gotlaud, fan ſunes det Dog 
af Saxo at være klart, at han haver holde ham for Den rette Atis⸗ 
hu,.thi han udgiver ham for navnkundig i Krig, ærgiærig og 
meget om om at have- ſmukke Vaaben, lutter Enenffaber, ſom 
Din rette Arislus havde: Det er og merkeligt at Snorro.. fadet 
Den: vette''Adils eller Auslus frige med Saxerne, ligefom Saxo 
gter-hjer,;hvorvel Det er klart, at diſſe tvende Krige ere blevne 
forte af tvende adſtilte Perſoner. Fremdeles beretter "Saxo, af 
Yermund fatte Frowini Sonner Keto og Wigo til Sadtholdere ? 
Deres Faders. Sted (hvilket vifer ; at Vermund haver eyet det 
Slesvigſte). Derſom det ikke var at Szxo- (7) faa uderykkelig 
ſagde, at det var en Sapift Konge, ſom fordrede Riget af Vers 
— miund, 
) P. 63 og 65. SEER 








| BR RE AN | 4%7 | 

mund, og at Slaget ſteede ved Eideren, faa finde jeg Abvled⸗ Vormunés 
ufug- baade af vore egne andre Skribenter, fad og af M. Paris,… Hiſterk. 
ſfnareſt troe, at. det haede været hang egen Soiger⸗ZDon Dan: Mi: 
killati, allerheldft Saxo .felv lader Den Saxiſte Konge fad frig . ' 
hen fordre Riget af Vermund, ſigende: Qvod teneat regnum 
præter ætatis debitum; Vermunds Svar til ham er og betænkelig: 
Juftius autem Saxoniæ Regi impatientiæ notem affeni palle, qvem 
potiys ſenis fatum ꝗppęeriri/ qvam imperium poscere decuiſſet, qvod 
aliquanto præſter gdefuncto ſuccedere, quam vivom ſpoliare, thi Er 
hvad Ret havde den Saxiſte Konge. til Danmark, da det ders 
imod bliver nogenlunde begribeligt om en Soiger⸗Son, heldſt 
naar Der ingen Son er for. Haanden, eller og en ſtum og udue⸗ 
lig. Men nu nodes jeg dog til at troe, at Vermund haver ſtri⸗ 
Det imod den Sariſte Konge, og Uffo derimod mod Dan, fin 
Soſter⸗ eller Dotter⸗Mand. MeD ikke mindre udtrykkelige Ord 
ſiger Saxo (8), at ved Den Leilighed falde der Saxiſte Rige i de 
. Dantteé Hænder; og fan Angeln ei forſtaaes herved, thi det 
eyede Vermund forhen, men det virkelige Saxen eller Holſteen 
ſonden for Eideren „og da bliver Det let begribeligt hvi Vermundé 
Sonne⸗Son, den Saxiſtke Odin, eyede ſiden begge Lande, og 
hoi man finder, at der ſtden haver været ſaa høje Forening me 
lem Angler: og Saxer. Dog mage al Saxen mellem Eider og 
Elven ei: da være faldet i De Danſtes Hænder, efter ſom mani 
Den Ssariffe Odins Tid finder en Saxiſt Køng Gelder at have res 
gieret Der, thi fonden for Elven: tor jeg ikke fætte ham, ſaaſom 
Saxerne udbredede fig nok ikke ſaa tilig der. Og at Slesoigerne 
Da ere ffevne tegnene til De Danfke (eller rettere til Lethra Rige / 
da Saxo her bruger det Danſte Navn efrer fin urigtige Hypothe⸗ 

| Ohha 4. 8 
Q) P, 65, NER ER: 1.. Tur) 


— —— —— — — —— —* 


Er. REE FR W . 

Vermund fig om Elden af dets Udſtrakning), fees ogſaa deraf; at Sax 

Kafteris. ( 9) fader Ufo fige, at han vil ſtride imod 2 Sarer, for at uds 

7 flette den Skam, fom de 2 Frowini Sonner havde paadraget DE 
Danfte, ved begge at ſtride imod Atislum, 


Sveno Aggonis (10) figer, at Vermund blev for fin aies 
fab faldet Prudens, og her kommer han atter overeens med Jo⸗ 
fænderne, fom falde ham hin Vitre; Da mange df vore derimod 
kalde ham den Blinde, paa Grund af det Saxo beſtriver ham at 
være bleven blind i fin Alderdom. Baade Saxo og han komme 

vvereens, at Uffo kunde have talet, om han vilde, men taug 

med Billie, efter den forftes Beretning, fordi han mærkede at 
. hans Fader var nok til at forfoare Riget, og efter den ſidſtes, fore 
Di Frowini Sonner havde paddraget de Danfte ſaadan Skam. 
Og Dette beviſer at Ufo var ikke virkelig ſtum, faa og at han 
haver ei aldeles tiet, thi det var vel umueligt for noget Menneſte 

at holde ud til ſit zo Aar, men at han kun haver talet lidet, og 
ei taget ſig nogen Ting an. Da det blev bekiendt, bliver Svenø 
ve), at Vermund var blind, bleve de Tydſte opblæfte, og kom 
Rygtet herom, ad regiones Transalbinas, thi ſaaledes mener Lan- 
gebee (11) med rette, at der bor. leſes i ſtedet for Transalpinas, 
ſom forhen ſtod. Men heraf kan ikke beviſes, at de Saxer Ver- 
mund ſtreed imod, boede de fonden for Elven, thi Sveno har bø 
grebet og foreftillet fig Tingene fagledes, ſom de vare i hans Tid, 
og derfore været underlig nok til at troe, at det var Keiſeren ſom 
vnde bekrige Vermund. Defor lader ban og. hans Geſandtere 


€ 
Cc0) P. 64. fige, 

. €10) P. 9 — 13. 28 — 43. i 

(11) T, I. pe 45. J 0 


N 


— EN — 449 

ſuge, at Vermund ſkulde opgive Riget til det Romerfke Rige, og Vermunds 

betale Skat. Sreno beſtriver ellers Ufo meget ſlet indtil den Siftorie, 

DSid, og tillegger ham at have været hengivet til at folde fig med 

Mad og Drikke. For Reften fortæller, han Striden imellem Uffo 

ng De tvende Tydſte, omtrent ligeſom Saxo, undtagen at han 

— lader. det Sværd Uffo førft brugte, fpringe , og den gamle Ver- 

" mand derover legge" fig nærmere Floden, for at kaſte fig i den, ” 

faafnart hans Son var overvundet. Dog Dette er vel alene op⸗ 

fundet, for at giore Tildrageiſen desmere tragiſt. Den faa falde 

fe Erici Pomerani Kronike (12) gior Wermund Blinde til en Sen 

af Wiehleih, øg figer at han var en ſtridbar Mand, taler og 

kortelig om Athisli Dod, ligeſom Saxo, men legger til at Uffo 

viſde ikke tale fra fit 7 til fit 30 Aar, og at han figtede imod 

den tydſte Konges Son, og cen Kiæmpe til ved Eideren, paa 

tt Sted, ſom endnu kaldes Kunengikamp (>: Konge: Kamp), . 

og at Tydſkland blev Da"Danmark 4 gang Skat fyldig, Lan- 

gebec anmerker herved, at der. Sogn Kampen var forhen bes 

kiendt tær ved Rendsborg , og at dets Kirke blev forft nedbrudt 

1690, da Chriftian.s udvidede Rendsborgs Feſtningsvarker. 

Naar Saxonis Ord noye overveyes, at Striden ſtod paa en Oe 

i Eideren, ſaa fan der ci heller vel have ſteet paa andet Stad, 

end hvor Rendsborg nu ligger, Af diſſe Tillæg og Forfiællighjes 

Der fees ellers, at Eriei Kronike har ei fulgt Ssxo alene, men og 

haot andre Vidner at gane efter, hvilket ſamme næften mane 

figes om alle vore gamle Kroniker, og tiener tif at ftadfæfte Deres 

nfl og Zroverdighed. Cornerus (13) kalder ham urettelig 
966 3 WE 

; 610) Ap. Lang. t, 1. . 353 BES — — 
(13) Col, 478 


40 WS RD 

Vermunde Wymund, og Stabet hvor Striden flod Koningheslap, ends 

Hiſtorie. fient han hqr taget alting af Erico Pomerano ; At de Todſte da 

bleve fierde gang de Danſke Skat⸗ſtyldige, forandrer han til 

- tredie gang. Diſſe Tydſete mane indfrænfes til Sager, norden 
— for Elven, og har da Corseros vet i Henſeende til de 3 gange efter. 

Ku Syypothefe, hvorvel Det egentlig ikkun var den forfte gangs 
Den plattydſte Saxo ſiger, tvertimod De andre, at Wermund frø 

gierede fredelig; Uffo's Soigerfader gior den til Foged i Sles⸗ 
; wyk, (hvilket. vifer at han fod under Vermund). Følger elers! 

| , alle Ting Saxq. J RiimsKronifen kaldes Stadet hvor Kampen 

' SEE ſtod: Koninges⸗Kamp, og ſiges der at: Vermund felv udſendte 
| Frowini Sonner, for at dræbe Atislam. Th, Geysmer (14) et 
egentlig Originalen, hvoraf Den plattydffe Saxo har tager ſit. 

Han figer hel markeligen, at Uffo taug fan meget, at man 

Q troede ham at være ſtum; Vil og at Wermund havde lagt fig ved 
0. Enden af Btoen; og rykkede nærmere den, da han ikke horte 
. ".… noget til Lyden af fin Søns. Sværd. Dog udi diſſe Omſten⸗ 
digheder bliver det vel beft, at følge Saxo. "Den ſtrevne Daufe 
Kronike, ſom flutter med 1314, kalder Denne Konge Wæmud 
| Blinde, og tillegger ham at have været meget ſtridbar; OG | 
| ” det, hvor. Striden flod, Kuninkamp, og da Den egentlig er es 
|. | Overfættelfe af Erico Pomerano, faa vifer det at ben Leſemaadt | 
Koningheslap er urigtig hos den ſidſte. J. Magnus (15) gior 
. Attilus til Rories Son, og fortæller med mange Tilleg Krigene 
— — mellem ham, Frovin og Vermund, ſom uden Toil eve opfundm 
TTT ham ſels, men ſom vare fan at fige nodvendige Følger af dene | 
SE | hans 





(14). Ap. Lang. t. 2. P⸗ 404. 
cI5) L. . p. IIS — 119. | 


— i 
hd - 
. 
⸗ s . - 
* (2 . 13 ' É v EN ; 
- — FS . . i 
. - 


ans Hypochefe, at Auilus vår Rories Son. N. 10 falder denne 
” Konge Vuermund Blinde, men N. 11 giver ham derimod Tilnavn 


Prudens, og falder ham en fortrefdig Konge, N. 14.ſkriver 


Fråthvins Somer Göte og Vito, og lader Tydſtland fierde gang 
blive ſtatſtyidig (under De Danſte) ved Ufo. N. 19 og 20 fors 


. EXE > RENEE 431 


Vermunde 


Hiſtorie. 


bigaae Vermund, ſom faa mange andre Konger, og Da dette ſteer 


faa ofte, fag vil jeg herefter ei mere anſore de. J N. 16 er ven 


en Skriver⸗Feil Vermunde Navn udeladt, men noget efter kal⸗ 
des han Wære eller Wermund, (hvorved falder mig ind om Va⸗ 
rebroe i Sieland ei er bleven opkaldet efter ham). N. 18, fom 
. £an anſees næften for Den ſamme ſom N. 16, og fom ev uden 
Mangel paa dette Sted, falder ham Wermond, og figer at han 
levede fredeligen i Forſtningen. Den Saxiſke Konges Son ſtal 
have begiceret Danmark, fordi Offe anſaae fig ci ſelv at være 


oplagt til.at være Konge i Danmark. Wilhelm af Ebelholt (16) 


Bæver Wermuudum iblant de fane Konger han opregner. Ly- 
fchender. (17) falder Vermund den Gode, Gamle og Blinde, og 
udgiver ham ftrag for Konge baade i Danmark og Saren, 
(hoilket fidfte, naar det indſtrenkes til Angun, er maaſtee rigti⸗ 
gere end Lyfchander. felv har: vidſt). Han beffriver ham fm 
ſagtmodig og fredelig, Vidner og at han har bygget Goborg i 
Sielands nordre Skove, (hvilket Lyfchander maaffee har fundet 
ien Kronike, Der endnu ligger ſtiult). Længe efter kommer Ly- 
ſehander atter frem med en Konge af: Navn Vermund, hvorti 
- han far alene taget Anledning af Wilhelm af Ebelhott, "thi Denne 
frue Vermund "ofrer Efehyld, og Lyfehander lader og Denne Vers 


mund: 


. (16) Ap. Lang. t. 2. p. 155.- | HEE | 
(17) P. 148. 173. MEE 55 


RE"! SEER N.B ER 


Vermund⸗ 


Hiſtorie. 


— 


mund regiere næft efter Eflchyld, ei beteenkende af Wilhelm følg 

nævner Kongerne j nogen Orden, og at han ikkun haver cen Ver- 
mund. Desuden er Lyfchanders Tidsregning her faa forvirret, 
at den ei fortiener nogen Giendrivelſe, ſom enhder vil finde, dér 
eſterleſer hos ham ſelv. Denne fidfte Vermund fader han finde 


de Langobarders Konge Alboin en mægtig Krigshar til Hielp til 


at erobre Italien, ſom han fiden ilde aflagde, hvorover den 


"vendte misfornoyet hiem. Men de: ér klart af Paulo Diacooo, 


en indfod Langobarder, og Skribent af det 8 Saculo, at dette 
er hændet med Saxer, og ei med Danſte. Dog Det var nok for 


. Lyfchander, at begge vare et Nordiſt Folk, for at trakke Dette 


til os. Min tydffe ſtrevne Kronike i Folio gior Frowin til Stadi⸗ 
holder ef i Slesvig, men i Witland (>; Iylland), fom i Henſeen⸗ 


de til fenere Tider Fan være rigtig nok, thi da var Slesvig . 


Bender Jylland, men i det 2 Saculo var dets rette Navn uden 


Toil Angeln. Denne Kronike ſynes her ikke at have havt ande 


at gaae efter, end Saxo, og dog forøger den Talerne meget paa 
fin egen Haand. Arngrim (18) antager med de ovrige Fslæns 
dete, at Vermund var en Son af Frode, og fader ham regiere f 
Sieland, hvilket er rigtigt nok, fmen imidlertid lader han regiere 
Dan 1, Dan 2 og flere Konger i Iplland, hvilket hverken fan 
beſtaae med de gamle Jslendere vi have, thi De lade Skiold og 


Afkom regiere over Jylland med, ei heller med Saxo, thi i det 


mindſte legger han Jelling i Vermunds Rige, og overalt er De£ 
nok vidft, at Dan 2, Mikillati, haver fra forft af regieret i Skaa⸗ 
ne, og værer den forſte, fom haver bragt Nord⸗Ihlland, i det 
mindſte den ſtorſte Deel deraf til det Danſte Kl ge. Imidlertid 


bliver 
(18) Suppl. p. sy. . 





WH IN 333 


Bliver Det vel et Problema, hvorvidt Oe Kongerne have regieret Vermunds 


over Jylland for Dans Tid. Da nogle Islæanderes Vidnesbyrd 
ere udtrykkelige for den Mening, at Odin fatte fin Son Skiold 
til Konge i Jylland, ſaavelſom i Sieland, og udi Fyen, ſom 
det lader, faa tov jeg ikke vel nægte Det, men da Angti vare ends 
nu i Teciti Tid Suever, og ſom det ſynes et frit Folk, faa mage 


her ved Jylland vel fun forſtaaes Rordegyland, og det maa⸗ 


ſkee endda ikkun noget af Oſt Kanten, 


| Af nyere indenlandſte Okribenter mener vor (tore Gram (19); 
— at Saxo og vore have taget alt Det de fortælle om Vermund og Uffo af 


Engelſte Skribenter, og at det med dem ev ſteet i Engelland, men 
: han hav iffe overvejet, at: Vermund og Uffo have efter alle Ens 


gelffe Slægtregiftere ei maat leve i det nu værende Engelland, 
men i Angeln paa Den Cimbrifte Cherſoneſo, og at dette gior 
det troligt, ja næften unægteligt , at Den Engelffe Vermund og 
Offa er den ſamme Vermund og Uffo, fom have regieret hos os. 
Og er. Det meget rimeligere at de Engelffe her have feilet end vi, 
ſaaſom M. Paris og flere trække diſſe Tildragelſer til Engelland 
ſelv, toertimod Deres egne Slægtregiftere, ſom ere langt ældre 
end Paris, og findes endog hos Erhelwerdum, en Skribent af 
det 10 Gjæculo. Strædet, hvor Striden flod, kalder Meurſius 
(20) Konincksfeld. Hvitfeld (21) beretter om Vermund intet ans 
Det end hvad Magnus Matthiæ har paa Latin, og er det hané 
CBane næften I alle vore ældfte Kongers Hiſtorie, og hvad M. 
Mauhiæ fortæller ev fan fort, og overeenſtemmende med det for⸗ 
Syvende Deel. 3 ik 0 0 hen 

(19) In Meurs, col. 31. not. e. | 

(20) Col. 23. 

(31) Jato t. 1. P. 12. 


Hiſtorie. 


bh] 


i 


4 NER 
" Vermaads hen efter andre anførte, at det ikke fortiener at anmærfeg. Den 
Hiſtorie. elers flittige og i fin Korthed rigtige Pontanus (22) begager her 
en Feil ved at lade Uffo i Vermunds levende Live overvinde de 
Svenſte, Da dog Uffo ingen Deel havde Deri. Gebhardi (23) 
ſolger Torfeum og Gram, efter i at troe, at Saxo haner her hen⸗ 
ført ti: Danfe Konger hvad ſom vedkommer Engelſte i Mercia, 
—  …- og fjaver ikke market, at Vermund og Offa have ingenfunde fun: 
net regiere Mercia. Gebhardi begager og den Feil at lade Saxo 
—ſige, at Arislus var Konge i Upfal, Da har dog ikkun gior ham til 
i en Sven Konge. Bed Det Lyfchander foregiver at Vermund 
fkal have bygger Soborg, har han maaſtee ej have andet at gaa 

efter end Dette bekiendte Vers: 


Vixit Ariſtoteles & Alexander dominåtur 
Dum per gentiles caftrum Såburg fabricatur, 


Og har han uden Tvil anfeet det for gammelt og ægte, da dog 
Rimene alene robe dets Nyhed. Han har faa meget deg vilis 
gere antaget Dette, ſom Vermund efter Gaffari og fleres Chrono⸗ 

logie har ei maat leve langt fra Alexanders gid. 


… Ren Attila, ſom den Svenffe Riim⸗Kronike gior til en 

Sen af Domar og Fader til Digna, kunde efter Tiden nok blive 
Atislus hog Saxo under Vermund. Men da han iffe forekommer 
hos Snorre, og Riim⸗Kroniken desuden indblander adſtilligt i 
hans Hiſtorie, ſom vedkommer Den rette Adils, Orrars Son, 

faa tør jeg ikke antage ham paa denne Maade. Men Spors⸗ 
maal dog om han ei kan have været en Son af Domar, og Bros 

. —— der 

(22) P. ar. or 1 7 i 


(23) P. 387... SER 





EN RR NE 435 
der af Dyggve, ſom uretteligen i. Riim⸗Kroniken kaldes Digns; 
Allerheldſt Meffenii fiden Krønike (24) haver Det ſamme om denne 
Attil, ſom Riim⸗Kroniken. Meſſenius (25) gior og Atislus til 


en Son af Roric og Broder af Viglet. Han beretter, at Frovin 
glorde Søen uſikker, og da han maaffee havde tilfoyet Sverrige 
. nogen Skade, faa drog Arislus til Slesvig med fin Flode, efter at 


han forſt havde ofte forgiæves anmodet Frovin om at lade Dette 
fare, og drobte ham i Eenekamp, og underlagde fig derpaa Iyl⸗ 
land. Han antager og deres Mening, fon fade Vermund dræs 
be Arislum ved Frovini Sonner. Uffo's Kone, Frovins Dotter, 


al og have feer got ud. Men da jeg om alt Dette intet finder 
hos ældre. tor jeg ikke herudi folge Meflenium, da han maaſkee, 
i Følge viſſe Hypotheſer om Slegtſtab mellem Atislus og Frovin, 
haver'ikkun ſelv foreſtillet fig alt dette ſaaledes. 


Af udenlandſte Skribenter vil Crantzius (26) at den Saxiſſe 


Vermunds 


Hiſtorie. 


Konge forelagde Vermund trende Vilkaar, enten at overlade 


Riget til Saxerne, eller og, fade fin Son figte imod hans Sen, 


eller ogſaa ſtride imod ham med al fin Hær, hvilket han, ſom 


alt det ovrige, haver taget af Saxo. Om Atislus figer han, at 
han vel var af Kongeligt Blod, men ikke rette Arving til Soer⸗ 
rige, faaſom Roric, Hothers Son, burde have været Konge 
Der, ſaavel fom I Danmark, og herover opkom Krigen mellem 
Sverrige og Danmark. Atislus ffal og i Toekamp have ihiel⸗ 


flaget Frovin. Nu er Det vel vigtigere, at Atislus ef har været . 


Rorici Son, end at han-har været det, ſom nogle nyere Svens 
Jii 2 . flg 
(24) P. 32. 
(25) T.r. P. 14 og 324. 
-” (26) Chron, regn, aquil. p. 25. 390. 


i 


6 En HE IN 
Vermunds ffe foregive, men. det ovrige ere kun Folger, ſom Crantzius haver 
Hiſtorie. trukket deraf, og ſom ingenlunde kan beſtaae med Tidsregningen. 
Lazius (27) falder ham Bermundus i ftædet - for Vermundus. 
Gheysmer (28) falder Frodvin advocatum Slesvicenfem, Heel 
underligt er Det, at Cornerus falder Vermund Wyrmund Blinde, 
og bevdeter, at han var meget ſtridbar, men regierede fort, ſaa⸗ 
ſom han ei kunde være agtſom nok i Krigen, ved det han havde 
et ſoagt Syn, og Derfore blev Dræbt af Ufo, ſom indtog hang 
Rige. Nu er Det vel fandt, at denne Beretning ei Fan være 
vigtig, ſaadan ſom den ftaaer her, baade fordi Vermund paa 
eengang giores baade ſtridbar og uſtridbar, ſaa og fordi Corne- 
rus ſelv ſtrax efter ſiger, at Uffo vilde ikke tale frå fit 7 til fit 30 
Jar, hvorudi han følger Erici Kronike; Imidlertid er dette Dog 
noget underligt, og maae Cornerus have havt nogen Grund for ſig. 
' Man kunde anſee Dette for en Bekraftelſe af Den Mening, at vor 
og Den Angliſte Vermund havde været tvende forſtigllige Perſoner, 
og Uffo en Son af den fidfte. Man kunde ved at antage Arngrims 
Leif, famt Sønner, og Aleif, hvilken Dan Mykillati overvandt, og 
ved nope at holde fig til Islendernes Beretning, at Olufa var Ver- 
munds Dotter, trocat Aleif havde drebt Vermund, og var derfore 
fiden bleven bekriget af Dan Vermunds Dotter eller Sviger⸗Son. 
Ogda maatte Oluf eller Ufo hos Cornerus nok blive til Aleif. Imid⸗ 
lertid tor jeg dog ikke antage dette, ſaaſom baade Chronologien bliver 
herved vanſteligere, faa og Saxo og alle vore henføre Vermond og 
Uffo til og, med mange andre Grunde, ſom enbotr, der haver 

lan det ſotegaaende leiteligen kan udfinde. 


(27) P, 646. CR: - 
(28) Ap. Lang. t. 2. P. 39%, 
(29) Col, 478. . 


Naar 


EN EDR - 437 
Naar jeg betragtet diſſe Saxonis Ord P. 8 om Skiold øg 
"Gram: Hune ( Gramum nempe) pater, ultimæ jam ætatis, ob res 
egregie geſtas, imperii confortione donavit, regnique fummem 
cum ſangvine fuo tommunicare, qvam in occiduæ vitæ ſtatu fine 
participe gerere, tuin utilius, tum etiam commodius duxit. Igitur 
cum Ringe ſplendido Sialandiæ locé natus, alterum ex his honori 
intempeftivum, alterom jam virium eurſa defunttum putaret, in- 
firmam utriusqve ætatem caufetus, novarum rerum ſtudio majo- 
rem Danorum partem ſolieitat; hune puerilis, illum ſenilis animi 
deliramento regiæ poteftati inhabilem proteſtando. A qvibus bel- 
| "10 obtrirus doeumento hominibus fuit, nullam ætatis partem vir- 
tuti incongruam exiſtimari debere, fag ſlutter jeg at denne Ringo 
er Riganus hos M. Paris, eller den bekiendte Rig, thi 1) komme 
Mavnene overens, 2) viſer Tidsregningen efter Ledder, at Skiold 
er ikke blevet gammel, 3) blev Vermund derimod gammel. 4) 
Anfaneé hans Son Uffo eller Oluf for uduelig og Dum, hvilket 
ikke kunde figeg om Gram, ſom alerede havde overvundet Sictrug. 
5) Tilſtaaer Saxo ſelv, at Ringo var af en fornem Slægt, hvilfer 
med Grund kan ſiges om Rig, faa og om Riganus, der efter Pa- 
ris var befoogret med Kongehuſet. Det eeneſte font efter Saxo's 
Fortælling ſtrider herimod, er, at Rig ſiges at. have været fod i 
Sieland, da han dog har efter mit Syſtema, ſom jeg troer at 
have giort temmelig rimeligt, haver vegieret udi Skaane; Men 
hertil ſoarer jeg, at endſtiont han flammede fra Heimdellur, og 
vegierede i Skaane, faa fan han dog gierne være fod i Sieland; 
Wel mueligt ogſaa at Saxo, ſom allevegne giver Sielandsfarerne 
et beſynderligt Fortrin, har ſluttet ſig til at han maatte vare fra 
Hoved⸗Landſtabet, ſiden han paaſtod Riget. At Saxo haver hens 
—, ført dette til Skiold og Gram, Dertil haver, uden vil en Poet gis 


Vermunds 


Hiſtorie. 


Jiizzz 0.) væ, 





438 EN EH RR 
Vermunds vet Anledning, ſom haver faldet Fader og Sen med diſſe Poe⸗ 
Hiſtorie. . gifte Konge: Navne. 





ø 


ag UFFO 





NNE gior Uffo til Vermunds Son, ligeſom Engellænderne å 
i Offa ; Islenderne kalde Derimod .Vermunds Son Obkf. | 
Dette ſynes at vife, at der have været tvende Vermandi. Saxo | 
figer vel og, at ban kaldtes Olavus; Men dette gior han, fordi 
han ei kiender mere end een Vermund. Han figer og at han kald⸗ 
teg Manfvetus, hvormed N. 6 kommer overens. Ham mene og 
N. 4. 6 og 7, naar de kalde ham Olof hin Sturplatne eller Stor- 
laten, men blande ham med Dan, og giore ham til en Sen af 
-Uffo eller Olav, hvilfet ſynes ſnarere at vife, at Olufa har været 
… Olavs Dotter, og enten Dans Kone eller Moder, end at hun 
ſtulde have været Olavs Soſter. N. 2. 7. 13. 14, 16. 17. 18 
falde ham alle Ufo den Stærke, hvilket paffer fig paa den Angs 
j life. "Engang hav jeg været af de Tanker, at den 13 Svenſte i 
i" Konge Alf, og den 14 Hugleik, ſom var hang Son, have maa⸗ 
fee været Saxonis Uffo, eller Olavus og Hugleik, ſom efter min 
Mening var en San af Olav, Tiden paffer fig ei gandſte ilde, 
Navnene og Slægtffaber af Fader og Søn fremme overens. 
Men aft hvad man dog fan antage, er i det hoyeſte Dette, at 
Saxo er herved bleven bragt i Forvirring, og har indfort Hug- 
leik iblant vore Konger, og giort ham til en. Son af Ufo. Her⸗ 
… af vilde flyde, at vi ci vidſte den Sari Odins rette Ravn, 
i 0, . hyoilket 


ENN RE EN "439 
hvilet vel er mueligt. Torfæus (1) vil af den Olufs, ſom ſtaaer 

i et Slagtregiſter i Codice Fleteyenli, er ved Forſeelſe far i ſte⸗ 
Det for Oluf, og Dan Mykillati ved en Skriver⸗Feil udelade. 
Dette kunde nok lade fig hore, derſom De fulgte ſaaledes i Codice 
paa hinanden: Vermund, Olufe, Frode: Men Da der nu med 
tydelige Ord ſiges, at Olufa var Moder til Frode, og Dette ſiges 


pag mere end eet Stad, ſaa ſees heraf, at Olufa er med beraad | 


Hue giort til en LIvinde, og Dan udeladt. 


E 


Oluf Liulati, hvilket got nof overſettes ved Manfuetus, faa vifer 
dette klarligen, at Saxo ved de mange forftaaer her Islenderne, 


ſaavelſom de af vore, Der have: kaldet ham Olav, af hvilke ends 


nu endeel ere tilovers. Men dette viſer at Saxo maae alerede i fin 
Tid have havt endeel , og tilligemed forkiællige Skribenter, at 
"gane efter, Naar jeg nu overveyer, at Der uden Tvil haver kun 
øret en Vermund, og at den Engelſte og Danffe Vermund have 
været cen og den ſamme Perſon, fan og at Sønnen Offa eller 


Naar jeg betænker at Saxo beretter , at denne Konge kaldes 
af de flefte Olavus, med Tilnavn Manfuetus, og at alle de Islen⸗ 
dere, ſom giov ham til Konge og ei Dronning, kalde ham 


Uffos 
Hiſtorie. 


Ufo hans Bedrifter ere faa indvævede med Faderens, at han 


nodvendig maae have regieret der, hvor Faderen regierede, fag 
dan jeg nu ikke andet end anſee Offa for en Dan Konge, og 
den ſamme fom Sexo kalder Ufo, og Islendeene Oluf. Men 
har Olufa været Vermunds Datter, og Uffo's Soſter, faa er 
, bet Spersmaal, om Uffo nogenſinde er bleven faldet Oluf, gg 
om man. ed har giort Der af hang Soſters Navn; Sporsmaal 
og om hendes Tilnavndl har været: Litilati>: : Mand dere, og, hans 


n i F e HØ ' Verimed 


di 40 


ON (1) In Serie p. 269 og 214, 


Ufos 


VERNE ELA 


Derimod den Stærke, et Filnavn fom han fører i mange af vore 


Hiſtorie. Fortegnelſec. Sveno Aggonis Falder ham overalt intet andet end 


Eldſte Ravn, og var et Doinde Raun, | men efterſom Sproget 


Uffo, og gior ham, ligeſom Saxo, til Fader af Dan Mikillati. 
Vilde man antage at Olufa havde værer hang Dotter, faa kunde 
man. fet begribe, Hvi han kaldtes Dans Fader, og bilde Dette ogs 


ſaa hielpe paa Chronologien; Men da de fom have Ufo, ei have 


Olufs, og de ſom have Olufs, ei heller. Ufo, og begge giore ens 
ten Ufo eller Olufs til Son eller Dotter af Vermund, faa er det 
rimeligere, at Uffo,og Olufe have været Sodſtende, ehd den ene 
Fader,” og den anden Dotter. 


” Torfæus haver 1703 endnu vævet af-famme Mening, ſom 
i fin Series, at Dan er ved en SÉrivers Feil bleven udelade, og 
Olufa i ftædet for Oluf Derimod indkommet udi Codice Flateyenfi ; 


" Fhi vel er hang Series førft bleven færdig trykt 1705 i Kioben⸗ 


havn , men den var-fænge forhen revet af ham, og gik Det lang⸗ 
ſom med Trykken, ved Det han vgr fraværende, og boede paa 


- Øen Karmen i Norge, hvor han og har yttret fig med. ſamme 
— Mening om Dan udi Fortalen for Index af hang Series, og Ad- 
ditamenta til den, hvilke begge Dele endnu ere utrykte. Men 


forhen, nemlig 1664 haver han udi fit forſte Udkaſt til fin Series 
været af andre Tanker, nemlig, at Vermunds Son, om han 
end har været til, er Dog enten ikke kommet tit Regierin⸗ 
gen, eller og dod ſtrax i fin Regierings Begyndelſe, thi Oluéa 


- var gandffe vidſt en Dotter af Vermund, blev gift med Dan, og 


fik, fordi hun teede fig venlig mod alle, Tilnavn af Manſoeta, 
men at Saxo gior hende til en Mand, og Falder hende Olaf, bet 
viſer at han har: taget feil i Kiennet, thi Olufa var det forſte og 


for: 





RR ERR 441 
ſordeerdedes ſaa blev Det forandret til Oluf, og blev til et Udee 
Mands⸗Nabn; og at Saxo ffriver ; at Alderdommen ei hav opteg- Liſterie. 
net nogle af Olufs Bedrifter, Det er ingen Under, fiden han var. | 
. mm Quinde, ſom hentede af fin Navnkundighed fra fin Fader og . 

. fra fin Mand ; Og at Oluf ei hav været Dans Fader , det ſtal 
jeg nu let beviſe; og derpaa anfører Torfæus det beromte Sted 
hos Snorro om Dans Fader og Far⸗Fader, og forklarer Det rets 
teligen. Derimod holder jeg for at han haver feilet, naar han. 
heraf flutter, at Uffo ingen Afkom efterlod fig. Dette koſtbare 
Udkaſt til Torfæi Series findes i s Tome af Bartholins revne 
— Antiqvitates Danicæ, P, 39, men eftev min Udftrift P. 72, Tor- 
— fæus ev i fin. Norffe Hiſtorie (2), ſom er hans ſidſte Værk, 
- endnu af den Mening, at Der er Skriver⸗Feil her | Flat Eyar 
Bogen, Akommet Derved, at man hos Snorro haver fundet, at 
— Dans Soſter Drot havde Danp til Fader, hvorover man har. 
futter, at Danp vav og Dans Fader, og at Oluf maatte giores 
til Olufs, og Dens Moder, Forhen, bliver Torfæus ved, har 
jeg og. været af Denne ſidſte Mening, men fiden har jeg, fordi 
de beſte Membraner ere imod Den Leſemaade Olufa, troet af Oluf 
og havde hedet Danp, og Vermund hedet Rig, men nu troex jeg 
at Drott har fun været” Dans Halv⸗Soſter, og at Dans Moder 
ér tilſidſt bleven giſt med Danp, Rige Son, faa og at denn⸗ 
Danp hæver et Sted have et Rige forſticllig fra Lethre Kongers, 
hoilket Rige. Dan eg haver faaet, og derpaa Faldet det hele Land . 
efter ſig. Danpſtad i Hervarer S, mener han at have faaet. 
… Ravn af Denne Danp, og at have ligget i Iylland eller Holſteen; 
Altſaa maatte vel Dans og Forfæltss Rige ogſaa have været Det, 
—— mtefi da maatte Dan ei fra Forſtningen af have xegieret over Skaa⸗ 
Syvende Deel. & UL . ne, 
(2) T. 1. p. 414. i 


ge ORE ERNE . 

Ufa ne, hvor jeg dog af Prolemæo har viiſt at det Danſte Folk fra 
Aiſtorke. Der forſte af haver boet, og Det forend Denne Dan var til. Da 
De nu ei haver kunnet fane Navn af ham, fan er Det underligt 
Hvi han efte dem ſkulde falde Det hele Folk, naar de el var hans 
Vaderne Bol og Rige. Erici Pomereni Kronike (3) giver Ufo 
Bilngon af den Stærke, og ſiger, ar hans Son Olaf fulgte | 
Ham, hvorimod i Stephanii Udgave flader Den, en Forandring, 

ſom jeg troer at Srephanius hav gfort paa fin egen Haand. Og 

efter Olaf ſœttes atter Olof, ſom kaldtes Dan hin Ssorlatene, Da 

. Mu Denne fidfte figes at have været en Son af Den foregaaende, 
ſaa ſynes Dette at befræfte mig i den Mening, at Olufs haver 
været en Dotter af Uffo, ſom her ved Vildfareiſe er bleven giort 

til en Son, og Det Olaf igientages to gange, ja Olek ſiges at 
vdere bleven faldt Dan hin Srorlarene (det. er Dan Mikillati), be⸗ 
diſer mig at Dan haver havt noge Foreening med en Olf, eller 
teitere Olufa, Og hvad nopere Foreening end Ægteffab. De 

fleſte af vere gamle Fortegnelſer ere blevne bragte i Vilderede 
bvod det Deres Forfattere have troet, ar KongerSlægten har uafs 
rundt vidoaret vaa Mands⸗Siden. Cornus (4) ffriver faale - 
des om denne Off: Viteſimus fextus Rex Danorum Olef dine 

tit, flies prædicti Vffonis. Iåe per pauea tempors teuuit guber 
vnetula vegui, nec aliqva memoria digna per ipfum såe fane. 
Derpaa ſerter han ſtrax Hoghele, fſorbigaaende faaledes Dan, 
Er nu Olat er Olafa, faa er De ingen Under, at Dan er forbi⸗ 
gaaet, faafem han egentligen fik Riget med hende. At Okt ei 

" Moes at have giort noget mærkværdigt, paſſer fig paa et Fruens 
Ammer. Gheysmer (5) siver Ufo ellet Olavas :s Filnavn: af Mans 


fuerus. 
(3) Lang, t. a. p 159 og 153. 
…— (4) Col, 478. | 
(5) Lang, t. 2. p. 306. 





Ø, 


æ —E … + - 
I 


Re J— W | 443 

ON. 7. ſtaaer ſaaledes: Olof hans (Ufæ) Sen kom ef 

ter ve. BOR (og derpaa i en nye Linie) Olof hin Storlaten. Det er 
kliart, at Erici Kronike følges her, kun at Dan udelades, ſon 
dog ſtikker i Den ſidſte Olof. N. 9 falder denne Konge Uh, og 


fætter ham efter Wermuad. N. 10 Ufo, N. 11 og 12 Uſſo, 


Wermundi Son. N. 13 og 14 Ufh, Vermunds Geen. Ly- 


ſehander (6) falder ham Ufo, eller, ſom nogle falde ham, Oluf 


den Spage (faa fætter han Manfuetus over). Baade N. 15 og 


18 giore, flige ſaavel ſom Saxo, Uffo til Konge baade r Dam. 


mark og Sagen. Magnus Matrhiæ (7) overfætter Maaſuetus ved 


. "hin, Spage, men figer og, at han af nogle kaldes hin Stærke, - 


Irenicus (8) falder ham Ufo, og fætter efter ham Olsnnus eller 
Olavus, følgende uden Foil her Ericam og ei Sexonem, Hen« 


ninges (9) giver ham Tilnavn af Giges, form vel ſtal være en 


Overfættelfe af den Steerke. 


Hdyorvel jeg under Wermund har handlet om den. mærkelige 


Tildragelſe med Warmund og Offa, ſom Martheus Paris (10) be⸗ 


. Rviver, faa vil jeg dog her endnu engang handle noget videre om 


I den, og medtage endeel, ſom da er forbigaaet. Paris ſiger forſt, 


at iblant de Veſt⸗Angliſte Konger er Warmund den navnkundig⸗ 


fie, ei alene hos de Perſoner, ſom pleye at fortælle om Angler⸗ 


nes Hiſtorier, (Det er at ſige Poeter og Saga Fortællere, ligeſom 


hos vore Fadre), men endog iblant Dem, ſom ſtrive dem op, (det | 


J et Hiſtorie⸗ eller Sage Skridere). Denne Warmunds Son Ofte 


SEE 117 HERE fa 


— 


(O P. 149: ET 
(7) P. 26 efter min Udfkriſt. —— 
(8) P. 111. J 

(9) Geneal, t, 4. p. 196. 

(10) P. 961 — 969. 





"Uffos 


min Oppotheſ har Dan giort dette ved Ufo, fordi han, havde hang - 


"kar TRUE DR 


⸗ 


Pal fra fin Fodſel af indtil han var 7 Aar, have været bind, os 
Huſtoeric. ſiden til han var 30, ſtum; Omftændigheder ſom Saxo og vore 


befte Skribenter et have, og ſom de ſenere maaſtee have taget af 
Saxo. Hvorvel jeg nu troer, at Vermund og Offa ere De famnie 
Perſoner, fom Vermund og Uffo, ſaa er det Dog klart, at den 
Krig fom de forſte forte med Riganus, Mitunnus og Anhang, og 
Den de fidfte førte mod Sagerne, aldeles ej ere. cen og den ſamme, 
thi Paris taler iffe om nogen ordentlig Toekamp, beſtriver og 
Rigenus fom en indfod fornem Mand. Jeg er derfore af be 
Tanker, ar hvad Saxo fortæller, er ſteet imedens Vermund endda 
levede, men hvad Paris Geretter derimod efter hans: Dod, og at 


derudi ſtikker Krige, ſom Dan Mikillati haver fort med fin Soi⸗ 


ger Fader Uffo, ja ſom Dans Son Lorher haver paa fin Bros 
ders Frodes Vegne fort med den Sariffe Odin, og hang Son 
Balldur. Thi hvor tungt det end er at gane imod Jslenderne, 
ſom eenſtemmigen giore Olufa til en Dotter af Vermund, faa 
node baade Chronologien mig dertil, faa og det Saxo forſikrer, 
at Vermund havde intet Barn, uden Uffo, og endeligen denne 
, Beretning hog Paris, at Uffo efterlod fig en Son og en Dotter. 
" Rigenus bliver altſaa for en Deel til Dan, og har maaffee hans 
Lilnavn af den Rige og Prægtige giver Anledning til. ut Kaffe 
han dette Navn. Bel giores Hildebrånd til hans Son, men 
han var en Sonne⸗Son af den Saxiſte Odin. Daae diſſe le⸗ 


vede omtrent paa een Tid, og Reigin betydde en Gud, guddom 


melig Perſon, faa er hos Paris og noget henſort til Riganus, ſom 
vedkommer den. Saxiſke Odin og Balldur, Efter Paris ſtal Riga- 
nus have forlangt af Vermund, at blive antaget I hans Sons 
Stad, og erklæret fot Arving, ſiden Offa var uduelig. Men efter 


Dots 


— 


0 


BR ER 445 


| Deiter tif ægte, og Ufo havde endda ingen Sun, thi den Saxiſte 

Odin mage være bleven fod, efterat Dan var erflæret til Arving, 
thida man ikke veed, at denne Odin er nogenſinde bleven anſeet for 
aduelig, ſaa ſees ingen ånden Aarſag, hvi Ufo Fulde giore fin 


Dotters Mand til Arving, end denne, at han da endnu havde 


ingen Son. Efter min anden Hypotheſe, at Dan havde Ver- 
munds Dotter, faa kunde man noyere følge Paris, og havde ei 
noödig imod hans Beretning, at lade Rigenus eller Dan krige imod 
Offa efter Faderens Dod. Men da jeg ſiden Kal vife, at Dan 


haver vivkelig Eriget imod Ufo, fom Konge i Sieland, faa bli⸗ 


ver det rimeligere, at dette er feet efter Vermunds Dod, thi Det 
er troeligt at Vermund blev Konge i Sieland, faa længe han les 
vede. Og at Paris:haver uretteligen henfort til Vermunds Leve⸗ 
Sin, hvad ſom ev ſteet efter hans Dod, ved det han, ſaaſom 
han havde hørt noget om den Tildragelſe med Off og Saxerne, 
lader Offa ved Denne Leilighed fane fit Mæle, Det bliver og klart 
Deraf, at hans Tradition er faa bedærvet med Munke Fabler, 


faa han lader Vermund og Offs ti alene leve i Engelland, men" 


Uffos 


Hiſtorie. i 


gior dem endog til Chriſtne, da dog alle Engellændernes egne 


Slagtregiſtere vife, at de maae have fever i Angeln langt tilbage 


i Hedenſtabet. Markeligt er det, at Paris fader Offa kalde Riga- 
num &e, afhines >: Svogre, thi det pafjer fig baade paa Dan øg 


Ufo, faa og paa Lother, Frode, og Odin og Balldur. Uden af 


Toil er Dan bleven forſt godvilligen antaget til Arving, faa længe 
Ufo havde ingen Son, men fiden har Uffo villet giore det om; 


Derover er det kommet til Krig imellem dem, og derover have 


" fag mange af Uffo's egne Underſaatter faget Dafis Partie, ſom 


Paris fortæller her, at de toge Rigani. At Paris noget efter tilleg⸗ NH 


ger Rigano tvende Sonner Otta og Milio; er'vel feif i Navnene, . 


Fa 


SAALE i men 


4 


46 ER EN 
men. kommer dog overeens dermed, at han var Fader til Homb- 


"de, og til Lother eller Horher, hvilket ſidſte Navn nærmer. fig 


Oita, ſom og ligner Ochin ; Thi dette maae mærkes, at der er 
Vel meget vigtigt i diſſe gamle Beretninger, men at Der er og mes 


get forvirret, og er Dette juſt Sagen at kunne vrede det ud, og 


bringe Det i Orden. Det er markeligt, at Paris ſelv Aden overs 
fætter Riganus ved dives>: Rig, hvilket er af vort Sprog, og meget 
rigtigere end den anden Udledelfe af det Latinſte rigor, At han kalder 
Hildebrand ogſaa Brutus, Dertil ev vel ingen anden Aarſag, end 
at hang andet Navn Brand, ſom ev en Forkortning af Hildebrand, 


ogſaa har været ham bekiendt. Det han lader Off af en Hau⸗ 


Delfe mode Rigani Sonner Hildebrand og Svene; og dræbe Dem, 
og fiden jage deres Krigsher paa Flugt, faa at Riganus med 
mange af fine druknede felv i Floden, har maafkee Henſigt til 
hans Tvekamp med de 2 Sarer, hvorudi Navnet Sveno og bes 


ſtyrker mig, thi Det vil maaſtee ei fige ander end Svend, Folge - 


. mn md 


Svend, fom den ene Sager, der fulgte med Kongens Son af 


Saxen, kan eftev Saxonis Beretning gierne kaldes. Floden, 


hvorved Dette ſteede, blev Faldet Riganburne, hvilfer Navn jeg 


hverken Can finde i Engelland, Holſteen eller Slesvig. J Bred⸗ 


Den af Paris ſtaaer, at Den med et andet Navn ogfan Faldes Ave. 


one, af hvilfet Navn i Clydesdsle udi Skotland vel fotekommer 
"en Flod, men ſom ikke paſſer fig pan dette Sted. Maafkee her 


ved ſigtes til Avon, ſom paa. Brittanniftf ev et almindeligt Naus 


paa Danckwerths Kort over Slesvig, ei langt fra Rendsborg, 


men norden for det. Vel mueligt ellers efter Denne Paris Fort 
ling, at ben Sark Konge fan fro have far kivet til i et paa⸗ 


fol⸗ 


af alle Floder. Jeg haver forhen talet noget om Campen, hvor . 
Toekampen freede mellem Offa og den Sariffe Prinds, det ſtager 


4 — * 
ONE RS EN 447. 


folgende Slag mod Offe, Imidlertid ſtikker og I denne Fortæls 
ting Krigen mellem Hother efler Lother, og Odin og Balldur; 
Det vife Navnene Riganus, Hildebrand, Otta, men i fær det at 


Offa mødte Hildebrand Caſa, ligeſom Sexo figer at Hother mods 


"ft Balldur. De Navne Blodeweld og Qvalmhul forekomme ei 
heller hverken i Engeland, Holfteen, Slesvig eller Danmaͤrk, 


Utfos 
Hiſtorie. 


Og tænker jeg at de ere pure poetiſte, hvilket atter viſer, at denne 


Saggn er meget gammel, og fra Skaldernes Tid. Det Paris P. 
964 beretter, at den gamle Warmund gvergav alle fafte Stader, 


ſom Fienderne længe havde befiddet, til fin Son Offa tilli⸗ 


gemed Skatkamret, henfører jeg til Ufo, ſom overgav aft Dette 
til fin Son Hugleik. Paris lader Warmund blive begraver i Glo⸗ 


cefter, og Warwick kaldes efter ham, men begge Dele ere urigs 


tige, og grundede paa den vrange Mening, at Warmund havde 
daret en Chriſten Konge i Mercia, hvortil vel Endelfen af Dans 
mark Fan have givet Anledning, At Ofa fif Herfkab over' alle 


Fyrſter i Riget paffer fig hel vel pan Danmarks Tilſtand uns 


ber Ufo og i al den hedenſte Tid. Hvad Paris fiden fortæller 
. em Offæ Giftermaal kan neppe paſſe ſig paa vor Oda, (om havs 
de Frowini Dotter, med Mindre man vilde fige at hun dede , 08 


at han detpaa ægtede Denne, eſter ſom han var efter. Paris langt 


uver 30 Aar førend ban ægtede Den han fandt i Skoven, og han 


derlmod maae efter Saxo have ægtet Frovini Dotter forend han 
Giev go Aar, ſaaſom Det ſteede imedens han endnu var ſtum. 


Efter al Anfeetfe mage han da med Frovini Dotter have avlet 


Oiafa, og med den anden Hagleik, At Paris tillegger den ſidſte 
" begge Børnene dior intet til Sagen, få fåafom:han ei haver kiendt 


Den ſorſte. At ville henfore Hendelſen Skoven til Vermund, 


Dain eller Hugleik gaaer neppe an, ſaaſom man da bliver brydt 


med 


Uffos 


Hiſtorie. 


48 ⏑— 


med De tvende Born de avlede ſammen, cen af hvert Kion. ere 
erklære Det altſammen for en Gabel ev let giort, dog hægter jeg 
ikke, at jo deriblant findes vrange og fabelagtige Omftændighe 


der. At Paris, eller den Sagn han hav fulgt,” manger Porck, 
Skoter, Northumbri herind, er efter hans engang antagne Hy⸗ 
potheſe. Siden den Northumbriſte Konge bad om Offæ Dots 


"ter, og Dan efter min Sætning fif hende, faa fan man antage 


at Dan forſtaaes ved ham, og at denne Rex Scotiæ bor forandres 


til Rex Svetiæ, og Da har man Anledningen hvi Ufo gav fin 


Dotter til Dan, nemlig at denne ſidſte fovede at ſtaae under ham. 
imod at han hiafp ham. J den folgende Fabel om Dronningens RE 


og hendes Borns Ulykke fan maaſkee ſtikke faa meget, at hun er 
dod imedens han var. henne at hielpe Dan, Den hede Tildra⸗ 
gelfe kommer ellers overeens med Den faa kaldte taalmodige He- 
lenæs, ſom haves paa Danſt og Islandſt. Efter at Offa fandt 


fin Dronning igien ſtal han. have avlet mange Bern af begge 


Kion med hende, men fiden overgivet fig til CBellyft, Efterla⸗ 
denhed og Giarighed, og fulde alle Fyrſter ſiden være faldne fra 


ham og Afkom. Alt dette maae jeg tilſtaae at paſſe fig tel paa 


vor Uffo, thi efter min Sætning beholde hang Son Hugleik 
jkkun Angeln, og Saxo hav intet vidft at berette om Ufo uden 
Den Safiſte Krig ; Vel kylder han paa Skribenternes Efterla⸗ 


denhed, men jeg tanker, at det fnareft ber tilffrives Kongen, 


thi hvorfore ſtulde De ikke lige ſaavel have ſtrevet om Gam ſom 
om andre. Rimeligt er det, at Uffo har efter Den Saxiſte Seyer 


overladt fig til Lediggang, ſom var ham medfod, og ſom ikke 


uden ved beſynderlige og ſteerke Drivgrunde kunde forjages. Og 


i derfore er han vel og fiden bleven overvundet af Dan. - 


HE Maerrke⸗ 


| BY PM  .. 449 

Mærféligt'er det, at den Merciſte Konge Offa, ſom Paris 
Falder den anden, hedte forſt Pinefred, men blev af fine Lands⸗ 
mænd Faldet Offa, efter Den ældre, fordi han og figefom han 


Det var ingen Under at. de kaldte ham Offe, fiten Han ſtamme⸗ 
de fra ham, Og da den yngre virkelig regierede i Mercia i Slut⸗ 


- ningen af det 8 Saculo, faa kunde De let herved ledes i Vildſa⸗ 


relſe, og giore den ældre ogſaa til en Chriſten Konge i Mercia, 


allerheldſt han havde regieret i Danmark og Angeln, og de af 
Mercia vare Angler. Heraf fees ellers hvor flænge Erindringen | 


af Offa og Vermund er bleven bevaret, nemlig fra Det 2 til det 
8 Gæculum, og ſom SÉrift havde Da fænge været i fuld Brug 


blant Unge Sagerne, faa var det ingen Under at diſſe tvende 
Kongers Bedrifter kunde Der ſtriftligen bevares fra Undergang, 


At Dan haver overvundet Ufo, ſom $slænderne kalde Oluf, 
bliver Derved uden al Zvil hos mig, at Arngrim udi fit Supple- 


ved Navn Leif, sg at han igien var Fader til 6 Sønner, hoovs 
af en hed Aleif, hvilke alle boede paa Lethra i Sieland, og vilde 
Aleif ingen anden Levemaade bruge end den alle hans Hofmend 
brugte. Og ſom han veed intet at mælde om de andre, ſaa tæns 


Havde i Forftningen været ſoag, og af fler Syn sg Horetſe. 


"ment. P. 526-098 529 ſiger, at HavaraHandrame havde en Broder . 


k ker jeg at De enten ikke Gave været til eller og ei levet med Aleik 


paa ſamme Tid; hoilket fidfte ogſaa beſtyrkes Derved, at efter: 


dem, figer han, regierede Frode, Havars Son, og derpaa Ver- 
mund, Frodes Son; at han ſelv mener, at; den Aleif, ſom Dan 
ſtridde med, har været en anden aleif, fom og Tiden ſynes at 


vife, og endelig at denne Opforſel af Aleif beſtyrker, at han mang. 


have 


Syvende Del 211 


— — — — — — — —— 





Liftoris: 


. * 
rn "4 . - , 8 KN 
. . — - haj 
. ” be [7 LEN 
. N ⁊ — 
50 
s lund 


have vævet Den" ſamme ſom Ufo eller Oluf, hvillen forten VYd⸗ 


myghed blev. faldet Litilati, Navnet Aleif, "Olaf; eller Ohr 
Aleifur, ſom de gamle ffrive det, er og næften det fanme; Saa 
ledes figes i Erik Rodes ffrevne Saga C, 1 iblant Arnæ Må, N. 
$63 i 410, at en Kong Olafur kaldtes og Oleifur.  Dderfom bes 
thældte Leif og hans 6 Sonner have været til, faa have De maa⸗ 


fee foreſtaaet Regieringen ſom Formyndere i Frodes Mindreaarigs 


hed, thi han var efter Ssxo fun 12 Aar gammel, Da Faderen 


dode. Fremdeles, bliver Arngrim ved, regierede en Dan 2. 0 
Yyltand, hvilket efter mine Tanker er urigtigt, Da hån var Den 


1, og regierede i Skaane; Denne Dan overvandt med meget 
Berommelſe Aleit, Konge i Sieland, og ægtede Olafe, en 
Dotter af Wermund: Nu fporger jeg, om ikke Tiden og alle 


Omſtendigheder vife, at denne Aleif maae være den famme ſom 
Oluf eller Uffo, Wermundi Sen, og hvis Soſter, rettere Dot⸗ 


sv, Dan ægtede. Og dette beviſer da, at Dan haver bekriget 
Øg overvundet Ufo. Sar: han ikkun ægtet hang Soſter, da 
har han havt liden Ret hertil, og da havde han ventelig ikke 


faaet faa ſtor Medhold af de Indfodde. Men har han ægtet 


hans Dotter, engang bleven erkiendt for Arving, og ſiden Fub 


.Nt fortrænges for en ſenere fod Peinde, da er det ingen Under 


at t Dan ſik Redhod. 


U - . ' ” 0 
a ' ” " ' 
BER: LT) 49. DAN 2 
tø. rr eee …. so o 
CJ 3 
Ud ” ” dy! i i 





ERE ER Mt 


19. DAN 2. 


r Fålændernes 10 Konge, den navnkundige Den Mykil. 


4 
. 
. 
, N 
" 
- 
-= 





gierne fan figes, ſaafremt han har ægtet hang Dotter. Torfæui 


7. "69 ligeledes, Saxo lader ham og odelegge fine Fædres Midler 


N 


ved Pragt. Den Pragt fremmer overeens med hans Tilnavn 


og med Snorronis Fortælling. N. 2 falder ham og Den, sg. 
gior Ham til Ufos Son. N. 3 lader ham reent ude. N. 4 Falder 
ham baade Dan og Olof og Uffos Son. N. 5 Offes Son. N. c 


Uffonis Son, og falder ham ogſaa Olof, N. 7 alene Olof, N. 


9. 10 fætte ham efter Uffo, men uden at giore ham til hans Son, 


lati, Saxo giov ham P. 65 til Uffonis Son; Hvilket - 


Den », . 


ag uden Tilnavn. N, 11 til Uffos Son, N. 12 ligeledes, og Fals 


Der ham Olavus, 13 Uffos Son. 14 gier den, ſom de andre 
fætte efter, Huhlek nemlig til Dans Broder, og begge til Uffos 
Sonner. Det fader og at han lader Dem begge regiere ſammen. 


Dette vifer at Huhlek ér den Saxiſte Odin eller Angul, Dans 


Broder. N. 16. 17. 18 giore alle Dan til Ufos Sen. N. 19 


"fætter en Dan i Spidſen af alle vore Konger, og har ingen an⸗ 
den Dan, men da han gior ham til Broder af Nor, ſom ˖ levede 
ei meget langt for Dan Mikillati, faa fees heraf, at hang Chro⸗ 


nologie duer ikke, thi den lader fin Dan leve i Davids Tid, og har 


Dog. fun 15 Konger til Harald Hilldetan. Saadan Forvirring. - 


kan Tet forklares efter mit Syſtema, at Oles Soſter eller Dots 


ter hav været Dans Moder eller Kone, Dari forſt regieret over 


Skaane alene, og efter Olavs Dod fiden over Øerne med; Ja 
tilſidſt i Det mindſte ved ſin Broder over Anglerne, og endeel af 
, FH 2 dg Søk 


i 


— 


⸗ 


433 8 A 


—XRFX 
LJ 7 


Dens 2. Iylland, og maafkee ved fig felv over de nordligere Dele af Iyl⸗ 
Higorie. ſand. Og ſynes det at Horher har været Anglernes Konge, og 


J 


Gelder Saxernes, da Dan Mykillati levede, og at de have fat fig 
imod Dans Broder Odin, og at en af Dem, heldft dog den forſte, 
er Den Konge, ſom bekrigede Iyderne, hvilfe derover aldre Dan 


"til Hielp; Ovorved næften gandſte Dannemark blev foreenet 


ſammen, og det Danſte Navn ſtrakket til alle dets Provincer. 


Men De Danfte ſynes dog ei at have fæftet ret Fodder i Iylland 


og Angeln, forend under Helgo og Hrolf Krake, Torfæus (1) 


vil at Dan ei haver egentlig levet med Domar, eftevdi Denne ſidſte 
maae efter Torfæi Tidsregning være dod, da Dan endnu var et 
Bacrn. Han holder og for at Dans Soſter haver været Olsfi 


Manfueti Sted⸗MDotter; Men efter mit Syſtem haver hun alde⸗ 
les ikke været Olafi Dotter. Han gier (2) hende til en Dotter 
af Danp, og lader hende fodes Aar 92 , og blive Moder til Dygg- 


"ve Aar 106, , fjendes Mand Domar tillegger han en Regiering 


af 22 Aar, hvilket er meget for Fort, da Snorro (3) vidner, at 


han regierede længe. Han vil og at Drott og Dan have fun havt 
Moder fammen. Dernæft forkaſter han (4) den Genealogie, 
ſom har Olufa i ftædet for Oluf, fordi, figer han, at den ſtrider 


imod alle andre. Han mener at Danps Dronning har efter hans 
Dod ægtet Oluf, og avlet Dan med ham, og tænker at det kun 


. even Udeladelfe, naar Langfedgatal ej fætter det Ord Son ved 
” Dan, og man deraf ei fan flutte, at Dan ikke har været Olufs 


Søn, allerheldft Dette Ord Søn ſtager i Fundinn Noregs, San 
EH | vil 
(1) %$ Serie P, 224. 
(3) P. 1%70. ' 
(3) T. 1. p. 19. 
lg Le. p. 269 —r 272. a14. 





bund 


| EF a OW 453 
vil. og at Udſtriveren haver ligeledes udeladt Dan Mikiltati i den 
ene Forteghelſe i Flateyar Bogen, faa at Olufs Fulde efter den 
” have værer Dans Moder. Han mener og at Danp og Rig have 
regieret over et vidſt Landtiab i Danmark, men faſtſatter ei, 
hviler. Uden vil har han ret, naar han mener; at Saxo has 


.ver af Det Tilnavn Mikillati taget Anledning, faa meget at laſte 


Denne Konge, da han har ment, at det betydde ſuperbus; 
Hvorvel det og fan overfætteg: Magnanimus eller Magnificus. 


Da Snorro figer (5), at Rig blev forft Faldet Konge paa Dank 


Sprog, og at hang Eftermand ſiden holdte Konges Navnet for 


Det ypperſte Rres⸗Navn, fan ſynes mig Dette at vife, at Dan - 
haver ftammet fra Rig og Danp, thi man finder at Dan og alle 


hans Eftermænd ere fiden blevne kaldte Konger, og de have vens 


teligen derfore været Rigs WÆttmænd, hvilfer De ei kunde kaldes, 


ſaafremt Dans Moder havde havt Danp i forſte Egteſtab, og i 
Det andet forft avlet Dan, thi paa denne Maade var Danp ti ens 


gang hang Stedfader. Have desuden Rig og Danp regieret i. 


Skaane, ſaa fan Dan paa Denne Maade neppe have kommet til 
at regiere derover, og da kan han ikke vel have ſamlet de fornem⸗ 


ſte Danffe Landffaber ſammen. Ritter (6) anmarker hel vel, … 


at mange nyere uden Grund nægte, at Foli og Lande have faaet 


Navn af Deres forfte Stiftere og Regentere, Da det dog er klart 


af Skriften, atEdomiter, Moabiter, Cananiter ere blevne opkaldte 
after Dem. Derfore vilde jeg ikke heller nægte, at Danfe ere 
blevne opfaldte efter Den, derſom det ikke var klart af Prolemæo 
sg Mela, af de Danſte havde været længe tif for Dan Mykillati 
2113 levede. 


7 (5) T. 1. P. 20. 
(6) ABs Societ Jablonavianæ. 


v3.. RL: HL. HK 
levede. Udi den Norſte Hiſtorie dedbliver Torfæus (7) den Me⸗ 


ning, at Dan og Drotta have fun havt Moder ſammen, og ei 


Gader, men han er uvis pan , om Dans Fader Oluf har været 
Den forſte eller ſidſte Mand. Han holder og for at Fundinn No- 
regs haver giort Oluf sål Olufa, fordi den fandt hos Snorro, gt 


Dans Soſter Drott havde Danp til Fader, hvoraf den har ſluttet, 


at Danp ogſaa havde været Dans Gader. Dog denne Forklaring 
vilde have bedre Stæd, ſaafremt Fundinn Noregs giorde Olufs 
til Dans Moder, men da Den nu gior hende til Moder af Frede 


Fridſame, ſom efter alle andre Genealogier var Dans Son, ſaa 


udgiver den altſaa Olufs for. Dans Dronning. Torfæus tilſt a ace" 


' 
* 


engang at have paret i Den Tanke, at Olufa havde været Dam 
Moder og gift med Danp, (hvilfet dog ei ſtaaer i Fundian No- 
segs, thi efter den maae hun have været Dans Kone), faa og em 
gang troet, at Vermund og Oluf havde havt tvende Navne, nems 
lig at Vermund og havde hedet Rig, og Oluf Danp, Men m 
tilſtaaer han at troe, af Dan haver været Olavi Son, og Konge 
i Leyre, og at Dsnp haver regieret paa et ander Sted i Dan 
mark, og Dan haver, ved at forøge fit Rige med hans, ſiden 
underkaſtet fig al Danmark, og givet det Navn af fig og Mark 


. Ren udi denne fidfte Omftændighed feiler han vidſt, ved aft fo 
noye at følge fine Jslendere, og ei erindre fig Prolemæi og- Melz 


Stæder om de Danſke. Af Danp mener han at Danpftady 


Daupſtad, Damparſtad, eller Danparſtad, thi. paa ſaa 


mange adffillige Maader ſtrives det i Codices af Hervarar S., ha- 
ver Navn, eg ſoger han det i Holfteen eller Jylland. Saaſremt 
denne Bye eller dette Stæb endelig ſtal have Navn af Kong 
Deop, 

7) T. 1. p. 378. 414 — 6 











NI —— RR ü 453" 


Dup: hoorudi jeg feer i ingen Modvendighed, far vifte. Det være Dans as 
et flore Bevis, at Danps Rige bar ſoges i Iyland, ſaafremt iſtorie— 
Reidgotfand udi Hervarar S. kunde med Vished bevifes at have. 


været. Jylland, thi Danpſtad laae i Reidgotland. Men nu da 
Verelius fager Det i det Svenſte Smaaland, hvilket, ſaafremt 
dbat war rigtigt, hvorpaa jeg Dog tviler, kunde befæfte min Mes 
ning om Skaane, at have været Danps Rige, og-jeg Derimod 
ded Duna⸗Floden, faa bliver alt dette i Det mindſte meget uvidſt. 


Torfæus gaaer ved denne Lellighed Indholden af Rigs Mal nope 


igiennem, og vifer at i den Sabel, at den fornemme As og Gud 
" Heimdal paatog fig det. Navn Rig, og forſt befov Den-ægte Qvins 
pe Edda, bvitfer Navn betyder Oldemoder, og avlede Trollene 
— med Fjende; Derpaa den ægte Qvinde Avie, og ablede Bonder⸗ 
ne med hende, og avlede endelig med et fornemme Fruentimmer 
hvis Mand hedde Fader, og hun Moder, Jarlerne de Adelen, 


i dette ſtikker, at Rig var Den forfte i Norden, ſom deeite Steen ⸗ 


derne ind, og gåv hver fine viſſe Forretninger og Friheder; Og 


Å J 


endelig af Det, at Danp og Dan nævnet tilſidſt, ſlutter han, at 


ved Denne Rig forſtaaes Den, ſom var: Danps Fader, og Dane 


Sar: Gader, eller faa ger fom hans Far⸗Fader. Han anforer 


ég, at Rig var den forſte, fom i Norden. tod fig kalde Konge af 
det Ord Kyn, ſom betyder Herſtab, Adetfab,, Om Dan river 


han , at han kaldte Danmark op efter ſig, Da det forhen hedta | 


Gotland, hvilfet ſidſte er uden Tvil vigtigt. Og at Danmarks 
Maon ei er ællire end fra: denne Dans Tid ſlutter han deraf, at 
Det forſt 3 Sacuis efter ham blev bekiendet iblant Fremmede, og 


at Det imedens haver. behovet Denne Dd, fer: at befæfe fig hiems 


me. 


1" 


PR 





Pans 2, 
Hiſtorie. 


NE IN — 


udi alt bette er noget vigtigt, thi om de Dantes Bedeif⸗ 


fer —8 tales el af fremmede Skribenter for i det 6 Sæcus 
to, men ikke deſto mindre har jeg dog forhen viiſt, at Det Dans 
"fe Navn og Rige har lenge for Dan været til ĩ Skaane; Men 


at de Danſke dog ei begyndte at giore fig bekiendte ved Bedrifter J 


udenlands for i det 6 Gæculo, dertil var Aarſagen Denne, at 

Deres Rige endnu ei var mægtigt nok, faa længe det var indſtræn⸗ 
ket inden Skaane, og havde der fun at beftille med De nærmefte 
Naboer. Vel ſandt, at Dan udſtrakte det i 3 Saculo over 
Derne og: over Jylland, men udi dette ſidſte Land finge dog de 
Danſte ei fuldkommen Overhaand over Angler og Saper før i i 


det 6 Saculo, frå hoilken Tid af man og finder det Danſte 


Naon bekjendt for Fremmede alle Secula igiennem. - Naar 
Torfæus vil, at Saxo har taget de Bedrifter han fortæller om fin 
Uffo af dem ; ſom tillegges en Merciſt Kong Offa hos de Engels 


fle, og fiden legger Mærke til, at hos de Engelfte Sktibenter 


opregnes Denne Offæ Forfædve næften ligeſom hos Saxo, nemlig 


Wodan, Wetlsc, Vermund, Offa og Dengelften eller Angelfesn, 


seller Angeltheow, faa veed jeg ei om dette ikke bor vendes om, 


thi nu at fætte til Side at Matthæus Paris er yngre Okribent end 
Saxo; da jeg gierne vil tilſtaae, at han haver taget Dette af en 
gammel Tradition , fag 1) er det Sporsmaal om han el har 
giort denne Offa til Konge i Mercia, deels fordi Kongerne i Mer⸗ 
cia ſtammede fra ham, og deels fordi Den fidfte Stavelſe mare 
-,t Danmark ev den famme ſom mere, meare i Angel· Sari, ab 

lerheldſt 2) Matthæus ei har vidft naar Offa levede, og det 3) er 
klart, at han mage have lever førend Rice i Mercia blev opret⸗ 


> i i tet, 


— 


U 
—— — — —— — er me — —— — — — — — — — 


EN É JOR 437 


i tet, ſaaſom Creods blev der efter I Matthæus af Weftmånfter den 
” fotfte Konge dar 585, og han. var Den 7 fra Offa, begge ibes 


tegnede, efter Henrik af Huntindon og den Sariffe Kronike, 


Hvorefter Offa,- naar man vil folge Neglen af 33 Aar, mane 


have fevet ved Aar 350, altſaa 100 Mar far Anglernes Ankomſt 


… til Briütannien, og Da De komme did fra Angeln, fan maae jo 


Dette have hændet ham i Angefn ; ; hvitfet 4) giver en ſterk For⸗ 
modning, at Saxo har Ret, og at Uffo eller Offa. bliver den. 
Danfke Oluk, thi diſſe Ledder Viglet, Vermund, Offe ere de ſam⸗ 
ure hos Engellænderne og hos Saxo, Bel ſandt, at Offs havde 


efter Engellændernes Tidsregniug da levet en 1 50 Aar / ſenere end 
Den Danffe Ufo, naar man vil jævnfore de Danffe og Svenſte 


Konger, men derimod paa ſamme Tid ſom vor Os, naar man 
nope vil holde fig til vor Konge⸗Liſte, og derhos følge Reglen af 
33 Aar, fie min 6. Tome P. 344. 353. Men heraf. folger intet 


andet end at der mane dere nogle Ledder borte hos De Engelſke 


— Skribenter, hvilet bekræftes end. mere derved, at da alle andre 
Engelſke Skribenter giore Virbleg til Wodans Son, ſaa fætter, 


Nennius Derimod, ſom levede i Det 9 Saeculo, 2 Ledder ind imel⸗ 


” fem Wodan og Virhleg, hvorefter Woden fan-have levet ved Aar 
200, en Tid der vel nok treffer ind med den Saxiſte Odins ;; 


Imidlertid troer jeg dog, at Wodan der er ſnarere vor ſidſte 
Odin, og at Ledder mangle imellem ham. og Vitbleg. s) Regne: 


Yélænderne ogſaa Vermund .og Oluf iblant vore Konger. At 


Saxo giver Oluf Dan til Son, og. Engellænderne Derimod Angel-. 


theov, og at de derpaa fortfætte Linierne meget anderledes, gioe 


efter mine Tanker ingen Vanſkelighed, thi Den var paa en. vid. 


Saade Olufs Son ved det han. havde ægtet hans Dotter, og 
Angelrheovevar hans rette Son. Den ſtore Vanſtelighed -bes' 


Syvende Del.  . Mmm flager 


Hiſtorie. 


) 


B8 RL NL. 


i ſtaaer deri, hvad man ſtal gore af viglet og hans germend. 


og hvorledes man ffal paſſe ſammen Chrondlogien af vor æg den 


Engelſke Vermund ; Dog herom har jeg alercde handler, og ſtal 


mere handle, nok at jeg haver viiſt, at Saxo ei har Uret i ar hem 
fore Udo's Bedrifter til Den Cimbriſke Cherſoneſus. Hodedſa⸗ 
gen i Henſeende til Chronologien bliver om Viglet har været em 
Son af vor eller af den Saxiſte Odin, og dernæft om den Viglet, 


ſom efter Saxo var Vermunds Fader, el har været ganffe forſtiel⸗ 


fig fra Vigler, Odins Son, hvortil · Nennius kunde give Anled⸗ 


ning, og endelig om Der ei ere Ledder udeladte hos Engellender⸗ 


. me imellem Angeltheov 08 Creoda, thi at fætte Vermund længre 
"Med i Tiden gaaer neppe an for de Islandſte Konge: Lifters Fyld; 


hvorvel Frowin hos Saxo giver Anledning dertil, da han efter 


Engellænderne flammede fra Deres Woden. Man kunde og falde 


paa Den Tanke, da Oluf haver intet ander Navn hos Islender⸗ 


ne, og Saxo alene figer at han og hedte Ufo, at denne hader 


Blandet en fenere Angel⸗Saxiſt Prinds, hvis Fader hedte Ver- 


mund, med den Danffe Oluf, og det faa meget Des lettere, ſom 
De begge havde én Vermund til Fader, og den Saxiſte Vermund 
og Uffo flammede fra den Danſte Vermund og Oluf; Men da 


kunde Angeltheov ei blive Den Saxiſte Odin, og Da ſeilede intet 


i Engellendernes Slægtregifter af De Mercife Konger ; Da 


havde man ei heller nodig at antage de 2 Ledder hos Nennius. 
Ssxo's Feil kom da til at beſtaae deri, at han havde giort tvende 


Konger paa den Cimbriſte Cherſoneſo til Konger over heele Dans 
mark, hviler ei er ufædvanligt hos ham ;' og Da maatte man eg 
teoe, at Vigler havde aldrig regieret hos 08, men at Saxo Habde 
alene indfort ham, fordi han hos Engellænderne fandt, åt han 


havde. været Vermuads Saber: 


nn, i Det 


ma 


ka] 


— — — — — —— — —— — — . — 


RR PA 459 
Det Hoved⸗ Stad om Dan Mykilleti ho Snorro, og de: 
"Ord: at Danmark er vidkend ved Dan, vil Bring (8) overfætte 


ſaaledes: ar Danmark (forſtaae det heele) haver tilhort Dan, .el⸗ 


ler og at han haver giort det berommeligt. Men Dette kan alde⸗ 
leg: ikke heſtaae med vort: gamle Sprog, hvorefter Der er tydeligt, 
at Snorro har ment, at Danmark har faget. Navm efter Dan. 
Kun åt Han og flere vore gamle Skribenter have deri taget 
Feil, at de have udſtrakt Dette til Det heele Danmark, da det 


"Dens 23, - 
Hiſterie. 


dog alene angik Øerne og Iylland, og Skaane ꝛc. fænge forhen 


» havde hedet Danmark, og dernaſt at De uretteligen have ledet; 
. Mavnet af Song Dan, Da dog det ovrige Danmar blev kaldet 
” faa, ei fordi ban hedte Dan, men fordi han. var de Danſtkes 
Konge, og regierede over Det gamle Danmark i Skaane 2% . 


Wilde (9), en Mand, ſom ikke kan nagtes den Roes forſt 
a alle critiſt at have bearbeydet den Svenſte Hiſtorie, vil, at. 


" Dan Mikillati har udi Reid⸗Gotland været en Lensmand af fin 
Sied⸗Fader Drotten Oluf, og fiden, ſom hans Eftermand, 


indført baade Danmarks og Konge⸗Navnet i almindelige Brug. 


De Satninger at. Dan regierede i Reid: Gotland o: Iylland ef. 


tr Torfæi Mening, og var en Stif⸗Son af Oluf, har Wilde: 


taget af Torfæo, Men hedte det Land, hvor Den regierede, 


Reid Gotland, faa hedte det ikke Danmar, og faa kunde Dan 


ei have, efter Wildes vigtige Mening. indført Danmarks Navn | 


raimindeligt Brug, derſore er det fange rimeligere at han haver: 
herſtet i Skaane, hvor det-Danfe Navn var til. flænge for Don. 


Ps st han Fulde. have været en StifsGDon af Oluf, det tillader 
M mm 2 ei 


(8) De orig. & nom. gentis Danorum p. 16 og 17. 
(9) Indl. til Puſfendorf i Jorbered. p. 309. 


⸗ ⸗ 





. ” Dent 2. 
HDiſtorie. 


— Bredt) Men da Litillati betyder ydmyg, faa maae Milcillati beg 


. giældte ogſaa i Fyen, og Derimod Den Sielandfſke ikke (11); fas 
"ev Det meget rimeligt" at Dette er ſteet fordi begge diſſe Lande bare 
i⸗gamle Tider havt mere Samfund ſammen end Sieland og Fyen. 
Naturlig Aarſag Fan hertil ei være, thi da Fyen er lige ſaavel 


De ſmaae Øer til fit forrige Rige i Skaane, Det er meget rime 


Jand nærmere end ſom Sieland, faa ſynes heraf at flyde, at der 
maatte være mere Overeenftemmelfe i Sader, og følgelig ogſaa 
„i Love, imellem Oboer indbyrdes ; end imellem Oboer og 


—A Fr EH 


ei de forhen af mig anforte Grunde. Ei heller troet jeg, at han! 
har varet en Lensmand af Oluf, thi i faa gamle, og tildeelb 
barbariſte Tider, mane man vel vogte fig for at antage meget 
mægtige Konger, med mindre man haver ubedragelige hiſtoriſte 
Vidnesbyrd for ſaadant. Alanus ( 10) mener, at Dan har faaet, 
det Filnaon Mikil Lati ef alene for fin Hoymodigheds ſtyid, 


men og fordi han eyede meget (faa at han ſtrakte fig ud vidt sg 


tyde Det fom er tvertimod, nemlig ſtolt, og i en bedre Mening 


hoymodig og prægtig, hvorvel jeg gierne tiltager. at Dan er bid | 


pet ſaaledes, fordi han var mægtigere end hans Formænd. - At 
Dan haver ved fit REgteſtab med Olufs Dotter lagt Sieland og 


ligt; Men Fyen tviler jeg noget paa r thi da den Ipdſke Lev 


en Øe ſom Sieland og de ſmaae Der, og de ligge alle temmelig 
tæt ſammen, hvorvel jeg her mage tilftaae, at Fyen ligger Fyls 


Indvaanere af det fafte Land. Vel fande, at den Jydfe 
Lov. ei ev ældre end fra. Valdemari 2. Tid, men denne viſe 
Konge haver ventelig givet Jylland og Fyen cen Lov, ford 
Deres Indoaanere ſtemmede overeens i Sader, Skikke, ja 


(10) Pro Saxone B. p.t. ER 
(1 I) Kofode koo Hiſtorie ps 48. t. 1. 





endog: 


EN! rr" W 6— 


u endog have venteligen forhen havt de ſamme keriftlige Love, 
au thiValdemar 2, lod, efter at han havde givet Denne Lov, 
un brænde alle de forrige Anordninger. Naar jeg overdeyer, 
i at vote gamle Kroniker nævne ei Fyen iblant de Lande, hvor 


k Dan begyndte fin Regiering, faa ftadfæfter dette mig ogſaa i min 


kh Mening. Fremdeles, Da Mitothin, ſom jeg anfeer for den Sas 


Dans aa: 
Hiſtorie. 


d xiſte Odin, blev ihieflaget i Fyen, hvor efter Snorro en Odin ſtal 


r, have opholdet fig, og given Odenfte Navn, og da denne Saxiſte 
4 Odin haver efter mir Syſtema været en Son af Olaf, ſom var 
1 Dans svigerfader; faa er det meget rimeligt, at han haver res 


, gieret paa: Fyen. Udi Sender: Jylland haver han og efter al 


⸗ Angand regieret. Men Norre⸗Jylland fulde jeg ſnarere troe, 
at Dan forſt har erhvervet; Og ſynes det mig ogſaa rimeligt, at 
, den Sariffe Odin haver været et. Barn, da hans Fader døde, 
dvilket Den Fabel om Seaf ſynes at bekræfte, og at Dan haver ſom 
- Formynder foreftanet hans Rige Angeln nemlig, eller Sonder⸗ 
ZIylland, og Fyen, hyoilket er blever ham til Del, fordi hans 


Fader og Far-Fader havde forſt erhverver der; Og. heraf futter 


jeg, at han er blevet fad, efterat Dan var blever gift med hans 
Soßer Olufa, og at maaffee Arve⸗Folgen var da alerede overs 
ladt til Dan, hvorover man fiden haver, for at fornoye ham, 
wwverladt ham Angeln og Fyen. Da nu Angeln og Iylland fiden 
bleve ſoreenede ſammen, og Jyder befatte næften hele Angeln, 
ſaa er vel ved den Leilighed Fyen vedblever i Samfund med Iyl⸗ 
Mand, ligeſom det forhen var med Angeln. QOvenmældte Sesf 
Mer Sceaf ev efter nogle Beretninger kommet til Skaane, (vens 


telig giort, af.det han flod under Dans Formynderſtab, fom fra 


ſorſte af var fun Konge i Skaane), men efter andre til en De i 
Octane, (hvorved nok ſigtes til Fyen, fom var hans Rige, og 


1, Røm3 hvor: 


L 
cm MM. enken — — — 





* 


46 RR SR 


Dans 28 
Hiſtdrio. 


hvor han meget opholdte fig); Han havde en Korn⸗Neeg undee 
Hovedet, og var omgivet med Vaabhen, (hoorved ſigtes uden 
Toil til de Landes Frugtbarhed, han herfede over, og fil hang 
Stridbarhed, eller og den Beffyttelfe. han ved andres Vaaben 
nod i Ungdommen, thi det fader at Dan ei altid har værer ham 
Ven); Indvaanerne toget vet imod ham, (hvilket paffer fig paa 


den Beſtyttelſe han nod af fine Underſaatter mod Dan), da han 


.” blev voren, regierede han i Slesvig, (ſom var Anglernes Hos 


vedſtad, og heraf flutter jeg at han i fin Ungdom ei er kommet 


| did, men forft imod Slutningen af Dans Regimente). Snorro 


figer, at Odin gav Reid: Øotland, hvorved han her. forftaner 


Jolland, til fin Son Skiold, vg fiden drog til. Fyen, og gan 


Odenſee Navn: Dette ſidſte paffer fig uden al Tvil ei paa den 
Upfalffe eller Snorros Odin, men paa den Sariffe. Og troer jeg 
at det forſte ei heller paffer fig aldeſes og alene paa ham, men at 
herved ogſaa ſigtes noget til den Saxiſte Odin. Sheringham (12) 
antager Dan for den forſte Konge, og derpaa hans tvende Son⸗ 
ner Humle og Lother, og ſiden Skiold, Wodens Son, og mes ” 
ner han at Wodaen har mid Saxerne, ſom længe forhen: havde ſtei⸗ 
Det med de Danſte om Herredommet af Cherſoneſo, jaget De 
Danſke ud, og fat fin Son Skiold der til Konge; Og For at be⸗ 
viſe dette fidfte, anfører han Edda, (dg ſtager Det rigtigt nok i 
dens Fortale, at Odin. fatte Skiold. tit Konge i Reid⸗Gotland, 
ſom nu kaldes Jylland, men efter andre vore: gamle Skrifcer 


. blev han Konge I Sieland, og troer jeg at han derfra. er maaſfet 


gaaͤet over til Jylland, thi hans Fader, den Upſalſte Odin, før 
nes udi Norden ef at have været paa mange flere Stader end I. 
Soerrige, i det mindſte ei ſom Segen) ri sg fra den Tid af me 
(13) P, 363 og 26%, NE 





2 
N 
e = i 
U 1 hd - i 
x ⸗ 

— - od ”- 

| ' ' ” ig, 3 
, ' 


* har at det: langvarige Flendſtab imelem Danſte og Saxer 


er opkommet. Af det Saxo ſiger, at Helgo tog Jylland fra Sas 
gerne, flutter Sheringhem, at diſſe fidfte have beſiddet og en flor 
Deel af de hosliggende Der fra Wodan af og indtil Helgo; og 
at De Dar ffe kun have regieret pan Scandzia. Hovorvel nu Dette 


" ar før vidt drevet, faa hat dog Sheringham vel for ſaavidt ret, - 


at Saxerne have i Den Tid mere beſiddet Iyland, end de Dans 
fe have giort, eller rettere at Saxerne have flaget i. ſtorre For⸗ 
bund med Iyderne, end de Danſte giorde. 


J Henſeende til Dans Forfedre kunne tre Meninger anta⸗ 


ged, enten at han haver, i Folge Saxo og De flere ſtammet fra 
Humle, hvilken Mening atter deler fig i fvende, nemlig nogle 


| giore Denne Humle til Konge i Sverrige, og andre fil Dommer 


sg ar Sieland var hang Hoved⸗Landſtab, og man haver forvex⸗ 
let ham med Homle; Dans. Mor-Fader: 2) Fra Skiold, ſom er 


paa Fadennt eller Moderne Side flamme fra Skiold; men ſtam⸗ 
mier han paa nogen Maade fra ham, ſom jeg ikke vil nægte, ſaa 
maae Det være, nt een af hans Forfcedre har paa Moderne Side 


eller Regent i Sieland. Min Mening herom er; at Dens Mor⸗ 
Fader haver regieret i det Svenfe Gotland, og at man fun has 


ver giort ham til en Sielandsfarer, deels af Kiarlighed til fit 


Land, og deels paa Grand af den vrange Sætning, at Dens 
Rige begyndte i Sieland, hvortil og dette fan have giver Anled⸗ 


ning, at Dans Svigerfader Oſuf dar fan Drot eller Dommer, 


⸗ hej 
Dans 2, 


Hiſtorie. 


m Mening, jeg fun (elv hår bragt paa Bane, fordi Sklofd fore⸗ 


lommer iblant Dans Forfædre ; Men overalt fan han hverken 


flammer fra: Skiold. MeD mindre nian med Torfæo vilde giore 


"Qlaf til hans Faber. Den tredie Mening, a at | Dan 'n flammer fra 


— 9 * » Heim 


i 


" 464 RS wvs 


Heimdal, bfiver troværdig ved ben gamle Bife Rigsmsk Ba 
nu "Heimdal ligefaabel var fra Sverrige, ſom Humle udgives | 


derfor, ſaa kan dette og have givet Anledains til at anfeg Dans 
. Boder for en Soenſ Konge. | 


Sperling ( 13) vif at Den M ykilfati Har fevet ar 319, naar 
man vil folge den Islandſte Hypotheſis. Men antager man ders 
imod Sexonis Dan, og Konge. Folge, og derhos at Odin har efs 
ter Fslændernes Hypotheſe flygter her ind for Pompejo, faa me⸗ 
ner Sperling at Saxo's Dan maae have begyndt at regiere 184 Aar 


for Chrifi Fodſel, efterdi Saxo fætter Odin at have fevet med 


Hadding, ſom var den s fra Dan, begge beregnede. Men her⸗ 
til ſoarer jeg, at Odin har efter Saxo's Hypotheſe levet længe for 


Islendernes Upſalſte Odin, thi Saxo fader Chriſtus forſt fodes 


meget fænge efter Hadding, under Frode Fredegode. Fremdeles 


anforer Sperling af Snorronis MÅ,, ſom Ivar Rofenkrantz har 


tyet, at Dan Mykillati Gon Frode kaldes og Mikillari og Frid- 
fami, (hvilfer og forefommer i den faa kaldte Friſianſte Codex, 
ſom nu er N. 35 f. iblant Arnæ Miſ., og hvorover man ei maae 


undres, da det er den ſamme Codex, kiobt af Jens Rofencramra 
Arvinger; Det er ellers en ypperlig Pergaments Codex. F min 
Soorro, ſom vel fun er paa Papiir, men form haver mange mærke 


» "værdige Leſemaader, og vidſt er udſkrevet efter en gammel sg 


god Codex, gives Dan ei det Tilnavn Mikillati, men drembføme 


o: hoffætdige, hvilket viſer at Denne Udſkriver har taget Mibilie 
ti. en ond Mening, og derfore fat et Tilnavn, ſom udtrykte 


, famme Mening, Hans Son Frode falder han hverfen Mikil" 


løri eller Fridſami, men Fridgode, og altſaa haver ban her blan⸗ 


det 
— De Konning p. pt —97. 102. 103. 


) & —W 
I 





PAN EB PN 465 
vdet ham ned Frode i, under hvitfen Chriftus blev fod, hoitket 


mange andre af vore Skribenter have giort, og deriblant Saxo). 


Jagield Ilirede fætter Sperling at have begyndt at avle Mar 654, 


hans Soigerfader Algaut 624, og Algauts Fader Geutrek 594. 
thi hau tilſtriver hvere Leed fun 30 Aar, og ſom denne ſidſte le⸗ 


wide med den Engeiſte Kong Elle, der dode 590, fan ſlutter 


Sperling heraf, at denne Chronologie er rigtig. (Altſaa fætter 
han Gautrek og Hrolf Krake, thi de levede pan een Tid, med den 
fidfte Ella, og ei med den forfte, ſom dode 514, og troer jeg 
ogſaa; at Sperling herudi har vet, omendſtiont han maaſtee har 
Yat diſſe Ledder noget for ſent; Men naar Snorro vil, at Gautrek 
- har været en Son af Gaut, eller Jaut, ſom Sperling falder ham, 


efter hvilken Gautland har faaet Navn, faa feiler han uden Foil | 


i dette ſidſte, thi veſ gior trykte Gautreks S, P. 1 og 13 Gautrex 
agſaa til en Son af Gaut, Konge i Veſter⸗Gautland, men den 


ſaavelſom alle vore. Codices af den udelader de Ord, at Gaut⸗ 


land har faget Navn af ham, thi den Gaur var efter Edde meget 
ældre, og en Son af Odin, faa at den fidfte Gaue er venteligen 
opkaldet efter Den ældre). Sperling forklaret Mixilleti ved Den 


MWrægsige, hvilfer ogſaa gaaer an efter Sproget, og paffer fig . 


heel vel paa Dans Opforſel. Endelig anfører Sperling, at det 
Ord Konge med liden Forandring forekommer i famme Betyds 
ning hos Danfte, Norſte, Iolendere, Svenſke, (hvilet ikke 
er at undre over, da de i Grunden have ſamme Sprog, og kun⸗ 
de han hertil have lagt Tydſke, Schweitzere, Hollondere, Ens 
geulleendere), Finner, Eſther og Liver, Kurlandere, Preuſſer. 
Markeligſt af Dem alle falde Eſther og Liver en Konge Kunung 


As, thi i der ſidſte Ord ſynes mig at kiende de gamle Aſer, og 


Fan det tiene til en ſoag Beſtyrkning af Den Mening, at Aſer 
Syviende Deel. Maun | have 


Dans å, 


— 


466 OR. BR. 


have engnåg beet der. Tilſdſt holder Sparligg før, at Rig, Dang 


Garfader haver fever Aar 258.  Sperhag (14) vil eg at Ganges 
barder og Huner have faaet det Navn Konge af der Danſfe 
Sprog. Men fjvad de forfte angager, faa troer jeg ſnarere at 


HER de have faget Det af det Tydſte Sprog , thi Langobarderne vare 
efrer mid Mening Ide, og ginge ud fra Iplland førend de 


Danſte i Skaane brugte S|ongesMaonet ; Og hvad Hunerne, 


efter ſnarere Avarerne, angaaer, da har uden Toil Bayer (15) 


ret, near han nægter, at de have taget Deres Kaan, Chan, 


Cham, Hun eller Chakan af vort Konge, thi alle Torket og Fa 


tarer hæve brugt Det fra-de ældfte Tider ; Preuſſer udtale Det 
Kunig, og Lithauer ligeledes, men de ſidſte ſorſtaae Derved fus 
adelige FNE, og falde Kongen Kurals, ſom er tager af det Pob 
fe Sprog, ligefom Preuſſer falde Konge foruden Kunig, ogfaa 


og Sporsmaal om Litthauer og Preuſſer ei have faaet Deres Ku⸗ 
nig ved den Tydſte Orden: J Ulphilæ Overſattelſe forekommer 


Supan, (hoilke begge Ord ere tagne af det Sladoniſke Sprog) 


ei Det Ord Konge, men Thuitans , Wentelig Thiudas 2: Folkets 


Regent, og da de Norſte Tor Kige Tid brugte Drott, ſaa tviler 
zeg næfen pda, om Det Ord Konge ar kommet fra Se Todfke til 


26, thi dets havde vel De Tydike Gother bengt det; Ave veed 


aom det ei ſenere er bleven indbragt faavel hos og ſom hos de 
Ryde ved Hunerne). Derneſt formoder Bayer, at maafter 
Den gang vil komme, ſom beviſer, at ſaavel Danſte ſom Svens 


Fe have ei alene faaet Konge⸗Navnet fra Alanerne, Preuſſers og 


Litthauers Stamfedre, men endog Herkomſt. Og Hvad Dette | 
fidfte omgaatt, Da mener jeg at have beouſt det, men det Ord 


Konge 


AM) Ib. p. 27. | | 
Hud Ad. Boruſi. t. nb) mag. 


” nær beflægtede med dem, og ſom længe boede hos Dem, ei brugte 
det. Desuden faa kunne Alaner ei have været Preuſſers og Lits 
thauers Forfædre, naar de have været vore, thi Dertil er For⸗ 
ffiællen imellem vort Sprog, vore Sæder og Skikke, og Lit⸗ 


— 


BR RI NR 457 
Konge have de vidſt ei fort ind med fig, thi de komme fænge hid 
ånd, fodend Der kom i Brug hos hos, og Det er meget rimeligt, 


at De aldrig ſelv have brugt der, ſiden Gotherne, der vare faa 


hauers og Preuſſers alt for for; Dog vil jeg ikke beraabe mig 
paa, at i Det Litthauige Sprog findes endeel Latinſke Ord, thi 


de kunne væve komne ind ved Den Leiliched, da Vandaler, Go⸗ 
ther, Huner 10. bemeſtrede fig Dacien, og de fleſte Romere Hp 


— — — 


de derfra, ba maaſtee nogle have vendt fig nord paa. Dog tile 
ſtaaer kg, at en Green af Alaner haver i meget gamle Tider 
— boet i Litthauen, ligeſom Deres Beflægtede, eller rettere Afkom, 
— Gotherne boede i Preuſſen, Curland, Liefland, men diſſe Fole 


ere forgangne Der, deels ved Gothernes Udvandring, deels ved 


Siaviſke og Finſte Folks Indflotning, og af diffe tvende ſidſte 
Folk udſoire uden Soil Preuſſer, Litthauer, Curer, Liver 267. 

hyvilket deres Sprog tydeligen fynes at vife. Dog vil jeg ikke 
… Tægte, at der kan være nogle Spor efter Alaner og Gother, hos 


Dem, efterdi de boede Der faa længe,  Legerbring (16) mener, 


at Konge er det ſamme Ord, ſom Tatarernes Chan, hvilket jeg HD 


ikke vil nægte, men Dog forefalder et ſtort Toilsmaal herved, an⸗ 
gaaende hvilket af diſſe tvende Folk, der haver taget dette Maon 
af det andet, eller af hvilket Folk de begge have taget Det, efter⸗ 


ſom Gother itke brugte det, og rimeligen Alaner ei heller. Maa⸗ 


fer Kyning hoe Angels Sarern⸗ er kommet fra os til dem med 


Nng2 den 
oa 9 Guns, t. ꝑ. 86. 








” i 


468. — RR 


vVDans 2, med den Gagiffe Odin. Hamconius (17) beretter, at den Fri⸗ 
Hiſtorie. ſiſkte Prinds Haron Ubbo blev af fin. Fader Ubbo ſendt,“ da han 
bdoar 12 Aar gammel, til Danmark, før der at "lære Krigstie- 

nefte, og at han ved det Danſte Konge Hof giftede fig i fin Ung⸗ 


Dom, og fiden blev Konge efrer fin Fader Aar 299. Saafremt 


Tildragelſen og Tiden er rigtig, faa maae den enten være fået i 


under Dan, eller hang Son Frode, Cornelius Aureliue ( 18). 
hvis Hiſtorie flutter med 1565, fortæller det ſamme, og gior 
Haron til en Sen af den Friſiſte Regent Ubbo, beretter, at han 


250 blev fendt til Danmark, hvor Ubbo og flænge tilforn havde 


boet. Denne Haron ſtal være dod 335, Da han var 97 Aar 
gammel. Han havde Den Danſte Konges Dotter til agte. 


Jeg haver ſorhen yttret mig med den Mening, at Woden 


maafree ſtikker i Saxos forfteDen; Da nu Wodans eller Odins rette 


Sade var i Sverrige, ſaa fan dette have givet Anledning til gt 
giore Dan til en Svenſt, og hans Fader ogſaa ved Slutning, De 


dog Wodans Fader ſpnes aldrig at have været i Sverrige. 


Det er ikke alene rimeligt,” at Dans Mor:Fadev Humble he 
ver været fra det Svenfke Gotland, men endog. at han havt 
været beflægtet med Nor, i Det mindſte paſſer Tiden fig nogen 
lunde, altſaa har hån været en Joter, og af Denne Aarſag har 
man maaſtee udgivet Dan felv for en Gigas, en Jette, eller Jos 
ter Førend feg gaaer videre om Dan felv, vil jeg end mere uns 


derſoge hang Far⸗Fader Rig, hvorvel jeg forhen har ofte giort 


det pag mange Stader, heldſt i forrige Tome. Mi Hrings ég 


Tryggræe 
1%) Friſia f. 18. p. 1*. TEE 
(i 8) Chronyk van » Friesland — 19 vå al, 


⸗ 


WH. 469 


. Tryggvæ Rimur, i N. 605, udi hvilfen Ring jeg tilforn haver 


viiſt at Rig ſtikker, ſiges Hringg Gader. Deg at have været 
med Kong Oluf (den Hellige), da han blev jaget ud; men udi 
de ſaa kaldte Gedraimer om dem, fom findes i N. 603, flager ins 
tet ſaadant, hvorvel Arnas Magnæus felv i N, 576. c. udi et Ud⸗ 
tog af Dem beretter, ar der. Pal flage, at Dag haver været med 


Oluf den Adige i Stiklaſtad Strid; Hvoraf jeg (lutter at. han 


maae have havt en anden Codex, Heraf fees ellers, hvor ſtor 


Frihed diſſe Riim⸗Meſtere have taget fig i at blande gammelt og 


nyt ſammen, og i at forvende alle Ting. 


N. 572 B. indeholder Sagan af Asmund Sebba Foſtre. Deri: 
ſiges, at Olaf var Konge i Saxen, og at Erik den onde (om 
hvilfen tales faa meget i Hrings og Tryggva S.) kom til ham. 


Halfdan var da Konge i Upland udi Norge, hans Sen hedte J 


Eyvind, og Dotter Æſa. Erik formaaede Olaf til, at han bleb 
ſudt Did i Geſandtfkab for at bede om Æfs pan Kongens Veg⸗ 

. Forſt drog han til Danmark til fir Rige, og var Der nos 
j ein Stund (om der, da Rig levede, har været en Kong Erik et 
Sted i Danmar, fan for Mangel paa Efterretninger hverken 
bejaes eller benægtes). AÆſa ſtal have bebreydet ham, at han 
bar ſig faa ilde ad med Hring pg Tryggve. Siden var Erik 
meeſt enten i Danmark eller hos Kong Olaf. Paa den Tid var 
en mægtig Soe⸗Konge ved Navn Guttorm, hvorom tales i Gut- 
torms Fleck (et Skrift, Der enten er ikke mere til, eller og ligger 
”, Kiule i en Krog). Alrekr regierede Da over Engelland, og Hel- 
"ge var hans Dotter (fulde han gære Den famme, fom den der 
amigles i Det t Berømte Vers i Hervarar S., da maatte han have 


Mnon3 " .- levtt 


ao RR ON OT 
fevet efter Hrolf Krake, og følgelig en Hring, Treyggee &c. ogs 
faa; Men om end faa er, Da kan intet heraf ſuttes tit de r 
Levetid, thi Romanſtrivere have altid taget ſig den Frihed , 
fegge noget Sandt til Grund, men derhos at forvirre —* 


Perſonerne og Tildragelſerne), og ſiden kommer det op, at en 


vis Asmund ér og hans Soen, ſom hidindtil er bleven anſeet for 


en gemeen Mands Søn i Syrland, men dog opfoſtret hos Seb- 


be, Konge der (om herved forſtaaes Syrien ſtal jeg iffe kunne 
ßge, Det er ellers vore Romanſtrivere ligt nok, at de blande ſaa⸗ 
ledes alting ſammen. Iblant Kongerne GSEſſex forekommer en 


"Sebbi' ved Aar 673; men Landets Navn figner ikke Syrland, 


og vil intet het i Norden falde mig ind, ſom kan fores did, thi 


paa den liden Øe Syroe kan ingen tænke). Olaf var ikkun Fyl⸗ 


kes⸗Konge »: regierede i en vis Egn udi Saxen, men Tryggve 
var Thiod⸗Konge >: Over⸗Konge. Til Slutning giores Asmund 
lil Elle, ſom dræbte Ragnar Lodbrok (og herved flyttes denne Til⸗ 


dragelſe tif Slutningen af det 8 Saculo, eller og Midten af det 


9, eſter ſom man her antager Den ældre eller yngre Regnar). 


ON 615 i ato indeholder Rimur af Asmund og Tryggve, 
hoilke jeg for Diffe toende Navnes ſtyld haver igiennemſeet, men 
intet fundet uden pure Fabel, eller noget ſom vedkommer den 


Teyzeve jeg ſogte efter. Tryggves Fader Helge glotes her MM 
Konge i Halogaland, dg Asmunds Fade. Arngsim til DeR 


der. Giden forflyttes Scenen til Meſopotamlen, Sicilien, Tar— 


fin, ſom vel Pal være Cilicien af Staden Tarſus. Min Umm 
Har altſaa i Henſeende til min Henſigt deret forgieves, men de 
Tan tlene andre bande i Denſeende til Unbesretning hvad frank 


— Codices 


— —— — — —— ——— — 


RRS SR OWN … 47v 


Codices indeholde ; faa-og for at hindre dem ſia at lak: faabanne Dans 6, 


. Gabler i. et, biftorift Dyematke 


Jen Islandſt Codex » fom ev kommet i vore Tider fra Hr. 
” Oluf Gislefån paa Island, ſtaaer P. 11 udi min Udſtrift, ſom 


ev i Folio, ved Den Svenſte Kong Dyggve, ſom vi falde Triggve, . 
Maaffee Det ér Denne Triggve, fom har fort Krig med Dag, og 


ſom ved en Feiltagelfe er bleven giort til en Norſt Konge iSta⸗ 
Det foren Svenſt. Tiden paffer fig ei gaudſte ilde, hvorvel dene 


ne ftore Knude bliver altid tilbage, at hans Moder var en Dots" 


ter af Dag, faa at han fulde have fort Krig med fin Mor⸗Fader. 
Imidlertid fan man ei her i Norden finde nogen Kong Tryggve 
og Kong Dag, fom have fevet nærmere ſammen; Tingen ev el 
heller umuelig, naar man lader Dag blive meget gammel, og 
ſtride i fin hoye Alderdom med Tryggve, og dette hielper ogſaa 
meget til at jævne De fane Danffe Konger med de mange Svens 
fle Konger i det Tidsrum, og da mage Dreott være fod længe for 


hendes Broder Dan Mikillati, Denne Codex er ikke paa Taar⸗ 
net, og er en Blanding af Codice Flateyenſi, af Eddæ Fottale 


' og af Landnsma, hvortil dog kommer noget, ſom jeg ikke veed 


dhxeorfra Det er taget. Uden al Zvil er den ſammenſat i temmelig . 
nye Tider. Dette famme om, Diggve forekommer i Codice Flu- 
eyenii Col, 10, ydi den faa kaldte Fundinn Noregs, naar maB 


med Bidrner vil ſtrekke den ſaa laugt, og findes dette hos ham 
P. 15, da deg den egentlige Fundino Noregs bør anſees at have 


Ende P. 14 med Goes Afkom. Dog Det fan være lige meget 


smed Navnet, naar man ikkun veed hvad Derved forſtaaes, aller⸗ 
bei: Autor til Fundinn Norcze i ikke e vides, Huer vel han maae 


— . 


… have - | 


Diger | 


— 





47% ENE Fw Ft OW 


Dans 2, have levet for 1387 „thi da ev Codex Flatexeoſi⸗ revet, og uden 
Seork. Boll en god Tid forhen, ſaaſom der vel ei findes noget i den, 
hvortil den, ſom har revet bemeldte Codex, er felv Autor, men 
altſammen beftaaer i ældre Skribenter, hvoraf de fleſtes Levetid 
vel ei heller vides, men af hvilke Dag de ældfte Forfattere af Oluf 
Tryggvefåns Levnet have fever forſt i det 13 Saculo, til hvilken 
Tid man maafkee el gior Uret, om man henfører Samleren af 
Fundian Noregs, jeg figer med Billie Samleren, thi da den ins 
deholder lutter Genealogier, faa ere de vidft langt ældre baade 
opſtrevne, og i Minde bevarede, da de tilligemed Viſerne uds 
giore vore ældfte Efterretninger. Dog kan vel være, at Skri⸗ 
veren af Codex har felv været Autor af den Lifte over Norffe 
Konger, hvormed Fundinn Noregs, om man vil, (lutter, ſaa⸗ 
fom Deri ſiges, at Olaf var Konge i Norge da. denne Bog blev 
| fkrevet i387. 


Udi N. 116 i gvo ſtaaer wiant mange andre Sågur en om 
. "Thangbrand Preſt, hvilken Kong Oluf Tryggefån ſendte til Js⸗ 
land for at chriſtne det; Denne Saga indeholder ellers meget mere 
end om Thangbrand Preſt, ſaaſom den fortæller hvorledes. Chris . 
ſtendommen blev fuldkommen indfort pag Island, og derfore i 
Det meeſte kommer overeens med Kriftni S., hvorvel den undertø 
den tager fra, legger til og forandrer. Udi min Udfkrift, i hoil⸗ 
ken Hrafnkells S, ſtaaer forſt, ſiges P. 436, at Kongerne af 
Morge og Danmark førte Krig ſammen, hvilket ſamme ſtaaer i 
Åre Frodes Schedis, Da derimod i Kriſini S, Deres Navne anfo⸗ 
res, nemlig Deg og Triggve. Hvis de ci nævntes der,” faa kunde 
man maakret falde paa Harald Blatan i Danmark, og Hagen 

Å. … Jil . 


* 





: blev indført paa Island, og det var meget timeligere at beraabe 
fig paa et Exempel af fin egen TiD, end at opſoge et morkt og 


A BR 4⸗43 
Jarl i Borge; thi de fevede fore for den Tid den Chriſtne Troe 


ubekiendt, ſom var hændet 800 Aar for, allerheldſt naar man 


taler til den heele Almue. Alf Snorro T. 1. P. 231 ſees, af Hu 
tald og Hagen vare Uvenner, og at den ſidſte rovede i den fore 
ſtes Rige. Bel fandt, at Snorro ikke ſiger, at Ufreden vedva⸗ 
rede, mindre at De bleve tvungne af Deres Underſaatter til at 
giore Fred; Imidlertid ev Det og vidt, at han ſiden mælder ins 


" tet om Hagens Bedrifter i mange Aar indtil Jomsvikinga⸗Sta⸗ 


get, og ikke et Ord om hvorledes Harald tog op at Hagen havde 
vovet. i hang Rige, og hvorledes Denne Sag blev afgiort. At 


… Hagen kaldes Konge kan heller ingen Hindring giore, da han 
havde Kongelig Myndighed. Imidlertid tor jeg dog ikke ſor 
xXriſtni Sages (fyld faftfærte denne Mening. Biffop Finnur Jon« - 
ſen (19) tilſtaaer, at man ikke finder en Dag i Danmark og 


- Tryggve i Norge at have fevet og fort Krig fammen, hvorudi 


han har Ret, men Tingen bliver anderfedes naar Trygve bov 


res til Den Svenffe Kong Dyggve, 


Men da det ſaa kaldte Rigsmal » forh findes i den beromte Codiz 


| c& Wormiano af Edda, faa og i N.755 i 4to, ligeledes udi Edda, 


hvorvel det beklageligen ſynes paa begge Stader at være manglende 


i Slutningen, handler om Rig 2c., faa vil jeg her noget noyere igien ⸗ 


vemgaae det, allerheldſt mig ev bleven meddeelt en Latinſt Overſet⸗ 
telſe deraf, og Anmærkninger af den lærde Istandſte Provſt 
Gunnar Poulfén, fom i at. forſtaae Den. gamle Nordiſte Poefte 
haver nu omſtunder ikke fin Lige, J bemældte Rigemel figes 


Spyvende Deel. Ooo — Stro⸗ 


(19) H. ecel. Island, t. I, p. 67. not, 6. 


- 
— 
7 * 
—— eee —— ——— ss NEN — 





474 - OR RR EN 
. Citrophe 1; Den tapre og vetffafne (sfigsm, i Cod. Worm. rage 
rie. ældgamle) meget kyndige As, Den Starke og hurtige Rig (Gunnar 


Poulføns Anmarkning: Rigur betyder Stivhed, rigor, ſom for 
Exempel Halſens, eller pad et andet Sted af Legemet, faa og 
et maadeligt Uvenſtab; hoorøed jeg anmarker at Dette ſynes as 
befræfte den Engelſte Udlegning af Rigani Ravn udi M. Paris 
Offæ Levnet ved rigor, faa og at beſtyrke min Mening at Rig, 


eller maaſkee rettere hang Sonne⸗Son Dan Mikillati ſtikker i R- 


genus, og kunde man i forſte Fald noge folge Offæ Levnet, og 
troe, at Rig havde paaftaaet Danmark for fin Son Daop, Dag 
eller Hildebrand, fon var gift med Olufa, Vermunds Dotter, 
ſaafremt man vil giore hende til Moder af Dan, eller og pag ans 
den Maade beſoogret med Konge-Puſet, men at de begge oms 
komme i Slaget, hvorpaa deres Rettigheder fulde tir Dan, eller 
og funde man troe, at Dan, ſiden han var beflægtet med Konge 
Huſet, fif ſiden, for at giore det got, Olufs, en Dotter af 
Uffo, fil ægte, og derved and ſtorre Rettighed til Det Danfe 
Rige, fan han fordrev Udo's Son), ſom gaaer ſmukt frem, er 


fordum bleven fagt at have gaaet paa de gronne Stier (dette for⸗ 


Dum vifer, at Rigsmal er revet længe efter Rigs Tid).  Derefs 


… tet fortælles i adſtillige Stropher hvorledes han kom ind i et fats 
tigt Huus, hvor'der vare de tvende gifte Folk Ai og Edda (pro 


vas, proavis) og avlede han en fortagtig Dreng med Den ſidſte, 
fom blev eft over med Vand, og faldet Træl (hvoraf fees Riden 


af den Skik her i Norden at debe Born, at jeg fan ſtal falde 


Det, thi Rigsmal er uden Tvil fra den hedenſte Tid, og maaſtee 


fra 6 eller 7 Saculo). Denne blev fiden gift med Pye 5: Træt: 
inde, ng avlede de mange Born ſammen, alle hvis Navne udtryk⸗ 


ke Tret Arbeyd og Adferd, og fat bruges af mig, ſaavel fom 
allle 





FAR: HEE 475 


alle De andre Beffrivelfer her, naar jeg kommer til den rette Hi⸗ 
ſtorie, for at viſe Trællenes Tilſtand i gamle Dage hos og. De 
vare ellers fornohyede med deres Sfiæbne, og fra Dem ſtammede 
TrælleSilægten. Strophe 16. Derpaa gik Rig den rette Vey, 
og kom til et Huus, hvor Afi og Amma (avus og avia) ſadde, og 


hum ſpandt. Hende fov han og hos, og fodde hun Karl (3: Bou⸗ 


dey), ſom og blev dobt. Han giftedes med Snör. De avlede og 
. mange Born ſammen, hvis Navne ligeledes udtrykke Bonde: 
Standens Handlinger. Og fra dem udfpringe Bonde Slægten. 
Rig gif atter Den lige Vey til et andet Huus, hvov De tvende gik 
te, Fader og Moder ſadde. Med hende avlede han Jarl, fom han 


exrkiendte for fin Gan. Denne reed ſiden ud, og modte Erna, ” 
en Herſes Dotter. Hende ægtede han, og avlede Born med, 


og vifer hans Navn, ſaavel ſom Idratter, ſom der opregnes, 
at Herreſtanden er kommet fra. ham. En af Bornene hedte 
Konr, og mener Gunnar Poulſöo, at af hans Navn er Kongur, 
Konning, Konge opkommet, hvilket bringer mig paa De Tan⸗ 
fer, naar jeg herved jævnforer. huad Snorro ſiger T. 1. P. 20, 


at Ring (rettere Rig) par Den forſte, fom paa Dan Sprag ble 
faldet Konge, at herved ſigtes til Rig ſeld, thi at noget farvens 


des og bliver urigtigt og fabelagtige i faa gamle Berg er ifke at 
undres over. Naar i den 50 eller fidfte Strophe Kragen fore 
maner Konr tif at efterfølge Dan og Dampr, ſom ſeilede paa Has 
vet, forſogte Svcerds⸗Odden og aabnede Saarene, fan giver 
dette tiligemed Navnet Koar mig Anledning til at troe, at dere 
er en Formaning til en Da levende Dang Konge, fom flammede 


fra Dan, men ſom ei fulgte hans krigerſte Fodſpor, men lagde 


fig efter føedelige Kunſter. Skade at man ei kan komme efter 


Jane Navn, chi Da vidſte man og naar Rigs har eller mal var 
O— 09 2 - fkre⸗ 


bund 


46 0. PM BI DN 


frever. Foran for Rigsmal ſtager i ubundet Still at der fortel⸗ 
les i gamle Sögur, at den As Heimdal giorde dette Tog. langs 
ved Soen, og kaldte fig Rig. "Udi alt Dette kan ingen Mening. 
blive, derſom man ei antager, at Rig, hois Herredomme vår: i 


… Syalland og Skaane, folgeligen langs SoeKanten, bar ſtam⸗ 
miet fra Heimdal, og giort en anden Jndretning iblant Stæns 


derne end forhen var brugelig. 


At Arngrim i fit Supplement P, 527 og 528 taler om tvende 


” Dani, Fader og Son, eller dog ſtammende fra hinanden, dertil 


… bilde jeg troet at han havde taget Anledning af en bedærvet Bæfes : 


maade i Snorro, thi det er ikke at tvile paa, at der ligeſaavel 
har flaaet.i en Codice, ſom i Periogſuiolds tryfte Suorro Danur 
ſtedet for Danpr, ſaafremt han ikke lagde til, at diſſe svende 


Dani havde regieret i Jylland, og desuden taltde om Daupir, 
Herre til Danpſted, hvis Datter Dens blev gift med Rig, & 


fornem Mand paa de Tider. De avlede en Son ved Navn Dan 
ſammen. Siden fif. Rig udi fit Landſtab Konge Navn. Da 


Dan kom til Regieringen i fin Faders Land, bleve alle hans Uus 


derſaattere kaldte Danfte, Dani. Siden kaldte Den 2, ſom 


flammede fra ham, alt Landet Danmark efter fig, efterat han 


fort havde indtaget Sieland, og fiden det gandſte Rige. At 
Rigs Dranning figes at have hedet Dans, vil efter mine Tanker 
ti fige andet, end at han regierede over de Danſte, og ſom has 
var Den forfte, Der i Norden fod fig falde Konge, ſaa er det ins 


gen Under, at viſſe af vore gamle Okribenter, Der anſee Dan. for 


vor forfte Regent, tillegge hans un Kone ved Navn Dania eller 


" Dangina, Markeligt ev det, at Arngrim. tilſtaaer, at Det Folk. 
ſom Dan, (tettere Danpr) herſtede over, blev Faldet Dang for: 


end 


I EO — 477 
end de ovrige Indbyggete i tandet. Bel fletter han dette Folk 
til Jylland ; men af Prolemæo er Det Barr, at der have boet 


4 
NE 


Dans 2. 


Hiſtorie. i 


Danſtke i Skaane paa en Vid, da Der vare Folk af gandſke andre . 
Navne i de ovrige Dele af vort Federneland. Da nu Denp er 


bleven giort til Dan endog af Islendere, og altſaa tvende Dani 
af Dem antaget, ſaa er det ingen Under, at Saxo og haver tven⸗ 


de, og da Der ikkun ere 3 Konger imellem dem hos ham, ſaa er 
det rimeligt, at han her hav meent De ſamme 2 Dani, fom Arne 


grim, Bel fandt at han endnu har Den 3, ſom han ſatter i 


Spidſen af alle vore Konger, men jeg haver ofte forhen handlet 


om Anledningen hertil, og hvem han herved forſtaaer. Vel 


. fandt ogſaa at han lader fin. 3 Dan gane over Elven, og ſtride 


| med Sagerne, hvilket ſtulde fones at vife, at Arngrims 2 Dani 


haode fnarere regieret i Jylland, end i Skaane. Men hertit 


ſoarer jeg, at endſtiont Dan 3 hos Saxo er efter ſit Navn og den 


Orden han ſtaaer i en af Arngrimi 2 Dani, ſaa foreſtiller han 
dog, ſom faa mange Konger hos Saxo, mere end cen Perſon, 
ſaa at uden vil en Haldan, eflev ſaarere der Saxiſte Wodan - 
ſtikker ogſaa i ham. Arngrim gier Danp til Rigs Soiger⸗Son, 


men herudi ev Det ſikrere at folge Snorro, fom gior ham til Riges 


Son. Da Rig vav den forſte i Norden, ſom lod fig kalde Konge, 
og derfore paa en vig Maade ber ſtaae i Spidfen for alle vore 


. Regentere, allerheldſt han herffede over de egentlige Danſte, ſaa 


er Det. Sporsmaal, om han ei har ægtet Den Tydſte Prindſeſſe 


Grytha, og Saxo derover tillagt Dan det, ſom han giorde til vor 


forſte Konge. Man funde da og falde paa de Tanker, ſaafremt 


man vil troe, at Konge-Navnet er ældre i Tydſkland, end i Nor⸗ 


den, at Rig havde ved Denne Lellighed bragt Ronges Navnet 
hid ind. 


OGovo3 1 Rem 


é 


Dens 2. 


| . Hiſtorie. 


vre KN —X 


Wen nu er det Tid at koinme til Dan Mykillati ſelo igien. 
Saxo (20) vidner, at Den 2, en Son af Ufo, udbredte fine 


mange Seyervindinger til Fremmede, og udvidede Derved fit Fe 


redomme, (men han nævner hverken hvad Fiende han havde at 
beſtille med, eller hvitfe Lande han indtog, og det kunde ban ikke 


after fin Hypotheſe, at Dan havde fra der forſte af regieret over 


gandffe Danmark, efterfom hand Krige ſteede meeſt i Danmark, 


og de Lande han indtog, udgiorde ſiden det nu værende Dans 


mark; Og før denne Meenings Rigtighed er .Saxonis Uformuen⸗ 
hed, at nævne hvilfe Lande Dan undertvang, atter et Bevis), 


Siden beffriver han ham meget ilde ſom odſel og hovmodig, og. 
ikke tarvelig, ſom hans Gader. Hertil haver bande hans Til⸗ 


navn givet ham Anledning, faa og den virkelige prægtige Opfor⸗ 
fel han vifte baade i Liv efter Arngrim, .og i fin Begravelſe og 


. Rød efter Snorro i Fortalen; Hvilket har faldet faa meget des⸗ 


mere i Oynene, ſom Aleif, Olu£ eller Ufo, hvad man vil falde 
ham, ført fig meget ydmyg op. Hyorvel jeg nu ikke vil roſe 
Dans Opforſel, faa kunde hans Magt, og den Wrefrygt han 


wvodvendigen maatte indprente Underfagtterne for fig, ler give Ans 


ledning hertii. Sveno Aggonis (21) forklarer hans Filnavn ved 
elatus eller ſuperbus, og gior ham til en Son af Ufo, Erics 
(22) udtrykker hans Tilnavn ved Srorlatens, hvilket ev en Mode 


v fætning af hans Faders Olavi Tilnavn Litilati hos $slænders 


he Markeligt er det, at Cornerus (23) nævner ikfe Den, . men 


fætter i hang Stæd Olaf; m Son af Uffe, ſom regierede Fort, 
09 sforde intet mærkeligt: Hoiltken hectelim ig mener at *— 


-,… (20) P, 6% og 66. 

7” (21) Ap, Lang. t. 1. p. 47. Rk 
(223) Ib. p. 133. i - 
(23) Col. 478 0 


mm I * 


RU a Wi 479 


fourmet deraf, at han har hørt om Olnfa, Uffos eller Vermunds 
Dotter, og Dans Dronning, ſom egentligen var den reglerende. 
Den pfattydffe Saxo deretter det ſamme fom Saxo om Dans Stolt⸗ 


hed og Odſelhed. Naar han figer, at han ogſaa hedte Oleff, 


faa bekrefter Det mig.i den Tauke, at Dan var gift med. Olufe, 


. Hg at de Devfore begge anſaaes for Regentere. Tilnavnet Srurp» 


late er vel kun en vrang Skrivning af Sturlate. Riim⸗Kroniken 
beſtriver ogſaa Dan, ſom hovmodig og odſel, til hvilket altſam⸗ 
wen Saxo er Kilden. Gheysmer (24) har ſom Original ale Det 
ſamme, fom hans Overfærter, den plattydſte Saxo," Der er 


Srorlaten ſtrevet ret, men til Slutning i Konge »Liften ftaner og 


Storplere. N. 7 ffriver Det Storlatæo, N. 11, 12 og 13 have 
intet Tilnavn. Lyſchander (25) ved, hvad Saxo ikke vidfte, 


nemlig at Dan regierede i Danmark, Sverrige, Staven, Sa⸗ 


xen og Curtand, hvorsil han uden Tvil haver taget Anledning af 
det Ssxo forhen har fortalt om Roric, og Ufo, N. 16 taler og 


om Dans Hovmod, og giver ham Filnavn of Sorieuæ 3; Den, 


ſom fever ſtort. N. 17 fætter Den og Huglek efter hinanden, 


men gior dem begge til Ufo Son; Hvilfet jeg anſeer for et ſtort 
Bevis af min Mening, at Huglek haver været Angul. N. 20. 


kommer overeens med N. 18, dog med den Forfiæl, at i Den - 


fidfte ſiges Dan at have været: Myghet ubismæman, men i den. 
forſte ſtager: Mekær ubysnæman. Wilhelm af Ebelholt (26) 
fætter Dan" ſom den forſte Danffe Konge , og begaaer altſaa 
ſamme Feil fom Saxo, og ſiger at de Dane have faner Navn af 


. bem, (hvorved figtes til Dan Mikillsti,) 


i C24) Ap. Lang, t. 2, P. 306 og 396. . 
+ (25) P. 149. | 
(26) Ap, Lang. t. 2. p. 155. 


KJ 


Tot. 


Dam 2. 


Hiſtotie. 


Des Torfæus i bet forſte udkaßt tit ſin Series (27) gior fig wenen 
Hiſiorit⸗ Umag for at beviſe, at Dan var ei Uffo's, men Danps Son, og 
gift med Olufs, Vermunds Dotter; Og var altſaa den gang af 
langt andre og rettere Tanker, end fiden. Hvad der fortelles i 
Meſſenii gamle Svenſte Kronike P. 47 — 49, ogi N. 899 i 
ato, ev eet og Det ſamme, og ev det ingen Under, da Den ſidſte 

er en Codex af Den forſte, dog med nogen Forfiæl, thi i den 
kaldes Dans Dronning Dania, men hos Meſſenius Grythe. fis 
geſom Det forſte ftaaer i Annales Eſromenſes, af hvilken N. 899 
er pan .dette Stad om de Danffe Konger fun en Overfættelfe, 
Om hvad der findes i Annalibus Eſromenſibus, vil jeg ikke hand⸗ 
le mere, Da jeg haver udforligen underſogt Det i min 6 Tome P. 
34—36, men nu vil jeg jævnføre Dem med Meſſenii trykte gam⸗ 
l